TEGNINGER & HULETANKER

Johan Thomas Lundbye sidder med skitsebogen i skødet omgivet af børn og dyrene på marken over indgangen til Den Hirschsprungske Samling. Han sidder som et symbol på det 19. århundredes danske billedkunst. Som indbegrebet af det naturstudium, der spillede en væsentlig rolle i kunsten i denne periode.

Det umiddelbare fastholdt af papiret

I forbindelse med Golden Days in Copenhagen 1998 bidrager Den Hirschsprungske Samling med at vise et udvalg af Lundbyes bedste tegninger. Formålet er at vise Lundbye som tegner. Tegningerne afspejler hans umiddelbare iagttagelser og indtryk fastholdt på papir. De fortæller os – eftertiden – om hans oplevelser, inspirationer og bringer os tæt på Lundbyes kunstneriske udgangspunkt.

Med udstillingen markeres 150-året for Lundbyes tidlige og tragiske død den 26. april 1848. Omstændighederne har været genstand for mange overvejelser, og flere af katalogets artikler bidrager med nyt materiale om den sidste periode af hans liv.

Redaktion: Marianne Saabye
Grafisk tilrettelæggelse: Jens Bertelsen
Udgivet af Den Hirschsprungske Samling, 1998

tegninger og huletanker