Bertelsen & Scheving – Trelleborg render

Rendering Trelleborg 2020. Copyright Bertelsen & Scheving Arkitekter

At genskabe det forsvundne er altid vanskeligt, og resultaterne er lette at kritisere. Hævet over al tvivl er der også udført mange tvivlsomme rekonstruktionsprojekter, men siden midten af 1800-tallet er der gjort vigtige erfaringer, hvad angår rekonstruktion af bygningskunst – både på papir og i 1:1. På baggrund af et stort materiale står det derfor klart, hvilke rekonstruktionsprincipper der er holdbare over tid, og hvilke der hurtigt forældes. Derfor er det i dag muligt at rejse en bygningsrekonstruktion på et solidt fundament.

 Som udgangspunkt er det vigtigt at holde sig for øje, at det slet ikke er muligt at rekonstruere fortiden. Fortiden ses med nutidens øjne og vil uundgåeligt afspejle, hvordan en given tidsalder betragter historien. Men bliver der gået systematisk til værks, er det muligt at give et udbytterigt indtryk af fortiden. For at dette kan ske, er det påkrævet, at alle beslutninger om rekonstruktionens nøjere udformning bygges på et kvalificeret og fagligt funderet grundlag.

Kun det nødvendige 

Foruden faglig kvalificering af alle beslutninger indeholder den solide og langtidsholdbare rekonstruktion kun det strengt nødvendige. Det bør så vidt muligt undgås at skabe detaljer og elementer, der ikke er direkte belæg for, eller som ikke er strengt påkrævede. Eksempel: Kan det ikke afgøres, hvor døren i et hus har været placeret, må der nødvendigvis etableres en dør i rekonstruktionen, for man skal jo kunne komme ind. Men er dørens placering kendt, bør den ikke tilføres detaljer, som der ikke kan føres klare faglige argumenter for.

Andre historiske perioder

Baseret på tidligere erfaringer har det yderligere vist sig problematisk at inddrage detaljer fra andre historiske perioder end den, som rekonstruktionen tilhører, foruden elementer med stor geografisk afstand. Eksempel:  Da P. Nørlund og C.G. Schultz i 1940’erne rekonstruerede langhuset på Trelleborg, blev der i høj grad søgt byggeteknisk inspiration i de norske stavkirker, hvoraf de ældste er mere end halvandet hundrede år yngre end ringborgen (Schultz 1942, Nørlund 1948 s. 86-94). Det kan overvejes, om husenes ydre stolperækker var tolket anderledes og måske mere retvisende, hvis dette fokus ikke havde været så stærkt (Olsen 1968).

Disse metodiske retningslinjer kan kritiseres for at skabe underspillede rekonstruktioner. Men dette ’underspillede’ resultat vurderes mere retvisende, end hvis rekonstruktionen var tilføjet elementer og detaljer, som der ikke kan føres fagligt belæg for. Hertil kommer, at det underspillede princip har vist sig at skabe rekonstruktioner med lang levetid – deres udtryk bliver sjældent rigtigt forældede, hvilket ellers let bliver tilfældet. I takt med at forskningen bliver klogere på det specifikke anlæg og periodens bygningskultur som helhed, kan rekonstruktionen tilføjes nye detaljer og elementer.

Rekonstruktionsprincipper

Står projektet på en klar og veldefineret grund, kan mange af de problemstillinger og valg, der opstår undervejs i udarbejdelsen, blive lettere at træffe. At inddrage klare rekonstruktionsprincipper letter yderligere argumentation for udformningen af det færdige resultat, der utvivlsomt vil blive gået grundigt efter af fagfolk. På denne baggrund anbefales følgende rekonstruktionsprincipper:

  1. Rekonstruktionen bygges på de nyeste forskningsbaserede resultater.
  2. Inddrag så vidt muligt kun elementer, der kan føres en velargumenteret faglig dokumentation for.
  3. Inddrag så vidt muligt ikke elementer fra andre tidsperioder og med stor geografisk afstand. Afvigelser skal hvile på velargumenteret grundlag.
  4. Underspil rekonstruktionens udformning – dette sikrer tidsmæssig holdbarhed.
  5. Udbyg løbende rekonstruktionen med nye forskningsresultater.

Et spørgsmål om ressourcer

Til enhver bygningsrekonstruktion kan der knyttes særlige forhold og omstændigheder, der kan være med til udstikke retningen. Dette er af særlig vigtighed i projekter, hvortil der ikke kan inddrages bevarede fysiske konstruktioner, og hvor kildegrundlaget er beskedent – dette er netop gældende for Trelleborg og de øvrige danske ringborge.

