En særlig have

Haven tegnet af C.Th. Sørensen er stort set bevaret og anses for at være et særligt landskabsarkitektonisk værk. Selvom haven er lille rummer haven flere spændende rum samt en utrolig variation. Et langt buet staudebed, der falder i terrasser og redskabsskuret – en afrikansk inspireret hytte – der fungerer som et visuelt fikspunkt, ligesom i en klassisk engelsk have.  [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.14.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-visualisering-af-haven-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter – Randbølvej – visualisering af haven” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Haveplan C. Th Sørensen” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-c.-th-soerensens-landsakbsplan–scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej c. th sørensens landsakbsplan” show_in_lightbox=”on” admin_label=”haveplan 1″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-evt-maleren-Arne-Pedersens-tegning-1-1-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej – evt maleren Arne Pedersens tegning” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Illustration” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-c-th-soerensen-haveplan-1.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej c th sørensen haveplan” show_in_lightbox=”on” admin_label=”haveplan 2″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-afrikans-inspireret-hyttte-paa-Randboelvej-komprimeret.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving Arkitekter afrikans inspireret hyttte på Randbølvej komprimeret” show_in_lightbox=”on” admin_label=”afrikans inspireret hytte” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-C.-Th.-Soerensens-haveanlaeg-med-staudebed-i-terasser-Randboelvej-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving Arkitekter C. Th. Sørensens haveanlæg med staudebed i terasser Randbølvej” show_in_lightbox=”on” admin_label=”staudebed” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-bevoksning-ved-atelier.jpeg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej bevoksning ved atelier” show_in_lightbox=”on” admin_label=”atalier vindue” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Læs mere om tilskud og regler om fredede huse.     Tegninger er alle fra Det Kongelige Biblioteks samling af arkitekturtegninger.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Fredning: Randbølvej i Vanløse blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Farver blev en valgmulighed med mange variationer, da udviklingen af kemiske processer i 1800-tallet resulterede i en mere ensartet produktion af stabile farver. Det gav mulighed for at træffe sikre valg, når man nu var frisat fra de naturlige farvers luner og en tilfældig købmandssvends evne til at blande pigmenter. Industrielle farver skabte siden mode inden for farve, så hvert årti kunne fokusere på nye farveskalaer, der faldt i tidens smag. 

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/08/4-maj-kollegiet-farver-stueetage.jpg” title_text=”4-maj-kollegiet-farver-stueetage” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Når vi restaurerer bygninger og leder efter de oprindelige farver i interiøret, udfører en farvekonservator en såkaldt farvetrappe; hvert farvelag markeres i den naturlige rækkefølge. Når en bygning har stået gennem flere hundrede år, dukker der ofte farver op, der udfordrer nutidens smag eller modeluner. Især barokkens interiører var i spraglede farver, som vi i dag vil kalde hidsige. I barokken malede man gerne en oprindelig lys- eller måske mørkegrå over med en festlig rød-orange marmorering. Den barokke marmorering blev så senere dækket af skiftende nuancer af grå og hvid, der kom på mode i 1700-tallets danske rokoko, der var inspireret af pietismens farvevalg: hvid, grå og guld.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”perlegråt” _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Perlegråt er altid pænt

Den lyse perlegrå kom på mode i nyklassicismens interiører i begyndelsen af 1900-tallet. Perlegråt går man aldrig fejl af, hvad der nogle gange fører til restaureringer, hvor datidens farvelyst ikke bliver respekteret, og derfor ofte bliver temmelig ensartede grå.Prinsens Palæ i Frederiksholms Kanal er blevet malet mange gange, som det ses af konservatorens arbejde på billedet. Den lyse grå øverst er typisk for klassicismen i starten af 1900-tallet og en nuance, de fleste moderne arkitekter godt kan lide.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/08-perlegråt-er-altid-pænt-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”08 perlegråt er altid pænt” show_in_lightbox=”on” admin_label=”prinsens palæ” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-05-scaled.jpg” alt=”Bertelsen og Scheving – Kunstnervilla i Charlottenlund – Restaurering” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-05″ admin_label=”Krathusvej” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”hvid rengøring” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Hvid rengøring

Netop den Skagengule og Nyboder-gul er stadig på mode. Mange forbinder de gule farver med en “oprindelig” dansk farve. Men før de industrielle farver kom til verden, var langt størstedelen af bygningsmassen hvidkalket eller grå. Hvidtekalk har den effekt, at det renser, samtidig med at det vedligeholder. Hvid kalk kom regelmæssigt på for at holde bygningerne fri for kryb og svamp. Den klassiske danske restaurering er siden 1970’erne ofte stoppet ved 1800-tallets jernvitriolgule til pudset mur, hvide vinduer og vogngrønne døre og porte.

