Læs mere om bogen på forlaget Aristos hjemmeside.
[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/02/Prospekt-af-Ringsted-i-1755-scaled-e1645093205471.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – formidling – bog” title_text=”Prospekt af Ringsted i 1755″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”tegning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/02/Bertelsen-_-Scheving-Aristo-Ringsted-Kirke-set-fra-luften.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – formidling – bog” title_text=”Foto: Thomas Olsen 210320
sankt bendts kirke” show_in_lightbox=”on” admin_label=”luftfoto” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/02/Bertelsen-_-Scheving.-Ringsted-Kirke-skibet-med-blik-mod-koret.png” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – formidling – bog” title_text=”Bertelsen _ Scheving. Ringsted Kirke – skibet med blik mod koret” show_in_lightbox=”on” admin_label=”interiør” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Ringsted Klosterkirke: Ny bog blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Et “mysterium” i Aa Kirke

Vi skal renovere kirkens skifertag, der kom til, da kirken blev hårdhændet gennemrestaureret i 1874. Indtil da havde kirken haft blytag. Aa Kirke stammer helt tilbage til 1100-tallet, men er blevet ændret mange gange siden.

Loftet over kirken er et fladt træloft, men til vores store undren er det dækket af løst lagte ubrændte mursten med sand i fugerne. Murstenene er lette og meget porøse. Tegnestuens kirkeekspert Thomas Bertelsen havde aldrig set noget lignende! Det eneste, vi til at begynde med vidste om stenene, var, at de var lagt i forbindelse med restaureringen i 1874.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Aa Kirke, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_1423-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Aa kirke i sne”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/gammelt-postkort-aa-kirke.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”gammelt postkort”][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”vol2 loftet IMG_1392″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/vol2-loftet-IMG_1392-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”loftet”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26066″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Stenen”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”En sten kom med hjem” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En sten kom med hjem

Hjemme på tegnestuen gik stenen fra hånd til hånd, og der blev følt, vejet, klikket og hamret på den. Lige meget hjalp det, ingen vidste, hvilken slags sten det var. Så sendte vi den til Aarhus Murværkscenter på Teknologisk Institut til analyse. Der konkluderer man, at stenen består af rødler og kaolin. Kaolin, der minder lidt om pibeler, bruges normalt til at fremstille porcelæn. Det er karakteristisk ved at være porøst i ubrændt tilstand, men hårdt som, ja, porcelæn, når det bliver brændt.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”vandforsøg” _builder_version=”4.9.3″ global_colors_info=”{}”]

Forsøg med vand

Udover hamren og banken blev et stykke af stenen lagt i vand.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26099″ admin_label=”Vandforsøg 1″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26100″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”vandforsøg 2″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26101″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”vandforsøg 3″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Men hvorfor” _builder_version=”4.9.3″ global_colors_info=”{}”]

Men hvorfor?

En forklaring på, hvorfor der var lagt et lag af stenene på kirkens loft, var man dog ikke kommet nærmere. Men måske kunne en nu pensioneret medarbejder hjælpe? Han skulle angiveligt kende til alle danske mursten. Og han kunne hjælpe. Det var kaolinen, der var ledetråden. Mon ikke stenene stammede fra den nærliggende Hasle Klinker og Chamottestenfabrik? I den periode, som stenene stammer fra, fik fabrikken besøg af nogle tyske ingeniører, der skulle forbedre fabrikkens produktionsmetoder. Det kunne være forsøgssten fra denne periode?

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26067″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″ admin_label=”Hasle klinker”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26102″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Hasle klinker luftfoto”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26104″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”klinke”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”En teori formes” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En teori formes

Hvorfor placere ubrændte, skrøbelig sten på hele loftet af en kirke? Teorien er, at stenene er placeret på loftet som et brandhæmmende lag. Hvis der gik ild i selve kirkerummet, ville varmen stige op, og de ubrændte sten ville dels afgive fugt, dels virke brandhæmmende i sig selv, i takt med at de blev brændt. Når nu loftet over kirkerummet er af træ, og ikke som over våbenhuset et stenhvælv – ganske vist med groft tilhuggede sten, men dog brandhæmmende. Tilsvarende: hvis taget brændte, ville kaolinstenene forhindre, at ilden kunne trænge ned i selve kirkerummet. Hasle Klinker, som stenene stammer fra, er jo berømte for deres ildfaste sten.

