GESAMTKUNST MED PER KIRKEBY I HIMMERLAND

At forbinde stilarter

Udgangspunktet for byggeriet var tre eksisterende bygninger af meget forskellig karakter: Den oprindelige, beskedne museumsbygning fra 1935, nogle kubiske udvidelser fra 1977 og nabobygningen, en tidligere præstegård fra 1958. Trods deres forskellige stilarter, var alle bygninger bygget i røde mursten, hvilket blev udgangspunktet for den 900 kvadratmeter store udvidelse.
For at forbinde de eksisterende bygninger, tegnede arkitekt og kunstner en 40 m lang og ti meter høj  murstensgang. Det blev en slags rygrad, opbygget over en ornamentform, der resulterer i vekslen mellem indvendige og udvendige nicher. Indvendigt bliver nicherne brugt til at udstille museumsgenstande, udadtil bliver de en del af ornamentikken i en ellers sparsomt dekoreret og meget funktionel arkitektur.

På vej fra den ældste del af samlingen i den oprindelige museumsbygning, hvor hovedindgangen er placeret, ledes man gennem den nye dunkle korridor. Undervejs støder man på flere kubiske pauserum, der inviterer til kortere ophold. Til sidst kommer man til de nye museumssale, der åbner sig som store åbne rum med ovenlys fra de nordvendte glastag.

Materialerne er udvendig røde mursten og zinktage. Indvendig i salene er der gule mursten og gulvet består af massive træplanker af finsk gran. Udover at give en behagelig akustik, der ikke bare er til gavn for museumsgæsterne, men også kan udnyttes hvis rummene skal bruges til koncerter eller andre arrangementer, giver materialerne et særdeles gavnligt indeklima. Både for ansatte og gæster, men ikke mindst for kunstværker og museumsgenstande, der for fleres vedkommende kræver helt særlig behændighed i opbevaringen.

Ombygningen stod færdigt i 1999.

 

Museumscenter Aars, Aars
Udvidelse af Vesthimmerlands Museum
Bygherre: www.museumscenteraars.dk og www.aars.dk
Projektstade: 1996-1999
Kunstner: Per Kirkeby; www.michaelwerner.com
Ingeniører: www.ekj.dk

museumscenter-aars-foto-04 arkitektB/01-breve/tegnestuen museum-aars-himmerland-plan museumscenter-aars-model-01 museumscenter-aars-foto-05