Artikel i Arkitekten, februar 2017.

Interview med vores nye medarbejder Maria Wedel Søe om hendes store arbejde hos Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med 9000 fredningsbeskrivelser.

Læs artiklen: Lyt til huset

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/04/arkitekten-februar-lyt-til-huset-forside.jpg” title_text=”arkitekten-februar-lyt-til-huset-forside” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Lyt til huset blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Jens Bertelsen har skrevet en artikel til bladet Kirken i Dag (2019-2) om kirker i nutiden. Han argumenterer for en tilbagevenden til tanken bag Basilikaen – nemlig en kirke, der har et “mellemrum” – dvs. en plads, der hverken er i kirken eller udenfor. En kirke med “bløde kanter”. Artiklen kan hentes som pdf.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/11/IMG_0596.jpeg” title_text=”IMG_0596″ align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/11/IMG_05952-kopi.jpeg” title_text=”IMG_0595%912%93-kopi” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

San Clemente al Laterano, Rom. Kirken har en lang historie, men atrium og forgård er bygget i den nuværende form i 1700-tallet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/11/Skærmbillede-2018-12-19-kl.-19.06.272.png” title_text=”Skærmbillede 2018-12-19 kl. 19.06.27%912%93″ align=”center” admin_label=”Billede” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Den første Peterskirke i Rom blev bygget fra 300-tallet og den nye Peterskirke bygget fra 1506. På fresken ses indgangsbygningerne til den første kirke og bag den er den nye kirke ved at rejse sig, så langt de var kommet da Sixtus V var pave 1585-90.

[/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Læs artiklen her: Mellemrum & mellemtid

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/11/Old-St.-Peter-Basilica2.png” title_text=”Old-St.-Peter-Basilica%912%93″ align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Den første Peterskirke i Rom fra 300-tallet. Forgården repræsenterede paradisets have og havde en brønd i midten.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kirkearkitektur blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Sikring af bygninger mod udefrakommende angreb er en gammelkendt nødvendighed, som de senere år desværre er blevet stadig mere aktuel for virksomheder, institutioner og offentlige anlæg. Det oplever den københavnske tegnestue, Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS, som derfor nu har oprettet et dedikeret sikkerhedsteam med ansvar for terrorsikret arkitektur.

Det er ingen hemmelighed at Danmark sammen med store dele af den vestlige verden i disse år oplever et stigende fokus på sikkerhed, som følge af den øgede terrortrussel. Det mærker man også på tegnestuen, Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS. Det fortæller Hans Scheving, stiftende partner og leder af tegnestuens sikkerhedsteam: “I dag forventer kunden, at sikkerhedselementet er en del af det færdige projekt og vi arkitekter skal derfor kunne skabe balancen mellem effektiv terrorsikring og vores danske traditioner for åbenhed og demokrati i arkitekturen”.

Derfor har Bertelsen & Scheving nu oprettet et dedikeret sikkerhedsteam, der har ansvaret for terrorsikring ved både nybyggeri og restaurering af eksisterende bygninger.

Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS har, blandt andet i perioden som kongelige bygningsinspektører, stor erfaring med at gennemføre nænsomme og respektfulde restaureringer af højtprofilerede, offentlige bygninger. Og den evne kommer dem nu til gode. Det forklarer Hans Scheving: “Der er stor forskel på at terrorsikre nybyggeri og eksisterende byggeri ved restaurering. Ved nybyggeri anno 2017 er sikkerhedsløsninger oftest en naturlig og forventet del af det færdige projekt, men terrorsikring i forbindelse med restaurering kræver et særligt håndværk, som vi de senere år har forfinet og nu mestrer som få andre i landet”.

Det store spørgsmål, når man foretager terrorsikring i forbindelse med restaurering af en bygning, er, hvordan bygningen kan forblive åben og imødekommende samtidig med at et højt sikkerhedsniveau etableres. Den konkrete bygning skal have tilført elementer som modstår eller dæmmer op for diverse angreb, men samtidig skal bygningen forblive tro mod den oprindelige arkitekts visioner og bygningens kulturarv. For Hans Scheving er der ingen tvivl om at løsningen findes ved at indtænke sikkerhed tidligt i projektet: “Vi har en integreret tilgang, hvor vi fra første færd indtænker enkle og effektive foranstaltninger i bygninger og helhedsplaner, således at terrorsikringen forbliver usynlig for de uindviede. Vores fornemste opgave er altid at skabe de fysiske rammer for tryghed og sikkerhed, uden at disse rammer indskrænker eller hæmmer det levede liv”.

Bertelsen & Scheving ApS på Folkemødet

Hans Scheving fra Bertelsen & Scheving Arkitekter deltog, i 2017 på Folkemødet på Bornholm, i en debat med politikere og fagfolk om terrorsikring og hvordan Danmark bedst beskytter sig mod den type angreb, vi har oplevet i vores nabolande.

