Jens Bertelsen nyt medlem af Akademiraadet og Det Danske Institut i Rom

Den 24. februar 2016 blev de nye medlemmer af Akademiraadet offentliggjort. Heriblandt var Jens Bertelsen, som nu skal varetage og rådgive i statens kunstneriske spørgsmål.

Den 1. april 2016 var Jens igen med på listen over udvalgte, da det blev det offentliggjort, hvem de nye medlemmer af bestyrelsen for Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom er.

AKADEMIRAADETS VIRKE

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster har til hensigt at fremme kunsten gennem rådgivning. I praksis varetages rådgivningen af Akademiraadet, som består af seks billedkunstnere og seks arkitekter.

Arbejdet spænder lige fra at hædre kunstnere og arkitekter med medaljer som Thorvaldsen Medaillen og Eckersberg Medaillen til at rådgive myndigheder og institutioner i kunstneriske spørgsmål.

INSTITUTTETS ARBEJDE

Det Danske institut for Videnskab og kunst i Rom har til opgave at opretholde og styrke det kulturelle samarbejde mellem Danmark og Italien.

Instituttet blev til i 1956 og er selvejende under Kulturministeriet.

EN SÆRLIG VIFTE AF KOMPETENCER

Foruden sin baggrund som tidligere kgl. bygningsinspektør er Jens Bertelsen en anerkendt formidler som bogforlægger og udstillingskurator. Han har desuden samarbejdet med en række danske kunstnere som f.eks. Per Kierkeby om Museumscenter Aars, Erik A. Frandsen om et gesamtkunstwerk ved Langkær gymnasium og maleren Malene Bach om dekoration og modernisering af Klima, Energi­ og Bygningsministeriet.

Jens Bertelsen står bag en række præmierede bøger om bl.a. kunst, kulturhistorie og historiske bygninger og arkitektur, og netop denne særlige vifte af kompetencer, er relevant i forhold til det kommende arbejde i Akademiraadet og Det Danske Institut i Rom.