I Arne Jacobsens ungdom arbejdede han for Stadsarkitektens kontor, der tegnede en helhedsplan for Enghaveparken (1928). Parken og de forskellige bygninger var et enestående eksempel på tidlig dansk funktionel modernisme. Parken er blevet istandsat, og man har i vid udstrækning bevaret de væsentligste hovedtræk.
De to boder ved hovedindgangen blev revet ned i 1970’erne, men Arne Jacobsens tegninger blev heldigvis gemt. Realdania har finansieret, at de er blevet genopført. Det har været et meget spændende arbejde, for de har nogle fine og meget Jacobsenske detaljer.
Læs mere om Boderne her: Enghaveparken: Arne Jacobsens Boder
Vil du vide (meget) mere om genetableringen af Boderne og om deres historie, så kan du hente en beskrivelse som pdf: Om Boderne.