Læs mere her om terrorsikring i arkitekturen her

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Pressemeddelelse: Tegnestuen oplever kraftigt stigende efterspørgsel på terrorsikret arkitektur blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kommentar fra Jens Bertelsen, “Ordet er dit”, Estate Magasin nr. 6, 2016

Renovering skal skabe værdi

Undersøgelser peger på, at op mod 80 procent af fremtidens byggeopgaver handler om bevaring og genbrug i et eller andet omfang. Når der er voldsom vækst i økonomien, er der fokus på at bygge nyt. Når der er tilbagegang eller stagnation, bevarer og genbruger vi. Selv om vi passer på og vedligeholder den eksisterende bygningsmasse, så kommer vi hurtigt bagud: en række af byggebranchens aktører vurderer, at samfundet har et efterslæb i omegnen af 100 milliarder kr. i renovering alene. Samtidig sætter politikerne herhjemme og i EU nye mål og standarder for bæredygtighed, energiforbrug og CO2-udledning. Genbrug af ældre bygninger overhaler ofte selv det mest bæredygtige nybyggeri indenom. Hvis bare det eksisterende er bygget så fornuftigt, at det kan skilles ad, så kan materialerne som regel også genbruges. Det mest bæredygtige er i den optik de fredede ejendomme, for de må sjældent bygges om igen og igen, som vi kender det fra mange nyere byggerier. De fredede bygninger bevarer deres form gennem århundreder, mens 5-10 års cyklus for ombygninger er normalt for moderne bygninger – forretninger, kontorer, virksomheder o.lign. Der er mange facetter ved en ejendom, som bidrager til den samlede værdi og måske endda kan skabe en værdiforøgelse for eksempel historiske detaljer, en ny og anderledes brugsværdi eller en kulturel værdi. Det glemmer vi, når vi får lyst til noget nyt og derfor bygger om og om igen.

Det betaler sig altid på den lange bane

Det er som regel billigere at renovere end at rive ned og bygge nyt. De fleste bygninger er brugbare i hundredvis af år, når de holdes ved lige med mindre indgreb i ny og næ. Det er altid rentabelt at vedligeholde en bygning løbende. Når en ejer har ladet stå til i for mange år, bliver prisen for at genoprette og reparere i gennemsnit 30 procent højere end udgiften havde været til en løbende renovering, viser undersøgelser. Renovering holder gang i byggebranchen og bidrager dermed til samfundsøkonomien og beskæftigelsen. Forskning peger på, at der er mere arbejdskraft og færre maskiner forbundet med renovering i forhold til nybyggeri. Dertil kommer besparelser på materialer. Der er tale om samfundsmæssig fornuft og bæredygtighed.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Renovering skal skabe værdi – Presse” title_text=”TP” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/TP.png” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Grønne tal i mere end en forstand

Genbrug af byggematerialer er en væsentlig årsag til, at renovering altid kan betale sig. Det giver samtidig virksomheder et grønt stempel. Bygningens samlede klimabelastning sænkes, og det påvirker CO2-regnskabet positivt. I Danmark er vores hovedfokus varmeenergien, men der er rigtig mange andre parametre, der tæller i CO2-regnskabet, viser den tyske DGNB-certificering. Efter det system tæller selv små energiforbedringer med, og hele logistikken i produktion og transport af byggematerialer har stor indflydelse på CO2-regnskabet for et byggeri. Det glemmer vi, når vi fokuserer på, at alt skal isoleres til at kunne overholde de seneste energikrav. Tager man de æstetiske kulturbriller på, er der stor immateriel værdi forbundet med at bevare vores bygningsarv. Selv ydmyge bygninger som fabrikker er med til at præge bybilledet med mangfoldighed og diversitet. Netop mangfoldighed og diversitet kan anslå en stemning for dér, hvor vi gerne vil bo, hvilket betyder, at der kan være store økonomiske værdier forbundet med at bevare kulturarven. Vi oplever ofte, at bygherrer har svært ved at beslutte, hvad der skal bevares, for kan det nu også betale sig? Når der er tale om bevaringsværdige og fredede bygninger, blander myndighederne sig i de ændringer, man som husejer påtænker at foretage. Det forvirrer de fleste, så de tror, at man ikke må slå et søm i væggen uden at sende en ansøgning først. Sådan er det selvfølgelig ikke.

Det anerkendende princip

Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS har udarbejdet en relativt simpel metode for at få en hurtig og effektiv vurdering af, hvor værdierne og interesserne findes i en fredet eller bevaringsværdig bygning eller anlæg. Metoden hedder det anerkendende princip. Når kulturarven skal renoveres, så gælder det om at læse det historiske korrekt. Første skridt i processen går gennem arkiver og opslagsværker for at lede efter den oprindelige idé! Ofte er meget blevet ændret og bygget om, og det skal man have helt styr på, så man ved, hvad der hører til den oprindelige idé, og hvad der er tilføjet senere – og som derfor sikkert kan fjernes igen. Endelig faciliterer vi i Bertelsen & Scheving en konstruktiv dialog med bygherrer, andre rådgivere, myndigheder og borgere og analyserer de interesser, der er forbundet med bygningen. Det er en balancekunst at komme frem til en helhedsløsning, der imødekommer alle aktørers ønsker eller krav. Kulturarven skal bruges af mennesker og levendegøres gennem dagligdagens aktiviteter. Vi skal ikke bo i museer, bare fordi vi er bange for at lægge arm med historien. Fremgangsmåden i det anerkendende princip giver de bedste forudsætninger for at træffe en fornuftig beslutning om, hvordan vi skal gribe et renoveringsprojekt an, inden investeringen tages. Og frem for alt giver metoden tryghed og afklaring hos bygningsejerne i forhold til de myndigheder, der skal høres. Dét, der bør drive os som rådgivere, er at kunne synliggøre over for bygherre og myndigheder, hvordan man holder fast i bygningers sjæl, historiske kendetegn og æstetiske kvaliteter, samtidig med de danner rammen om et levende liv.