Efter mange års diskussion om ringborgenes alder er det lykkedes at gennemføre et dendrokronologisk dateringsforsøg af Trelleborg, da et stort materiale af egetømmer kunne fastsættes til at være fældet i vinteren 980-981. På denne baggrund konkluderes, at borgen er rejst over meget kort tid, hvilket understøttes af anlæggets stramt udlagte planløsning. Denne præstation må forudsætte en magtfuld bygherre, der utvivlsomt har været kongen, Harald Blåtand.

Hurtigt opført

At opføre Trelleborg over ganske kort tid, formentlig få år (jf. dendrokronologiske undersøgelser), har krævet, at samtlige byggematerialer har kunnet tilvejebringes over kort tid – dette har stillet store krav til de tilrådeværende naturressourcer og må uundgåeligt have sat aftryk på borgens fysiske fremtræden. I relation til den korte opførelsesperiode må realiseringen af ringborgen yderligere have nødvendiggjort enkle konstruktionsprincipper.

Spørgsmålet om ressourceforbruget har så vidt vides ikke tidligere været inddraget i et rekonstruktionsprojekt rettet mod vikingetidens bygningskunst, men er en central problemstilling med stærke bånd til nutidens diskussioner om forbrug og bæredygtighed. På denne baggrund kan ressourceperspektivet med fordel føjes til den allerede udarbejdede kernefortælling, der i sin eksisterende form let lader sig udvide med nye og relevante vinkler.

Konstruktionsprincipper – hvor langt skal man gå?

Det anbefales, at der på udvalgte områder bliver gået på kompromis med rekonstruerende løsninger. Disse valg begrundes med hensyn til dels holdbarhed, dels økonomi. 

Da der er gjort talrige erfaringer med levetiden for jordgravede egestolper, er det tilrådeligt, at alle konstruktioner – huse, svelleveje, vold og bro – bliver rejst på betonfundamenter skjult under terræn. Yderligere bør volden bag træpalisaden kantes af en betonforskalling, som effektivt modstår det store jordpres. Ved denne visuelt usynlige inddragelse af beton, vil levetiden for de enkelte konstruktioner blive forlænget betydeligt.

Håndværktøj?

Igennem mange år er der også gjort rige erfaringer med brug af rekonstrueret håndværktøj, som i forhold til moderne fremgangsmåder er både materiale- og tidskrævende.  Derfor anbefales, at alt tømmer så vidt muligt opskæres på maskine. Dog efterbearbejdes synlige overflader, så de fremstår med spor af håndværktøj. Dette kan gøres som håndarbejde eller maskinelt. Den nøjagtige overfladebehandling kan genskabes med udgangspunkt i de få tømmerstykker, der er arkæologisk påvist i Trelleborg og publiceret i Nørlund 1948 (eks. fig. 58-60).

Med udgangspunkt i arkæologisk påviste tømmerfragmenter fra Trelleborg, er det også muligt at rekonstruere udformningen af fer og noter. For udformningen af øvrige tømmersamlinger kan der ikke inddrages et stort samtidigt parallelmateriale fra Danmark – frem til tidlig middelalder kendes der alene spredte og enkeltstående bygningsdele, der ikke muliggør et nuanceret detailoverblik. I stedet anbefales, at løsninger kopieres fra oprindelige tagstole over romanske kirker, der tæller Danmarks ældste bevarede tømmerkonstruktioner – heraf er flere dendrokronologisk dateret (publiceret i eks. Madsen 2007 og løbende i Danmarks Kirker). Nok er disse tagkonstruktioner mindst halvanden hundrede år yngre end Trelleborg, men de enkle løsninger kan følges langt op i nyere tid, og kan tillægges meget lang levetid. 

Bertelsen & Scheving - Trelleborg - Vikingeborg - Rekonstruktion

Bertelsen & Scheving – Trelleborg – Vikingeborg – Rekonstruktion – Luftfoto

Formidling

Selvom det for en række konstruktive punkter er hensigtsmæssigt at afvige fra rekonstruerende principper, kan det overvejes at gennemføre mindre opgaver med henblik på formidling. Undervejs i byggeriet kan publikum præsenteres for oprindeligt værktøj og brugen demonstreres. Tilsvarende kan der laves formidling af opsnøring af større tømmerkonstruktioner.

Arkitekturhistoriker og arkæolog, Phd. Thomas Bertelsen

Tilbage til hovedartikel om Trelleborg