Detaljer om restaurering af Sorø Klosterkirke

Sorø Klosterkirke har været gennem en langvarig restaurering, og det har skabt fornyet interesse og debat om kirkens bygningshistorie. I denne artikel forsøger vi at besvare nogle af de spørgsmål, der oftest stilles.

Sorø Klosterkirke er igen blevet helt sin egen. Restaureringen i 1870’erne ændrede klosterkirken, der er en af de første teglstenskirker i Danmark, til at få et udtryk, som var på mode for kirker i sidste halvdel af 1800-tallet. Nu er nogle af den tids tilføjelser – bl.a. portalen omkring den centrale indgangsdør i vestgavlen – blevet fjernet, og klosterkirkens oprindelige døre er blevet genåbnet. Både indgangen mod vest i Nordre sideskib og de to syddøre mod den tidligere klostergård, Fratergården, er åbnet. Den oprindelige facade er blevet genskabt, så man kan se spor af tidligere forandringer.

Gå direkte til de enkelte afsnit, hvor du kan læse om

1100-tallet til 1770’erne

Da kirken var en del af Sorø Kloster, kunne den lokale menighed kun komme ind i kirken gennem en dør i Nordre Sideskib. Alle andre indgange var fra klostergården, hvor  munkene og lægbrødrene kunne gå ind fra syd.

Sorø Klosterkirke er en af de første teglstenskirker i Danmark og en af de største danske middelalderkirker. Den er bygget af cistercienser munke, der blandt andet er kendt for deres gode arkitektur i middelalderen. Skibets vestlige del blev benyttet af sognets beboere med indgang via Nordre Sideskib. Men efter reformationen ændrede kirken sig fra at være en klosterkirke til i 1580 at blive en almindelig sognekirke.

Kirken har været voldsomt imponerende at opleve, for man kunne ikke se hele kirkerummet fra indgangsdøren, man skulle først ind gennem sideskibet og SÅ åbnede det lange, imponerende rum sig med overdådige bemalinger. Det er et arkitektonisk trick, man finder mange andre steder, både i traditionelle danske kirker fra middelalderen men også i barokken i 1600 tallet – eller i noget så nyt, som Jørn Utzons Bagsværd Kirke ved København.

Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering
Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering
Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering

Ny facade og bykirke i 1770’erne

1770’erne – 1870’erne

De fleste danske kirker har indgang via et sideskib, hvor man går gennem våbenhuset på nordsiden af kirken og så drejer ind i kirken og ser det storslåede rum åbne sig. Men i bykirker og katedraler er der ofte en indgang i vestfacaden. Det er som regel placeringen centralt i byen, der afgør, om indgangen er mod en gade eller ud til en plads.

Sorø Klosterkirke fik slået hul i facaden i 1770’erne med en indgang i vestfacaden. Måske handlede det dengang om, at borgerskabet voksede, og man gerne ville have en flot indgang – og udgang, til bryllupper og begravelser. Den “gamle indgang” i Nordre Sideskib blev stadig brugt.

Samtidig forkortede man de lange vinduer i facaden.

Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering

Den “ny-gamle facade” fra 1800-tallet

Da Sorø Klosterkirke blev restaureret i 1870’erne, blev hele kirkerummet malet op på ny som en totaldekoration. Udendørs blev kirken ændret markant. Nogle ville i dag kalde det en katastrofe, fordi den oprindelige facade blev udskiftet. Murværket blev hugget tilbage på stort set alle facader og muret op igen med nye sten. Det er derfor, Sorø Klosterkirke ser nyere ud end den er – byggeriet blev jo påbegyndt fra 1161.

Vestfacaden blev en del af den nye “pynt”, så indgangsdøren blev meget markant. I den periode var “ny gotik” og “historicisme” moderne stilarter. Hvis man ser på bykirker som f.eks. Sankt Bendts Kirke i Ringsted, vil man se noget, der ligner Sorø Klosterkirkes tidligere facade fra 1800-tallet; en facade der har fået “nyt historisk” pynt var simpelthen moderne dengang.