Læs resten af Estate Magasin #6

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Renovering skal skabe værdi blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Restaureringen af 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg er færdig efter to års arbejde. Den fredede bygning er nænsomt renoveret og energioptimeret af Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS og fremstår nu som et funktionalistisk hovedværk. For kollegiets ledelse har det været essentielt, at restaureringen er foregået i overensstemmelse med bygningens historie og arkitektoniske symbolik fra efterkrigstiden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” column_structure=”3_5,2_5″][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”3_5″][et_pb_image _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – 4. Maj Kollegiet – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/4maj-kollegiet-foto-01.jpg” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ width=”97%” max_height=”970px”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”2_5″][et_pb_image _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” alt=”4. maj kollegiet – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/4maj-kollegiet-foto-21.jpg” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

“Rejst af det danske folk”

Sådan står skrevet på våbenskjoldet ved hovedindgangen til 4. Maj Kollegiet. Kollegiet er bygget som et monument for Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt i 1945, og det fortæller en historie om sin samtid. Det er et arkitektonisk vidnesbyrd om håb, fred og solidaritet i efterkrigstidens Danmark. Arkitekt Hans Hansen blev sat i spidsen for byggeriet, der skulle afspejle de værdier, der skabte vores samfund – værdier som demokrati og frihed. Tanken bag byggeriet var, at kollegiet skulle huse studerende med en bred repræsentation af forskellige uddannelser. Det er en vigtig pointe, at alle uddannelsestyper blev repræsenteret, da kollegiet skulle være et samlingspunkt for unge fra forskellige samfundslag, der gennem et fælles kollegieliv kunne skabe samhørighed og forståelse for demokratiske værdier. Hans Hansen er en af funktionalismens helt store skikkelser, og han har med sin karakteristiske stil sat et tydeligt aftryk på 4. Maj Kollegiet. Det mest iøjnefaldende træk er de mange sprudlende farver, der er brugt overalt på kollegiets vægge og interiør. Farverne er en af de væsentligste referencer til Danmarks befrielse herunder ønsket om at skabe håb, glæde og positive strømninger i samfundet og blandt især de mange unge, der var traumatiserede efter krigen. Dristig brug af farver og en legende tilgang til arkitektfaget er et kendetegn ved Hansens arbejde. 4. Maj Kollegiet er desværre det eneste store, tilbageværende værk af Hans Hansen, efter at både KB Hallen og Frihedsmuseet er brændt. De fleste mindre bygninger fremstår i en anden farve i dag end den oprindelige, og det har gjort arbejdet med 4. Maj Kollegiet ekstra spændende, siger projektleder fra Bertelsen & Scheving, Sascha Leth Rasmussen: “Det har været fantastisk at arbejde med 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg, og jeg er glad for, at vi fik denne enestående mulighed for at bevare og fremkalde et originalt værk fra Hans Hansens side i både farvesætning, arkitektur og funktionalitet. Jeg håber, at mange i fremtiden kigger forbi kollegiet og oplever Hansens farverige, funktionalistiske mesterværk“.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – 4. Maj Kollegiet – Restaurering – Farvesætning” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/4maj-kollegiet-foto-03.jpg” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – 4. Maj Kollegiet – Restaurering – Farvesætning” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/4maj-kollegiet-foto-10.jpg” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Mere liv og mindre museum

Med restaureringen åbner kollegiet for offentligheden; festsalen og dagligstuen kan for fremtiden bruges til konferencer, møder og foredrag. Dermed får endnu flere mulighed for at opleve Hans Hansens muntre farver og blive mindet om Danmarks frihedskamp – som netop var intentionen med huset.

Farverig funktionalisme

Beboerne er også glade for istandsættelsen – faktisk så glade at hele 15 beboere har bedt om at få de oprindelige, meget klare farver på væggene på deres værelse. Funktionalismen bliver ofte beskrevet som det enkle og nødvendige; de rene materialer og sort-hvide farver med forbillede i den internationale funktionalisme. Men det er en skrøne, som nu bliver aflivet. Med åbningen af 4. Maj Kollegiet kan man ved selvsyn opleve farverne i dansk funktionalisme. Hans Hansens bygning fremstår som dengang i halvtredserne; som et eksempel på nordisk funktionalisme med sprudlende farver, der giver et spektakulært særpræg til bygningens elementer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – 4. Maj Kollegiet – Restaurering – Farvesætning” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/4maj-kollegiet-foto-13.jpg” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – 4. Maj Kollegiet – Restaurering – Farvesætning” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/4maj-kollegiet-foto-18.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Deltag i åbningen:

Pressen er velkommen til den officielle åbning d. 2. september: 4. Maj Kollegiet Bredegade 13B 2000 Frederiksberg Der vil være taler, rundvisning mv. En invitation med detaljer om arrangementet er vedhæftet. Yderligere kontakt:

Projektleder, Bertelsen & Scheving Arkitekter Sascha Leth Rasmussen sascha@bsarkitekter.dk 2034 0672

4. Maj Kollegiets efor John E. Andersen hjw106@hum.ku.dk 2875 3908

Fakta om 4. Maj Kollegiet

Opført: 1951

Stiftet af: Frihedsfonden

Tegnet af: Arkitekt Hans Hansen

Antal værelser: 73

Optagelse: Alle studerende kan i udgangspunktet søge om optagelse, men efterkommere af frihedskæmpere er fortrinsberettigede.

