Nu står facaden færdig efter at vi i 2016-17 har stået for restaureringen af Holsteins Palæ i Stormgade. Palæet blev købt af Copi group for at istandsætte det gamle palæ til lejligheder, efter at der i mange år har været indrettet til kontorer for bygningsstyrelsen. Palæets oprindelige grundplan, fornemme bygningsdetaljer og materialer er gennem årene blevet voldsomt ødelagt. Desuden fremtrådte bygningen meget nedslidt, facaden var beskidt og havde mange revnedannelser primært i brystningerne.

Holsteins Palæ, oprindeligt kaldt Lützows Palæ, blev opført i årene 1683-87 i to etager. Arkitekten er stadig ukendt, men blandt andet på grund af palæets hollandske barokstil forventer man, at arkitekten er Lambert van Haven. 

Holsteins Palæ

Farvesætning

Vi har arbejdet med en ny farvesammensætning af facaden med okkergule farve på vinduer og port.

Den nuværende facadepuds stammer fra Gnudtzmanns med en del reparationer i både en meget stærk mørtel og med reparationer i en meget blød kalkmørtel, der nærmest kan fejes ned. Det tykke lag gør dog at enkelte profildetaljer ”drukner”, da de er opsat til enten blankmur eller et meget tyndt lag puds. Vi har derfor i samarbejde med bygherre og SLKS valgt at foretage en vådsandblæsning, der fjerner forureningen og samtidig danner en god hæftegrund for en genpudsning. Det nye pudslag svarer i øvrigt til Gnudtzmanns oprindelige overflade, så der er ikke tale om en ændring af facadeplannet. 

Holsteins Palæ