Samtidig blev der indrettet en forhal under orgelpulpituret, da det sikkert har trukket noget så gudsjammerligt i kirken, hver gang den “nye” indgangsdør gik op.

I det hele taget blev mange kirker restaureret i denne periode. Der var groft sagt to typiske udfordringer: Skulle man lave rent “tekniske løsninger”, der løste konkrete problemer og i hvilken stil? I den periode dyrkede man middelalderens konstruktioner og formsprog intensivt. Det ser man ret tydeligt i arkitekten Christian Hansens restaurering af Sorø Klosterkirke i 1870’erne, fordi den fik en “ny gammel” indgang, som måske så ud som om den var “gammel”, men faktisk var en ny, moderne indgang.

Lukkede døre og nye vinduer

Under de lidt hårdhændede restaureringer i løbet af 1800-tallet blev der lagt en ny facade på kirken med nye mursten. Det betød, at den oprindelige murkerne og facaden fra 1100-tallet blev gemt og kun kunne ses indvendigt i kirken.

Alle døre mellem kirken og fratergård blev muret til. Den oprindelige indgang for byens borgere i Nordre Sideskib blev også lukket.

 

Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering
Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering

Restaurering 2018-21

Ved restaureringen i 2018-21 opstod der en mulighed for både at løse nogle praktiske problemer og at fremhæve det helt særlige ved Sorø Klosterkirke: At det er en af middelalderens største danske kirker, der er bygget af det dengang helt nye byggemateriale: brændte teglmursten – og at den står relativt uberørt.

I dag restaurerer man udfra meget mere komplekse forhold:

  • hvad er historisk rigtigt at bevare eller fjerne?
  • hvilken historisk dokumentation kan være argument for at vælge den ene eller den anden løsning?
  • hvilke nye lovkrav skal overholdes, hvad er praktisk muligt, fx i forhold til krav fra brandmyndighederne, osv.?

Fordi det er en kirke, er det Kirkeministeriet, der er den øverste myndighed, men godkendelsen af ændringer i kirkerne varetages af Stifterne. De indhenter udtalelser fra forskellige konsulenter, blandt andre Nationalmuseet. Hvis Nationalmuseet anbefaler, at et arbejde ikke godkendes, så bliver det som regel også et nej fra Stiftet.

Restaureringen af Klosterkirken omfatter mange dele, men de største er:

  • Udskiftning af blytaget på syd- og vestsiden af kirken
  • Ændring af adgangsforhold med ny hovedindgang og forhal
  • Ombygning af den tidligere forhal til handicaptoilet, bruderum og depot
  • Total istandsættelse af dekorationer og restaurering af kalkmalerier
  • Ændringer i installationer
Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering
Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke

Genetablering af den oprindelige hovedindgang

Ved at genetablere den oprindelig indgang har Sorø Klosterkirke fået en indgang, der er placeret lige præcis der, hvor den oprindelige indgang for de lokale borgere har været siden middelalderen. Dermed har man genskabt oplevelsen af at gå ind ad en dør – og dreje om hjørnet – før man ser kirkerummet i al dets pragt.

I fremtiden vil man gå ind gennem Nordre Sideskib, og det første, der møder én, er et nyt vindfang i glas, der giver et langt flot kig op gennem Nordre Sideskib til Holbergs grav. Det nye vindfang er tilmed lyst og venligt i modsætning til den gamle forhal, der mørkt og skummelt var gemt under orglets balkon, også kaldet pulpituret.

Når man hugger ud i gammelt, ombygget murværk, så dukker der – hvis man er heldig – skatte op inde i murværket. På den måde fandt arkitekterne ikke kun det oprindelige dørhul fra ca år 1200, men også nogle fine dekorationer.  Endvidere fandt man middelalderlige grønne, glaserede mursten og blanke, glaserede fliser med fin ornamentik. Det var  genbrugt som murstensfyld, da indgangsdøren blev muret til i 1870’erne. En kendt keramiker fra Næstved, Peder Rasmussen, der er specialist i glasurer, fik til opgave at genskabe glasuren på de mursten, der fremover er placeret over den nye hovedindgang – det såkaldte tympanonfelt.

Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke
Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke

Over hovedindgangen

De smukt glaserede mursten er sat i tre korsformede figurer over indgangen. Korset er et helt centralt kristent symbol, der står for troen, Kristus, der døde for menneskets synder og opstandelsens under.

Når man ser tre kors sammen, som over indgangen til Sorø Klosterkirke, symboliserer det de tre kors på Golgata, hvor to røvere blev korsfæstet sammen med Jesus. Ifølge evangelisten Lukas hånede den ene røver Jesus, men den anden troede på ham og sagde: “Husk mig, når du kommer i dit rige.” Og Jesus sagde: “Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” (Lukas 23, 39-43)

Så i fremtiden går man ind under de tre kors på Golgata, som påmindelse om den centrale værdi i kristendommen; kærlighed og tilgivelse, og at kirken kan repræsentere en del af vejen til paradis.

Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke

Hvorfor er indgangen ændret?

Det har i mange år været et ønske at få et brude- og dåbsværelse samt et depotrum til ekstra stole og rengøringsudstyr. Brude, der får lagt de sidste folder i kjolen på plads, eller småbørn i dåbskjoler, der venter på at blive døbt, har ikke haft deres eget rum, men har “gemt” sig i Søndre Sideskib.

Skulle man bruge et toilet, så var det på tværs af forhallen ovre i handicaptoilettet i Nordre sideskib, også kaldet  “sukkerknalden”, pga sin karakteristiske form.

 

Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering

Nu er der så kommet et brude- og dåbsværelse og et nyt toilet (også til handicappede) og et længe ønsket depot til ekstra stole og rengøringsudstyr. Så den nye indgang løser en masse af de problemer, der er i nutiden.

Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering
Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering

Hvorfor er vinduerne ikke ført helt ned?

Inden man går i gang med en omfattende restaurering af sådan et projekt, foretager restaureringsarkitekterne grundige historiske og arkæologiske undersøgelser. Når byggearbejdet går i gang, skal udhugninger i murværket og i gulvene overvåges af Nationalmuseet.

Oprindeligt ønskede vi at forlænge vinduerne. Vi vidste fra opmålingstegninger fra 1933-35, at de rundbuede vinduer i vestgavlen havde gået længere ned på et tidligere tidspunkt, formodentlig i 1300-tallet.

Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering
Et nødvendigt nej, viste det sig

Nationalmuseet overvågede udhugningen af huller til forlængelsen af vinduerne, men måtte stoppe processen. Gemt inde i murværket var der blandt andet materialer fra 1300-tallet, der så meget anderledes ud end forventet. Der var ingen fine sten, men kun groft tilhuggede mursten og et tykt lag gråt pudslag, som ikke måtte fjernes for Nationalmuseet. Hvis de havde sagt ja til at fjerne pudslaget, så havde vi stået med nogle groft tilhuggede mursten, der ikke kunne danne ramme omkring et nyt vindue, og vi havde haft et problem, der var vanskeligt at løse.

I stedet blev de to forlængelser fra 1300-tallet markeret med hver sin niche. Det er naturligt, at mange tænker: hvorfor mure noget til, der lige er blevet lukket op? Men det er netop for at give en mere harmonisk facade og vise det udtryk, kirken havde i middelalderen. Nationalmuseet sagde nej til at forlænge selve vinduerne, men ja tak til at markere 1300-tals-længden af vinduerne.

Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering
Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering

Hvorfor er mursten og puds så specielle i Sorø Klosterkirke?

I Nørre Løgum Kirke er der en sten, hvor der står med runer: Jeg er en mursten. Teglmursten var noget helt nyt i Danmark i slutningen af 1100-tallet. Sorø Klosterkirke er en af de første og største, der blev bygget i teglsten. Først i 1200-tallet blev det mere almindeligt at bygge middelalderkirker i mursten. I Danmark blev flere murstenskirker bygget i samme periode, bl.a. Sorø Kloster, Roskilde Domkirke, Løgum Kloster og Sankt Bendt Kirke i Ringsted.