Antal kollegier: 4. Maj Kollegiet er ét ud af ni 4. Maj Kollegier i Danmark

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Pressemeddelelse: Nyrenoveret 4. Maj Kollegie genåber blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Uddrag fra “Det anerkendende princip”:

“Enhver restaurering er ikke alene en balance mellem restaureringsarkitekten og det, der skal restaureres, det er også en balance mellem det håndværksmæssige og det kunstneriske, mellem det almindelige og det helt særlige, mellem de oprindelige funktioner og de nye krav til det funktionelle. Det vellykkede projekt bliver til kunst – balancekunst – når alle forhold, ønsker og krav i et projekt er kritisk analyseret og bragt sammen til en ny helhed. Der er sjældent tale om en lige vej, restaureringsprocesserne er ofte tre skridt frem og to tilbage for et komme fremad på den rigtige måde. For at imødekomme de mange forskellige forhold, interesser og behov, der knytter sig til restaurering, arbejder vi ud fra et ”anerkendende princip”. Formuleringen dækker over en holdning til både historien og nutiden. I stedet for primært at kigge bagud for at afdække, hvad vi absolut skal passe på og bevare, så er det lige så afgørende at se fremad i tid. De fredede bygninger og anlæg, der er i daglig brug, skal kunne imødekomme funktionelle krav. Uden den daglige brug, bliver alt historisk byggeri musealt, og hvor mange museer vil det give mening at have i fremtiden?”

Læs hele bogen her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Det anerkendende princip – Restaurering” title_text=”Forside-Det-anerkendende-princip-sort” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/Forside-Det-anerkendende-princip-sort.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget En balancekunst blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kulturarv og formidling. Omvendebilleder indkredser nogle af de skift – de omvendebilleder – der har udløst eller kom til at udløse en forandring. For os, der arbejder med historiske bygninger er det aldrig nok kun at forholde sig til det, der er tilbage. Det er også nødvendigt at forstå den tid, hvor bygninger, landskab og byplaner blev til i. Ved at se på tidernes historiske opfattelse af naturen og vores forhold til naturen kan vi skyde en genvej til at forstå de større historiske træk.

Naturen har altid og vil altid være en forudsætning for vores liv

Kulturelt har vi altid forsøgt at forklare naturen for hinanden, og i forskellige tider er vi blevet enige om, hvordan naturen og dens fænomener skal forklares, så vi kan leve med den og acceptere det, der glæder os og det, der skræmmer os. Vi vil så gerne kunne forudse og styre naturen, så gennem historien har vi igen og igen reformuleret vores opfattelse af naturen, så den nye forklaring blev et omvendebillede: før troede vi, nu har vi erkendt…! Omvendebilleder er velkendte i billedkunsten og arkitekturen og kunstarterne har som en følsom seismograf altid afspejlet tidernes skiftende opfattelser og erkendelser.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Omvendebilleder – Kulturarv” title_text=”Kulturarv-Omvendebilleder” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/12/Kulturarv-Omvendebilleder.png” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget At udløse en forandring blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Ny udgivelse om transformationen i Stormgade

Vi har lavet en lille udgivelse om den gennemgående transformation af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Den nye farvesætning er lavet i samarbejde med billedkunsteren Malene Bach.

Se hele projektet her.

[/et_pb_text][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Klima- Energi – og Bygningsministeriet – Stormgade – Nyindretning” title_text=”Klima- Energi – og Bygningsministeriet – Stormgade – Nyindretning” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/Stormgade-kebmin-foto-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ align=”center”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Tranformation af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

MIPIM Award i Cannes er en af verdens førende konferencer for arkitektur og investeringer i byer, regioner og fast ejendom. I 2011 talte messen omkring 15.000 virksomheder, organisationer, developere og arkitekter fra ca. 80 lande, der alle mødtes i Cannes fra den 8.-11. marts.

Pixel Haveby

Med baggrund i Områdeløft for Sundholmskvarteret på Amager , har Bertelsen og Scheving Arkitekter ApS udviklet et forslag til det nye bæredygtige boligområde Sundholm Syd. Området får pixelhaver og boliger i forskellige højder med tagterrasser. I de små pixelhaver kan den enkelte beboer dyrke grøntsager og blomster, buske og træer. – Den første del, der bliver bygget, er de særlige Almen Bolig+-huse, som Boligforeningen 3B vil opføre. Grobunden for et bæredygtigt socialt liv mellem husene er et tilbud, som tiltrækker brugerne – fx kan man i stueetagerne indrette værksteder, serviceerhverv, butikker og andre funktioner, der vil skabe liv i havebyen, siger partner og arkitekt maa Jens Bertelsen.

