Bertelsen & Scheving har været underrådgiver for Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører. Bygherre er Gladsaxe Kommune. Projektet er udført af totalentreprenør Juul & Nielsen.

Gladsaxe Skole gavle

Gladsaxe Skole (tidl. Egegård Skole) er tegnet af Gert Edstrand og Eva og Nils Koppel og blev opført i 1956 som et eksperimentelt skolebyggeri, der skubbede til grænserne for den gængse skolearkitektur. Skolen lægger sig dermed ind i tidens tendens til at variere og individualisere undervisningen, hvilket viser sig bl.a. i skolens luftige pavillonstruktur, der spreder klasseværelserne ud i skolegården. Det arkitektoniske kendetegn viser sig i bygningernes shedprofil, der tydeligt afspejler sig i de murede gavle og de højtsiddende vinduer.

Skolen er opført i blankmur i specialformat med meget dybtliggende, brede fuger, der sammen med de dybe Frederiksholm tagsten giver en skyggevirkning og dermed et markant relief.

Gladsaxe skole - endegavl

 

 

 

 

Gladsaxe Skole - klasseværelseSkolen har som så mange andre samtidige bygninger også en eksperimenterede konstruktion og dermed desværre også en risiko for bygningsskader. I skolens tilfælde er der opstået en skimmelvækst på undersiden af tagets betonelementer. Den er yderligere blevet forværret af en senere indvendig efterisolering af taget.

Ingeniørfirmaet Jørgen Nielsen har fået opgaven med at finde en ny løsning, der forhindrer skimmelsvamp i fremtiden, og ingeniørerne bad os forestå design og retablering af de nye lofter.

I første omgang forsøgte vi at løse problemet alene ved at etablere en ny indvendig isolering. Det var dog ikke nok. I samarbejde med Teknologisk Institut blev der tilføjet en ydre 70 mm isolering, som var det maksimale, der har kunnet etableres uden at vinduesbånd måtte ændres. Denne løsning gav en forhøjet taglinje, og dermed skulle gavlenes murværk også forhøjes.

Gladsaxe Skole - loft

Gladsaxe Skole - gavl til skolegårdOprindeligt blev der anvendt en kulbrændt 50 mm høj blålers sten med en del sintringer i overfladen, og den blev muret med en meget dybtliggende (15 mm) fuge.

Stentypen var ikke mulig at skaffe i tilstrækkeligt omfang som genbrugssten. I samarbejde med teglværket Glindow uden for Berlin blev der udviklet en ny kulbrændt sten med den oprindelige geometri i en lertype der geologisk ligner den danske. Den observerede sintring er forsøgt genskabt i brændingen ved at tilføje ekstra kulstøv individuelt på stenene.

De oprindelige tagsten fra Frederiksholm Teglværk var på trods af deres alder – mere end 60 år – stadig intakte og blev vurderet til at have en restlevetid på 50 år. Det gav derfor god mening at genbruge så mange af de oprindelige tagsten som muligt. Pavillonerne er derfor genlagt med de oprindelige tagsten, mens nye tagsten er fra Randers tegl.

De nye lofter er udført som en parafrase over de oprindelige listelofter, men forbedret væsentligt akustisk og brandmæssigt med en opbygning af naturfarvede træbetonplader, der er akustisk regulerende, påsat lister i brandimprægneret fyrretræ.

Af hensyn til rummenes fleksibilitet er de nye lange LED-baserede lamper ophængt i et skinnesystem, som er integreret i listeloftet, så de følger loftets rytme.