Netop derfor repræsenterer Sorø Klosterkirke en helt speciel historie og kulturarv, det er vigtigt at bevare for kommende generationer.

Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering

Hvad Klosterkirkens vægge ellers gemte

Inde bag facademuren fra 1870’erne gemte der sig nogle pudsede false (vindueskarme). Den øverste del af vinduerne har i dag fine formsten, der danner søjler på hver side af vinduerne. Men inde bag pudsen var der ingen fine formsten, kun groft tilhuggede sten.

En af de skatte, der blev fundet bag noget hvidt kalk og puds, der skulle repareres, var den oprindelige rød-hvide murstensbemaling.

Da der blev brændt mursten i 1100-tallet var teglværkerne ikke så stabile i deres brændingsprocesser, at alle sten fik nogenlunde samme farve og blev lige godt brændt. Derfor fik de indre mure en murstensbemaling med rød kalk og hvidmalede fuger, der skabet et  stramt udtryk, der tydeligt viste, at kirken var bygget med de helt nye tegl mursten. Mindre felter af denne bemaling er nu bevaret og synlige i kirken.

Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering
Bertelsen & Scheving - Sorø Klosterkirke - Restaurering

Hvorfor bliver mange kede af, at indgangen ændres?

Faktisk er der blevet forsket i restaureringen af Sorø Klosterkirke, mens arbejdet har været i gang. Arkitekt Maria Wedel Søe fra tegnestuen Bertelsen & Scheving, der har stået for arbejdet med kirken, har skrevet en masterafhandling om projektet, hvor hun bl.a beskriver, hvordan restaureringen er en kombination af flere teorier: Skal vi tilbageføre alt til det oprindelige, eller skal vi tolke og imødekomme det, som folk godt kan lide og er trygge ved.

Hendes forældre blev gift i Sorø Klosterkirke og har fået taget det helt traditionelle billede ude foran kirkens portal i vestgavlen. Og ja, forældrene blev lidt forbløffede, da det gik op for dem, at portalen og hovedindgangen var væk, men endnu mere forbløffede over, at portalen var fra 1870’erne og ikke oprindelig. Maria Wedel Søe er tegnestuechef hos Bertelsen & Scheving. Hun siger: “Resultatet har været en løbende afvejning af alle vores undersøgelser og diskussioner om, hvad der er historisk korrekt. Det er altid vigtigt at have lokalbefolkningen med, for hvis de forstår historien og forandringerne i et projekt, så er der også større chance for, at kulturarven bliver værdsat og bevaret i fremtiden” … og fortsætter … ”Min mor er ikke længere sur på mig, men giver mig ret i, at historien og oplevelsen i Sorø Klosterkirke er blevet fornyet og forbedret på den helt rigtige måde, så den nu fortæller en større historie om cistercienserne og biskop Absalon, der byggede kirken fra 1161 og de følgende ti år, og helt frem til i dag!”

Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke, 1977

Hvor bliver brudeparret, dåbsbarnet og konfirmanderne fotograferet i fremtiden?

I fremtiden er der flere fotomuligheder.

Den nye hovedindgang i vestgavlen på Nordre Sideskib, under den smukke indgang med de tre Golgata kors er en naturlig mulighed. Der vil være sol om eftermiddagen. Belægningen er brosten, der kan give udfordringer for høje hæle – men samtidig er smukt og blødt at se på.

Foran den nye dør i sydfacaden ud til Fratergården. Der er smukt, lunt også en kold dag, og der er dejligt læ for blæsten. I Fratergården er der også den smukke brønd. Og dem med høje hæle vil nok sætte pris på fliserne.

 

Hvem har betalt for renoveringen

Sorø Klosterkirke er en af de få privatejede kirker i Danmark. Det er Stiftelsen Sorø Akademi, der ejer og driver kirkens bygninger. Stiftelsen har lagt et stort arbejde i både at få gennemført restaureringen og skaffe de fondstilskud, der har betalt til restaureringen. Det er:

  • A.P. Møller Fonden
  • Sorana A/S
  • Augustinus Fonden
  • Stiftelsen Sorø Akademi
  • Ringsted-Sorø Provsti

Se og læs mere