Loading
MIPIM AWARD 2011

MIPIM AWARD 2011

MIPIM i Cannes er en af verdens førende konferencer for investeringer i byer, regioner og fast ejendom. I år tæller messen omkring 15.000 virksomheder, organisationer, developere og arkitekter fra ca. 80 lande, som alle mødes i Cannes fra den 8.-11. marts.
Med baggrund i Områdeløft for Sundholmskvarteret på Amager, har Bertelsen og Scheving Arkitekter udviklet et forslag til det nye bæredygtige boligområde Sundholm Syd. Området får pixihaver og boliger i forskellige højder med tagterasser. I de små pixihaver kan den enkelte beboer dyrke grøntsager til nytte og blomster, buske og træer.

- Den første del, der bliver bygget, er de særlige Almen Bolig+-huse, som Boligforeningen 3B vil opføre. Grobunden for et bæredygtigt socialt liv mellem husene er tilbud, som tiltrækker brugerne – fx kan man i stueetagerne indrette værksteder, serviceerhverv, butikker og andre funktioner, der vil skabe liv i havebyen, siger partner og arkitekt Jens Bertelsen.
Med en krog i fremtidens bæredygtige arkitektur er København igen sat på verdenskortet som vigtig metropol med den bæredygtige bydel Pixihavebyen.

Hjertet i projektet er, hvordan man skaber et aktivt, socialt liv blandt områdets beboere gennem Pixi-haver eller opholdssteder.

- Vi har aldrig før tegnet så mange pixi-små haver og mødesteder og huse, der signalerer ”velkommen i vores kvarter”, fortsætter han.

Tegnestuen vandt opgaven ved en indbudt konkurrence, udskrevet af Københavns Kommune.

Kategorier: 01 ALLE, konkurrence, mipim award 2011, priser | Ingen kommentarer
HANS SCHEVING

HANS SCHEVING

arkitekt maa, indehaver

hans@bsarkitekter.dk

mobil + 45 20 55 03 39

CV-HS

Kategorier: 08 ARKITEKTER, mipim award 2011 | Ingen kommentarer
JENS BERTELSEN

JENS BERTELSEN

Arkitekt maa, indehaver

jens@bsarkitekter.dk

mobil + 45 20 55 03 38

CV-JB

Kategorier: 08 ARKITEKTER, mipim award 2011 | Ingen kommentarer
ALMEN BOLIG+ & sundholm syd

ALMEN BOLIG+ & sundholm syd

PixelHaveByen i Sundholm Syd handler om bæredygtighed:

– socialt, ved at være en udadvendt bebyggelse, der er åben for de ønsker og behov for fællesskab, mangfoldighed og forskellighed, som områdets beboere har været med til at formulere i kvarterplanen.
– grønt, fordi den enkelte aktivt kan dyrke grøntsager, blomster, buske og træer – og skabe begejstring i pixelhaverne mellem husene og på drivhusaltanerne; et ”vugge-til-vugge”-princip.

Havernes by – mangfoldighed og sammenhæng
PixelHaveByen er på én gang tæt by og dyrkningshaveby – opnået ved at samle boligerne i tårnhuse, der er drejet i forhold til hinanden, så der kommer maksimal lys og luft mellem husene.  Tårnhusene giver bebyggelsen et lille fodaftryk, og de sociale rum får maksimal plads at udfolde sig på. Princippet for byrum og sociale mødesteder er havebyens princip, der her giver mulighed for at indrette værksteder, serviceerhverv, butikker m.m. i stueetagerne. Sigtet er at skabe liv i havebyen hele dagen og hele ugen og danne grobund for et bæredygtigt socialt liv også mellem bygningerne.

Byens haver – grønt for alle
Haverne er indhegnet med åbne trådhegn og er enten private, offentlige eller små lukkede skovstykker. Det åbne hegn giver alle mulighed for at nyde det grønne. Altanerne kan blive til drivhuse ved at facadernes lette plader kan køres for og en tung altanbagvæg holder på varmen. De højeste huse har taghaver, der opsamler regnvand, bl.a. til at vande haverne med.

Byens huse – mellemrum og byliv

PixiHaveByens huse og bebyggelsesplan ligner ikke noget andet i området – den er en ”buffer” og et uformelt sted at mødes midt imellem Sundholms tunge pavillonhuse og Hørgårdens rationelle betonblokke. Projektet er et klart udtryk for områdets særlige karakter og identitet, hvor sociale tråde skaber sammenhæng med områderne rundt om. Bebyggelsen inviterer beboere og naboer til at sætte en ny dagsorden for fællesskabet mellem det nye og det nuværende ved at være et ”siveområde” med stor åbenhed via stier på kryds og tværs gennem have- og pladsrum.

Byliv før bygninger

Den uformelle og demokratiske åbenhed er grundlaget for PixiHaveByens karakter. Projektets ”sociale” hovedgreb er vigtigt for ejerskab, fællesskab og byliv, både her og nu og på sigt, ligesom der er rig mulighed for variation af pixihavernes kvalitet, offentlighedsgrad, udformning og anvendelse.