På billedet ses det skumle hvælv over våbenhuset.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Hvælv over våbenhuset” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/hvaelv-over-våbenhuset-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”hvælvet”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kun en teori” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Men det er kun en teori

For nu er en stump af den ubrændte sten blevet brændt til 1000 grader, og det blev den rød af.

Så blev vi så kloge. Og det blev bekræftet, at stenen er hygroskopisk; den kan både opsuge og afgive fugt, men ikke så meget som en almindelig ubrændt lersten, fordi vores sten har et højt kaolinindhold.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Vol6 Halvt brændt sten” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/Vol6-Halvt-braendt-sten.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”mursten brændt”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Fladt loft i kirken, tegning 1871″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/Fladt-loft-i-kirken-tegning-1871.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tegning”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kun en teori” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Teorien var jo, at stenene blev lagt, da kirken fik fladt loft, da kirkens usædvanlige langsgående mur op gennem kirkerummet blev fjernet i 1874. Men nu har vi fundet en tegning af kirkerummet fra 1871, og her er loftet fladt. Så måske er de ubrændte sten ældre end 1874. Eller måske er tegningen dateret forkert?

Vi graver videre.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Aa Kirke: Renovering af tag blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Den. 8. september 1921, på den store salmedigters fødselsdag, nedlagdes den første sten til Grundtvigskirken, men først i 1940, efter 19 års byggeri, kunne den kolossale kirkebygning på Bispebjerg indvies. Under anvendelse af fem millioner gule teglsten havde arkitekten P.V. Jensen Klint (1853-1930) skabt en kirke, som var rundet af både stor originalitet og lange håndværkstraditioner: Her mødes middelalderens teglstensgotik med både historisme og modernisme.

I de seneste år har vi været kirkens arkitekt, og vi bidrager til, at både bygning og inventar bevares for eftertiden.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Krypten” _builder_version=”4.11.1″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Krypter forbindes almindeligvis med middelalderens store katedraler. Og så er der undtagelserne som Grundtvigskirken. Under den store kirkes kor indrettede arkitekt P.V. Jensen Klint (1853-1930) en krypt, der ligesom resten af kirken er muret af gule håndstrøgne teglsten.

Med Grundtvigskirkens arkitektoniske afsæt i middelalderens nordtyske teglstensgotik føjer krypten sig naturligt til bygningen, og spiller i dag en vigtig rolle som menighedens forsamlingslokaler. 

Krypten anvendes som supplement til kirkerummet, og det er i høj grad her, at konfirmandforberedelse, menighedskaffe, møder, foredrag, fællesspisninger, strikkeklub, børneteater, mv. finder sted. Men den bruges også til de funktioner, som knytter sig til den daglige drift, fx rummer krypten kirkens eneste køkken, som bruges dagligt at personalet. I den dagligdagen kæmper man altså med en række udfordringer i dette multi-funktionelle rum, blandt andet en akustik som er svær at styre, når flere ting, som fx en frokostpause og baby-salmesang skal foregå samtidig.

Menighedsrådet ønsker derfor at foretage en række ændringer i krypten, så den i fremtiden kommer til at fungere bedre i denne funktion.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Grundtvigs_Kirke_kbh.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Grundtvigs Kirke – vedligeholdelse” title_text=”Grundtvigs_Kirke_kbh” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26028″ admin_label=”Galleri – krypt tegning” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Skærmende væg og køkken forslag” _builder_version=”4.11.1″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

En væg til at skærme for lyden

Menighedsrådet har ønsket sig en væg i krypten, der kan skærme for lyden fra køkkenet, når der foregår arrangementer og møder i krypten. Vi har foreslået, hvordan sådan en væg kan se ud.

