En balancekunst

Uddrag fra “Det anerkendende princip”:

“Enhver restaurering er ikke alene en balance mellem restaureringsarkitekten og det, der skal restaureres, det er også en balance mellem det håndværksmæssige og det kunstneriske, mellem det almindelige og det helt særlige, mellem de oprindelige funktioner og de nye krav til det funktionelle. Det vellykkede projekt bliver til kunst – balancekunst – når alle forhold, ønsker og krav i et projekt er kritisk analyseret og bragt sammen til en ny helhed. Der er sjældent tale om en lige vej, restaureringsprocesserne er ofte tre skridt frem og to tilbage for et komme fremad på den rigtige måde. For at imødekomme de mange forskellige forhold, interesser og behov, der knytter sig til restaurering, arbejder vi ud fra et ”anerkendende princip”.
Formuleringen dækker over en holdning til både historien og nutiden. I stedet for primært at kigge bagud for at afdække, hvad vi absolut skal passe på og bevare, så er det lige så afgørende at se fremad i tid. De fredede bygninger og anlæg, der er i daglig brug, skal kunne imødekomme funktionelle krav.
Uden den daglige brug, bliver alt historisk byggeri musealt, og hvor mange museer vil det give mening at have i fremtiden?”

 

Læs hele bogen her

Forside-Det-anerkendende-princip-sort