UD PÅ GADEN MED HISTORIEN

I de sidste godt 20 år har den fredede bygning på hjørnet af Højbro Plads levet en stille, indadvendt tilværelse som kontorbygning. Men nu bliver den historiske perle midt i København åbnet op efter en omfattende renovering. BS Arkitekter har renoveret den historiske ejendom til den indre bys puls. Et stort butiksareal mod gaden er blevet skabt ved at sænke gulvet og tilføre en ny facade, der skaber endnu mere aktivitet mod Læderstræde.

GRUNDIDÉEN KLAR TRODS MANGE OMBYGNINGER

Ejendommen er typisk for det indre Københavns bygningsarv. Højbro Plads ligger i det nyklassicistiske København, der blev genopbygget efter branden i 1795, hvorefter Højbro Plads blev anlagt – dels som plads, dels som brandbælte.

Højbro Plads 4 har huset flere forskellige erhverv siden opførelsen. De store lagerrum blev for alvor slidt dengang handlen i København mest foregik inden for voldene. Senere er der foretaget mange ombygninger for at tilpasse bygningen forlagsvirksomhed, manufakturhandler og andet.

Trods de senere ombygninger emmer bygningen stadig af dansk klassicisme, hvor håndværket og dets logiske dispositioner i forhold til fagdeling, udtryk og konstruktioner var i fokus.

ADGANG DIREKTE FRA GADEN

I dag er det begrænset hvor meget menneskestrømmen, der daglig bruger Højbro Plads og Storkespringvandet, oplever den historiske bygning. Fra 1993 indtil 2011 fungerede Højbro Plads 4 som kontorbygning for Miljøministeriet.

For bygningsejeren Barfoed Group har BS Arkitekter lavet en gennemgribende renovering af ejendommen, der nu rummer detail- og restaurant lejemål i stueplan og 20 eksklusive lejelejligheder på de øvrige etager i forskellige størrelser fra ca. 100 m² til ca. 250 m².

Den karakteristiske facade fra 1850 med de sammenhængende indfatninger fra kælder til første sal med bueafslutning har fået store vinduespartier og er udvidet til Læderstræde.

På stueniveauet er gulvet blevet sænket, så det giver en stor, sammenhængende butik med direkte adgang fra pladsen og gaden. Dog er der indsat et tilbagetrukket plateau en halv-etage over gulvplan, der kan bruges til restauration og events.

NOMINERET TIL RENOVER PRISEN

Projekt er yderligere blevet nomineret til Renover prisen. Ud af 179 indstillede renoveringsprojekter har nomineringsudvalget udvalgt de seks bedste renoveringsprojekter i Danmark. Vi er glade – både fordi prisen sætter fokus på at renovering er centralt for at bevare kulturarven men også vigtigt for økonomi og bæredygtighed. Og det sker ikke uden modige bygherrer som BARFOED GROUP Erhvervslejemål.

Læs mere om Renover prisen her

hoejbro-foto-22hoejbro-foto-20

hoejbro-foto-01

hoejbro-foto-10

hoejbro-foto-14

hoejbro-foto-16