“En reformation på Nørrebro”

BYGGEFAKTA

KEA EMPIRE CAMPUS
Ombygning og udvidelse
Nørrebrogade 66 – Guldbergsgade 29, 2200  København

Bygherre: OBEL-LFI
Lejer: KEA Københavns Erhvervs Akademi
Bygherrerådgiver: Albæk Byggerådgivning Aps.
Totalentreprenør: Myhlenberg – Søren Vangsted Vest A/S
Arkitekt: Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS
Ingeniør: Klaus Nielsen Rådg. Ingeniørfirma F.R.I. A/S
Areal: 19.000 m2
Byggesum: Kr. 170 mio.

Omtale af KEA i  Byggeplads.dk nr. 5:

“En reformation på Nørrebro”

Gennemsigtighed, fleksibilitet og troværdighed er hovedpulsårer i erhvervslivet.  Det er de også i den nye skole til Københavns Erhvervsakademi på Nørrebro i København.

Af Poul Sabroe

Vi har haft reformationer tilforn: I kirken, i folkehøjskolen, i landbruget. Nu bydes vi på endnu en: Området omkring Nørrebrogade 66 i København var et brokvarter med identitetsproblemer. Nu er det gået gennem et generationsskifte og er kommet ud på den anden side som et kreativt, pulserende erhvervsakademi.

Dette sted i København har i en menneskealder været en smeltedigel med på den ene side småindustrielle bygninger under afvikling og under overtagelse af de kreative klasser og på den anden en eksploderende multietnicitet med massiv tilførsel af eksotiske folkeslag.

Metropolens fragmenterede multikultur får nu kvalificeret modspil af de studerendes campus  med homogen sammenhæng fra Assistens Kirkegaard i syd til Guldbergsgade i nord.

Vi er på Københavns Erhvervsakademis nye Empire Campus.
Bag den reformation står vilkår, der både er dikteret af kommerciel entreprenørskab og pladsnød: Københavns Erhvervsakademi har i de seneste år ekspanderet markant med tilvækst af både studiesøgende og uddannelser. Fra op mod en dusin forskellige adresser i Hovedstadsområdet er det Erhvervsakademiets målsætning at samle sine aktiviteter; KEA Empire Campus er et skridt i den retning, observerer projektleder for byggesagen på Nørrebro, Jesper Rasmussen, KEA. Efter at have opgivet hurtig ekspansion i Valbys Carlsberg-distrikt – og en fjern tidshorisont i 2015 – var en dialog om Nørrebrogade 66 kærkommen.

Huset blev i 1950’erne bygget til at være trykkeri og grafisk værksted for F.E. Bording A/S, som dog nu for længst er flyttet til de rummelige forstæder; i stedet har en invasion af kreative fag med næse for nyromantik i industrielle rammer fundet sted. I nyere tid er bygningen blevet overtaget af ejendomsmatadoren Obel-LFI, en sammensmeltning af C.W. Obel og Lundbeckfonden Invest. Det var da Obel-LFI og KEA fandt hinanden, at en lykkelig formæling opstod.

Hvor lykkelig kan man dog først se i dag, efter at et teamwork  mellem arkitekterne Bertelsen & Scheving og totalentreprenøren Myhlenberg har materialeret de visioner, der opstod ved bordet dengang i slutningen af 2011: At åbne området mellem Nørrebrogade og Guldbergsgade for en pulserende trafik af  ikke bare KEA-studerende, men også kvarterets andre beboere, gæster og brugere. I forvejen lå her Empire Bio og 100 m nede ad gaden Sankt Hans Torvs Sorbonne-miljø; en duft af Mellemøsten fornemmes fra den mosaiske kirkegård og trafikåren Nørrebrogade har efter trafiksanering for nogle år siden fået nyt liv. Og det udspiller sig nu her med livlig puls, også langt udenfor skoleskemaets tider, for skolens café og restaurant agter at holde åbent for gæster til lagt ud på aftenen!

HURTIG BYGGETID

Med KEA Empire Campus er der sat krone på et værk. Bertelsen & Schevings projekt åbner en passage for gående trafik ved at sænke gadeplanet på begge side af den eksisterende produktionsbygning. Med det greb opstår to nye byrum med navnene ‘Gården’ og ‘Studiepladsen’ – og voila! De to trafikstrøg Nørrebrogade og Guldbergsgade – i al deres forskellighed – kobles nu sammen; hvad før syntes kaotisk med anstrøg af det klaustrofobiske fremstår nu ikke bare åbent og indbydende, men med ankomsttrappernes bredde og bygningens nye sinusbølgede facadedressing af ‘contemporary aluminium’ også internationalt og generøst. De 14.000 m2, som bygningen indeholder, er for at stille Københavns Erhvervsakademis hunger efter plads suppleret med 5.000 m2 i to sidebygninger, også fra Nørrebros driftige industriepoke. Også her udviser arkitekturen respekt for historien, men har foretaget en total renovering og opdatering af bygningernes indre.

PÆDAGOGISK TYNGDE

Den store omkalfatring begyndte for ikke så længe siden. Myhlenberg har tangeret en ny totalentreprise-rekord: 19.000 m2 på 15 måneder – noget, der ikke burde være muligt. Det er det så også kun, fordi projektet klogt og bæredygtigt har gjort makismalt genbrug af det eksisterende hus. Det er en traditionel og solid søjle-drager konstruktion af beton, hvis kerne og struktur ikke bare indgår i projektet, men er fremhævet med stor synlighed og tilsvarende pædagogisk tyngde i omgivelser, der bl.a. uddanner byggeteknikere!

At man således har valgt at bygge videre og opdatere huset indenfor rammerne af det eksisterende, har præsenteret specielle og anderledes udfordringer for landmålerne, kan man forstå på Landinspektørkontoret  i Helsingør. Landmålerne var blandt de første teknikere på arbejde i den forladte trykkeribygning.

OVERSÆTTELSE

Foruden at at dokumentere bruttoarealerne både før og efterombygningen med henblik på både at kontrolmåle i byggefasen og at kende de nøjagtige arealer til udarbejdelse af lejekontrakt, var det Landinspektørkontorets opgave at registrere de eksisterende bygningsdimensioner og koter.

– De blev oversat til et system, vi kunne arbejde videre i, forklarer landinspektør Mads Frank. I en gammel bygning kan man ikke entydigt placere sine modullinjer og fastlægger i stedet strategiske linjer for at placere trapper og elevatorer.

– Det har ikke mindst været vort ansvar at måle på facaden og følge bygningen i byggefasen, hvor man fjernede og flyttede vægge, etablerede nye trapper og elevatorer og forsynede facaden med nye kassettesystemer, forklarer Mads Frank. I den proces er det vigtigt at dokumentere, at bygningen ikke udviser sætningsskader eller i det hele taget bevæger sig ud over tolerancerne.

POETISKE SØJLER

I dette tilfælde var der stort set ingen bevægelse, bl.a. fordi huset har fået rigtig og fornuftig understøtning med nye betonpæle og søjler, konstaterer Mads Frank.

Det er her kun fair at observere arkitekternes heldige hånd med at materialisere det udtryk, som fører Nørrebrogade 66 ind i sin nye tilværelse.  Facadernes ‘aluminøse’ modernitet er et virkemiddel; et andet – og lige så vigtigt – er understøtningen af den nye, udkragede facade med betonsøjler. Og hvilke søjler!

I modsætning til interiørets asketiske åbenhed er de udført som en parafrase over sommerfuglevinger – i beton, men med denne botaniske specialitets tilhørende lethed. Opgaven blev lagt ud til Fårup Betonindustri, som har løst den til topkarakter. Betonstøberen, der har hjemsted nordvest for Randers, råder over et moderne produktionsanlæg til fremstilling af alle typer betonkomponenter, men har især gjort sig bemærket som en ferm producent af specialfremstillede elementer – fx til skulpturelle opgaver. Fårup Betonindustri tilbyder tilmed kundespecifikke overflader, som afviger fra et traditionelt betonudtryk.

TERRÆNSÆNKNING

I byggefasens første måneder blev Myhlenberg konfronteret med enorme logistiske udfordringer: 2000 læs jord og byggeaffald (bl.a. i form af store mængder udtjent murværk) skulle køres væk, og terrænets højdeforskelle udnyttes ved bl.a. at sænke niveauet og ændre trykkeriets tidligere p-kælder til et nyt stueplan og – mod Guldbergsgades højere terrænkote – en ny underetage.  For KEA havde – jvf. ovenfor – brug for endnu mere plads, end den gamle industribygnings eksisterende rammer kunne tilbyde.