Vi har også tegnet et forslag til, hvordan køkkenet kan komme til at se ud.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26027″ admin_label=”Galleri – køkken tegning” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_2988-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Grundtvigs Kirke – vedligeholde” title_text=”IMG_2988″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”Billede af mursten” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” width=”62%” max_width=”62%” min_height=”652px” height=”651px” max_height=”652px” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”tekst – mursten” _builder_version=”4.11.1″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Mursten

Efter tekniske analyser af de eksisterende sten fulgte eksperimenter med lertyper og brændinger. I samarbejde med Petersen Tegl endte vi med at vælge en tysk ler, hvis farvepalet efter brænding foruden gyldne også indeholder både grønlige og rødlige nuancer lige som den originale sten. Herefter blev afdækningsstenen håndlavet i træforme, og efter en let tilsmudsning med oxidsort i okker, så de passer til den patinerede kirke. kunne de mures op.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/IMG_3002-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Grundtvigs Kirke – vedligeholde” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Infostander” _builder_version=”4.11.1″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Infostander

Når en markant kirke som Grundtvigs Kirke skal have en ny infostander, smutter man ikke bare i byggemarkedet og køber en.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”27149″ admin_label=”Galleri – infostander tegning” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”27144″ admin_label=”Galleri – infostander færdig” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Grundtvigs Kirke – vedligeholdelse blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Vores COO Maria Wedel Søe tog i 2021 en Master i Nordisk arkitekturarv med et speciale om begrebet “restaureringsholdning – proces og metode”. 

“For alle, der arbejder med at bevare landets kulturarv, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan et bevaringsarbejde skal udføres, og til dette arbejde er udførelsen af en restaureringsholdning et vigtigt værktøj. Men ingen har endnu formået at finde frem til metoden og processen for, hvordan den skrives, og det satte jeg mig derfor som mål, for at vi på tegnestuen kan have et vigtigt redskab til at arbejde sikkert med bevaring af vores kulturarv i Danmark i fremtiden.

Vi møder desuden ofte i de statslige udbud et krav om at beskrive en “restaureringsholdning”, uden at der er en fælles forståelse for, hvad det betyder. I mine år i Slots- og Kulturstyrelsen arbejdede jeg bl.a med værdisætninger af fredede bygninger, der altid er grundlaget for en kommende restaureringsholdning. Det er jo en kæmpe fornøjelse i en masteruddannelse at kunne bruge min erfaring fra tidligere job og mit nuværende arbejde på en tegnestue, der er specialiseret i kulturarv”, fortæller Maria Wedel Søe. 

I artiklen her kan du læse nogle af de væsentlige elementer, der er omfattet af en restaureringsholdning.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – COO Maria Wedel Søe – Hvad er en restaureringsholdning? – Arbejdsmetoder” title_text=”Maria Wedel Søe, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/MWS04.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Maria”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1824)” title_text=”1824 Vestgalv før Chr. Hansen udsnit” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1824-Vestgalv-foer-Chr.-Hansen-udsnit.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1924″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen før Chr. Hansen, udsnit (1824)

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Hvad er en restaureringsholdning?

En restaureringsholdning er den overordnede tilgang, som en restaureringsarkitekt fastlægger for et enkelt projekt. Denne holdning kan spænde vidt i feltet mellem at tilbageføre til det oprindelige og genoprette, så alt ser næsten nyt ud, eller det kan være at lade bygningen stå med patina og forfald. Der er ikke tale om en generel holdning, som en arkitekt har til hele restaureringsfaget. En restaureringsholdning til et konkret projekt vil uundgåeligt være påvirket i mere eller mindre grad af personlige holdninger.

Processen

Der har længe været en forståelse af, at en restaureringsholdning skulle skrives og afklares i de tidlige faser, som illustreret i figuren herunder.

