“Ved nybyggeri er det vigtigt at få beskyttelsen indarbejdet i selve planlægnings- og byggefasen. Ved restaurering af kulturarven må man forsøge at designe sig ud af problematikken, inden man begynder at klistre alle mulige tilbygninger på”. (…) afstand [er] et nøglebegreb. At der er frit udsyn, så man opdager overraskelser i tide. Før man begynder at opsætte pullerter og andre former for afspærringer. Man kan for eksempel sikre følsomme offentlige bygninger gennem omlægninger af veje, påbud om lavere hastighed og særlig overvågning af parkeringsarealer. “Det er en model,” siger Hans Scheving, “vi foretrækker i Danmark.”

“Jens Bertelsen er arkitekt og kongelig bygningsinspektør. Han er med til at holde øje med kirkerne, og han har set nærmere på, hvor mange mennesker der egentlig strømmer til de dødsmærkede kirker. »I virkeligheden bruges mange af kirkerne som en form for forsamlingshuse«, sagde bygningsinspektøren, da vi sad i hans mødelokale og bladrede i et katalog over de truede kirker. Det er også hans opgave at vurdere, om de dødsmærkede kirker egner sig til andet end at være kirker. »Den her kirke ude i Utterslev kunne man for eksempel fint lægge sammen med børneinstitutionen, der ligger ved siden af, for den er så anonym i sin form«, sagde Jens Bertelsen. (…) Kenn André forklarede formålet med at pakke kirkerne ind. Det var som at spænde et hvidt lærred op og skabe den perfekte baggrund for at diskutere kirke og tro og den slags. »Hvordan lyder det i dine ører«, spurgte jeg Bertelsen. »Det er en rigtig sjov idé … Hvis man ryddede banen og pakkede det hele ind og sagde: Lad os begynde forfra og tegne det, der er nødvendigt, så er jeg spændt på, hvad der ville komme ud af det. Hvad er det, der er vigtigt for folk i dag?«. »Man vil være tvunget til at nytænke det hele«, sagde jeg. »Ja. Det ville provokere mig, hvis der pludselig stod en indpakket kirke. Jeg ville tænke: Hvordan var det egentlig, den så ud? Hvad var det, der var vigtigt for mig? Det ville være inspirerende … En gang imellem bliver man nødt til at lave det omvendte billede, som får folk til at tænke sig om«, sagde Bertelsen.”