Vitskøl Kloster TAMU center nybygninger tegnet af Bertelsen & Scheving

Vitskøl TAMU center

Bæredygtighed er med rette blevet et buzzword også i byggebranchen. Til gengæld kniber det med en fælles forståelse af, hvad der egentlig definerer bæredygtigt byggeri. Nogle gange kan det mest bæredygtige være ikke at ændre på bygningen. Her er forklaringen på hvorfor:

Certificeringsordninger

For at kunne bedømme, om et nybyggeri eller en ombygning af et ældre byggeri er bæredygtigt, er det en udbredt holdning, at det er nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag, f.eks. ved at gennemregne bygningen i forhold til kommercielle certificeringsordninger som DGNB. Initiativet med at have certificeringsordninger, der forholder sig til bæredygtighed, er en rigtig god ide – problemet er bare, at som deres beregninger er i dag, kan det føre til de forkerte konklusioner og beslutninger. Det kan koste både bygherrer og samfundet dyrt på bæredygtighedskontoen.

Energiforbrug

Et helt overordnet problem er, at man måler ret ensidigt på energiforbrug i den færdige bygning og ser mindre på, hvad det koster i CO2 at bygge, bortskaffe og nedrive. F.eks. regnes det ikke med i resultatet, hvor længe en bygning har eksisteret, hvor længe den kan stå i fremtiden, hvordan materialerne patinerer, om anvendelsen af bygningen er omskiftelig – og hvor glade brugerne er for den.

De mest bæredygtige bygninger er de, der kan stå i rigtigt mange år. Et dansk eksempel er murstensbygningen Østre Gasværk, der i 1883 blev bygget og anvendt som gasbeholder – indtil det i slutningen af 1900-tallet blev transformeret til teater.

Østre Gasværk, Martin Nyrop 1883

At det er en god ide at se på en bygnings levetid, viser flere rapporter. Ifølge en Velux-støttet rapport fra tænketanken Concito er udledningen af CO2 pr. kvm i et nybygget hus 1.070 kg, dvs. over 140 ton CO2. Det svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme i en bolig med et forbrug på 10 MWh.

Blandt rapportens anbefalinger til mere bæredygtigt byggeri er

  • Længere levetid for bygningen, herunder fleksibilitet
  • Renovering eller transformation frem for nybyggeri
  • Valg af så klimavenlige materialer og så små mængder som muligt
  • Øget genanvendelse af byggematerialer.

Kilde – Concito rapport, side 14

Luft

I en af de  pt. mest brugte certificeringsordninger er der et  “knock-out”-kriterie, der kan være med til at smadre alle gamle bygninger; “indendørs luftkvalitet”. Det kan være vanskeligt at få plads til et udsugningsanlæg, der kan skaffe en konstant, ensartet luftkvalitet. Flere hundrede år gammel bygninger er bygget i de tider, hvor vi åbnede et vindue, når luften blev tung. Men i certificeringsordningen tæller det kun på plussiden, hvis bygningerne opfylder de samme krav til ventilation som et glaspalads, hvor vinduerne ikke kan åbnes, og “frisk luft” bliver styret fra et centralt anlæg. Det er faktisk mærkeligt, for i Bygningsreglementets krav sidestilles muligheden for at åbne et vindue med mekanisk ventilation.

Kilde: Bygningsreglementet

Borchs Kollegium, nye forsatsvinduer 2019

Energi

Ældre uistandsatte bygninger har ofte et højt varmeforbrug og energispild. Restaurering og nænsom energioptimering kan langt hen ad vejen forbedre dette. I takt med vores omstilling til grøn energi bliver spørgsmålet om, med hvor tung en faktor energiforbruget skal veje med i bæredygtighedscertificeringen, stadig mere påtrængende. Man kunne lige så godt se på bæredygtigheden ved at fastholde funktioner, rumforløb og materialer, fordi man ved at fastholde det undgår at bruge CO2 til nye materialer, byggeprocessen, transport og bortskaffelse af det gamle, osv.