I Marias dybdegående arbejde med masterafhandlingen er det dog blevet klart, at man skal se en restaureringsholdning som en meget længere udstrakt og dynamisk proces, der skal kunne ændre sig undervejs. I forbindelse med arbejdet med ældre bygninger vil der ofte dukke elementer op, som der løbende skal tages stilling til. Derfor er det også vigtigt, at en restaureringsholdning ikke “bare” er noget, der skrives ind i et udbud – men ses om en del af den samlede proces, der først er færdig, når restaureringen er gennemført.

“Vi må erkende, at vi løbende bliver klogere, når vi arbejder med de historiske bygninger.” siger Maria. Det betyder, at vores restaureringsholdning vil blive revideret løbende også under projektering og udførelse, sådan som processen er illustreret i figuren nedenfor.

Der er blevet gjort meget fra statslig side for at komme tættere på at bruge restaureringsholdning proaktivt. Men en kommende udfordring vil være at få myndighedernes anerkendelse af, at en restaureringsholdning er en proces, og at beslutninger kan ændre sig i takt med, at der opnås ny viden om bygningen i forbindelse med selve projekteringen og efterfølgende i arbejdet med bygningen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Holdningen præger udtrykket

Den moderne restaurering som akademisk disciplin tog først sin begyndelse i 1800-tallet. Det har altid været naturligt at vedligeholde og udskifte forfaldne bygningsdele, men et egentligt fag, hvor man anlagde en holdning, analyserede fortiden, foretog sammenligninger og klassificerede stilarter, var ny praksis. Den tidlige restaureringspraksis var båret af enkeltpersoners arkitektoniske idealer, mens man fra 1800-tallet begyndte at have et samlet samfundssyn på historiedyrkelse, hvor der også kom et statsligt fokus med de første lovgivninger om bevaring af kulturarv.

De første lovgivninger fokuserede på kirker, fortidsminder og ruiner, og derfor ser man også mange restaureringer af disse monumenter i anden del af 1800-tallet. Her blev restaureringen brugt som hjælp til at understøtte det, der gjorde Danmark dansk. 

Sorø Klosterkirke er et eksempel på dette, hvor man ved restaureringen i anden halvdel af 1800-tallet skabte en ny indgangsportal og delvist tilbageførte kirken til et mere romansk udseende.  Bertelsen & Scheving arkitekter har netop genåbnet den oprindelige indgang fra klosterets opførelse i slutningen af 1100-tallet og har dermed fjernet den senere tilføjelse fra 1800-tallet. En beslutning, der har vakt mange følelser i lokalsamfundet, fordi den “gamle” centralt placerede indgang fra 1870’erne nu er nedtaget. Der kan være for og imod, men en ting er sikkert: der ligger en klar restaureringsholdning og mange historiske overvejelse bag at tage denne beslutning, og det er en interessant diskussion. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sorø Klosterkirke (1933) – opmåling” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1933-Charles-Chr-vestgalv.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavl 1933″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Opmåling af kirkens vestgavl. 1933.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1740)” title_text=”IMG_9670″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_9670-scaled.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1740″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen da den var klemt inde mellem det påbyggede våbenhus og Lauritz de Thuras hovedbygning. 1740.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Stort spænd i restaureringsholdninger

 Begrebet restaurering er gennem tiden ivrigt diskuteret, og i dag er der stadig to modsatrettede hovedsynspunkter fra 1800-tallet at finde i nutidige diskussioner om restaurering. 

Arkitekturteoretikeren Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc (1814-1879) understregede vigtigheden af, at man som arkitekt stod på en fast grund af faglig viden. Han havde den holdning, at bygninger skulle bringes tilbage til det originale, dvs. den oprindelige bygherres og arkitekts visioner. Dette betød, at han var fortaler for at fjerne senere tilføjelser og endda gøre et monument mere perfekt i sin stil, end det måske havde stået oprindeligt. Dog var han også pragmatisk og gik ind for at nyere mere moderne teknikker blev brugt, hvis de havde vist sig at være bedre end det, der havde været til rådighed, da bygningen blev opført. For Viollet-le-Duc var højdepunktet for en bygning opførelsestidspunkt og målet derfor altid at tilstræbe at monumentet tog sig ud således. Mange af de store herregårde i det danske landskab blev i 1800-tallet restaureret efter dette princip, og i nyere tid har man også i mange af landets købstæder fjernet senere klassicistiske facader for at genskabe de oprindelige bindingsværksfacader.  

