Farver blev en valgmulighed med mange variationer, da udviklingen af kemiske processer i 1800-tallet resulterede i en mere ensartet produktion af stabile farver. Det gav mulighed for at træffe sikre valg, når man nu var frisat fra de naturlige farvers luner og en tilfældig købmandssvends evne til at blande pigmenter. Industrielle farver skabte siden mode inden for farve, så hvert årti kunne fokusere på nye farveskalaer, der faldt i tidens smag. 

Når vi restaurerer bygninger og leder efter de oprindelige farver i interiøret, udfører en farvekonservator en såkaldt farvetrappe; hvert farvelag markeres i den naturlige rækkefølge. Når en bygning har stået gennem flere hundrede år, dukker der ofte farver op, der udfordrer nutidens smag eller modeluner. Især barokkens interiører var i spraglede farver, som vi i dag vil kalde hidsige. I barokken malede man gerne en oprindelig lys- eller måske mørkegrå over med en festlig rød-orange marmorering. Den barokke marmorering blev så senere dækket af skiftende nuancer af grå og hvid, der kom på mode i 1700-tallets danske rokoko, der var inspireret af pietismens farvevalg: hvid, grå og guld. Den lyse perlegrå kom på mode i nyklassicismens interiører i begyndelsen af 1900-tallet. Perlegråt går man aldrig fejl af, hvad der nogle gange fører til restaureringer, hvor datidens farvelyst ikke bliver respekteret, og derfor ofte bliver temmelig ensartede grå.

Perlegråt er altid pænt

Prinsens Palæ i Frederiksholms Kanal er blevet malet mange gange, som det ses af konservatorens arbejde herover. Den lyse grå øverst er typisk for klassicismen i starten af 1900-tallet og en nuance, de fleste moderne arkitekter godt kan lide.

Prinsens Palæ i Frederiksholms Kanal er blevet malet mange gange, som det ses af konservatorens arbejde herover. Den lyse grå øverst er typisk for klassicismen i starten af 1900-tallet og en nuance, de fleste moderne arkitekter godt kan lide.

Hvid rengøring

Netop den Skagengule og Nyboder-gul er stadig på mode. Mange forbinder de gule farver med en “oprindelig” dansk farve. Men før de industrielle farver kom til verden, var langt størstedelen af bygningsmassen hvidkalket eller grå. Hvidtekalk har den effekt, at det renser, samtidig med at det vedligeholder. Hvid kalk kom regelmæssigt på for at holde bygningerne fri for kryb og svamp. Den klassiske danske restaurering er siden 1970’erne ofte stoppet ved 1800-tallets jernvitriolgule til pudset mur, hvide vinduer og vogngrønne døre og porte.

Det er først fra midten af 1800-tallet, at verden – eller bygninger – bliver i farver. Blandt de slående eksempler er det ultramarinblå atelier i Ivar Bentsens kunstnerbolig i Klampenborg til billedhuggeren Kai Nielsen fra 1915. Hele huset er indvendigt præget af farver.

Og det er først efter Bauhaus og funktionalismen i 1920’erne, at farve bliver et bærende, arkitektonisk element i sig selv.

Krathusvej

Farvevalg

Historiske farver og de valg, der blev truffet, er et levende element inden for restaurering. Hvis vi følger skiftende tiders farvesmag, når vi restaurerer, vil vores restaureringer blive overraskende forskellige, give uventede oplevelser og ny inspiration for os og vores bygherrer i dag og i fremtiden.

Oprindeligt var det større købmænd, der selv fremstillede maling og pigmenter til at sælge. Pigmenterne blev ofte pulveriseret og revet i et egnet bindemiddel. Derfor var farverne sjældent ensartede. Udviklingen af industrielle farver gav bogstaveligt talt en farveeksplosion.

Historien går om, at den kendte og særlige farve, Skagengul, hvis “korrekte” nuance næsten kan skille familier og lokalområder ad, faktisk er resultat af en fejl. En købmand i Skagen bestilte fransk rød okker hjem, men fik ved en fejl leveret en rødgul i stedet for. I de tider kunne man ikke returnere med GLS pakkeservice – og herefter blev Skagen “skagengul”.

Tyske patenter

I 1869 gennemførte A.v. Baeyer den første syntese af indigo. Det indledte en industriel revolution uden fortilfælde, først og fremmest i Tyskland, hvor farvestoffremstilling blev grundlag for skabelse af store kemiske virksomheder, som vi stadig kender i dag. F.eks. Agfa, Bayer, Farbwerke Hoechst og Badische Anilin und Soda Fabrik (BASF). Omkring år 1900 var der i Tyskland udtaget 15.000 farvestofpatenter, og den tyske andel af verdensmarkedet for farvestoffer oversteg 80%. Langt de fleste af de farvetyper, vi benytter i dag, blev opdaget i den periode. Grundlaget for udviklingen af de industrielle farver var de store videnskabelige fremskridt inden for organisk kemi og en let adgang til vigtige råvarer som benzen, naftalen, antracen, mv. Man sagde farvel til at skulle fremstille ustabile farver af naturmaterialer såsom urin eller arsenik og havde pludselig stabile industriprodukter.

