Historie

Esplanaden 19 blev opført til Meteorologisk Institut og Søkortarkivet i 1872-73. Arkitekten var Vilhelm Peteren, en for sin tid fin og respekteret arkitekt. Vilhelm Petersen holdt sig til samme historiserende linje som arkitekterne J.D. Herholdt og Hans J. Holm. Det vil sige håndværksmæssigt fornuftigt og gerne med et anstrøg af italiensk renæssance.

Esplanaden 19 er med sin placering blevet del af det nyklassicistiske anlæg arkitekten G.F. Hetsch tegnede til Toldboden omkring 1850. Kun en del af Hetsch’ storstilede planer blev realiseret: Esplanaden 15 og de to boder, der flankerer indgangen til Esplanaden 19.

 

Eksisterende forhold

Fremtidige forhold

Tilgang til transformation

Esplanaden 19 er ikke fredet men bevaringsværdigt. På den ene side er der tale om et hus med mange kvaliteter. På den anden side repræsenterer bygningen en opfattelse af kontorarbejdspladser, der er langt fra de åbne kontormiljøer, der er populært i dag.

Siden den første danske Bygningsfredningslov trådte i kraft 1918 har der været en tendens til, at megen historisk arkitektur bevares med de ubekvemmeligheder og uhensigtsmæssige indretninger, der nu engang er i huset. Eller bygninger har fået “den store tur” uden hensyn til andet end arkitektens fantasi.

Vores tilgang er anderledes. Den er anerkendende, og består af tre væsentlige elementer: at læse historien og finde den oprindelige idé, at forstå de ændringer en bygning har undergået gennem årene, og endelig at lytte til og imødekomme de krav en aktuel bruger har til hvad en bygning skal kunne og bruges til.

Gennem vores arbejde finder vi i en kritisk balance mellem de tre delelementer. Vi formulerer det som at have veneration for det historiske og vovemod nok til at give en bygning den forandring, der gør det til en levende del af hverdagen. Sådan er forslaget til Esplanaden 19 blevet til.

Nye kontorlokaler, Esplanaden 19
Art: Transformation
Bygherre: Maersk
Projektstade: Konkurrence 2016