Arbejdsmetoder Arkiv – BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER

Hvad er en restaureringsholdning?

Esben Thorlacius — Thu, 18 Feb 2021 12:42:06 +0000

[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.22″ global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Vores COO Maria Wedel Søe tog i 2021 en Master i Nordisk arkitekturarv med et speciale om begrebet “restaureringsholdning – proces og metode”.

“For alle, der arbejder med at bevare landets kulturarv, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan et bevaringsarbejde skal udføres, og til dette arbejde er udførelsen af en restaureringsholdning et vigtigt værktøj. Men ingen har endnu formået at finde frem til metoden og processen for, hvordan den skrives, og det satte jeg mig derfor som mål, for at vi på tegnestuen kan have et vigtigt redskab til at arbejde sikkert med bevaring af vores kulturarv i Danmark i fremtiden.

Vi møder desuden ofte i de statslige udbud et krav om at beskrive en “restaureringsholdning”, uden at der er en fælles forståelse for, hvad det betyder. I mine år i Slots- og Kulturstyrelsen arbejdede jeg bl.a med værdisætninger af fredede bygninger, der altid er grundlaget for en kommende restaureringsholdning. Det er jo en kæmpe fornøjelse i en masteruddannelse at kunne bruge min erfaring fra tidligere job og mit nuværende arbejde på en tegnestue, der er specialiseret i kulturarv”, fortæller Maria Wedel Søe.

I artiklen her kan du læse nogle af de væsentlige elementer, der er omfattet af en restaureringsholdning.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – COO Maria Wedel Søe – Hvad er en restaureringsholdning? – Arbejdsmetoder” title_text=”Maria Wedel Søe, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/MWS04.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Maria”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1824)” title_text=”1824 Vestgalv før Chr. Hansen udsnit” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1824-Vestgalv-foer-Chr.-Hansen-udsnit.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1924″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen før Chr. Hansen, udsnit (1824)

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Hvad er en restaureringsholdning?

En restaureringsholdning er den overordnede tilgang, som en restaureringsarkitekt fastlægger for et enkelt projekt. Denne holdning kan spænde vidt i feltet mellem at tilbageføre til det oprindelige og genoprette, så alt ser næsten nyt ud, eller det kan være at lade bygningen stå med patina og forfald. Der er ikke tale om en generel holdning, som en arkitekt har til hele restaureringsfaget. En restaureringsholdning til et konkret projekt vil uundgåeligt være påvirket i mere eller mindre grad af personlige holdninger.

Processen

Der har længe været en forståelse af, at en restaureringsholdning skulle skrives og afklares i de tidlige faser, som illustreret i figuren herunder.

I Marias dybdegående arbejde med masterafhandlingen er det dog blevet klart, at man skal se en restaureringsholdning som en meget længere udstrakt og dynamisk proces, der skal kunne ændre sig undervejs. I forbindelse med arbejdet med ældre bygninger vil der ofte dukke elementer op, som der løbende skal tages stilling til. Derfor er det også vigtigt, at en restaureringsholdning ikke “bare” er noget, der skrives ind i et udbud – men ses om en del af den samlede proces, der først er færdig, når restaureringen er gennemført.

“Vi må erkende, at vi løbende bliver klogere, når vi arbejder med de historiske bygninger.” siger Maria. Det betyder, at vores restaureringsholdning vil blive revideret løbende også under projektering og udførelse, sådan som processen er illustreret i figuren nedenfor.

Der er blevet gjort meget fra statslig side for at komme tættere på at bruge restaureringsholdning proaktivt. Men en kommende udfordring vil være at få myndighedernes anerkendelse af, at en restaureringsholdning er en proces, og at beslutninger kan ændre sig i takt med, at der opnås ny viden om bygningen i forbindelse med selve projekteringen og efterfølgende i arbejdet med bygningen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Holdningen præger udtrykket

Den moderne restaurering som akademisk disciplin tog først sin begyndelse i 1800-tallet. Det har altid været naturligt at vedligeholde og udskifte forfaldne bygningsdele, men et egentligt fag, hvor man anlagde en holdning, analyserede fortiden, foretog sammenligninger og klassificerede stilarter, var ny praksis. Den tidlige restaureringspraksis var båret af enkeltpersoners arkitektoniske idealer, mens man fra 1800-tallet begyndte at have et samlet samfundssyn på historiedyrkelse, hvor der også kom et statsligt fokus med de første lovgivninger om bevaring af kulturarv.

