I virkeligheden

“I virkeligheden” er baseret på et radioprogram fra den 22. november 1992. Forfatter Ib Michael medvirkede i radioprogrammet Kronsj på P3. Udsendelsen bestod af en samtale med radiovært Lars Daneskov og med lyttere, som ringede ind. Emnet var Ib Michaels person, holdninger og forfatterskab, og indholdet i dialogerne spænder lige fra en himmelbegravelse i Tibet til at vågne op i en lejlighed på Nørrebro.

Til undervisning

Bogen er et undervisningsmateriale baseret på den direkte radioudsendelse, og materialet er beregnet til undervisningsbrug for voksne udlændinge, folkeskolens ældste klasser, gymnasiet eller tilsvarende uddannelser. Ud fra udsendelsens nedskrevne dialoger kan man løse de efterfølgende opgaver og øvelser af litterær og sproglig art. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Kim Rose Petersen, der underviser fremmedsprogede i dansk.

Forlagsredaktion: Sven Bjerkhof
Grafisk tilrettelæggelse og billedredaktion: Jens Bertelsen
Udgivet af Danmarks Radio Forlag, 1993

Virkeligheden