Ikke bare graveopgaven var frygtindgydende, det var ikke mindre funderingen af den nye etage: – På grund af lokalplanens forskrifter var det ikke muligt at udvide i højden, så vi måtte tilføre en ekstra etage under terrænniveau, forklarer teknikumingeniør og direktør Flemming Hagen, Klaus Nielsen Rådg. Ingeniører, der havde ansvaret for det totale ingeniørprojekt. Terrænet lå godt to en halv meter højere, end det gør i dag, pointerer Flemming Hagen, der oplevede flere udfordringer, da de nye funderingspæle skulle placeres inde under den eksisterende bygnings kælder. At slå dem i jorden ned til 5-6 m dybde var ikke en option, så i stedet blev betonpælene presset ned i undergrunden ved hjælp af en hydraulisk presse.
– Ikke hver dag, man får lov at prøve sådan en opgave, lyder det tilfreds fra Flemming Hagen.

SMUKKE INSTALLATIONER

Det hører med til historien, at Bertelsen & Schevings projekt bygger på et åbent og gennemlyst miljø, som i høj grad appellerer til et brugerdefineret layout af rum. Det betyder, at teknikprojektet måtte respektere en ekstrem fleksibilitet med fx mobile vægge, som undervisningshusets brugere selv placerer i forhold til individuelle behov.
– Det stillede betingelser til ventilationen, som skal spejle samme fleksibilitet og kunne indfri kravene, uanset rumdisponeringen, forklarer Flemming Hagen, der også havde ansvar for projektering af ventilation, VVS og el.

For alle føringsveje gælder det, at de i henhold til bygningens rå, industrielle udtryk er synlige og bidrager til indretningens kvaliteter. Det betød også topkrav til en orden og finish, både for ventilation og el: Det skal ikke bare virke; det skal også være smukt!

AUTOMATION

For den sidste del har KT Elektric haft ansvaret med hele installationsentreprisen, som også i høj grad handler om bygningsautomatik i det intelligent styrede hus. KT Elektric havde således CTS-anlægget med, inklusive rådgivningsdelen, men har især sat sig særdeles synlige spor med et par kilometer installationsbakker og – stiger, som synlige under træbetonlofterne sender tydelige signaler om et teknisk hus, men også et superfleksibelt hus, hvor forandring er den eneste konstant. I disse discipliner befandt KT Elektric sig som en fisk i vand, for netop bygningsautomation er et ekspertområde, der har fostret mange andre opgaver over hele landet indenfor storcentre, hotelbyggeri og opførelsen af institutioner. KT Elektric har udviklet sig til en landsomfattende specialistvirksomhed indenfor de tekniske fag tilbage fra 1968 (Kurdahl & Thomsen).
På vejen gennem det nye hus, der nu har budt velkommen til 800 + studerende, genkender man tre værdier, som KEA gerne skriver med stort i præsentationen af sig selv: Viden, Virksomhed og Kultur.

Store ord til mindre end en halv snes tusind kr. pr. m2!

 

Btxt.

1.
KEA, Københavns Erhvervsakademi, danner i dag en kommunikationsbro centralt i Nørrebro-kvarteret. Plandisponeringen af Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS er tæt på genial. Totalentreprise: Myhlenberg A/S.

2.
At oversætte måleforhold i den eksisterende industribygning til et nyt koordinatsystem stod Landinspektørkontoret for. Landmålerne fulgte projektet fra den spædeste start.

3.
KEA-bygningen fungerer som en dynamo, der aktiverer hele området og fletter lokalsamfund og studerende sammen på alle tider af døgnet. For ingeniørprojektet stod Klaus Nielsen Rådg. Ing.

4.
Interiøret i det nye erhvervsakademi er byggeteknisk og åbent, så man dels adresserer byggeriets uddannelser, dels tilbyder den optimale fleksibilitet. El-installationer: KT Elektric, Ålborg.

5.
En udkraget facade understøttes af et program af søjler fra Fårup Betonindustri A/S. Søjlerne er udført i en lys specialbeton og fremstår lette og poetiske i det ellers rå industrimiljø. Design: Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS.

6.
Et moderne undervisningsmiljø skal også tilbyde de studerende udemiljøer til både faglige aktiviteter og livet i pauserne. Det gør KEA i stort mål med terrasser og balkoner på alle etager, inklusive taget.”

 

Fotografier af arkitekturfotograf Jens Lindhe.

aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-07 aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-01 aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-02 aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-03 aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-04 aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-05 aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-06 aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-08