De første lovgivninger fokuserede på kirker, fortidsminder og ruiner, og derfor ser man også mange restaureringer af disse monumenter i anden del af 1800-tallet. Her blev restaureringen brugt som hjælp til at understøtte det, der gjorde Danmark dansk.

Sorø Klosterkirke er et eksempel på dette, hvor man ved restaureringen i anden halvdel af 1800-tallet skabte en ny indgangsportal og delvist tilbageførte kirken til et mere romansk udseende. Bertelsen & Scheving arkitekter har netop genåbnet den oprindelige indgang fra klosterets opførelse i slutningen af 1100-tallet og har dermed fjernet den senere tilføjelse fra 1800-tallet. En beslutning, der har vakt mange følelser i lokalsamfundet, fordi den “gamle” centralt placerede indgang fra 1870’erne nu er nedtaget. Der kan være for og imod, men en ting er sikkert: der ligger en klar restaureringsholdning og mange historiske overvejelse bag at tage denne beslutning, og det er en interessant diskussion.

Opmåling af kirkens vestgavl. 1933.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1740)” title_text=”IMG_9670″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_9670-scaled.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1740″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen da den var klemt inde mellem det påbyggede våbenhus og Lauritz de Thuras hovedbygning. 1740.

Stort spænd i restaureringsholdninger

Begrebet restaurering er gennem tiden ivrigt diskuteret, og i dag er der stadig to modsatrettede hovedsynspunkter fra 1800-tallet at finde i nutidige diskussioner om restaurering.

Arkitekturteoretikeren Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc (1814-1879) understregede vigtigheden af, at man som arkitekt stod på en fast grund af faglig viden. Han havde den holdning, at bygninger skulle bringes tilbage til det originale, dvs. den oprindelige bygherres og arkitekts visioner. Dette betød, at han var fortaler for at fjerne senere tilføjelser og endda gøre et monument mere perfekt i sin stil, end det måske havde stået oprindeligt. Dog var han også pragmatisk og gik ind for at nyere mere moderne teknikker blev brugt, hvis de havde vist sig at være bedre end det, der havde været til rådighed, da bygningen blev opført. For Viollet-le-Duc var højdepunktet for en bygning opførelsestidspunkt og målet derfor altid at tilstræbe at monumentet tog sig ud således. Mange af de store herregårde i det danske landskab blev i 1800-tallet restaureret efter dette princip, og i nyere tid har man også i mange af landets købstæder fjernet senere klassicistiske facader for at genskabe de oprindelige bindingsværksfacader.

Arkitekten John Ruskin (1819-1900) var derimod romantiker og fortaler for, at bygninger skulle vedligeholdes nænsomt hele tiden, så egentlig restaurering helt kunne undgås. Han havde den holdning, at bygninger, som ikke kunne modstå tidens tand, skulle have lov til at forgå i et pittoresk forfald. For ham var det vigtigste, at man kunne aflæse en bygnings alder ved materialernes patina og forfald, og han anså, at værdien for en bygning ligger i den tid, som er gået. De tydeligste eksempler på dette er vores ruiner, der ikke bliver genopført, som de engang så ud, men får lov at fortælle deres historie gennem deres forfald.