Det er først fra midten af 1800-tallet, at verden – eller bygninger – bliver i farver. Blandt de slående eksempler er det ultramarinblå atelier i Ivar Bentsens kunstnerbolig i Klampenborg til billedhuggeren Kai Nielsen fra 1915. Hele huset er indvendigt præget af farver.

Og det er først efter Bauhaus og funktionalismen i 1920’erne, at farve bliver et bærende, arkitektonisk element i sig selv.

[/et_pb_text][et_pb_cta title=”Læs mere om vores arbejde med Krathusvej” button_url=”https://bsarkitekter.dk/faverig-kunstnervilla/” button_text=”Klik her” admin_label=”mere om Krathusvej” _builder_version=”4.8.1″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”15px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Farvevalg” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Farvevalg

Historiske farver og de valg, der blev truffet, er et levende element inden for restaurering. Hvis vi følger skiftende tiders farvesmag, når vi restaurerer, vil vores restaureringer blive overraskende forskellige, give uventede oplevelser og ny inspiration for os og vores bygherrer i dag og i fremtiden.

Oprindeligt var det større købmænd, der selv fremstillede maling og pigmenter til at sælge. Pigmenterne blev ofte pulveriseret og revet i et egnet bindemiddel. Derfor var farverne sjældent ensartede. Udviklingen af industrielle farver gav bogstaveligt talt en farveeksplosion.

Historien går om, at den kendte og særlige farve, Skagengul, hvis “korrekte” nuance næsten kan skille familier og lokalområder ad, faktisk er resultat af en fejl. En købmand i Skagen bestilte fransk rød okker hjem, men fik ved en fejl leveret en rødgul i stedet for. I de tider kunne man ikke returnere med GLS pakkeservice -– og herefter blev Skagen “skagengul”.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Tyske patenter

I 1869 gennemførte A.v. Baeyer den første syntese af indigo. Det indledte en industriel revolution uden fortilfælde, først og fremmest i Tyskland, hvor farvestoffremstilling blev grundlag for skabelse af store kemiske virksomheder, som vi stadig kender i dag. F.eks. Agfa, Bayer, Farbwerke Hoechst og Badische Anilin und Soda Fabrik (BASF). Omkring år 1900 var der i Tyskland udtaget 15.000 farvestofpatenter, og den tyske andel af verdensmarkedet for farvestoffer oversteg 80%. Langt de fleste af de farvetyper, vi benytter i dag, blev opdaget i den periode. Grundlaget for udviklingen af de industrielle farver var de store videnskabelige fremskridt inden for organisk kemi og en let adgang til vigtige råvarer som benzen, naftalen, antracen, mv. Man sagde farvel til at skulle fremstille ustabile farver af naturmaterialer såsom urin eller arsenik og havde pludselig stabile industriprodukter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Nyboder bliver gul” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Det er på omtrent samme tidspunkt, Nyboder bliver gul. Siden byggeriet i 1630 havde husene været hvide med røde skodder og dørrammer. En stor del af de oprindelige huse er siden revet ned, og der er blevet bygget nyt og udvidet i slutningen af 1700-tallet og igen i slutningen af 1800-tallet. I mellemtiden var gult blevet moderne, og der var adgang til industrielt, kemisk rent jernvitriol med en relativt stabil gul farve. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/04/ChrIVStokken01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”ChrIVStokken01″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”Nyboder” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/4maj-kollegiet-foto-18.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – 4. Maj Kollegiet – Restaurering – Farvesætning” title_text=”4. maj-kollegiet-foto-18″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”4. maj” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”funktionalisme” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Ligesom barokken gjorde oprør mod det grå, kom der i efterkrigstidens funktionalisme et oprør mod klassicismens perlegrå. 4. Maj kollegiet er et fint eksempel på det. Udvalgte steder refererer ornamentik og farvevalg symbolsk til befrielsen med de allieredes farver rød, blå, hvid. Overordnet er farvesætningen et udtryk for ønsket om at skabe håb, glæde og positive strømninger i samfundet. Da Bertelsen & Scheving Arkitekter gik i gang med restaureringen, var den originale radikale farvesætning gemt væk under tidens skiftende tendenser og farvelag.

Så forestillingen om en “oprindelige” farve har langt flere nuancer, end man lige kan se.

Billedet øverst i artiklen er en farveplanche fra restaureringen af 4. Maj Kollegiet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Hvilken grøn” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Men hvilken grøn?

Grøn er en blanding af gul og blå. Meget små ændringer i blandingsforholdet kan gøre den kold, varm – eller bare kedelig. 

I Strindbergs skuespil Et Drømmespil er der en tragikomisk figur, der inderligt ønsker sig et grønt sænkenet. Da drømmen vistnok går i opfyldelse, har det ikke lige præcis den  grønne farve, han havde forestillet sig. Det er også svært.