Bæredygtig arkitektur

Med en krog i fremtidens bæredygtige arkitektur er København igen sat på verdenskortet som vigtig metropol med den bæredygtige bydel Pixel Haveby. Hjertet i projektet er, hvordan man skaber et aktivt, socialt liv blandt områdets beboere gennem Pixel-haver eller opholdssteder. ”Vi har aldrig før tegnet så mange pixel-småhaver og mødesteder og huse, der signalerer ”velkommen i vores kvarter”, fortsætter Jens Bertelsen. Tegnestuen vandt opgaven ved en indbudt konkurrence udskrevet af Københavns Kommune. Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS er stiftet i oktober 2007 og udmærker sig med et enestående bredt erfaringsgrundlag hos de to partnere, arkitekter Jens Bertelsen og Hans Scheving. Med sig havde de på tidspunktet et kreativt, ungt team på i alt 16 medarbejdere. Der er altid et element af kulturarv til stede i tegnestuens arbejder: som den savannestald, der blev færdigbygget i 2010 i Knuthenborgs 660 ha store romantiske have, tegnestuen har restaureret en del af 2006-2009. Et andet eksempel er den omfattende restaurering af det fredede Rosenhus fra 1914 – Tuborgs tidligere administrationsbygning i Hellerup, tegnet af Anton Rosen. Tegnestuen arbejdede på daværende tidspunkt også på en ny administrationsbygning til Haldor Topsøe a/s i Frederikssund. En opgave, der også blev vundet i en indbudt konkurrence i efteråret 2010. Den 31. januar 2011.

Læs om Pixel Haveby her.

For yderligere oplysninger kontakt Jens Bertelsen mail: jens@bsarkitekter.dk mobil: + 45 20 55 03 38

Læs mere på Byens Netværk her.

Læs mere om MIPIM her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – MIPIM Award nominering – Pixel Haveby – Nybyggeri” title_text=”MIPIM-diplom-2011″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/MIPIM-diplom-2011.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – MIPIM Award nominering – Pixel Haveby – Nybyggeri” title_text=”om-presse-mipim-pressemeddelelse-render-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/om-presse-mipim-pressemeddelelse-render-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Danske arkitekter nomineret til international pris for bedste bud på bæredygtig bydel blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Den 24. februar 2016 blev de nye medlemmer af Akademiraadet offentliggjort. Heriblandt var Jens Bertelsen, som nu skal varetage og rådgive i statens kunstneriske spørgsmål.

Den 1. april 2016 var Jens igen med på listen over udvalgte, da det blev det offentliggjort, hvem de nye medlemmer af bestyrelsen for Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom er.

Akademiraadets virke

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster har til hensigt at fremme kunsten gennem rådgivning. I praksis varetages rådgivningen af Akademiraadet, som består af seks billedkunstnere og seks arkitekter. Arbejdet spænder lige fra at hædre kunstnere og arkitekter med medaljer som Thorvaldsen Medaillen og Eckersberg Medaillen til at rådgive myndigheder og institutioner i kunstneriske spørgsmål.

Instituttets arbejde

Det Danske institut for Videnskab og kunst i Rom har til opgave at opretholde og styrke det kulturelle samarbejde mellem Danmark og Italien. Instituttet blev til i 1956 og er selvejende under Kulturministeriet.

En særlig vifte af kompetencer

Foruden sin baggrund som tidligere kgl. bygningsinspektør er Jens Bertelsen en anerkendt formidler som bogforlægger og udstillingskurator. Han har desuden samarbejdet med en række danske kunstnere som f.eks. Per Kierkeby om Museumscenter Aars, Erik A. Frandsen om et gesamtkunstwerk ved Langkær gymnasium og maleren Malene Bach om dekoration og modernisering af Klima-, Energi-­ og Bygningsministeriet. Jens Bertelsen står bag en række præmierede bøger om bl.a. kunst, kulturhistorie og historiske bygninger og arkitektur, og netop denne særlige vifte af kompetencer, er relevant i forhold til det kommende arbejde i Akademiraadet og Det Danske Institut i Rom.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Jens Bertelsen nyt medlem af Akademiraadet og Det Danske Institut i Rom blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

To interviews om terrorsikring

Hans Scheving har haft en lang række opgaver inden for sikring mod terror. Dermed har han opnået en unik ekspertise på området. Det frie og åbne byrum er udfordret af de seneste års terror. Men Hans ser bestemt ikke det åbne rum som en umulighed:

»I Danmark har vi en lang tradition for åbenhed og imødekommenhed i byggeriet, hvor vi hverken i boliger eller offentlige bygninger eller virksomheder med meterhøje palisader eller voldgrave tilkendegiver, at vi ikke vil i kontakt med omgivelserne,« siger Hans Scheving. »Hvis vi giver afkald på det og bare siger, nå ja, skide være med det, og rejser barrikaderne og sætter vagttårne op, så giver vi også afkald på noget meget væsentligt. Du kan kalde det kultur eller sindelag.«

Læs det fulde interview i Information her

Arkitekt Kasper Bendtsen har sammen med cand. arch. Rasmus Graakjær skrevet om terrorsikring i Weekendavisen. De skrev bl.a.:

Terrorsikring kræver specialviden, men bør behandles som enhver anden arkitektonisk problemstilling. Arkitekter tænker i helheder og sørger for at afveje og integrere de mange forskellige hensyn, der altid skal tages, når man bygger, for eksempel hvad angår brandforhold, kulturarv, tilgængelighed og miljø. Terrorsikringen skal være en ligeværdig del af denne proces. Det er nyt i Danmark og i det meste af den vestlige verden.