Arkitekten John Ruskin (1819-1900) var derimod romantiker og fortaler for, at bygninger skulle vedligeholdes nænsomt hele tiden, så egentlig restaurering helt kunne undgås. Han havde den holdning, at bygninger, som ikke kunne modstå tidens tand, skulle have lov til at forgå i et pittoresk forfald. For ham var det vigtigste, at man kunne aflæse en bygnings alder ved materialernes patina og forfald, og han anså, at værdien for en bygning ligger i den tid, som er gået. De tydeligste eksempler på dette er vores ruiner, der ikke bliver genopført, som de engang så ud, men får lov at fortælle deres historie gennem deres forfald. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Præcision i vores sprogbrug

Gennem Maria Wedel Søes arbejde med en masterafhandling om restaureringsholdninger er det kommet frem, at det er utrolig vigtigt, at man, når man arbejder med kulturarv, er bevidst om at nuancere sprogbruget, så det ikke alene er begrebet restaurering, som anvendes om alt det arbejde, der udføres i vores historiske bygninger. For der er ikke altid tale om en restaurering. Som arkitekten Johannes Exner har formuleret det: ”Ordet bliver ofte opfattet som noget enestående specielt, men uden at man gør sig klart, hvad det indeholder.” Restaurering dækker i princippet over det arbejde, der udføres, når vi frembringer tidligere lag og dermed genfinder eller forstærker en historie i en bygning. Når vi maler et vindue eller skifter et tag, så er det ikke restaurering men forebyggelse for at bevare bygningen, som den er. Ved at blive mere præcise og bevidste om vores indgreb og det arbejde, der kræves i de historiske bygninger, kan vi altså blive skarpere på vores restaureringsholdninger til de enkelte bygninger, og dermed bevare kulturarven levende for eftertiden.  

Hos Bertelsen & Scheving arkitekter arbejder vi altid med udgangspunkt i den konkrete bygning og dens historie. Vi tager erfaringer med fra tidligere projekter, men tilgår en ny opgave med en ny restaureringsholdning hver gang. Vi arbejder med hele spektret, der for hver bygning vil blive præciseret gennem et omfattende research-, registrerings- og dokumentationsarbejde, der så kan danne grundlag for en restaureringsholdning. Når vi er grundige i vores dokumentation og bygger vores løsninger på historien, tror vi også på, at vi leverer et arbejde, som vil blive forstået og respekteret af eftertiden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sorø Klosterkirke – 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_0967.jpeg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavl nu”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen med midterindgang fra 1870’erne lukket og den oprindelig indgang i nordre sideskib genetableret. 2021. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke, 1977″ title_text=”SKM_C45820112413000″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/bryllup.17.09.1977.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Bryllupsbillede”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Brudepar foran midterindgangen fra 1870’erne. 1977.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

En restaureringsholdning er afhængig af en åben proces 

En restaureringsholdning må være et værktøj, som kan udvides i takt med, at vi lærer bygningerne at kende. 

Det er en vigtig forudsætning for en vellykket og effektiv restaurering, at processen bæres oppe af konstant dokumentation, der sikrer, at man ikke mister kontrollen over projektet, selvom beslutninger måske afventer. Jo mere historisk dokumentation, der er, jo mindre vil de personlige holdninger præge resultatet – og det er der, vi opnår restaureringer af høj værdi, der bevarer bygningerne og historierne for, hvad de er. Dokumentationen er vigtig, fordi den binder restaureringsholdningen op på fakta. En grundig dokumentation og værdisætning sørger ligeledes for, at det er den konkrete bygnings værdier, der bliver medbestemmende for, hvad der vægtes, og hvor fokus i bevaringsarbejdet skal lægges. Arkitekternes æstetiske holdning kan og skal ikke undgås, men det er vigtigt, at det ikke er æstetikken og valget af løsningernes synlighed, der sætter kursen, men at det understøtter en formidling af historien og værdierne. Dokumentationen sikrer også, at efterfølgende  generationer kan forstå de bevæggrunde, der formede restaureringen. Dermed er der en større chance for, at man i fremtiden vil bevare senere tilføjelser og ændringer, som dermed bliver en del af historien, frem for at være noget tilfældigt, der bare kan skiftes ud igen. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Hvad er en restaureringsholdning? blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Her kan du se oversigten over de bygninger og kirker, der hører under inspektorat IV. Inspektorat IV dækker over Fyn.