Der er en årsag til, at man bruger udtrykket “giftiggrøn”. De første stabile, industrielle grønne farver indeholdende arsenik blev fremstillet af den svenske kemiker Scheele i slutningen af 1700-tallet. De blev afløst i begyndelsen af 1800-tallet af en tysk, lige så giftig kobberblanding, kaldet Pariser-grøn – fordi den blev brugt til at dræbe rotter med i Paris’ kloakker. Industrielt fremstillet grøn er anderledes fredsommelig i dag – men stadig lige svær at blande.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”komplementærfarver” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Komplementærfarver

Da Bertelsen & Scheving planlagde Vitskøl klosters nye bygninger (kollegie og gårdbutik), skulle de både adskille sig fra og være i “samtale” med den store hvidkalkede klosterbygning fra 1100-tallet. De nye bygninger skulle have et anderledes moderne udtryk, og her har vi arbejdet bevidst med komplementære farver.

Det var Johannes Itten, en skattet underviser og teoretiker på Bauhausskolen i Tyskland fra 1919-22, der formulerede en farvelære, der navngav syv farvekontraster, der giver markante farvevirkninger. En af disse er ”komplementær-kontrasten”. I 1960 definerede Itten en farvecirkel, hvor de komplementære farver står diametralt modsat hinanden, så der kun er én farve, der er komplementær til en anden farve. Komplementærfarver forstærker hinanden, de øger hinandens ”strålekraft”, så der opstår en særlig harmoni, når to komplementære farver sættes sammen. Det er den virkning, vi har ønsket skulle opstå i bevægelsen fra det røde ydre til det turkisgrønne indre på Vitskøl projektet. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/02-Vitskøl-komplementærfarver-scaled-e1597148052386.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl Kloster – Nybyggeri – TAMU” title_text=”Vitskøl komplementærfarver” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Vitskøl farver” _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,1_4,1_2″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/03-Holte-grøn-01-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”03 Holte grøn 01″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/04-Versailles-grøn-og-holte-version-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl Kloster – Nybyggeri – TAMU” title_text=”Versailles grøn og Holte version” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Med hjem” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Med hjem

Fascineret af den stærke effekt tog vi bogstaveligt talt arbejdet med hjem. Jens Bertelsen malede sit haveskur i den samme grønne farve – men det kom til at se giftigt ud, fordi den røde farve ikke var med her.

Men inspireret af en tur til Versailles, hvor man anvender en støvet grøn på de sekundære bygninger, gik jagten ind på netop dén grønne farve til skuret. Haveskuret står op ad et hvidmalet hus – og de to ting skal tale sammen. Jens Bertelsen havde i Versailles stukket næsen ind i et værksted og taget et billede af en malerbøtte med den anvendte Versailles-grønne farve. Via søgning på nettet blev farvekoden fundet frem – og den lokale malerbutik gik i gang.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”sidste sjat” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Men den farve, der er så fin og let syd for Paris, blev mørk, død og trist i det mere blå danske lys. Det krævede 6 farveprøver, den perfekte blanding af blå, gul og hvid, opstillet både i nord-skygge og sol-lys, for at finde frem til den perfekte Versailles version Cph-2.0 grønne farve. Alle elementer omkring huset, skur og tørrestativ, blev malet.

Sidste sjat i bøtten

Med den sidste sjat i malerbøtten endte en havelåge med at blive Versailles grøn. Havelågen er placeret dybt og mørkt i bunden af haven med høje hække og vedbend omkring sig. Men det var forkert. Pludselig var den smukke lette støvede Versailles-grønne stikkende og hård mod forårets frodighed. Så når tiden er inde, ender den nok med en Gassehavegrøn ligesom alle andre haveelementer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/07-Versailles-grøn-holte-verssion-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Farver i arkitekturen” title_text=”07 Versailles grøn holte verssion” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Farver i arkitekturen blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Projektet omhandler opførelsen af en ny firelænget kostskole, en nybygning af Skovhuset samt en ny adgang til Vitskøl kloster. Projektet er en del af realiseringen af en ny helhedsplan over Vitskøl Klosters områder. En plan, der skal være med til at sikre, at det historiske anlæg tydeliggøres og vedligeholdes. Bygningsmassen opdateres med en klar overordnet strategi for placering af og relation mellem eksisterende og nye bygninger, som medvirker til, at de stærke landskabelige træk og haveanlæggene bevares og fremhæves. Der etableres et nyt samlende pladsrum, hvorfra der er adgang til den nye kostskole, Skovhuset, Stakladen, gartnerierne og ikke mindst det historiske anlæg. Vitskøl Kloster skal være en levende institution, der bidrager til lokalmiljøet. Et sted der skaber nye muligheder og giver oplevelser – historisk og mellem mennesker. De eksisterende kostskolebygninger langs Bjørnsholmsvej er nedslidte, utilstrækkelige og utidssvarende og understøtter ikke TAMU’s pædagogiske intentioner. Derfor ønskes disse nedrevet, når den nye kostskole er taget i brug.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/16-04-Kostskolen-Ophold-under-tag_900-2.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl TAMU-center – nybyggeri” title_text=”16-04-Kostskolen–Ophold-under-tag_900″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/16-04-Kostskolen-opstalt-detalje_lang_900W.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl TAMU-center – nybyggeri” title_text=”16-04-Kostskolen-opstalt-detalje_lang_900W” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.10.7″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Skovhuset, ny kostskole og ankomstplads

