Skaberrum
Af: Marianne Grøndahl
Statens Værksteder for Kunst og Håndværk – Fotografier fra 2002-2005
“… fotografen Marianne Grøndahl har altid været fængslet af mennesker, der var optaget af at gøre noget smukkere (…) Kunstnerens arbejde og eksperimenter åbner op for en umiddelbar menneskelig intimitet, som det færdige værk i sin officielle fremtræden ikke rummer (…) Derfor foretrækker Marianne Grøndahl at møde kunstneren i atelieret (…) Hvorfor? Fordi en kunstner først og fremmest er sig selv i sit arbejde.”
Sådan beskriver kunstanmelder ved Politiken og forfatter Peter Michael Hornung Marianne Grøndahls arbejde. Fælles for bogens kunstnere er rammen: Statens Værksteder for Kunst og Håndværk, der siden 1986 har været en enestående “kunstens fødeklinik” for en lang række væsentlige værker i dansk kunst. Her har kunstnere fundet de rum, det udstyr og den frihed, der skulle til, for at det storslåede blev virkelighed.
De 36 kunstnere, der dukker op i bogens billeder, er valgt af Marianne Grøndahl i de år (2002-2005), hun med sit kamera fulgte livet og arbejdet på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk.
Marianne Grøndahl’s fotobog om Statens Værksteder giver et usædvanligt direkte og ærligt billede af den kreative proces. Statens Værksteder er ikke kun et værksted, hvor kunstnere i kortere perioder kan låne atelierplads, maskiner og værktøj. Det er også en usædvanlig bygning befolket med usædvanlige mennesker.
Fotografen Marianne Grøndahl har gennem tre år fulgt huset med de mange forskellige arbejdende mennesker – og det er der kommet en usædvanlig bog ud af, der mere handler om den skabende proces end om huset som mursten, trækonstruktioner og tekniske udstyr. Men det er netop det smukke ved bogen. For som vanligt har Marianne Grøndahl startet med et udgangspunkt: huset og menneskene. Men det er i virkeligheden blevet et fotoværk, der giver læseren et sjældent åbent og ærligt kig ind i de nøgne kunstneransigter – eller i kunstens sjæl om man vil.
Dét, der slår én, når man ser kunstnerne i arbejde, er alvoren. Billederne er – selv de lysende, lette og åbenbare billeder – præget af dyb alvor. Det aftvinger en ny og anderledes respekt for det håndværk kunst også er: at kunne arbejde med store vigtige temaer i livet – i store besværlige fysiske formater.
Og det er netop dét Statens Værksteder er: en arbejdsplads for alle de besværlige projekter. Men det er også et blik på den nødvendige frigørelse fra alt andet, det hengivent, afslappede arbejde i kontakt med den udefinerbare kreativitet, den totale koncentration om at skabe netop det værk, som kunstneren arbejder med.
Kunstnere er ikke nødvendigvis smukke mennesker, men i deres koncentration omkring arbejdet møder vi så nøgne ansigter at de er smukke. De bliver mennesker.
De færreste overvejer, hvad der egentligt skal til for at væve et scenetæppe, forme en krukke eller male et stort lærred. Plads, kraner, væve. Der skal slibes, skæres og blandes. Eller de umulige situationer kunsten bringer kunstneren i – som når keramikeren Morten Løbner Espersen som en akrobat folder kroppen ned i sin kæmpekrukke, for at sikre at også det indre er som det skal være.
Bogens udgivelse falder tilfældigt sammen med Statens Værksteders 20 års fødselsdag og i hele den periode med direktør Ulf Horak som “blæksprutte”. I Peter Michael Hornungs tekst om historien bag Kulturministeriets etablering af Statens Værksteder for Kunst og Håndværk læser man fint mellem linjerne historien om en smidig central administration, der i de første år forstod at skabe et miljø med strenge regler og krav om hvordan stedet bruges – og en frihed til at skabe. Det bliver dermed også historien om en direktør der med et helt usædvanlig syn for, hvad der virkelig betyder noget – med lige dele kærlighed og fast hånd – har styret Statens Værksteder så det ikke kun er blevet ”værksteder”, men en institution i dansk kunstliv.
Bogen er udgivet med støtte fra:
Veluxfonden
Ny Carlsbergfondet
Bogen udkom den 15. november 2005 og kan købes gennem alle danske boghandlere.
216 sider, helbind – Pris: 395,- inkl. moms
ISBN 87-989303-8-9
Errata
Ved en beklagelig fejl omtales Peter Michael Hornung på bogens bagside som Politikens kulturredaktør, men han er kunstredaktør og anmelder.