Vores COO Maria Wedel Søe tog i 2021 en Master i Nordisk arkitekturarv med et speciale om begrebet “restaureringsholdning – proces og metode”. 

“For alle, der arbejder med at bevare landets kulturarv, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan et bevaringsarbejde skal udføres, og til dette arbejde er udførelsen af en restaureringsholdning et vigtigt værktøj. Men ingen har endnu formået at finde frem til metoden og processen for, hvordan den skrives, og det satte jeg mig derfor som mål, for at vi på tegnestuen kan have et vigtigt redskab til at arbejde sikkert med bevaring af vores kulturarv i Danmark i fremtiden.

Vi møder desuden ofte i de statslige udbud et krav om at beskrive en “restaureringsholdning”, uden at der er en fælles forståelse for, hvad det betyder. I mine år i Slots- og Kulturstyrelsen arbejdede jeg bl.a med værdisætninger af fredede bygninger, der altid er grundlaget for en kommende restaureringsholdning. Det er jo en kæmpe fornøjelse i en masteruddannelse at kunne bruge min erfaring fra tidligere job og mit nuværende arbejde på en tegnestue, der er specialiseret i kulturarv”, fortæller Maria Wedel Søe. 

I artiklen her kan du læse nogle af de væsentlige elementer, der er omfattet af en restaureringsholdning.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – COO Maria Wedel Søe – Hvad er en restaureringsholdning? – Arbejdsmetoder” title_text=”Maria Wedel Søe, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/MWS04.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Maria”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1824)” title_text=”1824 Vestgalv før Chr. Hansen udsnit” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1824-Vestgalv-foer-Chr.-Hansen-udsnit.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1924″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen før Chr. Hansen, udsnit (1824)

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Hvad er en restaureringsholdning?

En restaureringsholdning er den overordnede tilgang, som en restaureringsarkitekt fastlægger for et enkelt projekt. Denne holdning kan spænde vidt i feltet mellem at tilbageføre til det oprindelige og genoprette, så alt ser næsten nyt ud, eller det kan være at lade bygningen stå med patina og forfald. Der er ikke tale om en generel holdning, som en arkitekt har til hele restaureringsfaget. En restaureringsholdning til et konkret projekt vil uundgåeligt være påvirket i mere eller mindre grad af personlige holdninger.

Processen

Der har længe været en forståelse af, at en restaureringsholdning skulle skrives og afklares i de tidlige faser, som illustreret i figuren herunder.

I Marias dybdegående arbejde med masterafhandlingen er det dog blevet klart, at man skal se en restaureringsholdning som en meget længere udstrakt og dynamisk proces, der skal kunne ændre sig undervejs. I forbindelse med arbejdet med ældre bygninger vil der ofte dukke elementer op, som der løbende skal tages stilling til. Derfor er det også vigtigt, at en restaureringsholdning ikke “bare” er noget, der skrives ind i et udbud – men ses om en del af den samlede proces, der først er færdig, når restaureringen er gennemført.

“Vi må erkende, at vi løbende bliver klogere, når vi arbejder med de historiske bygninger.” siger Maria. Det betyder, at vores restaureringsholdning vil blive revideret løbende også under projektering og udførelse, sådan som processen er illustreret i figuren nedenfor.

Der er blevet gjort meget fra statslig side for at komme tættere på at bruge restaureringsholdning proaktivt. Men en kommende udfordring vil være at få myndighedernes anerkendelse af, at en restaureringsholdning er en proces, og at beslutninger kan ændre sig i takt med, at der opnås ny viden om bygningen i forbindelse med selve projekteringen og efterfølgende i arbejdet med bygningen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Holdningen præger udtrykket

Den moderne restaurering som akademisk disciplin tog først sin begyndelse i 1800-tallet. Det har altid været naturligt at vedligeholde og udskifte forfaldne bygningsdele, men et egentligt fag, hvor man anlagde en holdning, analyserede fortiden, foretog sammenligninger og klassificerede stilarter, var ny praksis. Den tidlige restaureringspraksis var båret af enkeltpersoners arkitektoniske idealer, mens man fra 1800-tallet begyndte at have et samlet samfundssyn på historiedyrkelse, hvor der også kom et statsligt fokus med de første lovgivninger om bevaring af kulturarv.