En ny gennemgående flisebelagt sti fra ankomstpladsen og Skovhuset forbinder på en naturlig måde produktionsområdet med den Medicinske have og det øvrige anlæg. Skovhuset og Kostskolen tager sit afsæt og reference i Vitskøl Klosters typologi og materialitet. Den røde vingetegl, lille Dansk format, er med til at binde hele Vitskøl Kloster anlægget sammen. Facaderne på de to bygninger har en reference til tørrelader i træ og bygninger i det åbne land, hvor funktionen inde som ude afspejles i bygningens konstruktion. Den røde farve på træværket tydeliggør bygningsprincipperne, da der hen over døgnet og i forskelligt vejr dannes varierende skygger fra de synlige stolper, spær, luger og lemmer. Interiørets synlige konstruktioner og materialer er på en gang robuste, men også imødekommende og sanselige. De har en form for indbygget detaljering, der understreger den aktuelle funktion i rummet, der sammen med den malerbehandlede trækonstruktion, gulve i træ og beton, giver rummet sin karakter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/Foto-vitskoel-afstand_900W.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl TAMU-center – nybyggeri” title_text=”Foto-vitskoel-afstand_900W” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/16-04-Kostskolen-opstalt900_W.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl TAMU-center – nybyggeri” title_text=”16-04-Kostskolen-opstalt900_W” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

læs om vores initiale helhedsplan her

Se billeder fra det færdige byggeri

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/16-04-Kostskolen-plan_600w.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl TAMU-center – nybyggeri” title_text=”16-04-Kostskolen-plan_600w” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Vitskøl Kloster: Nyt og gammelt forenes blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

C.F. Hansens Metropolitanskole moderniseret

I forbindelse med Vor Frue Kirkes køb af den tidligere Metropolitanskole af C.F. Hansen, som i en årrække har været udlejet til Københavns Universitet, søger menighedsrådet nu om fondsstøtte til en omfattende modernisering af ejendommen. Bertelsen og Scheving arkitekter har udarbejdet en arkitektonisk, historisk og teknisk analyse af bygningen. I fremtiden skal den tjene som et kirkeligt kulturhus og på den måde bevare og videreføre det gamle bånd mellem kirken og skolen. Den arkitektoniske intention er at integrere nødvendige moderniseringer, herunder alle tekniske installationer og forbedre adgangsforhold, på en sådan måde, at C.F. Hansens nøgterne detaljer og præcise proportioner igen står tydelige.

Fokus på samlende aktiviteter

Tanken er, at bygningen i samspil med selve domkirken skal udgøre et kirkeligt-kulturelt kraftcenter i København City. Den skal tilbyde en lang række udadvendte aktiviteter, såsom konferencer, høringer, foredrag og fyraftensdebatter, foruden en domkirke-museumsbutik, bogcafé m.m. – En inspirationskilde hertil er ikke mindst “St. Pauls Institute”, som er en del af London-domkirkens aktiviteter. Her inviteres der til samtaler om sociale og kulturelle emner ud fra en etisk og religiøs synsvinkel mellem politikere, erhvervs-, finans- og kulturfolk sammen med repræsentanter fra kirken. Læs mere om alle bygninger om Vor Frue Plads her

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Metropolitanskolen – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/17-4-Foto_Metropolitanskolen_Jens_Lindhe.jpg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Metropolitanskolen – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/17-14-metropolitanskolen-historisk.jpg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Metropolitanskolen – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/Snit_Metropolitanskolen_CF_Hansen.jpg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

C.F.Hansen Skolebygning – København
Art: Restaurering
Bygherre: Vor Frue Menighedsråd
Projektstade: Fondsansøgning 2018

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Metropolitanskolen: Bliver igen Domkirkens hus blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Konkurrencebidrag

Det anerkendende princip handler om at anerkende arkitekternes oprindelige idé og i dette tilfælde Korsmo og Aaslands oprindelige første etape af bygningen. Når vi “med mod griber ind i fremtiden”, så er det vigtigt for os, at kornsiloen som bygningstype og funktionalitet stadig står tydeligt frem. Vi vil udføre de nødvendige forandringer, der skal ske, men på en måde så den oprindelige idé stadig er intakt og nærværende. Det vigtigste for os er derfor, at der med vores projekt opstår en ny helhed, der både bevarer og levendegør et stykke værdifuld kulturarv.

