Flotte billeder, nye oplevelser af rum, rumlighed og historien bag arkitekturen. Bøger om arkitektur er altid i høj kurs – og på tegnestuen er både egne udgivelser og opslagsværker en væsentlig del af fagligheden og inspirationen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Vilhelm Lauritzen” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Faglig formidling i bogform er en væsentlig del af tegnestuens fundament, både når der søges efter dokumentation og til inspiration. Tegnestuen står bag Aristo forlag, der har udgivet en ren perlerække af bøger om arkitektur.

“Jeg har altid interesseret mig for baggrunden for arkitekturen. Det er vigtigt at se arkitektur i en historisk, kunstnerisk kontekst ligesom det at aflæse den nuværende fysiske sammenhæng,” fortæller Jens Bertelsen, der har tilrettelagt, redigeret og udgivet mange prisbelønnede bøger om kunst og arkitektur.

Blandt Jens Bertelsens første bøger er bogen Vilhelm Lauritzen – en moderne arkitekt, der beskriver arkitektens bevægelse fra funktionalisme til modernisme. “Billedmaterialet er fagligt inspirerende, fordi Lauritzens tegnestue havde bevaret en masse arkivmateriale med daterede skitseforløb, så man kunne se, hvordan projekterne havde udviklet sig fra skitse til færdig bygning. Som arkitekt er det inspirerende at se, hvordan ting kan udvikle sig, hvordan der arbejdes med ideen.”

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Aristo-Vilhelm-Lauritzen.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aristo – Vilhelm Lauritzen” title_text=”SKM_C45821042910170″ admin_label=”Lauritzen billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Aristo-Velfaerdsarkiteklen.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Aristo forlag – Svenn Eske Kristensen ” title_text=”Aristo Velfærdsarkiteklen” admin_label=”Velfærdsarkitekten – billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Modernismen trænger” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Modernismen trænger

Hele overgangen fra funktionalisme til modernisme, altså perioden fra 1930’erne og op i 60’erne, er et af de områder, hvor behovet for restaurering og dermed forståelse for periodens arkitektur er stærkt stigende. “Den tids arkitektur er stadig ekstremt moderne i dag – men rent tidsmæssigt har mange af modernismens byggerier behov for restaurering eller transformation. Man eksperimenterede med nye byggemetoder og materialer … det var en meget optimistisk periode, og det giver ofte byggetekniske og dermed også æstetiske udfordringer, når opgaven er at bevare det arkitektoniske udtryk og samtidig restaurere”

Jens Bertelsen udgav i 2017 bogen om Svenn Eske Kristensen, Velfærdsarkitekten med hans arbejder fra netop denne periode. “Det er jo fantastisk så meget og så smukt han har bygget – og så moderne en tilgang han har haft til arkitektur. Det er en virkelig inspirerende bog. Han var en flittig og systematisk mand, der har bygget nogle af de mest elskede sociale boligbyggerier, fabrikker og ministerier i Danmark. Hans tilgang var utroligt moderne og inkluderende. Bogen har en lang række meget detaljerede projekttegninger. Det er netop sådan noget, vi studerer, når vi arbejder med modernistiske bygninger,” understreger han.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Forstå fortiden” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Forstå fortiden – og fremtiden

“Når man restaurerer og transformerer bygninger, er det afgørende at forstå den samtid, de er skabt i, og den nutid og fremtid, som de skal fungere i. Vi kalder det at arbejde efter “det anerkendende princip”: Vi anerkender, hvad der var – men vi skal også anerkende de forandringer, der er sket gennem årene, og den tid, der skal komme,” fortæller Jens Bertelsen.

“Som arkitekter har vi en forpligtigelse til at forsøge at forstå fortiden og fremtiden. Vores bygninger kommer til at stå i mange år og fortæller en historie om den tid, de blev bygget i,” understreger Jens Bertelsen. Netop bøger, der kan sætte bygningen ind i en samtidig kontekst, er vigtige. Derfor er flere af de bøger, Golden Days har udgivet – og som han har tilrettelagt – vigtige opslagsværker for alle på tegnestuen. “Golden Days dækker 1800-1900 i perioder på 25 år. Det er en tid, hvor der skete utroligt meget rent arkitektonisk og samfundsmæssigt. Ved at læse bagom og ind i samtiden, får man en helt anden forståelse for arkitekturen,” understreger Jens Bertelsen.

[/et_pb_text][et_pb_gallery gallery_ids=”26392,26393,26395,26394″ orientation=”portrait” admin_label=”Golden Days” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_4,1_4″ _builder_version=”4.9.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Eigtved” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Eigtved

Monografier dækker ofte en tid – og både før og efter – og derfor kommer de til at danne rygrad i vores viden om arkitekturhistorien. Arkitekten Nicolai Eigtved bragte rokokoen med til Danmark og tegnede i denne stilart nogle af de fineste bygninger inden for ganske få år. Med Eigtved blev Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn etableret i 1754, og arkitektuddannelsen blev professionaliseret. Se mere om bogen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Aristo-Eigtved-1.jpg” alt=”bertelsen & Scheving – Aristo – Eigtved” admin_label=”Eigtved billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Aristo-De-tavse-bygninger.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aristo forlag – de tavse bygninger” title_text=”Aristo Velfærdsarkiteklen” admin_label=”De tavse bygninger – billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Det håndværksmæssige” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Det håndværksmæssige

