Taarbæk Kirke, tegnet af arkitekt C.E. Wessel, blev opført i 1864 som et kapel under Kongens Lyngby Sogn. Kirken af røde teglsten er rejst som en lille nygotisk bygning med tårn mod nord og et væld af facadedetaljer; vinduer, gesimser, blændinger og stræbepiller er rigt varierede. Oprindeligt lå kirken i lysningen af et lille skovareal, der slutter sig til Dyrehaven. En kirkegård blev etableret i 1905, men i takt med de seneste årtiers gradvise nedlæggelse af kistegravsteder, er vide dele af kirkegården atter udlagt til græs.

 

Bertelsen & Scheving - Taarbæk menighedshus - forslag - Taarbæk kirke - Restaurering
Bertelsen & Scheving - Taarbæk kirke - nyt menighedshus - Restaurering

Skovkapel

I en helhedsplan fra 2015, udført af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted, foreslås disse frilagte arealer beplantet med træer, hvorved skovlysningen begrænses til området omkring selve kirken. Med denne løsning forstærkes bygningens placering i et grønt område, foruden dens oprindelige betegnelse som ’skovkapel’.

På foranledning af menighedsrådet er der i 2019 udarbejdet forslag til et menighedshus i kirkegårdens sydøstre hjørne, placeret parallelt med en eksisterende materialebygning med kirkekontor. Det foreslåede menighedshus er planlagt som en delvist nedgravet længebygning med en svag vinkling, der orienterer sig mod grusstien mellem kirken og den sydfor liggende parkeringsplads.

Kontrast

Med denne placering mødes den besøgende straks efter indtræden på kirkegården af menighedshusets diskrete og enkle sydgavl, der sammen med den afdæmpede skovklædte kirkegård, danner en virkningsfuld kontrast til den kultiverede og detaljerige kirkebygning. 

 

Bertelsen og Scheving Arkitekter - Taarbæk Kirke - nyt menighedshus - Restaurering
Bertelsen & Scheving - Taarbæk Kirke - Restaurering - Taarbæk menighedshus - firpasvindue

Med henblik på at opnå en overordnet samhørighed mellem de to meget forskellige bygninger, kirken og det projekterede menighedshus, tilføres nybygningens teglfacader en rødtoning, der omtrent svarer til kirkens; herigennem knyttes også bånd til den ældre materialebygning.

Cirkelvindue

Yderligere forsynes nybygningens sydgavl med et blyindfattet cirkelvindue, der gentager kirkekorets firpasvindue, der således også får en central placering i menighedshusets sal. For at fremhæve disse betragtninger, kan gavlen med fordel indrammes med enkelte træer langs bygningens vestside.