De fire hovedgreb på ombygningen

1. Vi bevarer så mange dele af den oprindelige konstruktion fra 1935 som muligt: betonrør, etagedæk, facadehuller
2. Vi fjerner tilbygningen nord for siloen og skærer rumforløb og udstillingsrum ind i rørkonstruktioner og etagedæk, så der opstår de nye, nødvendige funktioner: foyer, rumlige sammenhænge og udstillingsmuligheder i en stor variation af høje og lave rum, store og små rum
3. Vi transformerer kornsiloens indre med et trappeforløb, der binder hele det nye museum sammen og fletter sig op gennem konstruktionerne som en “sti”
4. Vi bygger til, fordi de mulige kvadratmeter til det nye museum bliver for små og for snævert disponeret, hvis alt skal ligge inde i kornsiloen. De nye højloftede rum til moderne kunst og vognport samt sikrede rum ligger derfor i en tilbygning mod nord. På samme måde tilbygges barnerummet som en broagtig bygning med en venlig hilsen til den forbindelsesbro, der til for nylig lå ud mod havnekajen

Rundt om museet

Det nye museum i siloen får en forplads og en ”trappe-sti”, der kommer ned fra toppen af Odderøya, som en naturlig ankomst, der skal blive et mødested i den nye bydel. Fra torvet løber smalle gader i alle retninger, der afslører kig til by og havn. På torvet udlægges Oppdal-skifer i store blokke, der tegner et tværstribet mønster. De grøngrå sten er venligt imødekommende og robuste i både udtryk og slidstyrke.

To tilbygninger

Når vi bevarer industribygninger, så glædes vi som regel ikke bare over den rene bygning, men også over alt det tunge udstyr som kraner, jernbanespor og gangbroer og læsseramper. Så når vi har ryddet op og ud samt flyttet nye funktioner ind, så er der som regel kun den rene bygning tilbage. Men derved er det fascinerede og charmerede for os ofte forsvundet. Sådan er det allerede sket med kornsiloen. De nye bygninger står derfor begge på tynde ben som en kran, en læsserampe eller en midlertidig funktionsbygning ville have gjort det. Det nye er derfor tænkt som et billede på den variation af om- og tilbygninger, vores industribygninger altid har været udsat for. Under de to nye bygninger opstår der et overdækket rum, hvor man kan sidde, når det ikke blæser for kraftigt fra havet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kristiansstad – Kornsilo til kunsthal – Transformation” title_text=”Kristiansstad – konkurrence-kunstsilo-eksterior-view” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/konkurrence-kunstsilo-eksterior-view.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kristiansstad – Kornsilo til kunsthal – Transformation” title_text=”Kristiansstad – konkurrence-kunstsilo-interior-view-02″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/konkurrence-kunstsilo-interior-view-02.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Trappe-stien på klippen og trappe-stien i museet

Trappestien ned fra Odderøyas top til torvet foran museet er vores inspiration til museets indre trappeforløb. En bjergsti snor sig efter, hvor den letteste vej er. Sådan gør trappen det også i museet. Den snor sig gennem etagerne, hvor de bærende konstruktioner står tilbage som en åben gitterkonstruktion. Trappen lander kun på etagerne, hvor der er brug for den. Øverst oppe slutter trappen under ovenlyset, og derfra snor den sig videre ind gennem silorørene og op til udsigtsrummet på toppen af bygningen. Trappens første etage i ankomstområdet er udformet som en bred siddetrappe, hvor man kan hvile sig eller sidde som tilskuer til en lille foyerkoncert eller -oplæsning. Læs mere om vinderen af konkurrencen her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kristiansstad – Kornsilo til kunsthal – Transformation” title_text=”Kristiansstad – konkurrence-kunstsilo-aksometri” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/konkurrence-kunstsilo-aksometri.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kristiansstad – Kornsilo til kunsthal – Transformation” title_text=”Kristiansstad – konkurrence-kunstsilo-tilbygning” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/konkurrence-kunstsilo-tilbygning.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kristiansstad – Kornsilo til kunsthal – Transformation” title_text=”Kristiansstad – konkurrence-kunstsilo-interior-view-03″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/konkurrence-kunstsilo-interior-view-03.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kristiansstad – Kornsilo til kunsthal – Transformation” title_text=”Kristiansstad – konkurrence-kunstsilo-interior-view” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/konkurrence-kunstsilo-interior-view.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kristiansstad – Kornsilo til kunsthal – Transformation” title_text=”Kristiansstad – konkurrence-kunstsilo-opstalt-fra-kaj” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/konkurrence-kunstsilo-opstalt-fra-kaj.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kristiansstad – Kornsilo til kunsthal – Transformation” title_text=”Kristiansstad – konkurrence-kunstsilo-isometri” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/konkurrence-kunstsilo-isometri.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kristiansstad – Kornsilo til kunsthal – Transformation” title_text=”Kristiansstad – konkurrence-kunstsilo-laengdesnit” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/konkurrence-kunstsilo-laengdesnit.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ align=”center”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kristiansstad: Kornsilo til kunsthal blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Nybyggeri i mellemrummet