De første lovgivninger fokuserede på kirker, fortidsminder og ruiner, og derfor ser man også mange restaureringer af disse monumenter i anden del af 1800-tallet. Her blev restaureringen brugt som hjælp til at understøtte det, der gjorde Danmark dansk. 

Sorø Klosterkirke er et eksempel på dette, hvor man ved restaureringen i anden halvdel af 1800-tallet skabte en ny indgangsportal og delvist tilbageførte kirken til et mere romansk udseende.  Bertelsen & Scheving arkitekter har netop genåbnet den oprindelige indgang fra klosterets opførelse i slutningen af 1100-tallet og har dermed fjernet den senere tilføjelse fra 1800-tallet. En beslutning, der har vakt mange følelser i lokalsamfundet, fordi den “gamle” centralt placerede indgang fra 1870’erne nu er nedtaget. Der kan være for og imod, men en ting er sikkert: der ligger en klar restaureringsholdning og mange historiske overvejelse bag at tage denne beslutning, og det er en interessant diskussion. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sorø Klosterkirke (1933) – opmåling” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1933-Charles-Chr-vestgalv.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavl 1933″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Opmåling af kirkens vestgavl. 1933.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1740)” title_text=”IMG_9670″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_9670-scaled.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1740″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen da den var klemt inde mellem det påbyggede våbenhus og Lauritz de Thuras hovedbygning. 1740.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Stort spænd i restaureringsholdninger

 Begrebet restaurering er gennem tiden ivrigt diskuteret, og i dag er der stadig to modsatrettede hovedsynspunkter fra 1800-tallet at finde i nutidige diskussioner om restaurering. 

Arkitekturteoretikeren Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc (1814-1879) understregede vigtigheden af, at man som arkitekt stod på en fast grund af faglig viden. Han havde den holdning, at bygninger skulle bringes tilbage til det originale, dvs. den oprindelige bygherres og arkitekts visioner. Dette betød, at han var fortaler for at fjerne senere tilføjelser og endda gøre et monument mere perfekt i sin stil, end det måske havde stået oprindeligt. Dog var han også pragmatisk og gik ind for at nyere mere moderne teknikker blev brugt, hvis de havde vist sig at være bedre end det, der havde været til rådighed, da bygningen blev opført. For Viollet-le-Duc var højdepunktet for en bygning opførelsestidspunkt og målet derfor altid at tilstræbe at monumentet tog sig ud således. Mange af de store herregårde i det danske landskab blev i 1800-tallet restaureret efter dette princip, og i nyere tid har man også i mange af landets købstæder fjernet senere klassicistiske facader for at genskabe de oprindelige bindingsværksfacader.  

Arkitekten John Ruskin (1819-1900) var derimod romantiker og fortaler for, at bygninger skulle vedligeholdes nænsomt hele tiden, så egentlig restaurering helt kunne undgås. Han havde den holdning, at bygninger, som ikke kunne modstå tidens tand, skulle have lov til at forgå i et pittoresk forfald. For ham var det vigtigste, at man kunne aflæse en bygnings alder ved materialernes patina og forfald, og han anså, at værdien for en bygning ligger i den tid, som er gået. De tydeligste eksempler på dette er vores ruiner, der ikke bliver genopført, som de engang så ud, men får lov at fortælle deres historie gennem deres forfald. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Præcision i vores sprogbrug

