MIPIM Award i Cannes er en af verdens førende konferencer for arkitektur og investeringer i byer, regioner og fast ejendom. I 2011 talte messen omkring 15.000 virksomheder, organisationer, developere og arkitekter fra ca. 80 lande, der alle mødtes i Cannes fra den 8.-11. marts.

Pixel Haveby

Med baggrund i Områdeløft for Sundholmskvarteret på Amager , har Bertelsen og Scheving Arkitekter ApS udviklet et forslag til det nye bæredygtige boligområde Sundholm Syd. Området får pixelhaver og boliger i forskellige højder med tagterrasser. I de små pixelhaver kan den enkelte beboer dyrke grøntsager og blomster, buske og træer. – Den første del, der bliver bygget, er de særlige Almen Bolig+-huse, som Boligforeningen 3B vil opføre. Grobunden for et bæredygtigt socialt liv mellem husene er et tilbud, som tiltrækker brugerne – fx kan man i stueetagerne indrette værksteder, serviceerhverv, butikker og andre funktioner, der vil skabe liv i havebyen, siger partner og arkitekt maa Jens Bertelsen.

Bæredygtig arkitektur

Med en krog i fremtidens bæredygtige arkitektur er København igen sat på verdenskortet som vigtig metropol med den bæredygtige bydel Pixel Haveby. Hjertet i projektet er, hvordan man skaber et aktivt, socialt liv blandt områdets beboere gennem Pixel-haver eller opholdssteder. ”Vi har aldrig før tegnet så mange pixel-småhaver og mødesteder og huse, der signalerer ”velkommen i vores kvarter”, fortsætter Jens Bertelsen. Tegnestuen vandt opgaven ved en indbudt konkurrence udskrevet af Københavns Kommune. Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS er stiftet i oktober 2007 og udmærker sig med et enestående bredt erfaringsgrundlag hos de to partnere, arkitekter Jens Bertelsen og Hans Scheving. Med sig havde de på tidspunktet et kreativt, ungt team på i alt 16 medarbejdere. Der er altid et element af kulturarv til stede i tegnestuens arbejder: som den savannestald, der blev færdigbygget i 2010 i Knuthenborgs 660 ha store romantiske have, tegnestuen har restaureret en del af 2006-2009. Et andet eksempel er den omfattende restaurering af det fredede Rosenhus fra 1914 – Tuborgs tidligere administrationsbygning i Hellerup, tegnet af Anton Rosen. Tegnestuen arbejdede på daværende tidspunkt også på en ny administrationsbygning til Haldor Topsøe a/s i Frederikssund. En opgave, der også blev vundet i en indbudt konkurrence i efteråret 2010. Den 31. januar 2011.

Læs om Pixel Haveby her.

For yderligere oplysninger kontakt Jens Bertelsen mail: jens@bsarkitekter.dk mobil: + 45 20 55 03 38

Læs mere på Byens Netværk her.

Læs mere om MIPIM her.

Bertelsen & Scheving - MIPIM Award nominering - Pixel Haveby - Nybyggeri
Bertelsen & Scheving - MIPIM Award nominering - Pixel Haveby - Nybyggeri