TÆT BEBYGGELSE OG ÅBENT LAND

Helhedsplan bebyggelse.
Med udgangspunkt i den eksisterende Trongårdsskolen udarbejdedes forslag til en helhedsplan for Trongårdsarealet i Lyngby-Taarbæk Kommune med særligt fokus på et nyt, bæredygtigt plejecenter.

Horisontale kig og intime rum

Helhedsplanen har et dobbeltsigte, idet den både skal respektere områdets åbne vider med de lange horisontale kig ud over markerne. Samtidig vil planen imødekomme behovet for at skabe mindre, intime rum. Det nye byggeri på området ligger således tæt og danner et væld af intime have- og gårdrum. Det er her hverdagen leves. Samtidig tager planen højde for lyden fra motorvejen. Ud mod motorvejen trækker tilkørselsveje smalle spor hen over markerne og bilerne forsvinder delvist, når de parkeres på de halvt nedgravede p-områder. Markerne ligger åbne med små bevoksede høje og i indhegninger græsser får og heste.

Resultatet er blevet en klar planfigur i området, der ligger som et finmasket lag uden på den eksisterende bebyggelse. Inspirationen er hentet hos Trongårdsskolens både intime og åbne gårdrum.

Forslaget blev udarbejdet som parallelopdrag sammen med COBE Arkitekter, og skitserer nye forslag til beboelse, infrastruktur, grønne områder og støjafskærmning mod den nærliggende motorvej.

 

Helhedsplan bebyggelse Helhedsplan bebyggelse Helhedsplan bebyggelse Helhedsplan bebyggelse