Gennem Maria Wedel Søes arbejde med en masterafhandling om restaureringsholdninger er det kommet frem, at det er utrolig vigtigt, at man, når man arbejder med kulturarv, er bevidst om at nuancere sprogbruget, så det ikke alene er begrebet restaurering, som anvendes om alt det arbejde, der udføres i vores historiske bygninger. For der er ikke altid tale om en restaurering. Som arkitekten Johannes Exner har formuleret det: ”Ordet bliver ofte opfattet som noget enestående specielt, men uden at man gør sig klart, hvad det indeholder.” Restaurering dækker i princippet over det arbejde, der udføres, når vi frembringer tidligere lag og dermed genfinder eller forstærker en historie i en bygning. Når vi maler et vindue eller skifter et tag, så er det ikke restaurering men forebyggelse for at bevare bygningen, som den er. Ved at blive mere præcise og bevidste om vores indgreb og det arbejde, der kræves i de historiske bygninger, kan vi altså blive skarpere på vores restaureringsholdninger til de enkelte bygninger, og dermed bevare kulturarven levende for eftertiden.  

Hos Bertelsen & Scheving arkitekter arbejder vi altid med udgangspunkt i den konkrete bygning og dens historie. Vi tager erfaringer med fra tidligere projekter, men tilgår en ny opgave med en ny restaureringsholdning hver gang. Vi arbejder med hele spektret, der for hver bygning vil blive præciseret gennem et omfattende research-, registrerings- og dokumentationsarbejde, der så kan danne grundlag for en restaureringsholdning. Når vi er grundige i vores dokumentation og bygger vores løsninger på historien, tror vi også på, at vi leverer et arbejde, som vil blive forstået og respekteret af eftertiden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sorø Klosterkirke – 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_0967.jpeg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavl nu”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen med midterindgang fra 1870’erne lukket og den oprindelig indgang i nordre sideskib genetableret. 2021. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke, 1977″ title_text=”SKM_C45820112413000″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/bryllup.17.09.1977.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Bryllupsbillede”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Brudepar foran midterindgangen fra 1870’erne. 1977.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

En restaureringsholdning er afhængig af en åben proces 

En restaureringsholdning må være et værktøj, som kan udvides i takt med, at vi lærer bygningerne at kende. 

Det er en vigtig forudsætning for en vellykket og effektiv restaurering, at processen bæres oppe af konstant dokumentation, der sikrer, at man ikke mister kontrollen over projektet, selvom beslutninger måske afventer. Jo mere historisk dokumentation, der er, jo mindre vil de personlige holdninger præge resultatet – og det er der, vi opnår restaureringer af høj værdi, der bevarer bygningerne og historierne for, hvad de er. Dokumentationen er vigtig, fordi den binder restaureringsholdningen op på fakta. En grundig dokumentation og værdisætning sørger ligeledes for, at det er den konkrete bygnings værdier, der bliver medbestemmende for, hvad der vægtes, og hvor fokus i bevaringsarbejdet skal lægges. Arkitekternes æstetiske holdning kan og skal ikke undgås, men det er vigtigt, at det ikke er æstetikken og valget af løsningernes synlighed, der sætter kursen, men at det understøtter en formidling af historien og værdierne. Dokumentationen sikrer også, at efterfølgende  generationer kan forstå de bevæggrunde, der formede restaureringen. Dermed er der en større chance for, at man i fremtiden vil bevare senere tilføjelser og ændringer, som dermed bliver en del af historien, frem for at være noget tilfældigt, der bare kan skiftes ud igen. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Hvad er en restaureringsholdning? blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Farver blev en valgmulighed med mange variationer, da udviklingen af kemiske processer i 1800-tallet resulterede i en mere ensartet produktion af stabile farver. Det gav mulighed for at træffe sikre valg, når man nu var frisat fra de naturlige farvers luner og en tilfældig købmandssvends evne til at blande pigmenter. Industrielle farver skabte siden mode inden for farve, så hvert årti kunne fokusere på nye farveskalaer, der faldt i tidens smag. 

