SKITSE TIL HELHEDSPLAN FOR FRYDENLUND SLOT

En hensigtsmæssig drift af ejendommen, herunder af den tilhørende frugtplantage og skovarealer, er en nødvendig betingelse for at sikre Frydenlund Slots rige kulturarv.

Oplægget til helhedsplanen er udarbejdet med hensigt på at indgå i dialog med alle relevante myndigheder om egnede tiltag, og på indledende niveau har planen været drøftet med Kulturstyrelsen. Helhedsplanen rummer oplæg til både bygningsmæssige ændringer, ændret fordeling af funktioner samt opretning af væsentlige landskabelige og infrastrukturelle forhold.

Såvel landskabet som bygningsanlæggene er i dag præget af et antal ændringer over årene. Det, der har holdt hele anlægget sammen var et reguleret plateau fra 1700-tallet, hvorpå alle bygninger og karakteristiske landskabstræk var placeret. De mange ændringer siden 1700-tallet har ikke alle været fremmende for oplevelsen af de grundlæggende karakteristika. Historisk set er væsentlige ændringer ligeledes gennem tiden i et vist omfang blevet slørede på en uhensigtsmæssig måde.

Planen rydder op i uklare forhold og løser samtidig det problem, at tung trafik til afhentning af frugt skal køre gennem hele gården, hvilket er skadende for de gamle bygninger.

Helhedsplan 09-45-Frydenlund-situationsplan-1722 09-45-Frydenlund-situationsplan-1723
09-45-Frydenlund-situationsplan-194209-45-Frydenlund-situationsplan-2010 DSC00169