Præcision i vores sprogbrug

Gennem Maria Wedel Søes arbejde med en masterafhandling om restaureringsholdninger er det kommet frem, at det er utrolig vigtigt, at man, når man arbejder med kulturarv, er bevidst om at nuancere sprogbruget, så det ikke alene er begrebet restaurering, som anvendes om alt det arbejde, der udføres i vores historiske bygninger. For der er ikke altid tale om en restaurering. Som arkitekten Johannes Exner har formuleret det: ”Ordet bliver ofte opfattet som noget enestående specielt, men uden at man gør sig klart, hvad det indeholder.” Restaurering dækker i princippet over det arbejde, der udføres, når vi frembringer tidligere lag og dermed genfinder eller forstærker en historie i en bygning. Når vi maler et vindue eller skifter et tag, så er det ikke restaurering men forebyggelse for at bevare bygningen, som den er. Ved at blive mere præcise og bevidste om vores indgreb og det arbejde, der kræves i de historiske bygninger, kan vi altså blive skarpere på vores restaureringsholdninger til de enkelte bygninger, og dermed bevare kulturarven levende for eftertiden.

Hos Bertelsen & Scheving arkitekter arbejder vi altid med udgangspunkt i den konkrete bygning og dens historie. Vi tager erfaringer med fra tidligere projekter, men tilgår en ny opgave med en ny restaureringsholdning hver gang. Vi arbejder med hele spektret, der for hver bygning vil blive præciseret gennem et omfattende research-, registrerings- og dokumentationsarbejde, der så kan danne grundlag for en restaureringsholdning. Når vi er grundige i vores dokumentation og bygger vores løsninger på historien, tror vi også på, at vi leverer et arbejde, som vil blive forstået og respekteret af eftertiden.

Vestgavlen med midterindgang fra 1870’erne lukket og den oprindelig indgang i nordre sideskib genetableret. 2021.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke, 1977″ title_text=”SKM_C45820112413000″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/bryllup.17.09.1977.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Bryllupsbillede”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Brudepar foran midterindgangen fra 1870’erne. 1977.

En restaureringsholdning er afhængig af en åben proces

En restaureringsholdning må være et værktøj, som kan udvides i takt med, at vi lærer bygningerne at kende.

Det er en vigtig forudsætning for en vellykket og effektiv restaurering, at processen bæres oppe af konstant dokumentation, der sikrer, at man ikke mister kontrollen over projektet, selvom beslutninger måske afventer. Jo mere historisk dokumentation, der er, jo mindre vil de personlige holdninger præge resultatet – og det er der, vi opnår restaureringer af høj værdi, der bevarer bygningerne og historierne for, hvad de er. Dokumentationen er vigtig, fordi den binder restaureringsholdningen op på fakta. En grundig dokumentation og værdisætning sørger ligeledes for, at det er den konkrete bygnings værdier, der bliver medbestemmende for, hvad der vægtes, og hvor fokus i bevaringsarbejdet skal lægges. Arkitekternes æstetiske holdning kan og skal ikke undgås, men det er vigtigt, at det ikke er æstetikken og valget af løsningernes synlighed, der sætter kursen, men at det understøtter en formidling af historien og værdierne. Dokumentationen sikrer også, at efterfølgende generationer kan forstå de bevæggrunde, der formede restaureringen. Dermed er der en større chance for, at man i fremtiden vil bevare senere tilføjelser og ændringer, som dermed bliver en del af historien, frem for at være noget tilfældigt, der bare kan skiftes ud igen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Hvad er en restaureringsholdning? blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Vikingeborgen Trelleborg: At genskabe det forsvundne

Esben Thorlacius — Thu, 14 Jan 2021 11:02:31 +0000

[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.22″ global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

At genskabe det forsvundne er altid vanskeligt, og resultaterne er lette at kritisere. Hævet over al tvivl er der også udført mange tvivlsomme rekonstruktionsprojekter, men siden midten af 1800-tallet er der gjort vigtige erfaringer, hvad angår rekonstruktion af bygningskunst – både på papir og i 1:1. På baggrund af et stort materiale står det derfor klart, hvilke rekonstruktionsprincipper der er holdbare over tid, og hvilke der hurtigt forældes. Derfor er det i dag muligt at rejse en bygningsrekonstruktion på et solidt fundament.

Som udgangspunkt er det vigtigt at holde sig for øje, at det slet ikke er muligt at rekonstruere fortiden. Fortiden ses med nutidens øjne og vil uundgåeligt afspejle, hvordan en given tidsalder betragter historien. Men bliver der gået systematisk til værks, er det muligt at give et udbytterigt indtryk af fortiden. For at dette kan ske, er det påkrævet, at alle beslutninger om rekonstruktionens nøjere udformning bygges på et kvalificeret og fagligt funderet grundlag.