Langs Frederiksholms Kanal ligger en række bygninger, hvor forskellige ministerier har til huse. Bygningerne er opført fra begyndelsen af 1700-tallet til 1940. I gården ved de nyeste bygninger, tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Thomas Havning, har vi færdiggjort et nybyggeri: et nyt mødecenter til Transport- og Bygningsministeriet.

Mødecenteret er på 450 m2 udformet som klassisk saddeltagshus med karakter af en aflang pavillon. Facader og tag er beklædt med trælameller, der tegner lange skrå linjer og gør bygningen interessant at betragte fra etagerne rundt om gården. Indvendigt går man gennem en foyer ind i eet langt lokale, der kan inddeles i fire mindre møderum via ovenlys og skillevægge.

Det første spadestik blev taget i sommeren 2015. Under udgravningen af fundamentet stødte vi på et arkæologiske fund. I jorden kom resterne af en bygning til syne, og arbejdet gik på standby i en måned, mens arkæologer fra Københavns Bymuseum undersøgte fundene. Det viste sig, at murbrokkerne stammede fra Chr. IV’s 1. tøjhus.

Læs mere om projektet her.

Se da skelettet blev rejst her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/10/12-02-64-transportministeriet-moedecenter-foto-04.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/10/12-02-64-transportministeriet-moedecenter-foto-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/01/12-02-64-moedecenter-foto02.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/01/12-02-64-moedecenter-foto03.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/12-02-64-moedecenter-foto11.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,1_3,1_3″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/10/12-02-64-transportministeriet-moedecenter-foto-06.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/02/12-02-64-moedecenter-foto10.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/10/12-02-64-transportministeriet-moedecenter-foto-02.jpg” show_in_lightbox=”on”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/10/12-02-64-transportministeriet-moedecenter-foto-03.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/10/12-02-64-transportministeriet-moedecenter-foto-07.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Slotsholmen – Mødecenter – Nybyggeri” title_text=”Mødecenter – Nybyggeri – Slotsholmen – Transportministeriet” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/01/12-02-64-moedecenter-foto01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Mødecenter Frederiksholms Kanal: Rum til samtale på Slotsholmen blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Vi har bygget en toiletbygning i Rabalder Parken som er en del af Musicon-området i Roskilde. Parken er et prisvindende teknisk regnvandsbassin, der – når det ikke regner – fungerer som skatepark og rekreativt anlæg. Det samlede anlæg består af flere bassiner og kanaler, som gradvist kan fyldes op af regnvand. Parken indgår i en samlet afvandingsplan for hele Musicon, hvor alt overfladevand afledes på terræn som et rekreativt element i den fremtidige by.

Det spejlende hus

Toiletbygningen er beklædt med stålplader, som giver samme effekt som et spejl. Omgivelsernes liv og bevægelse spejles i bygningen og den inviterer til leg og social udfoldelse. Dørene, bænken og interiøret er lakeret i samme gule nuance som findes i parken i forvejen og tilpasser sig dermed det eksisterende områdes karakter. Toiletbygningen er udført som en præfabrikeret bygning, der beklædes med en specialdesignet facade, så bygningen matcher stedets rå karakter. Musicon-bydelen er en tidligere betonfabrik i Roskilde midtbyen og festival- og dyrskuepladsen. Musicon skal udvikles til at være en tæt bydel med et levende miljø, hvor det musiske er et centralt tema. Kulturelle erhverv skal integreres med boliger og andre aktiviteter, der bliver tiltrukket af områdets særlige karakter. I dag er bybilledet præget af events, midlertidige anvendelser og af det nye byggeri, der er på vej: Rockmuseum, familieboliger og forbedret infrastruktur. Toiletbygningen stod færdig i marts 2016.

