Fra forsvar til leg og læring

Transformation. Middelgrundsfortet, København.

Nu transformeres middelgrundsfortet til et mødested for oplevelse og uddannelse for spejderbevægelsen. Projektet er støttet med fondsmidler fra Nordea og A.P. Møllers fond.

Middelgrundsfortet skal være en destination for alle. For skoleelevernes udflugter, for virksomheder og organisationer som ønsker den enestående ramme om konferencen. For københavnske familier på søndagstur og for turister som er spændte på at se øen, hvor den kulturhistoriske oplevelse nytænkes.
Det er vores ambition, at vi sammen skaber en ø forankret i spejdernes værdier og tanker om fællesskab, friluftsaktiviteter og udforskning af naturen. En ø hvor arkitektur og bearbejdningen af landskabet er aktive og medskabende elementer i udviklingen af børn og unges bevidsthed om, hvor meget de kan forandre, skabe og udvikle, når de involverer sig i civilsamfundets foreninger og organisationer.
Som konferencested tilbyder øens grundfæstning i historien og samfundsengagement i kombination med den fysiske placering
muligheden for perspektiv. Her kommer organisationen helt væk fra hverdagens rammer og vanetænkning i mødet med et sted, hvor der er rum til nærvær og refleksion.

Læs mere om transformationen til ungdomsø her

15-30-Middelgrundsfortet-plan-01 15-30-Middelgrundsfortet-historisk-01 15-30-Middelgrundsfortet-foto-01 15-30-Middelgrundsfortet-historisk-02 15-30-Middelgrundsfortet-foto-02