fbpx

Enghaveparken, der er et enestående eksempel på tidlig dansk funktionel modernisme, er blevet gennemrenoveret, og Tredje Natur har stået for den hidtil mest omfattende skybrudssikring i København. Parken blev designet af Stadsarkitektens kontor i 1920’erne, og en ung Arne Jacobsen stod både for en musikpavillon og to boder ved parkens indgang. Boderne blev revet ned i 70’erne, da de næsten var rustet væk. RealDania har finansieret genopførelsen af Boderne, som vi har stået for. Det har været en dejlig, spændende og udfordrende opgave at genopføre dem efter de originale tegninger med deres mange fine detaljer og samtidig sikre, at de lever op til nutidig byggeskik. Politikens anmelder kalder dem “henrivende”. Det er vi godt tilfredse med.

 

Læs om tilblivelsen. Vil du vide (meget) mere om genetableringen af Boderne og om deres historie, så kan du hente en beskrivelse som pdf: Om Boderne.