Det er vanskeligt for ældre bygninger at leve op til nutidens krav om f.eks. isolering. Konklusionen bliver hurtigt, at hvis man vil have en bæredygtig bygning, skal man rive den gamle ned og bygge nyt, hvor alle bæredygtighedstiltag er indbygget. Men en gammel bygning vil altid være mere bæredygtig, bare ved f.eks. at genbruge væggenes mursten og dermed undgå de CO2-udledninger, der sker ved produktion af nye byggematerialer.

Sorø Klosterkirke, nedtagne mursten fra portal til genbrug andetsteds i kirken

Fremstilling af et ton nye mursten udleder 258 kg CO2, mens genbrug af et ton gamle mursten udleder 2,7 kg. Det betyder at produktion af nye mursten koster 95 gange så meget i CO2-regnskabet som genanvendelsen af de gamle, viser en beregning fra den danske miljøvaredeklaration EDP.

Kilde: EDP og bygtek.dk

En lille sidebemærkning her kan være: brug aldrig hård cementmørtel. Blød kalkmørtel er lige så holdbart som betonmørtel, nemt at fjerne fra stenen – og det gør det muligt at genbruge murstenen igen og igen.

I certificeringsordningerne indgår beregninger af det kommende energiforbrug, men ikke den allerede forbrugte energi. Det burde da give point, at den energi, som gik til opførelsen af byggeriet for mange år siden, er udlignet over tid. På samme måde medregnes ikke, at bevaringen af en gammel bygning minimerer brug af ny energi til nye materialer og transport af dem. Der ses på “at minimere bygningens samlede levetidsomkostninger”, men det resulterer i et fokus på lave omkostninger, der giver kort levetid, i stedet for at målet burde være lang levetid som det primære.

Energi ved at rive ned

Et af de steder, hvor certificeringerne skævvrider resultatet, er, at de ikke medregner de  energiomkostninger, der er forbundet med at rive gammelt byggeri ned og bortskaffe det. Omvendt  får man heller ikke bonuspoints for at genbruge. Hvad det nye byggeri betyder for infrastruktur, kultur, bystruktur og menneskelige adfærdsmønstre regnes heller ikke med. Den arkitektoniske kvalitet tæller kun lidt i den samlede score og kun, hvis der har været afholdt en arkitektkonkurrence før opførelsen. Sådan blev fornuftige, gedigne, velproportionerede, funktionelle murermesterhuse ikke opført for 100 år siden … men de står der stadig!

Det, der er allermest bæredygtigt, er, når en bygning er ordentligt udført og har en arkitektonisk kvalitet, der har en ambition om at række ind i de kommende generationer. Hvis ikke vi holder af det, som er bygget, så har vi heller ikke lyst til at bevare det. Så hvis du vil bygge bæredygtigt, så byg dog for pokker noget, der i fremtiden vil blive kulturarv.

Sådan bevarer vi kulturarven bæredygtigt

  1. Det er altid mere bæredygtigt at bevare og vedligeholde end at bygge nyt
    a. Nye mursten koster 95 gange mere i CO2-forbrug end genbrug
    b. Udledningen af CO2 pr. kvm i et nybygget hus på 140 kvm svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme med et forbrug på 10 MWh.
  2. Transformer og renover kulturarven så det har en arkitektonisk kvalitet, som fremtiden har lyst til at bevare
  3. Genbrug eksisterende materialer så vidt muligt
  4. Undgå at ændre for meget på forløb og rum – det koster på CO2 kontoen at rive ned og bruge nye materialer
  5. Byg fleksibelt – måske er der andre, der vil transformere bygningen til nye formål 50 år efter dig
  6. Isoler hvor det er muligt – og vælg altid grøn energi
  7. Undgå mekaniske løsninger der ødelægger huset. Husk at man kan åbne et vindue for ventilation.
  8. Brug materialer og konstruktioner, som kan skilles ad og genbruges
  9. Accepter løbende vedligeholdelse som en del af tilværelsen
  10. Tænk lokalt – brug lokale materialer og håndværkere