Læs hele interviewet her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Det åbne byrum er udfordret blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Artikel i “København, sådan vil jeg arbejde”, februar 2014.

Byggeledelse: Interview med Jens Bertelsen om udviklingen af kontorbyggerier gennem de seneste 100 år, samt deres fremtid.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/140201-JB-artikel-Fortiden-og-fremtiden-FORSIDE.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – byggeledelse” title_text=”140201-JB-artikel-Fortiden-og-fremtiden-FORSIDE” url=”http://issuu.com/rasmusfriisas/docs/5221-tetris_bookazine_a4_l2/41?e=0″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Fortidens – og fremtidens byggeri blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Frit udsyn

Partner Hans Scheving har specialiseret sig i terrorsikring i arkitekturen, som holder fast i byrummets åbne struktur.

“Ved nybyggeri er det vigtigt at få beskyttelsen indarbejdet i selve planlægnings- og byggefasen. Ved restaurering af kulturarven må man forsøge at designe sig ud af problematikken, inden man begynder at klistre alle mulige tilbygninger på”. (…) afstand [er] et nøglebegreb. At der er frit udsyn, så man opdager overraskelser i tide. Før man begynder at opsætte pullerter og andre former for afspærringer. Man kan for eksempel sikre følsomme offentlige bygninger gennem omlægninger af veje, påbud om lavere hastighed og særlig overvågning af parkeringsarealer. “Det er en model,” siger Hans Scheving, “vi foretrækker i Danmark.”

Læs det fulde interview i Berlingske her

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Sikker arkitektur – Terrorsikring” title_text=”presse-bsarkitekter-sikker-arkitektur” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/11/presse-bsarkitekter-sikker-arkitektur.png” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Åben men sikker arkitektur blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

“En reformation på Nørrebro”

Gennemsigtighed, fleksibilitet og troværdighed er hovedpulsårer i erhvervslivet. Det er de også i den nye skole til Københavns Erhvervsakademi på Nørrebro i København.

Af Poul Sabroe

Vi har haft reformationer tilforn: I kirken, i folkehøjskolen, i landbruget. Nu bydes vi på endnu en: Området omkring Nørrebrogade 66 i København var et brokvarter med identitetsproblemer. Nu er det gået gennem et generationsskifte og er kommet ud på den anden side som et kreativt, pulserende erhvervsakademi.

Dette sted i København har i en menneskealder været en smeltedigel med på den ene side småindustrielle bygninger under afvikling og under overtagelse af de kreative klasser og på den anden en eksploderende multietnicitet med massiv tilførsel af eksotiske folkeslag.

Metropolens fragmenterede multikultur får nu kvalificeret modspil af de studerendes campus  med homogen sammenhæng fra Assistens Kirkegaard i syd til Guldbergsgade i nord.

Vi er på Københavns Erhvervsakademis nye Empire Campus. Bag den reformation står vilkår, der både er dikteret af kommerciel entreprenørskab og pladsnød: Københavns Erhvervsakademi har i de seneste år ekspanderet markant med tilvækst af både studiesøgende og uddannelser. Fra op mod en dusin forskellige adresser i Hovedstadsområdet er det Erhvervsakademiets målsætning at samle sine aktiviteter; KEA Empire Campus er et skridt i den retning, observerer projektleder for byggesagen på Nørrebro, Jesper Rasmussen, KEA. Efter at have opgivet hurtig ekspansion i Valbys Carlsberg-distrikt – og en fjern tidshorisont i 2015 – var en dialog om Nørrebrogade 66 kærkommen.

Huset blev i 1950’erne bygget til at være trykkeri og grafisk værksted for F.E. Bording A/S, som dog nu for længst er flyttet til de rummelige forstæder; i stedet har en invasion af kreative fag med næse for nyromantik i industrielle rammer fundet sted. I nyere tid er bygningen blevet overtaget af ejendomsmatadoren Obel-LFI, en sammensmeltning af C.W. Obel og Lundbeckfonden Invest. Det var da Obel-LFI og KEA fandt hinanden, at en lykkelig formæling opstod.

Hvor lykkelig kan man dog først se i dag, efter at et teamwork  mellem arkitekterne Bertelsen & Scheving og totalentreprenøren Myhlenberg har materialeret de visioner, der opstod ved bordet dengang i slutningen af 2011: At åbne området mellem Nørrebrogade og Guldbergsgade for en pulserende trafik af  ikke bare KEA-studerende, men også kvarterets andre beboere, gæster og brugere. I forvejen lå her Empire Bio og 100 m nede ad gaden Sankt Hans Torvs Sorbonne-miljø; en duft af Mellemøsten fornemmes fra den mosaiske kirkegård og trafikåren Nørrebrogade har efter trafiksanering for nogle år siden fået nyt liv. Og det udspiller sig nu her med livlig puls, også langt udenfor skoleskemaets tider, for skolens café og restaurant agter at holde åbent for gæster til lagt ud på aftenen!