En af de mest anvendte og elskede bøger på tegnestuen er De tavse bygninger (2000), fotograferet af arkitekt Ole Meyer. “Bogen handler om huse uden arkitekter. De er bygget til et formål, lader f.eks., hvor det håndværksmæssigt rationelle, det funktionelle, har defineret bygningen. De har noget regulært og fornuftigt over sig. Der er ikke tale om en villet æstetik, det er ikke tegnet og bygget for at se godt ud. Men det er enormt inspirerende, både hvad der fungerer rent håndværksmæssigt, og hvordan man bruger repetitionen ved at gentage elementer. Det er en bog, der stadig er højt elsket af mange arkitekter,” fortæller Jens Bertelsen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_4,1_4″ _builder_version=”4.9.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Christiansfeld” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Christiansfeld

Bogen om Christiansfeld – en by fuld af betydning (udgivet i 2020) tager fat i noget af det samme. “Christiansfeld er ikke tegnet af arkitekter, men bygget af håndværkere ud fra nogle stilmæssige og håndværksmæssige idealer, der lå i den religiøse retning, som herrnhuterne etablerede. Derfor har bygningerne i Christiansfeld mange af de samme håndværksmæssige og funktionelle kvaliteter, som man ser i De tavse bygninger.”

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Christiansfeld-bog.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Aristo forlag -Christiansfeld” admin_label=”Christiansfeld billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kunst og arkitektur” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Kunst og arkitektur, landskab og arkitektur

Jens Bertelsen har i mange år undersøgt overgangen mellem kunst og arkitektur og har tætte samarbejder med kunstnere. Bl.a arbejdede han tæt sammen med maleren Per Kirkeby, hvor de i fællesskab tegnede Museum Aars. Samarbejdet startede med udgivelsen Per Kirkeby – bygningskunst fra 1996, og siden er der kommet bøger om billedhuggerne Ingvar Cronhammar og Morten Stræde. “Når vi skal blive klogere på vores eget fag, arkitekturen, er det inspirerende at gå til en anden faggruppe som fx billedkunstnerne. De ser anderledes på arkitekturen, ser helt anderledes klart på ting, som vi andre bare har vænnet os til. Billedkunstnerne kan skubbe til vores arkitekt-reflekser og vanetænkning,” understreger han.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26406″ orientation=”portrait” admin_label=”Galleri” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26401″ orientation=”portrait” admin_label=”Cronhammar” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26407″ orientation=”portrait” admin_label=”Stræde” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Hoeyer-Landskabskunst-III.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aristo forlag – Høyer Landskabskunst III” title_text=”Høyer Landskabskunst III” admin_label=”Steen Høyer – billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Steen Høyer” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Steen Høyer

En anden væsentlig kilde til inspiration er Steen Høyer, der både var billedkunstner og landskabsarkitekt, og hvis tre bøger “Landskabskunst” I-III Jens Bertelsen producerede og for III’erens vedkommende også udgav. Steen Høyer omfavnede både billedkunsten og landskabsarkitekturens historie og var med en særlig intuitiv og skarp analytisk tilgang til alle sine projekter til stor inspiration. “Steen Høyer betegnede netop landskabet, billed- og bygningskunsten som “rumkunstens tre hjørnesten”. Det er sådan vi arbejder med vores egne projekter på tegnestuen: med rumkunstens tre hjørnestene”, slutter Jens Bertelsen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Faglig inspiration – faglig formidling blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

At forbinde stilarter

Udgangspunktet for byggeriet var tre eksisterende bygninger af meget forskellig karakter: Den oprindelige, beskedne museumsbygning fra 1935, nogle kubiske udvidelser fra 1977 og nabobygningen, en tidligere præstegård fra 1958. Trods deres forskellige stilarter, var alle bygninger bygget i røde mursten, hvilket blev udgangspunktet for den 900 kvadratmeter store udvidelse. For at forbinde de eksisterende bygninger, tegnede arkitekt og kunstner en 40 m lang og ti meter høj  murstensgang. Det blev en slags rygrad, opbygget over en ornamentform, der resulterer i vekslen mellem indvendige og udvendige nicher. Indvendigt bliver nicherne brugt til at udstille museumsgenstande, udadtil bliver de en del af ornamentikken i en ellers sparsomt dekoreret og meget funktionel arkitektur. På vej fra den ældste del af samlingen i den oprindelige museumsbygning, hvor hovedindgangen er placeret, ledes man gennem den nye dunkle korridor. Undervejs støder man på flere kubiske pauserum, der inviterer til kortere ophold. Til sidst kommer man til de nye museumssale, der åbner sig som store åbne rum med ovenlys fra de nordvendte glastag. Materialerne er udvendig røde mursten og zinktage. Indvendig i salene er der gule mursten og gulvet består af massive træplanker af finsk gran. Udover at give en behagelig akustik, der ikke bare er til gavn for museumsgæsterne, men også kan udnyttes hvis rummene skal bruges til koncerter eller andre arrangementer, giver materialerne et særdeles gavnligt indeklima. Både for ansatte og gæster, men ikke mindst for kunstværker og museumsgenstande, der for fleres vedkommende kræver helt særlig behændighed i opbevaringen. Ombygningen stod færdigt i 1999. Museumscenter Aars, udvidelse af Vesthimmerlands Museum.