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/08/4-maj-kollegiet-farver-stueetage.jpg” title_text=”4-maj-kollegiet-farver-stueetage” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Når vi restaurerer bygninger og leder efter de oprindelige farver i interiøret, udfører en farvekonservator en såkaldt farvetrappe; hvert farvelag markeres i den naturlige rækkefølge. Når en bygning har stået gennem flere hundrede år, dukker der ofte farver op, der udfordrer nutidens smag eller modeluner. Især barokkens interiører var i spraglede farver, som vi i dag vil kalde hidsige. I barokken malede man gerne en oprindelig lys- eller måske mørkegrå over med en festlig rød-orange marmorering. Den barokke marmorering blev så senere dækket af skiftende nuancer af grå og hvid, der kom på mode i 1700-tallets danske rokoko, der var inspireret af pietismens farvevalg: hvid, grå og guld.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”perlegråt” _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Perlegråt er altid pænt

Den lyse perlegrå kom på mode i nyklassicismens interiører i begyndelsen af 1900-tallet. Perlegråt går man aldrig fejl af, hvad der nogle gange fører til restaureringer, hvor datidens farvelyst ikke bliver respekteret, og derfor ofte bliver temmelig ensartede grå.Prinsens Palæ i Frederiksholms Kanal er blevet malet mange gange, som det ses af konservatorens arbejde på billedet. Den lyse grå øverst er typisk for klassicismen i starten af 1900-tallet og en nuance, de fleste moderne arkitekter godt kan lide.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/08-perlegråt-er-altid-pænt-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”08 perlegråt er altid pænt” show_in_lightbox=”on” admin_label=”prinsens palæ” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-05-scaled.jpg” alt=”Bertelsen og Scheving – Kunstnervilla i Charlottenlund – Restaurering” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-05″ admin_label=”Krathusvej” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”hvid rengøring” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Hvid rengøring

Netop den Skagengule og Nyboder-gul er stadig på mode. Mange forbinder de gule farver med en “oprindelig” dansk farve. Men før de industrielle farver kom til verden, var langt størstedelen af bygningsmassen hvidkalket eller grå. Hvidtekalk har den effekt, at det renser, samtidig med at det vedligeholder. Hvid kalk kom regelmæssigt på for at holde bygningerne fri for kryb og svamp. Den klassiske danske restaurering er siden 1970’erne ofte stoppet ved 1800-tallets jernvitriolgule til pudset mur, hvide vinduer og vogngrønne døre og porte.

Det er først fra midten af 1800-tallet, at verden – eller bygninger – bliver i farver. Blandt de slående eksempler er det ultramarinblå atelier i Ivar Bentsens kunstnerbolig i Klampenborg til billedhuggeren Kai Nielsen fra 1915. Hele huset er indvendigt præget af farver.

Og det er først efter Bauhaus og funktionalismen i 1920’erne, at farve bliver et bærende, arkitektonisk element i sig selv.

[/et_pb_text][et_pb_cta title=”Læs mere om vores arbejde med Krathusvej” button_url=”https://bsarkitekter.dk/faverig-kunstnervilla/” button_text=”Klik her” admin_label=”mere om Krathusvej” _builder_version=”4.8.1″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”15px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Farvevalg” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Farvevalg

Historiske farver og de valg, der blev truffet, er et levende element inden for restaurering. Hvis vi følger skiftende tiders farvesmag, når vi restaurerer, vil vores restaureringer blive overraskende forskellige, give uventede oplevelser og ny inspiration for os og vores bygherrer i dag og i fremtiden.

Oprindeligt var det større købmænd, der selv fremstillede maling og pigmenter til at sælge. Pigmenterne blev ofte pulveriseret og revet i et egnet bindemiddel. Derfor var farverne sjældent ensartede. Udviklingen af industrielle farver gav bogstaveligt talt en farveeksplosion.