Se en miniudgave af toilethuset her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Rabalder Parken i Roskilde – Toilethus – Nybyggeri” title_text=”14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-07″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-07.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Rabalder Parken i Roskilde – Toilethus – Nybyggeri” title_text=”14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-04″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-04.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Rabalder Parken i Roskilde – Toilethus – Nybyggeri” title_text=”14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Rabalder Parken i Roskilde – Toilethus – Nybyggeri” title_text=”14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-02″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-02.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Rabalder Parken i Roskilde – Toilethus – Nybyggeri” title_text=”14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-09″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-09.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Rabalder Parken i Roskilde – Toilethus – Nybyggeri” title_text=”14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-08″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-08.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” title_text=”14-13-rabalderparken-toilet-render-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/14-13-rabalderparken-toilet-render-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Rabalder Parken i Roskilde – Toilethus – Nybyggeri” title_text=”14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-05″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-05.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Rabalder Parken i Roskilde – Toilethus – Nybyggeri” title_text=”14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-06″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/14-13-toiletbygning-rabalderparken-foto-06.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Rabalder Parken i Roskilde: Toilethus blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

 [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/14-30-Buskehoej-boliger-skitse-03.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Buskehøj – Ny Haveby” title_text=”14-30-Buskehoej-boliger-skitse-03″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/14-30-Buskehoej-boliger-plan-eksisterende-01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Buskehøj – Ny Haveby” title_text=”14-30-Buskehoej-boliger-plan-eksisterende-01″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”0px||||false|false” custom_margin_last_edited=”on|desktop” custom_padding=”||||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/14-30-Buskehoej-boliger-plan-fremtidig-02.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Buskehøj – Ny Haveby” title_text=”14-30-Buskehoej-boliger-plan-fremtidig-02″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/14-30-Buskehoej-boliger-skitse-04.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Buskehøj – Ny Haveby” title_text=”14-30-Buskehoej-boliger-skitse-04″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/14-30-Buskehoej-boliger-skitse-02.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Buskehøj – Ny Haveby” title_text=”14-30-Buskehoej-boliger-skitse-02″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Tro mod den oprindelige idé

De nye huse overholder til gengæld inddelingen i de haver, Wagner udlagde på det skrånende terræn – som var det samme princip arkitekten Riemerschmid anvendte i sine rækkehusbebyggelser i Hellerau. De nye huse ligger derfor “oppe i baghaven.” De oprindelige huse ombygges til to hustande i stedet for fire, og da kun få beboere har behov for så store haver som de oprindelige, kan en del af de oprindelige haver udstykkes til de nye huse og haver til disse.

 [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/14-30-Buskehoej-boliger-plan-fremtidig-03.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Buskehøj – Ny Haveby” title_text=”14-30-Buskehoej-boliger-plan-fremtidig-03″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/14-30-Buskehoej-boliger-plan-fremtidig-04.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Buskehøj – Ny Haveby” title_text=”14-30-Buskehoej-boliger-plan-fremtidig-04″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Med fællesskabet i fokus

Nye stier forbinder området på tværs for at skabe et tættere fællesskab og lette adgang til det nye fælleshus og vaskehus i nord for alle beboere. De nye havehuse følger det faldende terræn ned mod Buskehøjvej, så de udnytter den gode udsigt uden at skærme for de eksisterende huse. Vi forslår at fortsætte den nuværende inddeling af haverne i mindre stykker, så hver bolig har sin egen have. Den eksisterende havestruktur skal bevares i de nye haver og bebyggelsen. Beplantning skal visse steder suppleres med ny.[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/14-30-Buskehoej-boliger-opstalt-snit-01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Buskehøj – Ny Haveby” title_text=”14-30-Buskehoej-boliger-opstalt-snit-01″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/14-30-Buskehoej-boliger-skitse-01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Buskehøj – Ny Haveby” title_text=”14-30-Buskehoej-boliger-skitse-01″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/14-30-Buskehoej-boliger-skitse-05.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Buskehøj – Ny Haveby” title_text=”14-30-Buskehoej-boliger-skitse-05″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Buskehøj: Ny haveby med respekt for områdets logik blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Bertelsen & Scheving Arkitekter arbejder med terrorsikring og sikring i bred almindelighed. Vi rådgiver, yder sparring og er med til at kvalificere projekter fra de første ideer for at imødekomme risikoanalyser og for at analysere muligheder, så sikringen bliver en naturlig og udramatisk del af arkitekturen – især i forhold til fredede og bevaringsværdige ejendomme.

Bed om et uforpligtende, første gratis møde ved at skrive til Hans Scheving hans@bsarkitekter.dk eller ringe på 20550339.

Sikkerhedsrådgivning med fokus på fornuften

Sikkerhed er et stadig stigende emne. Det er ofte noget, der skal passes ind i bygninger, der ikke er tænkt sikre fra starten. Vores fokus er derfor at tænke enkle principper ind i bygningers og helhedsplaners disponering.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Rådgivning i forbindelse med sikkerhed blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

MIPIM Award i Cannes er en af verdens førende konferencer for arkitektur og investeringer i byer, regioner og fast ejendom. I 2011 talte messen omkring 15.000 virksomheder, organisationer, developere og arkitekter fra ca. 80 lande, der alle mødtes i Cannes fra den 8.-11. marts.