Bygherre: www.museumscenteraars.dk og www.aars.dk

Projektstade: 1996-1999

Kunstner: Per Kirkeby; www.michaelwerner.com

Ingeniører: www.ekj.dk

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Museumscenter Aars – Nybyggeri” title_text=”museumscenter-aars-foto-04″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/museumscenter-aars-foto-04.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Museumscenter Aars – Nybyggeri” title_text=”museumscenter-aars-foto-05″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/museumscenter-aars-foto-05.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Museumscenter Aars – Nybyggeri” title_text=”arkitektB/01-breve/tegnestuen” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/museumscenter-aars-foto-06.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Museumscenter Aars – Nybyggeri” title_text=”museumscenter-aars-model-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/museumscenter-aars-model-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Museumscenter Aars – Nybyggeri” title_text=”museum-aars-himmerland-plan” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/museum-aars-himmerland-plan.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Himmerland: Gesamtkunst med Per Kirkeby, 1999 blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Bogudgivelse. I 1981 rykkede musikundervisningen på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars ind i en midlertidig træbarak i forbindelse med en større udbygning af gymnasiet. 15 år senere foregår musikundervisningen stadig i barakken, og permanente og tidssvarende lokaler stod derfor højt på ønskelisten.

Tryk og modtryk

Da Per Kirkeby tidligere har udført en række værker til gymnasiet, var det naturligt, at gymnasiet henvendte sig til ham. Kirkebys første skitser til musikhuset er i denne publikation præciseret og afprøvet, specielt husets akustik. Skitserne afspejler den innovative proces, men da de akustiske forhold ikke i sig selv rummer kunstneriske løsninger må huset finde sin form i et idemæssigt ”tryk og modtryk”. Det beretter Kirkeby om i en samtale med idehistoriker Lars Morell. Samtalen bærer publikationen fremad og handler om forholdet mellem billedet og funktionen i arkitektur.

Fotograf: Jens Lindhe

Redaktion og tilrettelæggelse: Jens Bertelsen

Udgivet med støtte fra Nordjyllands Amt, Aars Kommune, Sparekassen Himmerland, Aars Bank, Himmerlands Kunstmuseum og Vesthimmerlands Museum, 1996.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Per Kirkeby i Aars – Formidling” title_text=”AtByggeIAars” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2010/03/AtByggeIAars.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Per Kirkeby i Aars blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Esbjerg Kunstmuseum

Udvidelse af museum Bygherre: Esbjerg Kunstmuseum

Projektstade: Skitse 1997

Rådgivere: i samarbejde med billedkunstner Per Kirkeby

Anlægssum: ikke anslået

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” _i=”1″ _address=”0.0.1″ custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”3.27.4″ z_index_tablet=”500″ _i=”0″ _address=”0.0.1.0″]

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” _i=”2″ _address=”0.0.2″ custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”3.27.4″ z_index_tablet=”500″ _i=”0″ _address=”0.0.2.0″]

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Udvidelse af Esbjerg Kunstmuseum blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Konkurrenceforslag til nybyggeri. Bygningen består af enkle konstruktioner af bærende murværk og etagedæk i beton. Materialevalget og holdningen til standardprodukter udspringer af, at husets logik og styrke ikke skal findes i specialdesignede profiler eller overflader, men skal findes i sammensmeltningen af husets billedkunstneriske logik og traditionelt, gedigent håndværk. Derfor er der anvendt tidløse og robuste materialer.

Nybyggeri skal skabe forventningens glæde

De fleste besøgende vil naturligt komme oppe fra pladsen foran Musikhuset. Det betyder, at de vil se museet ligge for enden af den lange flotte plads foran Officershuset. Her vil den ene endefløj rejse sig med sin profilerede murvæg, sine kiletårn og kolonnadens begyndelse som en asymmetrisk placeret port. På længere afstand vil bygningens bagvedliggende former antyde, hvor meget der ligger og venter på den besøgende. Et nyt Aarhus Kunstmuseum.

ARoS Museum, Aarhus

Bygherre: Aarhus Kommune

Rådgivere: Jens Bertelsen i samarbejde med billedkunstner Per Kirkeby, Søren og Keld Abrahamsen

rådgivende ingeniør Akustiker Anders C. Gade

Anlægssum: ikke anslået.

Projektstade: 2. præmie i konkurrence 1996

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” _i=”1″ _address=”0.0.1″ custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”3.27.4″ z_index_tablet=”500″ _i=”0″ _address=”0.0.1.0″]

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” _i=”2″ _address=”0.0.2″ custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”3.27.4″ z_index_tablet=”500″ _i=”0″ _address=”0.0.2.0″]

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Konkurrenceforslag til Aarhus Kunstmuseum blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.