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – KEA – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-01.jpg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – KEA – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-02.jpg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Hurtig byggetid

Med KEA Empire Campus er der sat krone på et værk. Bertelsen & Schevings projekt åbner en passage for gående trafik ved at sænke gadeplanet på begge side af den eksisterende produktionsbygning. Med det greb opstår to nye byrum med navnene ‘Gården’ og ‘Studiepladsen’ – og voila! De to trafikstrøg Nørrebrogade og Guldbergsgade – i al deres forskellighed – kobles nu sammen; hvad før syntes kaotisk med anstrøg af det klaustrofobiske fremstår nu ikke bare åbent og indbydende, men med ankomsttrappernes bredde og bygningens nye sinusbølgede facadedressing af ‘contemporary aluminium’ også internationalt og generøst. De 14.000 m2, som bygningen indeholder, er for at stille Københavns Erhvervsakademis hunger efter plads suppleret med 5.000 m2 i to sidebygninger, også fra Nørrebros driftige industriepoke. Også her udviser arkitekturen respekt for historien, men har foretaget en total renovering og opdatering af bygningernes indre.

Pædagogisk tyngde

Den store omkalfatring begyndte for ikke så længe siden. Myhlenberg har tangeret en ny totalentreprise-rekord: 19.000 m2 på 15 måneder – noget, der ikke burde være muligt. Det er det så også kun, fordi projektet klogt og bæredygtigt har gjort makismalt genbrug af det eksisterende hus. Det er en traditionel og solid søjle-drager konstruktion af beton, hvis kerne og struktur ikke bare indgår i projektet, men er fremhævet med stor synlighed og tilsvarende pædagogisk tyngde i omgivelser, der bl.a. uddanner byggeteknikere!

At man således har valgt at bygge videre og opdatere huset indenfor rammerne af det eksisterende, har præsenteret specielle og anderledes udfordringer for landmålerne, kan man forstå på Landinspektørkontoret  i Helsingør. Landmålerne var blandt de første teknikere på arbejde i den forladte trykkeribygning.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – KEA – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-08.jpg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – KEA – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-05.jpg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Oversættelse

Foruden at at dokumentere bruttoarealerne både før og efterombygningen med henblik på både at kontrolmåle i byggefasen og at kende de nøjagtige arealer til udarbejdelse af lejekontrakt, var det Landinspektørkontorets opgave at registrere de eksisterende bygningsdimensioner og koter.

– De blev oversat til et system, vi kunne arbejde videre i, forklarer landinspektør Mads Frank. I en gammel bygning kan man ikke entydigt placere sine modullinjer og fastlægger i stedet strategiske linjer for at placere trapper og elevatorer.

– Det har ikke mindst været vort ansvar at måle på facaden og følge bygningen i byggefasen, hvor man fjernede og flyttede vægge, etablerede nye trapper og elevatorer og forsynede facaden med nye kassettesystemer, forklarer Mads Frank. I den proces er det vigtigt at dokumentere, at bygningen ikke udviser sætningsskader eller i det hele taget bevæger sig ud over tolerancerne.

Poetiske søjler

I dette tilfælde var der stort set ingen bevægelse, bl.a. fordi huset har fået rigtig og fornuftig understøtning med nye betonpæle og søjler, konstaterer Mads Frank.

Det er her kun fair at observere arkitekternes heldige hånd med at materialisere det udtryk, som fører Nørrebrogade 66 ind i sin nye tilværelse.  Facadernes ‘aluminøse’ modernitet er et virkemiddel; et andet – og lige så vigtigt – er understøtningen af den nye, udkragede facade med betonsøjler. Og hvilke søjler!

I modsætning til interiørets asketiske åbenhed er de udført som en parafrase over sommerfuglevinger – i beton, men med denne botaniske specialitets tilhørende lethed. Opgaven blev lagt ud til Fårup Betonindustri, som har løst den til topkarakter. Betonstøberen, der har hjemsted nordvest for Randers, råder over et moderne produktionsanlæg til fremstilling af alle typer betonkomponenter, men har især gjort sig bemærket som en ferm producent af specialfremstillede elementer – fx til skulpturelle opgaver. Fårup Betonindustri tilbyder tilmed kundespecifikke overflader, som afviger fra et traditionelt betonudtryk.

Terrænsænkning

I byggefasens første måneder blev Myhlenberg konfronteret med enorme logistiske udfordringer: 2000 læs jord og byggeaffald (bl.a. i form af store mængder udtjent murværk) skulle køres væk, og terrænets højdeforskelle udnyttes ved bl.a. at sænke niveauet og ændre trykkeriets tidligere p-kælder til et nyt stueplan og – mod Guldbergsgades højere terrænkote – en ny underetage.  For KEA havde – jvf. ovenfor – brug for endnu mere plads, end den gamle industribygnings eksisterende rammer kunne tilbyde.