Bygninger

Kirker

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Fredensborg – Inspektorat IV – Restaurering” title_text=”fredensborg-inspektorat-4″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/fredensborg-inspektorat-4.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bygninger og kirker i inspektorat IV blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Nye funktioner

Kulturarven. Jens Bertelsen blev interviewet angående de lukningstruede kirker og deres funktion. Artiklen blev bragt i Politiken søndag den 29. juli 2012.

“Jens Bertelsen er arkitekt og kongelig bygningsinspektør. Han er med til at holde øje med kirkerne, og han har set nærmere på, hvor mange mennesker der egentlig strømmer til de dødsmærkede kirker. »I virkeligheden bruges mange af kirkerne som en form for forsamlingshuse«, sagde bygningsinspektøren, da vi sad i hans mødelokale og bladrede i et katalog over de truede kirker. Det er også hans opgave at vurdere, om de dødsmærkede kirker egner sig til andet end at være kirker. »Den her kirke ude i Utterslev kunne man for eksempel fint lægge sammen med børneinstitutionen, der ligger ved siden af, for den er så anonym i sin form«, sagde Jens Bertelsen. (…) Kenn André forklarede formålet med at pakke kirkerne ind. Det var som at spænde et hvidt lærred op og skabe den perfekte baggrund for at diskutere kirke og tro og den slags. »Hvordan lyder det i dine ører«, spurgte jeg Bertelsen. »Det er en rigtig sjov idé … Hvis man ryddede banen og pakkede det hele ind og sagde: Lad os begynde forfra og tegne det, der er nødvendigt, så er jeg spændt på, hvad der ville komme ud af det. Hvad er det, der er vigtigt for folk i dag?«. »Man vil være tvunget til at nytænke det hele«, sagde jeg. »Ja. Det ville provokere mig, hvis der pludselig stod en indpakket kirke. Jeg ville tænke: Hvordan var det egentlig, den så ud? Hvad var det, der var vigtigt for mig? Det ville være inspirerende … En gang imellem bliver man nødt til at lave det omvendte billede, som får folk til at tænke sig om«, sagde Bertelsen.”

Læs artiklen her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Vi pakker kirker ind – Kulturarv” title_text=”Artikel Politiken-vi-pakker-de-kirker-ind-pol-foto-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/127029-vi-pakker-de-kirker-ind-pol-foto-011.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Vi pakker kirker ind – Kulturarv” title_text=”Pol01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2012/08/Pol01.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Artikel Politiken: Vi pakker kirker ind blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Svævende kors i Veng Kirke

I samarbejde med billedkunstner Erik A. Frandsen udførte Jens Bertelsen i 2004 forslag til kunstnerisk bearbejdning af den romanske kirkes indre. Den vanskelige opgave bestod først og fremmest i at tilføre et nyt element til et i forvejen detaljeret kirkerum. 

Læs mere om projektet i Veng Klosterkirke her.

På afstand ligner flertallet af Danmarks mere end 1700 bevarede middelalderkirker hinanden. Men kommer man tættere på, er det tydeligt, at alle er vidt forskellige. Nogle adskiller sig dog mere fra mængden end andre: Blandt de mest iøjnefaldende er den lille østjyske Veng Kirke, der ligger i et bakket landskab nær Gammel Rye.

Efter alt at dømme er kirken rejst allerede i 1000-tallets slutning, og må tælles blandt de første danske stenkirker, der blev bygget udenfor en større by. Kortvarigt har den dannet ramme om først et benediktinerkloster, siden et cistercienserkloster, men det er arkitekturen, der har gjort Veng Kirke til en af landets mest bemærkelsesværdige stenbygninger fra middelalderen.

