Svævende kors i Veng Kirke

I samarbejde med billedkunstner Erik A. Frandsen udførte Jens Bertelsen i 2004 forslag til kunstnerisk bearbejdning af den romanske kirkes indre. Den vanskelige opgave bestod først og fremmest i at tilføre et nyt element til et i forvejen detaljeret kirkerum. 

Læs mere om projektet i Veng Klosterkirke her:

På afstand ligner flertallet af Danmarks mere end 1700 bevarede middelalderkirker hinanden. Men kommer man tættere på, er det tydeligt, at alle er vidt forskellige. Nogle adskiller sig dog mere fra mængden end andre: Blandt de mest iøjnefaldende er den lille østjyske Veng Kirke, der ligger i et bakket landskab nær Gammel Rye.

Efter alt at dømme er kirken rejst allerede i 1000-tallets slutning, og må tælles blandt de første danske stenkirker, der blev bygget udenfor en større by. Kortvarigt har den dannet ramme om først et benediktinerkloster, siden et cistercienserkloster, men det er arkitekturen, der har gjort Veng Kirke til en af landets mest bemærkelsesværdige stenbygninger fra middelalderen.

Veng Klosterkirke – Ry
Art: Kunstnerisk bearbejdning af alterområde
Bygherre: Statens Kunstfond
Projektstade: Udført 2002-2004

Allerede ved opførelsen fik bygningen både vesttårn og korsarme, der hører til sjældenheden blandt landets romanske kirker. Som byggemateriale faldt valget på frådsten, en porøs gullig kalkaflejring, der kan graves op af jorden i kildeholdige egne. Med sin grove struktur egner kildekalk sig dårligt til kultiverede arkitekturdetaljer, men netop på dette punkt står kirken i Veng som noget særligt: Mens facaderne krones af kunstfærdige gesimser, er triumfbuen mellem kor og skib indrammet af søjler, der taktfast også følger korets vægge.

Forud for projektet kom kirkerummets mange fornemme detaljer dog ikke til deres fulde ret. Uden kalkmalerier og et karakteristisk, bemalet inventar, fremstod bygningens hvidkalkede indre ferskt, og manglede i høj grad et element at spille sammen med – og op til. På foranledning af Statens Kunstfond udarbejdede billedkunstner Erik A. Frandsen og Jens Bertelsen skitser til en udsmykning, der med respekt for det bestående, tilførte rummet nye kvaliteter.

I det første ideforslag blev der under kirkens hvælv ophængt et mægtigt transparent kors, der strækker sig i bygningens fulde længde og ud i korsarmene. Frit i det århundrede gamle kirkerum, svæver korset over menigheden, som et enkelt kristent symbol. Med korset sammenbindes de enkelte bygningsafsnit, foruden fortid og nutid. Med blikket rettet på korset, flyver også tankerne frit.

 

Korset skulle udføres som en kantet metalkonstruktion, hvori der var integreret lyskilder: Lyset udgår symbolsk fra korset.