Et “mysterium” i Aa Kirke

Bertelsen & Scheving - Aa Kirke - Restaurering

Aa Kirke i sne, 2021

Vi skal renovere kirkens skifertag, der kom til, da kirken blev hårdhændet gennemrestaureret i 1874. Indtil da havde kirken haft blytag. Aa Kirke stammer helt tilbage til 1100-tallet, men er blevet ændret mange gange siden.

Bertelsen & Scheving - Aa Kirke - Restaurering

Gammelt postkort. Dato ukendt.

Loftet over kirken er et fladt træloft, men til vores store undren er det dækket af løst lagte ubrændte mursten med sand i fugerne. Murstenene er lette og meget porøse. Tegnestuens kirkeekspert Thomas Bertelsen havde aldrig set noget lignende! Det eneste, vi til at begynde med vidste om stenene, var, at de var lagt i forbindelse med restaureringen i 1874.

Bertelsen & Scheving - Aa Kirke - Restaurering

Her ses loftet med de mærkelige, løst lagte sten. 2021.

En sten kom med hjem

Bertelsen & Scheving - Aa Kirke - Restaurering

Stenen, som vi tog med hjem fra loftet over Aa Kirke

Hjemme på tegnestuen gik stenen fra hånd til hånd, og der blev følt, vejet, klikket og hamret på den. Lige meget hjalp det, ingen vidste, hvilken slags sten det var. Så sendte vi den til Aarhus Murværkscenter på Teknologisk Institut til analyse. Der konkluderer man, at stenen består af rødler og kaolin. Kaolin, der minder lidt om pibeler, bruges normalt til at fremstille porcelæn. Det er karakteristisk ved at være porøst i ubrændt tilstand, men hårdt som, ja, porcelæn, når det bliver brændt.

Forsøg med vand

Udover hamren og banken blev et stykke af stenen lagt i vand.

Men hvorfor?

En forklaring på, hvorfor der var lagt et lag af stenene på kirkens loft, var man dog ikke kommet nærmere. Men måske kunne en nu pensioneret medarbejder hjælpe? Han skulle angiveligt kende til alle danske mursten. Og han kunne hjælpe. Det var kaolinen, der var ledetråden. Mon ikke stenene stammede fra den nærliggende Hasle Klinker og Chamottestenfabrik? I den periode, som stenene stammer fra, fik fabrikken besøg af nogle tyske ingeniører, der skulle forbedre fabrikkens produktionsmetoder. Det kunne være forsøgssten fra denne periode?

En teori formes

Hvorfor placere ubrændte, skrøbelig sten på hele loftet af en kirke? Teorien er, at stenene er placeret på loftet som et brandhæmmende lag. Hvis der gik ild i selve kirkerummet, ville varmen stige op, og de ubrændte sten ville dels afgive fugt, dels virke brandhæmmende i sig selv, i takt med at de blev brændt. Når nu loftet over kirkerummet er af træ, og ikke som over våbenhuset et stenhvælv – ganske vist med groft tilhuggede sten, men dog brandhæmmende. Tilsvarende: hvis taget brændte, ville kaolinstenene forhindre, at ilden kunne trænge ned i selve kirkerummet. Hasle Klinker, som stenene stammer fra, er jo berømte for deres ildfaste sten.

Bertelsen & Scheving - Aa Kirke - Restaurering

Her ses det skumle hvælv over våbenhuset

Men det er kun en teori

For nu er en stump af den ubrændte sten blevet brændt til 1000 grader, og det blev den rød af.

Bertelsen & Scheving - Aa Kirke - Restaurering

Et stykke af stenen er blevet brændt

Så blev vi så kloge. Og det blev bekræftet, at stenen er hygroskopisk; den kan både opsuge og afgive fugt, men ikke så meget som en almindelig ubrændt lersten, fordi vores sten har et højt kaolinindhold. Teorien var jo, at stenene blev lagt, da kirken fik fladt loft, da kirkens usædvanlige langsgående mur op gennem kirkerummet blev fjernet i 1874. Men nu har vi fundet en tegning af kirkerummet fra 1871, og her er loftet fladt. Så måske er den ubrændte sten ældre end 1874. Eller måske er tegningen dateret forkert?

Vi graver videre.