Historien går om, at den kendte og særlige farve, Skagengul, hvis “korrekte” nuance næsten kan skille familier og lokalområder ad, faktisk er resultat af en fejl. En købmand i Skagen bestilte fransk rød okker hjem, men fik ved en fejl leveret en rødgul i stedet for. I de tider kunne man ikke returnere med GLS pakkeservice -– og herefter blev Skagen “skagengul”.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Tyske patenter

I 1869 gennemførte A.v. Baeyer den første syntese af indigo. Det indledte en industriel revolution uden fortilfælde, først og fremmest i Tyskland, hvor farvestoffremstilling blev grundlag for skabelse af store kemiske virksomheder, som vi stadig kender i dag. F.eks. Agfa, Bayer, Farbwerke Hoechst og Badische Anilin und Soda Fabrik (BASF). Omkring år 1900 var der i Tyskland udtaget 15.000 farvestofpatenter, og den tyske andel af verdensmarkedet for farvestoffer oversteg 80%. Langt de fleste af de farvetyper, vi benytter i dag, blev opdaget i den periode. Grundlaget for udviklingen af de industrielle farver var de store videnskabelige fremskridt inden for organisk kemi og en let adgang til vigtige råvarer som benzen, naftalen, antracen, mv. Man sagde farvel til at skulle fremstille ustabile farver af naturmaterialer såsom urin eller arsenik og havde pludselig stabile industriprodukter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Nyboder bliver gul” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Det er på omtrent samme tidspunkt, Nyboder bliver gul. Siden byggeriet i 1630 havde husene været hvide med røde skodder og dørrammer. En stor del af de oprindelige huse er siden revet ned, og der er blevet bygget nyt og udvidet i slutningen af 1700-tallet og igen i slutningen af 1800-tallet. I mellemtiden var gult blevet moderne, og der var adgang til industrielt, kemisk rent jernvitriol med en relativt stabil gul farve. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/04/ChrIVStokken01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”ChrIVStokken01″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”Nyboder” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/4maj-kollegiet-foto-18.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – 4. Maj Kollegiet – Restaurering – Farvesætning” title_text=”4. maj-kollegiet-foto-18″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”4. maj” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”funktionalisme” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Ligesom barokken gjorde oprør mod det grå, kom der i efterkrigstidens funktionalisme et oprør mod klassicismens perlegrå. 4. Maj kollegiet er et fint eksempel på det. Udvalgte steder refererer ornamentik og farvevalg symbolsk til befrielsen med de allieredes farver rød, blå, hvid. Overordnet er farvesætningen et udtryk for ønsket om at skabe håb, glæde og positive strømninger i samfundet. Da Bertelsen & Scheving Arkitekter gik i gang med restaureringen, var den originale radikale farvesætning gemt væk under tidens skiftende tendenser og farvelag.

Så forestillingen om en “oprindelige” farve har langt flere nuancer, end man lige kan se.

Billedet øverst i artiklen er en farveplanche fra restaureringen af 4. Maj Kollegiet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Hvilken grøn” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Men hvilken grøn?

Grøn er en blanding af gul og blå. Meget små ændringer i blandingsforholdet kan gøre den kold, varm – eller bare kedelig. 

I Strindbergs skuespil Et Drømmespil er der en tragikomisk figur, der inderligt ønsker sig et grønt sænkenet. Da drømmen vistnok går i opfyldelse, har det ikke lige præcis den  grønne farve, han havde forestillet sig. Det er også svært.

Der er en årsag til, at man bruger udtrykket “giftiggrøn”. De første stabile, industrielle grønne farver indeholdende arsenik blev fremstillet af den svenske kemiker Scheele i slutningen af 1700-tallet. De blev afløst i begyndelsen af 1800-tallet af en tysk, lige så giftig kobberblanding, kaldet Pariser-grøn – fordi den blev brugt til at dræbe rotter med i Paris’ kloakker. Industrielt fremstillet grøn er anderledes fredsommelig i dag – men stadig lige svær at blande.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”komplementærfarver” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Komplementærfarver

Da Bertelsen & Scheving planlagde Vitskøl klosters nye bygninger (kollegie og gårdbutik), skulle de både adskille sig fra og være i “samtale” med den store hvidkalkede klosterbygning fra 1100-tallet. De nye bygninger skulle have et anderledes moderne udtryk, og her har vi arbejdet bevidst med komplementære farver.

