Omtænkning: Kornsilo til kunsthal

Konkurrencebidrag

Det anerkendende princip handler om at anerkende arkitekternes oprindelige idé og i dette tilfælde Korsmo og Aaslands oprindelige første etape af bygningen. Når vi “med mod griber ind i fremtiden”, så er det vigtigt for os, at kornsiloen som bygningstype og funktionalitet stadig står tydeligt frem. Vi vil udføre de nødvendige forandringer, der skal ske, men på en måde så den oprindelige idé stadig er intakt og nærværende. Det vigtigste for os er derfor, at der med vores projekt opstår en ny helhed, der både bevarer og levendegør et stykke værdifuld kulturarv.

De fire hovedgreb på ombygningen

  1. Vi bevarer så mange dele af den oprindelige konstruktion fra 1935 som muligt: betonrør, etagedæk, facadehuller
  2. Vi fjerner tilbygningen nord for siloen og skærer rumforløb og udstillingsrum ind i rørkonstruktioner og etagedæk, så der opstår de nye, nødvendige funktioner: foyer, rumlige sammenhænge og udstillingsmuligheder i en stor variation af høje og lave rum, store og små rum
  3. Vi transformerer kornsiloens indre med et trappeforløb, der binder hele det nye museum sammen og fletter sig op gennem konstruktionerne som en “sti”
  4. Vi bygger til, fordi de mulige kvadratmeter til det nye museum bliver for små og for snævert disponeret, hvis alt skal ligge inde i kornsiloen. De nye højloftede rum til moderne kunst og vognport samt sikrede rum ligger derfor i en tilbygning mod nord. På samme måde tilbygges barnerummet som en broagtig bygning med en venlig hilsen til den forbindelsesbro, der til for nylig lå ud mod havnekajen

Rundt om museet

Det nye museum i siloen får en forplads og en ”trappe-sti”, der kommer ned fra toppen af Odderøya, som en naturlig ankomst, der skal blive et mødested i den nye bydel.
Fra torvet løber smalle gader i alle retninger, der afslører kig til by og havn. På torvet udlægges Oppdal-skifer i store blokke, der tegner et tværstribet mønster. De grøngrå sten er venligt imødekommende og robuste i både udtryk og slidstyrke.

To tilbygninger

Når vi bevarer industribygninger, så glædes vi som regel ikke bare over den rene bygning, men også over alt det tunge udstyr som kraner, jernbanespor og gangbroer og læsseramper. Så når vi har ryddet op og ud samt flyttet nye funktioner ind, så er der som regel kun den rene bygning tilbage. Men derved er det fascinerede og charmerede for os ofte forsvundet. Sådan er det allerede sket med kornsiloen. De nye bygninger står derfor begge på tynde ben som en kran, en læsserampe eller en midlertidig funktionsbygning ville have gjort det. Det nye er derfor tænkt som et billede på den variation af om- og tilbygninger, vores industribygninger altid har været udsat for. Under de to nye bygninger opstår der et overdækket rum, hvor man kan sidde, når det ikke blæser for kraftigt fra havet.

Trappe-stien på klippen og trappe-stien i museet

Trappestien ned fra Odderøyas top til torvet foran museet er vores inspiration til museets indre trappeforløb. En bjergsti snor sig efter, hvor den letteste vej er. Sådan gør trappen det også i museet.
Den snor sig gennem etagerne, hvor de bærende konstruktioner står tilbage som en åben gitterkonstruktion. Trappen lander kun på etagerne, hvor der er brug for den. Øverst oppe slutter trappen under ovenlyset, og derfra snor den sig videre ind gennem silorørene og op til udsigtsrummet på toppen af bygningen. Trappens første etage i ankomstområdet er udformet som en bred siddetrappe, hvor man kan hvile sig eller sidde som tilskuer til en lille foyerkoncert eller -oplæsning.

Læs mere om vinderen af konkurrencen her

konkurrencebidrag konkurrencebidrag konkurrencebidrag konkurrencebidrag konkurrencebidrag konkurrencebidrag konkurrencebidrag konkurrencebidrag konkurrencebidrag