GADEN IND PÅ CAFEEN

Stellings Hus er tegnet af Arne Jacobsen og ligger på hjørnet af Gammel Torv og Nytorv i indre København. Huset er en af de smukkeste repræsentanter for den lette, bløde funktionalisme, der blev udviklet i Norden i årene efter Stockholmudstillingen i 1930.

Arne Jacobsen var uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole med nyklassicismens klarhed og historiske forståelse som forbillede. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan han med Stellings Hus forholder sig meget bevidst til de historiske rammer, huset skal indgå i samtidig med, at han vender traditionen på hovedet og bygger et rundt hjørnehus, hvor de øverste etager er massive og tunge, mens underetagen er let og transparent – helt modsat resten af bebyggelsen på det gamle torv.

FRA FARVEHANDEL TIL CAFÉ

Huset blev oprindeligt bygget i 1937 til en farvehandel for det daværende Stelling Magasin. Jacobsen stod for bygningen såvel som indretningen, der var varm, blød og velkommende. Siden har lokalerne skiftet ejer mange gange og har senest været anvendt til café under flere forskellige forpagtere. I 2003 blev bygningen fredet.

Formålet med ombygningen og den nye indretning er at skabe et rum, der dels griber tilbage til den oprindelige indretning, og dels tilføjer nye elementer, der fortolker og leger med de æstetiske virkninger af Jacobsens oprindelige indretning.

Resultatet er blevet et rum præget af vægge beklædt med træpaneler, mørke træflader på bordene og polstrede stole. Som kontrast til det dunkle udtryk blev der opsat bagfra belyste glashylder i forskellige farvetoner og loftet blev sænket. Med dets bølgende former skaber det et fint modstykke til den stramme indretning.

Bagvæggens spejle henter gadelivet ind på cafeen i det ellers ret mørke hjørne i byen.

Indretningen stod færdig i 2008.

Stelling Hus, København
Bygherre: Privat.
Projektstade: færdiggjort 2008
Kvm./anlægssum: 120 kvm. / 1.5 mio. kr.
ombygning

ombygning

ombygning

ombygning

ombygning

ombygning

ombygning

ombygning

ombygning

ombygning