Middelgrundsfortet blev Ungdommens Ø

Middelgrundsfortet blev transformeret til et mødested for oplevelse og uddannelse for spejderbevægelsen. Projektet blev støttet med fondsmidler fra Nordea og A.P. Møllers fond.

Fra ind til ud

Et fort skal beskytte soldater under angreb, og derfor er det vigtigt hurtigt at kunne komme ind i fortet og forskanse sig.

Et fort, der skal omdannes til Ungdommens Ø, skal sikre, at alle kan komme ud af fortet i tilfælde af brand. Det er præcis det modsatte af logikken på et soldaterfort.

Når fortet – som på Middelgrunden – er både fortidsmindefredet og bygningsfredet, så kræver det en lang række snedige, arkitektoniske løsninger baseret på erfaring med og respekt for fredningsværdierne samt viden om, hvordan man arbejder med værdierne. De snedige løsninger har vi stået for på Ungdommens Ø! 

Fort – Øresund
Art: Restaurering
Bygherre: Middelgrundsfonden
Projektstade: Udført 2016-2019

En destination for alle

Middelgrundsfortet er nu en destination for alle. For skoleelevernes udflugter, for virksomheder og organisationer som ønsker den enestående ramme om konferencen. For københavnske familier på søndagstur og for turister som er spændte på at se øen, hvor den kulturhistoriske oplevelse nytænkes. Vores ambition var at skabe en ø forankret i spejdernes værdier og tanker om fællesskab, friluftsaktiviteter og udforskning af naturen. En ø hvor arkitektur og bearbejdningen af landskabet er aktive og medskabende elementer i udviklingen af børn og unges bevidsthed om, hvor meget de kan forandre, skabe og udvikle, når de involverer sig i civilsamfundets foreninger og organisationer.

Konference på en ø kan noget

Som konferencested tilbyder øens grundfæstning i historien og samfundsengagement i kombination med den fysiske placering muligheden for perspektiv. Her kommer organisationen helt væk fra hverdagens rammer og vanetænkning i mødet med et sted, hvor der er rum til nærvær og refleksion.

 

Bertelsen & Scheving - Middelgrundsfortet - Ombygning