Ikke bare graveopgaven var frygtindgydende, det var ikke mindre funderingen af den nye etage: – På grund af lokalplanens forskrifter var det ikke muligt at udvide i højden, så vi måtte tilføre en ekstra etage under terrænniveau, forklarer teknikumingeniør og direktør Flemming Hagen, Klaus Nielsen Rådg. Ingeniører, der havde ansvaret for det totale ingeniørprojekt. Terrænet lå godt to en halv meter højere, end det gør i dag, pointerer Flemming Hagen, der oplevede flere udfordringer, da de nye funderingspæle skulle placeres inde under den eksisterende bygnings kælder. At slå dem i jorden ned til 5-6 m dybde var ikke en option, så i stedet blev betonpælene presset ned i undergrunden ved hjælp af en hydraulisk presse.

– Ikke hver dag, man får lov at prøve sådan en opgave, lyder det tilfreds fra Flemming Hagen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – KEA – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-06.jpg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – KEA – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/aktuelt-campus-empire-kea-jens-lindhe-07.jpg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][et_pb_column _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Smukke installationer

Det hører med til historien, at Bertelsen & Schevings projekt bygger på et åbent og gennemlyst miljø, som i høj grad appellerer til et brugerdefineret layout af rum. Det betyder, at teknikprojektet måtte respektere en ekstrem fleksibilitet med fx mobile vægge, som undervisningshusets brugere selv placerer i forhold til individuelle behov.

– Det stillede betingelser til ventilationen, som skal spejle samme fleksibilitet og kunne indfri kravene, uanset rumdisponeringen, forklarer Flemming Hagen, der også havde ansvar for projektering af ventilation, VVS og el.

For alle føringsveje gælder det, at de i henhold til bygningens rå, industrielle udtryk er synlige og bidrager til indretningens kvaliteter. Det betød også topkrav til en orden og finish, både for ventilation og el: Det skal ikke bare virke; det skal også være smukt!

Automation

For den sidste del har KT Elektric haft ansvaret med hele installationsentreprisen, som også i høj grad handler om bygningsautomatik i det intelligent styrede hus. KT Elektric havde således CTS-anlægget med, inklusive rådgivningsdelen, men har især sat sig særdeles synlige spor med et par kilometer installationsbakker og – stiger, som synlige under træbetonlofterne sender tydelige signaler om et teknisk hus, men også et superfleksibelt hus, hvor forandring er den eneste konstant. I disse discipliner befandt KT Elektric sig som en fisk i vand, for netop bygningsautomation er et ekspertområde, der har fostret mange andre opgaver over hele landet indenfor storcentre, hotelbyggeri og opførelsen af institutioner. KT Elektric har udviklet sig til en landsomfattende specialistvirksomhed indenfor de tekniske fag tilbage fra 1968 (Kurdahl & Thomsen). På vejen gennem det nye hus, der nu har budt velkommen til 800 + studerende, genkender man tre værdier, som KEA gerne skriver med stort i præsentationen af sig selv: Viden, Virksomhed og Kultur.

Store ord til mindre end en halv snes tusind kr. pr. m2!

Btxt.

1. KEA, Københavns Erhvervsakademi, danner i dag en kommunikationsbro centralt i Nørrebro-kvarteret. Plandisponeringen af Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS er tæt på genial. Totalentreprise: Myhlenberg A/S.

2. At oversætte måleforhold i den eksisterende industribygning til et nyt koordinatsystem stod Landinspektørkontoret for. Landmålerne fulgte projektet fra den spædeste start.

3. KEA-bygningen fungerer som en dynamo, der aktiverer hele området og fletter lokalsamfund og studerende sammen på alle tider af døgnet. For ingeniørprojektet stod Klaus Nielsen Rådg. Ing.

4. Interiøret i det nye erhvervsakademi er byggeteknisk og åbent, så man dels adresserer byggeriets uddannelser, dels tilbyder den optimale fleksibilitet. El-installationer: KT Elektric, Ålborg.

5. En udkraget facade understøttes af et program af søjler fra Fårup Betonindustri A/S. Søjlerne er udført i en lys specialbeton og fremstår lette og poetiske i det ellers rå industrimiljø. Design: Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS.

6. Et moderne undervisningsmiljø skal også tilbyde de studerende udemiljøer til både faglige aktiviteter og livet i pauserne. Det gør KEA i stort mål med terrasser og balkoner på alle etager, inklusive taget.”

Fotografier af arkitekturfotograf Jens Lindhe.

Byggefakta

KEA EMPIRE CAMPUS
Ombygning og udvidelse
Nørrebrogade 66 – Guldbergsgade 29, 2200 København

Bygherre: OBEL-LFI
Lejer: KEA Københavns Erhvervs Akademi
Bygherrerådgiver: Albæk Byggerådgivning Aps.
Totalentreprenør: Myhlenberg – Søren Vangsted Vest A/S
Arkitekt: Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS
Ingeniør: Klaus Nielsen Rådg. Ingeniørfirma F.R.I. A/S
Areal: 19.000 m2
Byggesum: Kr. 170 mio.

Omtale af KEA i  Byggeplads.dk nr. 5:

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget KEA: En reformation på Nørrebro blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kontakt JENS BERTELSEN

Mail: jens@bsarkitekter.dk

Tlf.nr.: +45 20 55 03 38

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Presse blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.