Kun det nødvendige

Foruden faglig kvalificering af alle beslutninger indeholder den solide og langtidsholdbare rekonstruktion kun det strengt nødvendige. Det bør så vidt muligt undgås at skabe detaljer og elementer, der ikke er direkte belæg for, eller som ikke er strengt påkrævede. Eksempel: Kan det ikke afgøres, hvor døren i et hus har været placeret, må der nødvendigvis etableres en dør i rekonstruktionen, for man skal jo kunne komme ind. Men er dørens placering kendt, bør den ikke tilføres detaljer, som der ikke kan føres klare faglige argumenter for.

Andre historiske perioder

Baseret på tidligere erfaringer har det yderligere vist sig problematisk at inddrage detaljer fra andre historiske perioder end den, som rekonstruktionen tilhører, foruden elementer med stor geografisk afstand. Eksempel: Da P. Nørlund og C.G. Schultz i 1940’erne rekonstruerede langhuset på Trelleborg, blev der i høj grad søgt byggeteknisk inspiration i de norske stavkirker, hvoraf de ældste er mere end halvandet hundrede år yngre end ringborgen (Schultz 1942, Nørlund 1948 s. 86-94). Det kan overvejes, om husenes ydre stolperækker var tolket anderledes og måske mere retvisende, hvis dette fokus ikke havde været så stærkt (Olsen 1968).

Disse metodiske retningslinjer kan kritiseres for at skabe underspillede rekonstruktioner. Men dette ’underspillede’ resultat vurderes mere retvisende, end hvis rekonstruktionen var tilføjet elementer og detaljer, som der ikke kan føres fagligt belæg for. Hertil kommer, at det underspillede princip har vist sig at skabe rekonstruktioner med lang levetid – deres udtryk bliver sjældent rigtigt forældede, hvilket ellers let bliver tilfældet. I takt med at forskningen bliver klogere på det specifikke anlæg og periodens bygningskultur som helhed, kan rekonstruktionen tilføjes nye detaljer og elementer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/01/Trelleborg-render-GODKENDT-copy-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Trelleborg render – Vikingeborg – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/12/Trelleborg-Luftfoto-2-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Trelleborg – Vikingeborg – Rekonstruktion” align=”center” _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Rekonstruktionsprincipper

Står projektet på en klar og veldefineret grund, kan mange af de problemstillinger og valg, der opstår undervejs i udarbejdelsen, blive lettere at træffe. At inddrage klare rekonstruktionsprincipper letter yderligere argumentation for udformningen af det færdige resultat, der utvivlsomt vil blive gået grundigt efter af fagfolk. På denne baggrund anbefales følgende rekonstruktionsprincipper:

Rekonstruktionen bygges på de nyeste forskningsbaserede resultater.
Inddrag så vidt muligt kun elementer, der kan føres en velargumenteret faglig dokumentation for.
Inddrag så vidt muligt ikke elementer fra andre tidsperioder og med stor geografisk afstand. Afvigelser skal hvile på velargumenteret grundlag.
Underspil rekonstruktionens udformning – dette sikrer tidsmæssig holdbarhed.
Udbyg løbende rekonstruktionen med nye forskningsresultater.

Et spørgsmål om ressourcer

Til enhver bygningsrekonstruktion kan der knyttes særlige forhold og omstændigheder, der kan være med til udstikke retningen. Dette er af særlig vigtighed i projekter, hvortil der ikke kan inddrages bevarede fysiske konstruktioner, og hvor kildegrundlaget er beskedent – dette er netop gældende for Trelleborg og de øvrige danske ringborge.

Efter mange års diskussion om ringborgenes alder er det lykkedes at gennemføre et dendrokronologisk dateringsforsøg af Trelleborg, da et stort materiale af egetømmer kunne fastsættes til at være fældet i vinteren 980-981. På denne baggrund konkluderes, at borgen er rejst over meget kort tid, hvilket understøttes af anlæggets stramt udlagte planløsning. Denne præstation må forudsætte en magtfuld bygherre, der utvivlsomt har været kongen, Harald Blåtand.