Kategorier: bolig, by, mipim award 2011 | Ingen kommentarer
PIXI HAVEBY – SUNDHOLM SYD

PIXI HAVEBY – SUNDHOLM SYD

Sundholm Syd er et særligt sted. Sundholms polygonplan fra 1907 tegner et klart emblem i områdets byplan, og bebyggelsen på Sundholm Syd vil fuldende den klare form. Syd for Sundholm ligger Hørgården, der udgør den nordligste del af Urbanplanen, bygget i 1960’erne som rationelt betonboligbyggeri som i mange forstæder.

Vi valgte at kalde vores projekt for PixelHaveBy, fordi haverne er ganske små og firkantede og delvis til deling, ligesom pixels i et billede.

Bykvarteret nord og øst for Sundholm har de seneste år har fået et områdeløft, hvor et af resultaterne er “Kvarterplan Sundholmsvej Områdeløft” – planen rummer ønsker og ambitioner fra områdets beboere, men handler om meget andet end Sundholm Syd.

Beboernes ønsker og ambitioner har vi brugt som grundlag for vores arbejde med projektet. Et af kravene har været at opføre en del af den nye bebyggelse Almen Bolig +, der er KABs koncept for billige boliger til de mere ressourcestærke lejere, som har overskud og lyst til at bidrage til drift og vedligehold af egen bolig. Konceptet kræver en særlig byggeteknik – fabriksfremstillede containere, dækket med billige, udskiftelige materialer. Det forhold giver bebyggelsen en særlig stemning – en inspirationskilde til at blive ved med at udvikle bebyggelsen og aldrig læne sig tilbage. Se mere her

Læs mere

Kategorier: bolig, by, konkurrence, mipim award 2011, priser | 2 kommentarer
KULTURARV

KULTURARV

I spidsen for Bertelsen & Scheving Arkitekter står de to partnere, arkitekter Jens Bertelsen og Hans Scheving, med et kreativt, ungt team på i alt 16 medarbejdere i ryggen. Bureauet er stiftet i oktober 2007 af de to partnere.

Hvert af tegnestuens projekter har et element af kulturarv i sig – fx savannestalden i Knuthenborgs romantiske have på 660 ha, færdigbygget 2010, som tegnestuen var med til at restaurere fra 2006-09. Eller den omfattende restaurering af det fredede Rosenhus fra 1914 – Tuborgs tidligere administrationsbygning i Hellerup, tegnet af Anton Rosen.

Tegnestuen arbejder pt. på en ny administrationsbygning til Haldor Topsøe a/s i Frederikssund. En opgave, der blev vundet i en indbudt konkurrence i efteråret 2010.

Kategorier: mipim award 2011 | Ingen kommentarer
VÆRDIER

VÆRDIER

Bertelsen & Scheving arbejder inden for følgende credo:

– at arbejde i samspil med bygherren

– at være procesbevidste

– at arbejde kreativt og relevant

– at finde de radikale løsninger

– at arbejde i respekt for byggepladsens aktører

– at gøre det komplicerede enkelt.

Kategorier: mipim award 2011 | Ingen kommentarer
PIXEL HAVE BY UDPEGET SOM VINDER

PIXEL HAVE BY UDPEGET SOM VINDER

29.10.2009 blev det offentliggjort af Københavns Kommunes Center for Bydesign, at opgaven med at lave lokalplan for området Sundholm Syd, er blevet tildelt Bertelsen & Scheving Arkitekter. Tegnestuen har udarbejdet forslaget sammen med Ekstrakt, Breimann & Bruun, Buro Happold og Hans E. Madsen. Beslutningen er truffet på grundlag af forslag fra tre forskellige tegnestuer, som foruden Bertelsen & Scheving Arkitekter er tegnestuen Vandkunsten og Tanja Jordan Arkitekter.

Om udfordringen ved en lokalplan for området kan man bl.a. læse i bedømmelsesudvalgets redegørelse: Udgangspunktet har været at balancere denne dobbelte situation: hvordan kan fremtidige beboere få del i visionen for dette område i byen og hvordan kan byen og livet i bydelen som sådan skabe synergi og tilføre området en både helstøbt attraktion og samtidig udvikle sig til noget ganske særligt?

Bertelsen & Schevings projekt er det eneste af de tre projekter, hvis afsæt skaber en synlig synergi med områdets vision om at være anderledes, om at skabe forskellighed, og om at være tydeligt inviterende overfor både beboere og den omgivende bydel til at tage del i denne forskellighed.

… Forskelle og identitet er basis for en fremtidssikring af området, der funktionelt, socialt og urbant skal tilpasse sig, men samtidig med tilpasningsdygtighed og åbenhed inviterer ind til deltagelse.

Om vores forslag skriver bedømmelsesudvalget blandt andet: Om det sociale kit og bærende arkitektoniske motiv i forslaget, pixelhaverne, hedder det:

Særlig pixelhaverne skal fremhæves, da de er veldefinerede og er baseret på beboernes aktive medvirken. Tanken og strategien virker både tiltalende og robust.

Se hele projektet her!

Kategorier: 01 ALLE, bolig, by, konkurrence, mipim award 2011, priser | 1 kommentar