Det er på omtrent samme tidspunkt, Nyboder bliver gul. Siden byggeriet i 1630 havde husene været hvide med røde skodder og dørrammer. En stor del af de oprindelige huse er siden revet ned, og der er blevet bygget nyt og udvidet i slutningen af 1700-tallet og igen i slutningen af 1800-tallet. I mellemtiden var gult blevet moderne, og der var adgang til industrielt, kemisk rent jernvitriol med en relativt stabil gul farve. 

 

Ligesom barokken gjorde oprør mod det grå, kom der i efterkrigstidens funktionalisme et oprør mod klassicismens perlegrå. 4. Maj kollegiet er et fint eksempel på det. Udvalgte steder refererer ornamentik og farvevalg symbolsk til befrielsen med de allieredes farver rød, blå, hvid. Overordnet er farvesætningen et udtryk for ønsket om at skabe håb, glæde og positive strømninger i samfundet. Da Bertelsen & Scheving Arkitekter gik i gang med restaureringen, var den originale radikale farvesætning gemt væk under tidens skiftende tendenser og farvelag.

Så forestillingen om en “oprindelige” farve har langt flere nuancer, end man lige kan se.

Men hvilken grøn?

Grøn er en blanding af gul og blå. Meget små ændringer i blandingsforholdet kan gøre den kold, varm – eller bare kedelig. 

I Strindbergs skuespil Et Drømmespil er der en tragikomisk figur, der inderligt ønsker sig et grønt sænkenet. Da drømmen vistnok går i opfyldelse, har det ikke lige præcis den  grønne farve, han havde forestillet sig. Det er også svært.

Der er en årsag til, at man bruger udtrykket “giftiggrøn”. De første stabile, industrielle grønne farver indeholdende arsenik blev fremstillet af den svenske kemiker Scheele i slutningen af 1700-tallet. De blev afløst i begyndelsen af 1800-tallet af en tysk, lige så giftig kobberblanding, kaldet Pariser-grøn – fordi den blev brugt til at dræbe rotter med i Paris’ kloakker. Industrielt fremstillet grøn er anderledes fredsommelig i dag – men stadig lige svær at blande.

Komplementærfarver

Da Bertelsen & Scheving planlagde Vitskøl klosters nye bygninger (kollegie og gårdbutik), skulle de både adskille sig fra og være i “samtale” med den store hvidkalkede klosterbygning fra 1100-tallet. De nye bygninger skulle have et anderledes moderne udtryk, og her har vi arbejdet bevidst med komplementære farver.

Det var Johannes Itten, en skattet underviser og teoretiker på Bauhausskolen i Tyskland fra 1919-22, der formulerede en farvelære, der navngav syv farvekontraster, der giver markante farvevirkninger. En af disse er ”komplementær-kontrasten”. I 1960 definerede Itten en farvecirkel, hvor de komplementære farver står diametralt modsat hinanden, så der kun er én farve, der er komplementær til en anden farve. Komplementærfarver forstærker hinanden, de øger hinandens ”strålekraft”, så der opstår en særlig harmoni, når to komplementære farver sættes sammen. Det er den virkning, vi har ønsket skulle opstå i bevægelsen fra det røde ydre til det turkisgrønne indre på Vitskøl projektet. 

Bertelsen & Scheving - Vitskøl Kloster - Nybyggeri - TAMU

,

Med hjem

Fascineret af den stærke effekt tog vi bogstaveligt talt arbejdet med hjem. Jens Bertelsen malede sit haveskur i den samme grønne farve – men det kom til at se giftigt ud, fordi den røde farve ikke var med her.

Men inspireret af en tur til Versailles, hvor man anvender en støvet grøn på de sekundære bygninger, gik jagten ind på netop dén grønne farve til skuret. Haveskuret står op ad et hvidmalet hus – og de to ting skal tale sammen. Jens Bertelsen havde i Versailles stukket næsen ind i et værksted og taget et billede af en malerbøtte med den anvendte Versailles-grønne farve. Via søgning på nettet blev farvekoden fundet frem – og den lokale malerbutik gik i gang.

 

Men den farve, der er så fin og let syd for Paris, blev mørk, død og trist i det mere blå danske lys. Det krævede 6 farveprøver, den perfekte blanding af blå, gul og hvid, opstillet både i nord-skygge og sol-lys, for at finde frem til den perfekte Versailles version Cph-2.0 grønne farve. Alle elementer omkring huset, skur og tørrestativ, blev malet.

 

Sidste sjat i bøtten

Med den sidste sjat i malerbøtten endte en havelåge med at blive Versailles grøn. Havelågen er placeret dybt og mørkt i bunden af haven med høje hække og vedbend omkring sig. Men det var forkert. Pludselig var den smukke lette støvede Versailles-grønne stikkende og hård mod forårets frodighed. Så når tiden er inde, ender den nok med en Gassehavegrøn ligesom alle andre haveelementer.