Hurtigt opført

At opføre Trelleborg over ganske kort tid, formentlig få år (jf. dendrokronologiske undersøgelser), har krævet, at samtlige byggematerialer har kunnet tilvejebringes over kort tid – dette har stillet store krav til de tilrådeværende naturressourcer og må uundgåeligt have sat aftryk på borgens fysiske fremtræden. I relation til den korte opførelsesperiode må realiseringen af ringborgen yderligere have nødvendiggjort enkle konstruktionsprincipper.

Spørgsmålet om ressourceforbruget har så vidt vides ikke tidligere været inddraget i et rekonstruktionsprojekt rettet mod vikingetidens bygningskunst, men er en central problemstilling med stærke bånd til nutidens diskussioner om forbrug og bæredygtighed. På denne baggrund kan ressourceperspektivet med fordel føjes til den allerede udarbejdede kernefortælling, der i sin eksisterende form let lader sig udvide med nye og relevante vinkler.

Konstruktionsprincipper – hvor langt skal man gå?

Det anbefales, at der på udvalgte områder bliver gået på kompromis med rekonstruerende løsninger. Disse valg begrundes med hensyn til dels holdbarhed, dels økonomi.

Da der er gjort talrige erfaringer med levetiden for jordgravede egestolper, er det tilrådeligt, at alle konstruktioner – huse, svelleveje, vold og bro – bliver rejst på betonfundamenter skjult under terræn. Yderligere bør volden bag træpalisaden kantes af en betonforskalling, som effektivt modstår det store jordpres. Ved denne visuelt usynlige inddragelse af beton, vil levetiden for de enkelte konstruktioner blive forlænget betydeligt.

Håndværktøj?

Igennem mange år er der også gjort rige erfaringer med brug af rekonstrueret håndværktøj, som i forhold til moderne fremgangsmåder er både materiale- og tidskrævende. Derfor anbefales, at alt tømmer så vidt muligt opskæres på maskine. Dog efterbearbejdes synlige overflader, så de fremstår med spor af håndværktøj. Dette kan gøres som håndarbejde eller maskinelt. Den nøjagtige overfladebehandling kan genskabes med udgangspunkt i de få tømmerstykker, der er arkæologisk påvist i Trelleborg og publiceret i Nørlund 1948 (eks. fig. 58-60).

Med udgangspunkt i arkæologisk påviste tømmerfragmenter fra Trelleborg, er det også muligt at rekonstruere udformningen af fer og noter. For udformningen af øvrige tømmersamlinger kan der ikke inddrages et stort samtidigt parallelmateriale fra Danmark – frem til tidlig middelalder kendes der alene spredte og enkeltstående bygningsdele, der ikke muliggør et nuanceret detailoverblik. I stedet anbefales, at løsninger kopieres fra oprindelige tagstole over romanske kirker, der tæller Danmarks ældste bevarede tømmerkonstruktioner – heraf er flere dendrokronologisk dateret (publiceret i eks. Madsen 2007 og løbende i Danmarks Kirker). Nok er disse tagkonstruktioner mindst halvanden hundrede år yngre end Trelleborg, men de enkle løsninger kan følges langt op i nyere tid, og kan tillægges meget lang levetid.

Formidling

Selvom det for en række konstruktive punkter er hensigtsmæssigt at afvige fra rekonstruerende principper, kan det overvejes at gennemføre mindre opgaver med henblik på formidling. Undervejs i byggeriet kan publikum præsenteres for oprindeligt værktøj og brugen demonstreres. Tilsvarende kan der laves formidling af opsnøring af større tømmerkonstruktioner.