Veng Klosterkirke – Ry
Art: Kunstnerisk bearbejdning af alterområde
Bygherre: Statens Kunstfond
Projektstade: Udført 2002-2004

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Veng Kirke – Kunstprojekt” title_text=”Veng Kirke – Kunstprojekt” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/05/Veng-fra-øst.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Allerede ved opførelsen fik bygningen både vesttårn og korsarme, der hører til sjældenheden blandt landets romanske kirker. Som byggemateriale faldt valget på frådsten, en porøs gullig kalkaflejring, der kan graves op af jorden i kildeholdige egne. Med sin grove struktur egner kildekalk sig dårligt til kultiverede arkitekturdetaljer, men netop på dette punkt står kirken i Veng som noget særligt: Mens facaderne krones af kunstfærdige gesimser, er triumfbuen mellem kor og skib indrammet af søjler, der taktfast også følger korets vægge.

Forud for projektet kom kirkerummets mange fornemme detaljer dog ikke til deres fulde ret. Uden kalkmalerier og et karakteristisk, bemalet inventar, fremstod bygningens hvidkalkede indre ferskt, og manglede i høj grad et element at spille sammen med – og op til. På foranledning af Statens Kunstfond udarbejdede billedkunstner Erik A. Frandsen og Jens Bertelsen skitser til en udsmykning, der med respekt for det bestående, tilførte rummet nye kvaliteter.

I det første ideforslag blev der under kirkens hvælv ophængt et mægtigt transparent kors, der strækker sig i bygningens fulde længde og ud i korsarmene. Frit i det århundrede gamle kirkerum, svæver korset over menigheden, som et enkelt kristent symbol. Med korset sammenbindes de enkelte bygningsafsnit, foruden fortid og nutid. Med blikket rettet på korset, flyver også tankerne frit.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Veng Kirke – Kunstprojekt” title_text=”Veng Kirke – Kunstprojekt” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/05/Veng-kirke-gl-tegning.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Korset skulle udføres som en kantet metalkonstruktion, hvori der var integreret lyskilder: Lyset udgår symbolsk fra korset.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Veng Kirke – Kunstprojekt” title_text=”Veng Kirke – Kunstprojekt” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/05/JBSKIT3.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Veng Kirke – Kunstprojekt” title_text=”Veng Kirke – Kunstprojekt” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/05/JBVENG1.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Veng Kirke: Skitseprojekt fra 2004 blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Nye funktioner

Kulturarven. Biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, har indstillet 16, eventuelt 17, kirker til at blive taget ud af brug, og derudover er to kirker på en “måske”-liste. Kirkerne tilhører seks provstier og fremgår af rapporten. Biskoppen har anmodet om bygningsinspektoratets bedømmelse af de nævnte kirker og ønsker en vurdering af:

• de enkelte kirkebygningers arkitektoniske/æstetiske værdier
• de arkitektoniske værdier af kirkernes inventardele
• eventuel anvendelse til helt andre formål og i den sammenhæng, om kirkens inventar kan udtages af kirkebygningen, og endelig, om der i kirkerummet eventuelt kan indskydes ekstra dæk eller opsættes andre former for underopdelinger for at imødekomme nye funktionelle krav. Mulige fremtidige funktioner ønskes oplyst.

Anmodningen er besvaret efter besøg i alle kirkerne og sammenfattet i rapporten 19 københavnske kirker. Rapporten forsøger desuden at supplere den udtalelse, Nationalmuseet har udarbejdet 8. maj 2012 om samme emne: “Vedr. Vurdering af de antikvariske værdier i en række københavnske kirker. Dok.nr. 46150/12.”

Læs hele rapporten her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Lukningstruede kirker – Rapport – Kulturarv” title_text=”NetKirkelukningerJ1_720039a” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/06/NetKirkelukningerJ1_720039a1.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Rapport: Lukningstruede kirker blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.