Med blikket mod himlen

Historien om Brorfelde Observatorium er på en gang den dragende fortælling om menneskets evige fascination af mørket og stjernerne. En historie om, hvordan vi gennem årtusinder har rettet blikket mod himmelrummet i vores søgen efter svar på nogle af livets store spørgsmål. På Brorfelde Observatorium hylder vi nysgerrigheden og etablerer en attraktion med afsæt i astronomiens forunderlige verden, hvor udforskningen af universets hemmeligheder bliver en håndgribelig, meningsfuld og sjov oplevelse.

Brorfelde Observatoriums fokusområde er formidling af og læring om astronomi og nattemørke, geologi og natur med udgangspunkt i stedets særlige historie og autenticitet. De fredede bygninger og det fredede landskab skaber rammen om Brorfelde Observatorium.

Brorfelde Observatoriums ønsker at bevare den tidslomme og enestående arkitektur, som bygningerne på Brorfelde Observatorium repræsenterer – og tydeliggøre kontrasten mellem den planlagte kultur og den omgivende vilde natur på de 40 hektar store område. Naturplejen, stierne, færdslen og de aktiviteter skal sikre og forbedre de landskabelige værdier og understøtte formidling af astronomi, geologi og natur. Stierne, naturplejen og den rekreative indretning skal danne rammen om de aktiviteter, der vil udfolde sig inde i bygningerne og tilsammen vil denne vekselvirkning skabe den helhed, der er Brorfelde Observatorium.

AT LÆRE GENNEM OPLEVELSER

Brorfelde Observatorium vil involvere og skabe interesse for den nære natur, det uendelige rum og for de videnskaber, der søger at undersøge og forklare, hvordan verden hænger sammen.  Med utraditionelle og nytænkende formidlingsmetoder af høj kvalitet vil vi udfordre alle sanser hos mennesker i alle aldre. Den personlige formidling er i højsædet på Brorfelde Observatorium, hvis indhold i højere grad vil bygge på værkstedsfaciliteter, interaktion og dynamik end på statiske udstillinger.

Det gennemgående mantra for området er altså, at oplevelse, formidling og læring går hånd i hånd

Formidlingen af området skal fungere på flere forskellige niveauer, således, at de besøgende kan opsøge den oplevelse, de ønsker – fra den intensive læring og udfordring af sanserne til en guidet tur i området med Brorfeldes egen fortælling – eller blot en stille udforskning på egen hånd, hvor landskab, natur eller stjernehimmel kan nydes i fred og ro.

Læs mere om helhedsplanens etape 1 her

Læs mere om Brorfelde Observatoriums fredningsværdier her

Se video om Brorfeldes arkitektur og historie

14-09-brorfelde-observatorium-foto-09 14-09-brorfelde-observatorium-foto-10 14-09-brorfelde-observatorium-foto-02 14-09-brorfelde-observatorium-foto-08 14-09-brorfelde-observatorium-foto-07 14-09-brorfelde-observatorium-foto-12 14-09-brorfelde-observatorium-plantegning-01 (brorfelde_samlet tegningss346t.pdf) 14-09-brorfelde-observatorium-foto-01 14-09-brorfelde-observatorium-foto-04 14-09-brorfelde-observatorium-foto-03 14-09-brorfelde-observatorium-foto-05 14-09-brorfelde-observatorium-foto-06 14-09-brorfelde-observatorium-foto-11