Farver blev en valgmulighed med mange variationer, da udviklingen af kemiske processer i 1800-tallet resulterede i en mere ensartet produktion af stabile farver. Det gav mulighed for at træffe sikre valg, når man nu var frisat fra de naturlige farvers luner og en tilfældig købmandssvends evne til at blande pigmenter. Industrielle farver skabte siden mode inden for farve, så hvert årti kunne fokusere på nye farveskalaer, der faldt i tidens smag. 

Vitskøl komplementærfarver

Når vi restaurerer bygninger og leder efter de oprindelige farver i interiøret, udfører en farvekonservator en såkaldt farvetrappe; hvert farvelag markeres i den naturlige rækkefølge. Når en bygning har stået gennem flere hundrede år, dukker der ofte farver op, der udfordrer nutidens smag eller modeluner. Især barokkens interiører var i spraglede farver, som vi i dag vil kalde hidsige. I barokken malede man gerne en oprindelig lys- eller måske mørkegrå over med en festlig rød-orange marmorering. Den barokke marmorering blev så senere dækket af skiftende nuancer af grå og hvid, der kom på mode i 1700-tallets danske rokoko, der var inspireret af pietismens farvevalg: hvid, grå og guld. Den lyse perlegrå kom på mode i nyklassicismens interiører i begyndelsen af 1900-tallet. Perlegråt går man aldrig fejl af, hvad der nogle gange fører til restaureringer, hvor datidens farvelyst ikke bliver respekteret, og derfor ofte bliver temmelig ensartede grå.

Perlegråt er altid pænt

Borchs Kollegium fra 1691 er blevet restaureret flere gange og er i dag præget af en klar klassicistisk farveholdning.

 

Farvevalg

Historiske farver og de valg, der blev truffet, er et levende element inden for restaurering. Hvis vi følger skiftende tiders farvesmag, når vi restaurerer, vil vores restaureringer blive overraskende forskellige, give uventede oplevelser og ny inspiration for os og vores bygherrer i dag og i fremtiden.

Oprindeligt var det større købmænd, der selv fremstillede maling og pigmenter til at sælge. Pigmenterne blev ofte pulveriseret og revet i et egnet bindemiddel. Derfor var farverne sjældent ensartede. Udviklingen af industrielle farver gav bogstaveligt talt en farveeksplosion.

Historien går om, at den kendte og særlige farve, Skagengul, hvis “korrekte” nuance næsten kan skille familier og lokalområder ad, faktisk er resultat af en fejl. En købmand i Skagen bestilte fransk rød okker hjem, men fik ved en fejl leveret en rødgul i stedet for. I de tider kunne man ikke returnere med GLS pakkeservice – og herefter blev Skagen “skagengul”.

Restaurering

Nyboder, Chr. IV stok

Tyske patenter

I 1869 gennemførte A.v. Baeyer den første syntese af indigo. Det indledte en industriel revolution uden fortilfælde, først og fremmest i Tyskland, hvor farvestoffremstilling blev grundlag for skabelse af store kemiske virksomheder, som vi stadig kender i dag. F.eks. Agfa, Bayer, Farbwerke Hoechst og Badische Anilin und Soda Fabrik (BASF). Omkring år 1900 var der i Tyskland udtaget 15.000 farvestofpatenter, og den tyske andel af verdensmarkedet for farvestoffer oversteg 80%. Langt de fleste af de farvetyper, vi benytter i dag, blev opdaget i den periode. Grundlaget for udviklingen af de industrielle farver var de store videnskabelige fremskridt inden for organisk kemi og en let adgang til vigtige råvarer som benzen, naftalen, antracen, mv. Man sagde farvel til at skulle fremstille ustabile farver af naturmaterialer såsom urin eller arsenik og havde pludselig stabile industriprodukter.

Det er på omtrent samme tidspunkt, Nyboder bliver gul. Siden byggeriet i 1630 havde husene været hvide med røde skodder og dørrammer. En stor del af de oprindelige huse er siden revet ned, og der er blevet bygget nyt og udvidet i slutningen af 1700-tallet og igen i slutningen af 1800-tallet. I mellemtiden var gult blevet moderne, og der var adgang til industrielt, kemisk rent jernvitriol med en relativt stabil gul farve. 

Hvid rengøring

Netop den Skagengule og Nyboder-gul er stadig på mode. Mange forbinder de gule farver med en “oprindelig” dansk farve. Men før de industrielle farver kom til verden, var langt størstedelen af bygningsmassen hvidkalket eller grå. Hvidtekalk har den effekt, at det renser, samtidig med at det vedligeholder. Hvid kalk kom regelmæssigt på for at holde bygningerne fri for kryb og svamp. Den klassiske danske restaurering er siden 1970’erne ofte stoppet ved 1800-tallets jernvitriolgule til pudset mur, hvide vinduer og vogngrønne døre og porte.

Et eksempel er Gartnergården i Frederiksberg Have, der oprindelige var kalket hvid med røde vinduesrammer og i nyere tid blev kalket gult med grønne døre og vinduesrammer. (Restaureret af Bertelsen & Scheving i 2015).

Gartnergården

 

Det er først fra midten af 1800 tallet, at verden – eller bygninger – bliver i farver. Og det er først efter Bauhaus og funktionalismen i 1920’erne, at farve bliver et bærende, arkitektonisk element i sig selv. Blandt de slående eksempler er det ultramarin blå atelier i Ivar Bentsens kunstnerbolig i Klampenborg til billedhuggeren Kai Nielsen fra 1915. Hele huset er indvendigt præget af farver.

Kunstnervilla, Klampenborg.

Ligesom barokken gjorde oprør mod det grå, kom der i efterkrigstidens funktionalisme et oprør mod klassicismens perlegrå. 4. Maj kollegiet er et fint eksempel på det. Udvalgte steder refererer ornamentik og farvevalg symbolsk til befrielsen med de allieredes farver rød, blå, hvid. Overordnet er farvesætningen et udtryk for ønsket om at skabe håb, glæde og positive strømninger i samfundet. Da Bertelsen & Scheving Arkitekter gik i gang med restaureringen, var den originale radikale farvesætning gemt væk under tidens skiftende tendenser og farvelag.

Så forestillingen om en “oprindelige” farve har langt flere nuancer, end man lige kan se.

4. Maj Kollegiet, interiør