DEN HISTORISKE BAGGRUND

HOFBYGMESTER LAURIDS DE THURA OG GAMMEL HOLTEGAARD

I barokken var der én stor landskabelig sammenhæng i Nordsjælland: fra Eremitageslottet til Fredensborg løb der én ubrudt akse, og undervejs lå Hirschholm Slot. På en tværakse mellem Holte og Vedbæk lå symmetrisk landstederne Frydenlund og Gammel Holtegaard. Hofbygmester Laurids de Thura byggede på alle ejendommene – Hirschholm Slot blev opført helt efter hans tegninger, de øvrige blev bygget om som Gammel Holtegaard, hvor han selv flyttede ind.

Hvert anlæg var både bygninger og store landskabelige anlæg eller haver efter barokkens idealer, fine helheder kultiverede og kontrollerede indenfor den grænse, der var havens grænse. Udenfor lå den den vilde natur. Hvert anlæg var organiseret omkring centrale akser, der løb uhindret ud i landskabet og repræsenterede evigheden. Sådan som man gjorde det i barokken.
De to landsteder, Frydenlund og Gammel Holtegaard, var ingen undtagelse, men i dag peger begge anlægs landskabelige akser på parcelhuse, motorveje og andre dagligdags indretninger. Det er derfor ikke klart for os, hvorfor en have som den barokke på Gammel Holtegaard ser ud, som den gør, og hvad det er for et verdensbillede, den repræsenterer.

Thura var meget bevidst om forholdet mellem ude og inde, da han anlagde barokhaven på Gammelholtegaard.
Derfor fremstillede han to stik:

  • et, der viser haven set fra nordøst, altså nede fra bunden af haven, hvor espaliergangene tegner sig meget tydeligt og bagerst i billedet den ombyggede hovedbygning
  • et, der viser udsigten mod nordøst, hvor der lige uden for haven ligger et lille bjerg (den vilde natur!).

Vi har lagt vores orangeri dernede, hvor Thura så både sin egen have og haven udenfor.

Når man går ind i orangeriet får man Thuras perspektiv op mod hovedbygningen. Når man går ud af orangeriet ser man det, Thura så: et bjerg, der repræsenterer den vilde natur.

DEN FORANDERLIGE VERDEN

Barokken opstod allerede i 1600-tallet i Europa, og tidens store “omvendebillede” baserede sig på Kopernikus’ teorier om, at jorden blot er en planet i Solsystemet, og at det er jorden, der cirkler omkring solen, ikke omvendt. Det betød for at mennesket i barokken ikke længere befandt sig på en sikker plads i en statisk verdens centrum, men i stedet var underlagt stadige, uoverskuelige forandringer.

Den foranderlige verden blev derfor barokkunstens motiv: Det gådefulde, det angstfyldte, det mystisk henrevne, ekstasen, tiden og forgængeligheden og forvandlingen blev forenet i en uendelig svimlen over livet og verden og mødet med Gud. Naturskildringen blev realistisk, og malernes idealiserede personskildringer blev forenet med heroiske, men sandsynlige landskaber.

Verden havde åbnet sig, og alle kontinenter var opdaget. Efterretningerne fra det fremmede var både dragende og angstprovokerende, så det var nemmere at forholde sig til den indre uro end det uendelige ydre eventyr.
Der er visse lighedstræk med vores verden i dag og det barokke verdensbillede, for vi ved så meget om – eller får konstant efterretninger om – hvad der sker i hele verden. “CNN-effekten” kan man kalde det, for så snart der sker noget farligt, ubehageligt eller frygtindgydende et sted i verden, så får vi det at vide gennem forskellige nyhedskanaler kort efter. Vi er oplyste, men det betyder ikke, at vi forstår alt, hvad vi bliver oplyst om.

Barokkens haver var “slentrehaver” dedikeret til de oplevelser, man mødte undervejs – behagelige, smukke, forbløffende og kontrollerede, men i haven var der fred og ingen fare. Den samme funktion har Gammel Holtegaards barokhave i dag. Den er stadig under opbygning efter reetableringen i 2003, og vi finder det derfor afgørende, at en ny funktion som orangeriet skal være med til at formidle barokkens verdensbillede og gøre det levende og vedkommende for os i dag.

07-Gammelholtegaard-Barok-Orangeri-Pavillon-Konkurrence-skitse-1 07-Gammelholtegaard-Barok-Orangeri-Pavillon-Konkurrence-Foto-3 07-Gammelholtegaard-Barok-Orangeri-Pavillon-Konkurrence-Foto-2 07-Gammelholtegaard-Barok-Orangeri-Pavillon-Konkurrence-Plan-01