KLAR TIL EXPORT
Bertelsen & Scheving Arkitekter har i april 2009 afsluttet arbejdet med en Handlingsplan for Internationalisering under Dansk Eksportråd og Udenrigsministeriet.
Tegnestuen er en nyere, mindre virksomhed, som fagligt set er baseret på partnernes mangeårige og brede erfaring. Virksomheden arbejder inden for en bred vifte af arkitektfaglige delområder – planlægning, bygningsarkitektur, indretning og udstilling/formidling – med kulturhistorisk fokus og dialogbaseret proces som nøgleord og bærende fælles karakteristika for alle indsatserne.
Det kræver en målrettet indsats mht. markedsføring og markedsafdækning at etablere brohoveder på andre markeder end det danske. Der har gennem årene været projekter i udlandet, og de indikerer en generelt positiv modtagelse af virksomhedens kompetencer på udlandsmarkeder. Der er i virksomheden: Viden, nysgerrighed og klare kompetencer på det historiske felt og inden for fagindsatser, som kræver særlig bevaringsmæssig ekspertise.
Markederne inden for kulturbevarende og kulturhistorisk funderede tiltag i byggesektoren synes i stigning, både på de nære udlandsmarkeder og globalt. Der synes altså at ske en udvidelse af virksomhedens potentielle afsætningsmarkeder, den aktuelle finanskrise til trods.
Bertelsen & Scheving satser i internationaliseringen på de nære markeder, men fortsætter interessen for de fjerne markeder gennem allerede etablerede samarbejder.
Bertelsen & Scheving repræsenterer en vidensbaseret arkitekturhistorisk faglighed og arkitektursyn og dermed en faglig empati, som vi mener vil være væsentlige for bygherrer i andre lande.
Bertelsen & Scheving opererer via deres tværfaglige arbejder med et holistisk syn på byens liv og demokratiprocesser, og vil kunne implementere nye bysystemer, der ikke nødvendigvis er arkitektur med stort A, men helt afgørende for en bys udvikling.