Under ombygningen af Kong Haakons Kirke stod det klart, at kirkerummets belysning havde behov for at blive gentænkt. Udfordringen var at belyse menigheden og det høje rum med samme lysekrone. Ønsket var en lysekrone, der både var moderne og greb kirkens arkitektoniske kvaliteter.

Det vertikale og det horisontale

Lysskulpturen består af to greb: det horisontale og det vertikale. Det horisontale i form af en cirkel, der samler menigheden under sig og det vertikale, bestående af tre bånd, der er forbundet med cirklen og peger i en retning – opad. De tre bånd hænger i forskellige højder og vinkler, så afhængig af hvilken vinkel kirkegængerne ser skulpturen fra, vil den danne forskellige rumligheder i kirken.

Bertelsen & Scheving - Kong Haakons Kirke - Renovering - Lysekrone
Bertelsen & Scheving - Kong Haakons Kirke - Renovering - Lysekrone

Perler på snor

Lysskulpturen blev udført som ”perler på en snor”. Perlerne er udført i profileret laserskåret akryl, og selve snoren er et bånd af LED i en varm tone. Perlerne fungerer som prismer, der både bryder lyset samt reflekterer rummet. I de første mock-up test, prøvede vi forskellige profileringer af perlen for at se, hvilken form der bryder lyset og belyser rummet på den smukkeste måde. LED’en kan reguleres i lysstyrke, så skulpturen kan lyse med forskellige intensitet, afhængigt af kirkens behov og dagslyset. Lysskulpturen var færdig ultimo august 2018.

Bertelsen & Scheving - Kong Haakons Kirke - Renovering - Lysekrone
Bertelsen

Gå til Kong Haakons Kirkes hjemmeside her

Se billeder af den færdige belysning

Læs om vores øvrige arbejde med kirken

Kirke – København
Art: Ombygning
Bygherre: Kong Haakons Kirke
Projektstade: Udført 2018