Sådan bygger vi en bæredygtig kulturarv

  1. Byg fremtidens kulturarv med en arkitektonisk kvalitet, som fremtiden har lyst til at bevare
  2. Brug materialer og konstruktioner, som kan skilles ad og genbruges
  3. Byg fleksibelt, så bygningen kan transformeres til andre formål
  4. Brug materialer, der kan vedligeholdes og patinerer
  5. Accepter løbende vedligeholdelse som en del af tilværelsen
  6. Benyt genbrug hvor det er muligt 
  7. Brug kalkmørtel frem for cementmørtel af hensyn til genbrug
  8. Brug enkle løsninger til ventilation
  9. Tænk lokalt – brug lokale materialer og håndværkere

Kulturarv

Certificeringsordninger lægges ofte ned over tilbud, arkitekt- og entreprenørkonkurrencer. Men bygherrerne risikerer, at certifikatet bliver et mål i sig selv – i stedet for at se på langsigtet bæredygtighed og god arkitektur. Det kan føre til, at eksisterende – “naturligt” bæredygtigt byggeri rives ned, fordi det ikke umiddelbart kan leve op til de meget specifikke krav, der gælder nu og her i en certificeringsordning. Der bør i højere grad tildeles bæredygtig værdi  når eksisterende bygninger genanvendes og kulturarvsværdier bliver sikret i vores byer og landzoner.

Certificeringsordningernes manglende fokus på kulturarv er tragisk, set i lyset af, at noget af det vigtige for alle byer netop er deres kulturarv. Det betyder meget for befolkningen – og turismen. Kulturarvsværdien er netop en endnu større berettigelse for, at bygninger bliver bevaret eller ombygget nænsomt til nye formål. Meget af det byggeri, vi har i vores byer, er hundreder af år gammelt og har på den måde vist sig bæredygtigt i kulturel og materialemæssig forstand.

Certificeringsordninger medregner sociale kvaliteter, men kun i forhold til trivsel og sundhed i forhold til indeklima og ikke på den sociale værdi, der knytter sig til den kulturarv, der skaber rammerne om vores identitet.

Restaurering af villa i Klampenborg

Nedrivning af villaer

I de danske villakvarterer sker der pt. et omfattende CO2 svineri og et kæmpe tab af kulturarv, når gamle huse rives ned, og der bygges “nyt, bæredygtigt og vedligeholdelsesfrit”. En restaurering kan forekomme dyr, hvis man sammenligner med billigt nybyggeri. Men hvad nu hvis man sætter det lange lys på? Meget nybyggeri er slet ikke skabt til at have en lang levetid, og det skal helt sikkert vedligeholdes, hvis det skal holde. For hvis der er et ord, der er næsten lige så populært som bæredygtighed, er det vedligeholdelsesfrit. Men husk, at det er bæredygtigt at vedligeholde. Hvis noget er vedligeholdelsesfrit, betyder det ofte, at det skal udskiftes, når det ikke fungerer mere. Og det er rigtig dyrt på CO2-kontoen.

Leverandører

Certificeringsordningerne lægger ofte vægt på, at leverandører har en bæredygtighedsprofil. Men at blive certificeret og få en bæredygtig profil koster penge, kræver processer og kontroller, som små specialiserede virksomheder ofte hverken har økonomi eller ressourcer til at gennemføre.

Det er ofte små, lokale specialiserede virksomheder, der restaurerer kulturarv. På den måde er certificeringsordningen med til at skævvride konkurrencen og give de store firmaer en fordel.

Det kan være, at nogle af de eksisterende materialer, som indgår i bygningen, ikke lever op til kravet om certificering. Men det er stadig mere bæredygtigt at bevare dem end at fjerne, bortskaffe og producere nogle nye. Meget af det, man traditionelt bruger i byggeriet, er lavet af naturmaterialer, der i sig selv er bæredygtige, for det meste kan skilles ad og genbruges igen og igen, hvis det var. Dermed skaber certificeringer en risiko for, at der bruges nye materialer, der måske nok er certificerede, men reelt ikke er bæredygtige.

Fra et beskæftigelsessynspunkt er det en rigtig god ide at renovere. Dansk Byggeris beskæftigelsesmultiplikator viste i 2014, at pr. m2 nybyggeri er beskæftigelseseffekten 1.450 årsværk. På bygningsrenovering, er beskæftigelseseffekten 1.860 årsværk.