FORPLADS SOM OPLEVELSESARKITKEKTUR

IBOS er Danmarks nationale rehabiliteringscenter for borgere med synshandicap og andre funktionsnedsættelser. Bygningen blev opført i 1968 efter tegninger af Kgl. Bygningsinspektør arkitekt Preben Hansen, og er inspireret af 1800-tallets japanske bondekultur.
Hver dag har 400-600 mennesker deres gang over den brostensbelagte forplads for at komme ind i bygningen. Parkeringspladser og cykelparkering gav forpladsen et anonymt og institutionelt udtryk, og instituttet ønskede derfor en ny forplads, der både ville tilgodese tilgængeligheden for borgere med synshandicap, og som samtidig skulle være et varetegn for instituttet i den seendes verden. Derfor er hele forpladsen nytænkt med en skulpturel installation, der er taktil, auditiv og visuel.

SPONTANE OPLEVELSER OG UDFORDRENDE TRÆNING

Den nye forplads er udformet som et stykke oplevelsesarkitektur, der arbejder med både lyd, lys og taktilitet i et kunstnerisk udtryk, som specielt tager hensyn til synshandicappede, men som også giver den seende en ide om, hvad det vil sige at være synshandicappet.
Den overordnede ide er udtrykt gennem en kunstnerisk bearbejdning af fladen, hvor både biler, cykler og gående færdes, og i form af en langstrakt skulptur med LED-lys, som følger konstruktions bløde form.
Der er tre veje gennem skulpturen med hver sin sværhedsgrad. I sin vej gennem skulpturen møder den blinde en lang række trygge kendemærker og installationer, men også en række udfordringer, der kan hjælpe den blinde med at blive bedre til at orientere sig. Det er bl.a. tydelige kantmarkeringer, mobility-ledelinjer, der lærer den blinde at orientere sig med stok. Det er knipse-og ekkoplader, man kan navigere efter. Forandringer i lyd, hvor lydene aktiveres af fotoceller, og forskellige belægninger, som markerer overgange i skulpturen og udgange af skulpturen.

Forpladsen indvies i november 2013.

Forpladsen er udført i samarbejde med billedhugger Niels Guttormsen og billedkunstner Signe Guttormsen.

dag 2 DSC00012 100918_SIGNE_NIELS-3 ibos-forplads-oversigtsplan-0110-07-ibos-institut-for-blinde-side-01 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA L1080581
OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA