Villa i München

Projektet K21 er et skitseforslag til en ny villa til erstatning af et eksisterende hus på Karwinskistrasse 21 som ligger i et etableret kvarter i en forstad til München. Projektet er tegnet til et ungt par med en voksende familie, hvor programmet indeholder et hus i tre etager med opholdsstue og køkken i stueetagen med adgang til den private have, tre børneværelser og et arbejdsværelse på første sal og et master bedroom med tilhørende generøst badeværelse og walk-in på tagetagen. Et ekstra gæstesoveværelse med separat indgang er anbragt i kælderetagen, som også indeholder vaskerum, tekniske og lagerfaciliteter.

Det har været en udfordring at løse klientens rumlige krav inden for begrænsningerne på grunden, samtidig med overholdelse af de lokale bygningsregler, herunder højdebegrænsninger og afstand til naboerne. Den resulterende form og størrelse af det foreslåede hus afspejler disse omstændigheder og hensigten om at designe et hus, der respekterer den omgivende arkitektur, for det meste defineret af en neoklassisk villa typologi.