Fredning af en bygning er en sag der kræver en særlig omtanke. I Danmark findes der, ifølge Kulturstyrelsen ca. 300.000 bygninger, der vurderes at have høj bevaringsværdi. Heraf er kun ca. 100.000 udpeget som bevaringsværdige, mens der er godt 9.000 fredede bygninger. Fredningen af Randbølvej 13 i Vanløse er derfor noget særligt. Se de fantastiske tegninger og de nyfundne haveplaner af C. Th. Sørensen.
Bertelsen & Scheving arkitekter - randbølvej arkitekt Heiberg facade grøn
Derfor er det lidt usædvanligt at et villa fra 1949 bliver fredet – inklusiv haveskur og have. I 2018 var tegnestuen med til at udarbejde et fredningsforslag for villaen Randbølvej 13 i Vanløse. Huset er tegnet af arkitekt Edvard Heiberg (1897-1958). Hvad der er nyt er, at tegnestuen dokumenterede at landskabet – eller haven – var tilrettelagt af den berømte landskabsarkitekt C.Th.Sørensen. Det er således et meget helstøbt arkitektonisk værk, der stadig er bevaret. Huset ejes i dag af en fond, stiftet af den oprindelige ejer Arne Petersen, der var kunstmaler. Fonden ønskede at frede huset og ønskede at fremtidssikre det i tilfælde at det værste, der kunne ske: at fonden løb tør for penge og måtte sælge huset.   Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der indstiller et hus til fredning i Det Særlige Bygningssyn og der opnås kun en fredning, hvis Synet er positive over for en fredning. Det var Synet, fordi: “… hus og have er et yderst velbevaret eksempel på et integreret projekt mellem bolig, atelier og have med en så overbevisende kunstnerisk kvalitet, at det er et enestående eksempel på dansk modernisme i den lille skala”.    Villaen har et enkelt, stramt og usentimentalt udtryk, der refererer til datidens industrielle formsprog. Indvendigt er huset nøgternt og praktisk indrettet. Arkitekten  Heiberg lader husets rum og nødvendige elementer være bærende dekorative elementer, som eksempelvis  forskudte planer, det dobbelthøje atelier med ovenlysvindue. Man har anvendte det dengang helt nye byggemateriale  gasbeton til væggene med dør- og vinduesparti mellem stue og soveværelse. 
Bertelsen & Scheving - Nakskov Sydkaj - havnepromenade

En særlig have

Haven tegnet af C.Th. Sørensen er stort set bevaret og anses for at være et særligt landskabsarkitektonisk værk. Selvom haven er lille rummer haven flere spændende rum samt en utrolig variation. Et langt buet staudebed, der falder i terrasser og redskabsskuret – en afrikansk inspireret hytte – der fungerer som et visuelt fikspunkt, ligesom i en klassisk engelsk have. 

Læs mere om tilskud og regler om fredede huse.     Tegninger er alle fra Det Kongelige Biblioteks samling af arkitekturtegninger.