STEDETS RUM OG RYTME 

Vi skelner ikke mellem det historiske og det moderne, når vi arbejder. Vi arbejder med arkitektur, hvad enten vi aflæser, forstår eller arbejder med et steds og rums rytme. For i al planlægning og nybyggeri gælder det om at etablere en rytme i form af forløb, variationer og afveksling mellem det store, det små, det høje, det lange og udsigten fra rummene og mellem bygningerne, der afgør, om vi føler os godt tilpas, om vi bliver et sted og falder til ro og slår os ned, eller vi skynder os videre. Hvad der virker, lærer vi ved at arbejde med det historiske. Vi arbejder meget omhyggeligt med at danne steder, hvor de kommende brugere føler sig godt tilpas, slår sig ned og gerne vil blive. Vores mål er det nære og det menneskeligt vedkommende i den poesi, der opstår mellem lyset og rummene. 

SERIER AF PAUSER 

Vi vælger altid pausen som et afgørende motiv frem for en dynamisk rastløshed. Serier af pauser giver mulighed for, at alle kan finde det sted, hvor man holder mest af at være … i solen, i skyggen, midt i den travle strøm af mange mennesker eller på siden, hvor man kan nøjes med at iagttage travlheden. Al god arkitektur rejser fra land til land og på tværs af kontinenter, og pausens arkitektur er velkendt i den islamiske arkitektur og hos alle, der har lært og forstået den betydning, som pausen kan have. Uanset om den kommer til udtryk i rum, forløb, haver eller landskaber. Det var logikken bag vores forslag til konkurrencen om skuespilhuset og den nye bydel i Nordhavn. 

HAVEBYER 

Adgang til haver, altaner og balkoner afgør ofte en hel bebyggelses kvaliteter og popularitet. Dyrkningshaven og altankassen er i den forbindelse relativt lige så afgørende. Det er den funktion at skulle passe, pleje, plante ud eller trække op af jorden for at spise, som er en dyb grundtone af tryghed og fordragelighed for mange i hverdagen. Dyrkningshaven – som i projektet til Sundholm Syd med pixelhaverne og projektet Am Wasserturm i Flensburg – er et simpelt og enkelt integrationsprojekt mellem en fortravlet hverdag og fritiden, mellem folkeslag, der ikke umiddelbart forstår hinanden, men netop forstår dyrkningens og naturens logik. Sådan tænker vi, når vi arbejder med boligprojekter. 

DYREVELFÆRD 

Vi arbejder også med boliger til dyr. Dyr er brugere som alle andre, der flytter ind i vores bygninger. Brugere uden talesprog kræver iagttagelse, viden og erfaring for at blive forstået. Dyr reagerer intuitivt på farligt og trygt og kvitterer med at befinde og bevæge sig naturligt nogle steder og ikke andre, og ved at hunnerne bliver drægtige, når alt er trygt og godt. Bygninger til dyr handler derfor ikke om smag og stil, men om proportioner og forløb, klarhed og overskuelighed – for dyret – og naturlig sikkerhed for mennesker. Det resulterer i enkle, rolige bygninger, der samtidig er billige at bygge. 

DET STEDSSPECIFIKKE 

Alle steder er unikke. Der kan være en variation eller et karaktertræk i landskabet, et særkende hos naboerne, et vilkår i undergrunden. Det opfatter vi som muligheder, vi kan udnytte til at tegne nye bygninger lige netop til det sted, hvor de skal ligge. Ingen af vores bygninger er derfor ens. De er forskellige efter de omgivelser, der forandres med vores byggeri. Det kan være oplagt at følge en byggestil, der er til stede; eller det er logisk at gøre tag og facader ens, fordi alle omkring kigger ned på taget; eller omgivelserne kan være væsentligere end vores eget, så det er vigtigere at spejle end at være opfindsomt anderledes. 

SAMARBEJDET MED BILLEDKUNSTNERE 

Arbejde med bygninger har mange variationer: vedligeholdelsesarbejder, hvor vi ikke skal finde på noget nyt, ombygninger, der kun kræver teknisk dygtighed, transformationer, der kræver opfindsomhed inden for rammerne af det eksisterende – alle arbejder der forudsætter, at vi er omgængelige. Den slags arbejder kan sløve den kunstneriske profil, når det virkelig gælder. Samarbejde med billedkunstnere har lært os altid at skærpe blikket og formen, altid at disciplinere struktur, system og materialernes karakter og anvendelse, så vi ikke glemmer at tænke radikalt og konsekvent.