DE HISTORISKE BYGNINGER VED SORØ AKADEMI VEDLIGEHOLDES

En lang række bygninger på det historiske Sorø Akademi er blevet istandsat. De ældste bygninger på området er Sorø Klosterkirke og Klosterporten, som kan føres tilbage til 1165. De historiske bygninger trængte til at få udført flere vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder.

Klosterporten

Klosterporten er utvivlsomt den mest kendte af alle akademiets bygninger. Den har gennem tiderne markeret overgangen mellem den travle by og det stille, fredfyldte område indenfor. Mindre bekendt er det dog, at Klosterporten er lige så gammel som kirken. Og at den er Danmarks ældste beboede hus. I 1880′erne foretog Nationalmuseet grundige undersøgelser af murværk og fundamenter som klarlagde, at der i 1160’erne blevet bygget et rektangulært hus i retningen øst-vest. Altså tværs over den nuværende kørebane. Dets fundamenter ligger i dag under porthvælvingerne. Men allerede ca. 1200 er denne bygning blevet brudt igennem fra nord til syd, og en gennemkørsel blev anlagt og overhvælvet, således at bygningens grundplan blev et kors. Klosterportens murværk er blevet renoveret.

Molbechs Hus og Ingemanns Hus

Det første man ser, når man kommer ind gennem Klosterporten, er det gule barokhus for enden af Klosteralléen, Molbechs Hus. Det virker lille sammenlignet med kirken, akademibygningen og Rektorgården, men er en arkitektonisk perle. Sammen med det tilsvarende hus øst for akademiet, Ingemanns Hus, er bygningerne de eneste tilbageværende rester af Frederik V’s akademi, der brændte i 1813. De to huse, Molbechs Hus og Ingemanns Hus, er helt ens i plan og opbygning og er tegnet efter et modul på tre alen, svarende til en voksen mands højde. Det bestemmer både værelsernes størrelse og de udvendige mål, men dette system gør ikke husene stive og kedelige. Begge huse er smukke eksempler på 1700-tallets boligkultur. Molbechs Hus har fået restaureret skorstenene og istandsat vinduer. I Ingemanns Hus er sætningsrevner i facaden, saltningsskader, sokler og en vandskade i kvisten udbedret.

Fratergården

Fratergården var kernen i cistercienserklosteret og var – et firfløjet anlæg omkring en lukket gård – og sådan forblev det indtil branden i 1813 som ødelagde de tre fløje. Den opleves dog stadig som akademiets centrum, som nu er åben, men de grønne anlæg repræsenterer de tidligere klosterbygninger, og lindetræerne er klippet, så de minder om overhvælvede rum. Brønden i midten af gården stammer formentligt fra klosterets ældste tid omkring 1161.

Brønden er ca. ni meter dyb, og den er sat med svære kampesten. Brøndhuset derimod er af frådsten. Det passer vældig godt ind i omgivelserne, og ser meget middelalderligt ud. Men det er faktisk først opført i 1912 og er tegnet af den gamle soraner Martin Nyrop, den samme som tegnede og opførte Københavns Rådhus. Indskriften på brøndkarmen er et Grundtvig-citat, valgt af Nyrop selv: “Mindet vel lader som ingenting, er dog et lønligt kildespring”. Brøndhusets frådstenssætning er fuget og repareret.

Hovedbygningen

Genopbygningen af hovedbygningen efter branden i 1813 blev lagt i Københavns stadsbygmester Peder Mallings hænder. Mallings plan for bygningen var meget stram og logisk. I den høje kælder var der plads til økonomien, køkkenet m.v. Stueetagen var selve skolen. På beletagen, den fornemste etage, regerede akademiet. Og den øverste etage, mezzaninen, var kostskolens. Alle vinduer i den sydvendte facade er blevet malet og vedligeholdt.

Gymnastiksal og hal

I Gymnastiksalen og hallen er de akustiske forhold forbedret ved blandt andet ved at montere en forsatsvæg beklædt med troldtekt og mineraluld under.

 

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse