Renovering skal skabe værdi

Kommentar fra Jens Bertelsen, “Ordet er dit”, Estate Magasin nr. 6, 2016

Renovering skal skabe værdi

Undersøgelser peger på, at op mod 80 procent af fremtidens byggeopgaver handler om bevaring og genbrug i et eller andet omfang. Når der er voldsom vækst i økonomien, er der fokus på at bygge nyt. Når der er tilbagegang eller stagnation, bevarer og genbruger vi. Selv om vi passer på og vedligeholder den eksisterende bygningsmasse, så kommer vi hurtigt bagud: en række af byggebranchens aktører vurderer, at samfundet har et efterslæb i omegnen af 100 milliarder kr. i renovering alene. Samtidig sætter politikerne herhjemme og i EU nye mål og standarder for bæredygtighed, energiforbrug og CO2-udledning.

Genbrug af ældre bygninger overhaler ofte selv det mest bæredygtige nybyggeri indenom. Hvis bare det eksisterende er bygget så fornuftigt, at det kan skilles ad, så kan materialerne som regel også genbruges. Det mest bæredygtige er i den optik de fredede ejendomme, for de må sjældent bygges om igen og igen, som vi kender det fra mange nyere byggerier. De fredede bygninger bevarer deres form gennem århundreder, mens 5-10 års cyklus for ombygninger er normalt for moderne bygninger – forretninger, kontorer, virksomheder o.lign.

Der er mange facetter ved en ejendom, som bidrager til den samlede værdi og måske endda kan skabe en værdiforøgelse for eksempel historiske detaljer, en ny og anderledes brugsværdi eller en kulturel værdi. Det glemmer vi, når vi får lyst til noget nyt og derfor bygger om og om igen.

Det betaler sig altid på den lange bane

Det er som regel billigere at renovere end at rive ned og bygge nyt. De fleste bygninger er brugbare i hundredvis af år, når de holdes ved lige med mindre indgreb i ny og næ.

Det er altid rentabelt at vedligeholde en bygning løbende. Når en ejer har ladet stå til i for mange år, bliver prisen for at genoprette og reparere i gennemsnit 30 procent højere end udgiften havde været til en løbende renovering, viser undersøgelser. Renovering holder gang i byggebranchen og bidrager dermed til samfundsøkonomien og beskæftigelsen. Forskning peger på, at der er mere arbejdskraft og færre maskiner forbundet med renovering i forhold til nybyggeri. Dertil kommer besparelser på materialer. Der er tale om samfundsmæssig fornuft og bæredygtighed.

Grønne tal i mere end en forstand

Genbrug af byggematerialer er en væsentlig årsag til, at renovering altid kan betale sig. Det giver samtidig virksomheder et grønt stempel. Bygningens samlede klimabelastning sænkes, og det påvirker CO2-regnskabet positivt.

I Danmark er vores hovedfokus varmeenergien, men der er rigtig mange andre parametre, der tæller i CO2-regnskabet, viser den tyske DGNB-certificering. Efter det system tæller selv små energiforbedringer med, og hele logistikken i produktion og transport af byggematerialer har stor indflydelse på CO2-regnskabet for et byggeri. Det glemmer vi, når vi fokuserer på, at alt skal isoleres til at kunne overholde de seneste energikrav.

Tager man de æstetiske kulturbriller på, er der stor immateriel værdi forbundet med at bevare vores bygningsarv. Selv ydmyge bygninger som fabrikker er med til at præge bybilledet med mangfoldighed og diversitet. Netop mangfoldighed og diversitet kan anslå en stemning for dér, hvor vi gerne vil bo, hvilket betyder, at der kan være store økonomiske værdier forbundet med at bevare kulturarven.

Vi oplever ofte, at bygherrer har svært ved at beslutte, hvad der skal bevares, for kan det nu også betale sig? Når der er tale om bevaringsværdige og fredede bygninger, blander myndighederne sig i de ændringer, man som husejer påtænker at foretage. Det forvirrer de fleste, så de tror, at man ikke må slå et søm i væggen uden at sende en ansøgning først. Sådan er det selvfølgelig ikke.

Det anerkendende princip

Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS har udarbejdet en relativt simpel metode for at få en hurtig og effektiv vurdering af, hvor værdierne og interesserne findes i en fredet eller bevaringsværdig bygning eller anlæg. Metoden hedder det anerkendende princip.

Når kulturarven skal renoveres, så gælder det om at læse det historiske korrekt. Første skridt i processen går gennem arkiver og opslagsværker for at lede efter den oprindelige idé! Ofte er meget blevet ændret og bygget om, og det skal man have helt styr på, så man ved, hvad der hører til den oprindelige idé, og hvad der er tilføjet senere – og som derfor sikkert kan fjernes igen. Endelig faciliterer vi i Bertelsen & Scheving en konstruktiv dialog med bygherrer, andre rådgivere, myndigheder og borgere og analyserer de interesser, der er forbundet med bygningen. Det er en balancekunst at komme frem til en helhedsløsning, der imødekommer alle aktørers ønsker eller krav.

Kulturarven skal bruges af mennesker og levendegøres gennem dagligdagens aktiviteter. Vi skal ikke bo i museer, bare fordi vi er bange for at lægge arm med historien. Fremgangsmåden i det anerkendende princip giver de bedste forudsætninger for at træffe en fornuftig beslutning om, hvordan vi skal gribe et renoveringsprojekt an, inden investeringen tages. Og frem for alt giver metoden tryghed og afklaring hos bygningsejerne i forhold til de myndigheder, der skal høres.

Dét, der bør drive os som rådgivere, er at kunne synliggøre over for bygherre og myndigheder, hvordan man holder fast i bygningers sjæl, historiske kendetegn og æstetiske kvaliteter, samtidig med de danner rammen om et levende liv.

Læs resten af Estate Magasin #6