Arkitekturhistoriker og arkæolog, Phd. Thomas Bertelsen

Tilbage til hovedartikel om Trelleborg

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Vikingeborgen Trelleborg: At genskabe det forsvundne blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Arbejdsmetoder

Esben Thorlacius — Thu, 27 Jun 2013 08:48:56 +0000

[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.22″ global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Tegnestuen arbejder på to måder – som fageksperter og i dialogproces.
Som fageksperter arbejder vi efter de projekteringssystemer, der hører med til et professionelt arkitektvirke, og fungerer ofte som projektledere. I dialogprojekter faciliterer vi som regel arbejdsprocessen, og dialogen foregår i en flad struktur, hvor alle samarbejdspartnere byder ind i ligeværdighed og udvikler projektet i fællesskab.
Uanset arbejdsmetode er det altid projektet, der er hovedsagen, ikke en særlig måde at formgive på.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Arbejdsmetoder blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Procesredskaber

Esben Thorlacius — Wed, 26 Jun 2013 10:55:10 +0000

[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.22″ global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Creative brief

Creative brief er det egentlige startgrundlag for en opgave. Her defineres i hovedtrækkene, hvad et byggeprojektet handler om, hvordan skal det se ud, om der er særlige krav eller ønsker osv. Et creative brief skrives efter første møde med kunden/bygherren for at samle tankerne. Efter bygherren har godkendt den, anvendes den til at lede de involverede arkitekter og rådgivere på rette vej i det indledende arbejde. Det er på baggrund af creative brief, at grundskitserne og ideerne til det nye byggeprojekt bliver til.

Se eksempel på creative brief her.

Hensigtserklæringer

Ved fredede ejendomme og sammenhænge anbefaler vi, at der udarbejdes en hensigtserklæring med det formål at opnå en fælles forståelse mellem bygherrer og rådgivere af rammerne for byggeriet. En hensigtserklæring er et dokument på ca. otte-ti A4-sider, der beskriver, hvad man ønsker at opnå – selvom der er tale om fredede eller bevaringsværdige sammenhænge. Er der tale om et byggeri, hvor haveanlæg eller omgivelser er helt afgørende for vurderingen, indgår landskabet i hvert afsnit som en fuldt integreret del af hensigtserklæringen. På relevante steder vil der blive indføjet ”Udfordringer”, som er de ønsker, bygherren eller brugerne har til projektet. Det er vores erfaring, at der ofte er ønsker der udfordrer regler eller skal diskuteres med myndigheder. Fordelen ved hensigtserklæringer er, at vi langt mere tidseffektivt kan guide processen i den rigtige retning i stedet for at gennemarbejde et helt projekt på ideplan. En hensigtserklæring er ikke en forhåndsgodkendelse, men alene en afdækning og indkredsen af projektets omfang på et detailniveau og afstikke linjer for en indsats i projektet. På den måde kan bygherrer nemt og hurtigt forholde sig til problematikker, udfordringer og ideer, og tilsvarende nemt tage de første beslutninger ud fra vores rådgivning om sandsynlige ”go’s” og ”no-go’s.”

Se eksempel på hensigtserklæring her.

Formidlingsmapper

I forbindelse med byggeprojekter har vi udviklet er særligt redskab, der bygger videre på den nævnte hensigtserklæring i form af en formidlingsmappe. En formidlingsmappe beskriver i ord, fotos og tegninger de fysiske forhold, der er for byggeriet eller den periode en bygning eller et anlæg blev til i. Mappen samler projektets indre logik, så mappen kan danne grundlag for alle beslutninger under projekteringen og udførelsen. Formidlingsmappen er derfor både et redskab til at opnå enighed mellem bygherrer og arkitekter – og et redskab til skurvognen på byggepladsen. Her kan håndværkerne til hver en tid kan få forklaret, hvad der er hele ideen med et projekt. At pege på en tegning eller et historisk foto kan ofte levendegøre et projekt bedre i skurvognen end en tyk A4-mappe med projekttegninger.

Se eksempler på formidlingsmapper her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Procesredskaber – Arbejdsmetoder” title_text=”procesredskaber-formidlingsmapper-eks-01-900″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/06/procesredskaber-formidlingsmapper-eks-01-900.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Procesredskaber – Arbejdsmetoder” title_text=”procesredskaber-formidlingsmapper-eks-02-900″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/06/procesredskaber-formidlingsmapper-eks-02-900.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Procesredskaber blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.