Det var Johannes Itten, en skattet underviser og teoretiker på Bauhausskolen i Tyskland fra 1919-22, der formulerede en farvelære, der navngav syv farvekontraster, der giver markante farvevirkninger. En af disse er ”komplementær-kontrasten”. I 1960 definerede Itten en farvecirkel, hvor de komplementære farver står diametralt modsat hinanden, så der kun er én farve, der er komplementær til en anden farve. Komplementærfarver forstærker hinanden, de øger hinandens ”strålekraft”, så der opstår en særlig harmoni, når to komplementære farver sættes sammen. Det er den virkning, vi har ønsket skulle opstå i bevægelsen fra det røde ydre til det turkisgrønne indre på Vitskøl projektet. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/02-Vitskøl-komplementærfarver-scaled-e1597148052386.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl Kloster – Nybyggeri – TAMU” title_text=”Vitskøl komplementærfarver” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Vitskøl farver” _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,1_4,1_2″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/03-Holte-grøn-01-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”03 Holte grøn 01″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/04-Versailles-grøn-og-holte-version-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl Kloster – Nybyggeri – TAMU” title_text=”Versailles grøn og Holte version” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Med hjem” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Med hjem

Fascineret af den stærke effekt tog vi bogstaveligt talt arbejdet med hjem. Jens Bertelsen malede sit haveskur i den samme grønne farve – men det kom til at se giftigt ud, fordi den røde farve ikke var med her.

Men inspireret af en tur til Versailles, hvor man anvender en støvet grøn på de sekundære bygninger, gik jagten ind på netop dén grønne farve til skuret. Haveskuret står op ad et hvidmalet hus – og de to ting skal tale sammen. Jens Bertelsen havde i Versailles stukket næsen ind i et værksted og taget et billede af en malerbøtte med den anvendte Versailles-grønne farve. Via søgning på nettet blev farvekoden fundet frem – og den lokale malerbutik gik i gang.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”sidste sjat” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Men den farve, der er så fin og let syd for Paris, blev mørk, død og trist i det mere blå danske lys. Det krævede 6 farveprøver, den perfekte blanding af blå, gul og hvid, opstillet både i nord-skygge og sol-lys, for at finde frem til den perfekte Versailles version Cph-2.0 grønne farve. Alle elementer omkring huset, skur og tørrestativ, blev malet.

Sidste sjat i bøtten

Med den sidste sjat i malerbøtten endte en havelåge med at blive Versailles grøn. Havelågen er placeret dybt og mørkt i bunden af haven med høje hække og vedbend omkring sig. Men det var forkert. Pludselig var den smukke lette støvede Versailles-grønne stikkende og hård mod forårets frodighed. Så når tiden er inde, ender den nok med en Gassehavegrøn ligesom alle andre haveelementer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/07-Versailles-grøn-holte-verssion-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Farver i arkitekturen” title_text=”07 Versailles grøn holte verssion” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Farver i arkitekturen blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Her kan du se oversigten over de bygninger og kirker, der hører under inspektorat IV. Inspektorat IV dækker over Fyn.

Bygninger

Kirker

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Fredensborg – Inspektorat IV – Restaurering” title_text=”fredensborg-inspektorat-4″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/fredensborg-inspektorat-4.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bygninger og kirker i inspektorat IV blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Her kan du se oversigten over de bygninger og kirker, der hører under inspektorat III. Inspektorat III dækker over Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.

Bygninger

Kirker

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Inspektorat III – Restaurering” title_text=”Thorvaldsens-Inspektorat-3″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/Thorvaldsens-Inspektorat-3.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bygninger og kirker i inspektorat III blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.