Pixel Haveby

Med baggrund i Områdeløft for Sundholmskvarteret på Amager , har Bertelsen og Scheving Arkitekter ApS udviklet et forslag til det nye bæredygtige boligområde Sundholm Syd. Området får pixelhaver og boliger i forskellige højder med tagterrasser. I de små pixelhaver kan den enkelte beboer dyrke grøntsager og blomster, buske og træer. – Den første del, der bliver bygget, er de særlige Almen Bolig+-huse, som Boligforeningen 3B vil opføre. Grobunden for et bæredygtigt socialt liv mellem husene er et tilbud, som tiltrækker brugerne – fx kan man i stueetagerne indrette værksteder, serviceerhverv, butikker og andre funktioner, der vil skabe liv i havebyen, siger partner og arkitekt maa Jens Bertelsen.

Bæredygtig arkitektur

Med en krog i fremtidens bæredygtige arkitektur er København igen sat på verdenskortet som vigtig metropol med den bæredygtige bydel Pixel Haveby. Hjertet i projektet er, hvordan man skaber et aktivt, socialt liv blandt områdets beboere gennem Pixel-haver eller opholdssteder. ”Vi har aldrig før tegnet så mange pixel-småhaver og mødesteder og huse, der signalerer ”velkommen i vores kvarter”, fortsætter Jens Bertelsen. Tegnestuen vandt opgaven ved en indbudt konkurrence udskrevet af Københavns Kommune. Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS er stiftet i oktober 2007 og udmærker sig med et enestående bredt erfaringsgrundlag hos de to partnere, arkitekter Jens Bertelsen og Hans Scheving. Med sig havde de på tidspunktet et kreativt, ungt team på i alt 16 medarbejdere. Der er altid et element af kulturarv til stede i tegnestuens arbejder: som den savannestald, der blev færdigbygget i 2010 i Knuthenborgs 660 ha store romantiske have, tegnestuen har restaureret en del af 2006-2009. Et andet eksempel er den omfattende restaurering af det fredede Rosenhus fra 1914 – Tuborgs tidligere administrationsbygning i Hellerup, tegnet af Anton Rosen. Tegnestuen arbejdede på daværende tidspunkt også på en ny administrationsbygning til Haldor Topsøe a/s i Frederikssund. En opgave, der også blev vundet i en indbudt konkurrence i efteråret 2010. Den 31. januar 2011.

Læs om Pixel Haveby her.

For yderligere oplysninger kontakt Jens Bertelsen mail: jens@bsarkitekter.dk mobil: + 45 20 55 03 38

Læs mere på Byens Netværk her.

Læs mere om MIPIM her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – MIPIM Award nominering – Pixel Haveby – Nybyggeri” title_text=”MIPIM-diplom-2011″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/MIPIM-diplom-2011.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – MIPIM Award nominering – Pixel Haveby – Nybyggeri” title_text=”om-presse-mipim-pressemeddelelse-render-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/om-presse-mipim-pressemeddelelse-render-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Danske arkitekter nomineret til international pris for bedste bud på bæredygtig bydel blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

To interviews om terrorsikring

Hans Scheving har haft en lang række opgaver inden for sikring mod terror. Dermed har han opnået en unik ekspertise på området. Det frie og åbne byrum er udfordret af de seneste års terror. Men Hans ser bestemt ikke det åbne rum som en umulighed:

»I Danmark har vi en lang tradition for åbenhed og imødekommenhed i byggeriet, hvor vi hverken i boliger eller offentlige bygninger eller virksomheder med meterhøje palisader eller voldgrave tilkendegiver, at vi ikke vil i kontakt med omgivelserne,« siger Hans Scheving. »Hvis vi giver afkald på det og bare siger, nå ja, skide være med det, og rejser barrikaderne og sætter vagttårne op, så giver vi også afkald på noget meget væsentligt. Du kan kalde det kultur eller sindelag.«

Læs det fulde interview i Information her

Arkitekt Kasper Bendtsen har sammen med cand. arch. Rasmus Graakjær skrevet om terrorsikring i Weekendavisen. De skrev bl.a.:

Terrorsikring kræver specialviden, men bør behandles som enhver anden arkitektonisk problemstilling. Arkitekter tænker i helheder og sørger for at afveje og integrere de mange forskellige hensyn, der altid skal tages, når man bygger, for eksempel hvad angår brandforhold, kulturarv, tilgængelighed og miljø. Terrorsikringen skal være en ligeværdig del af denne proces. Det er nyt i Danmark og i det meste af den vestlige verden.

Læs hele interviewet her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Det åbne byrum er udfordret blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Skitseforslaget tager udgangspunkt i et ønske om afskærmning for regnvand. Gennem en periode har regnvandet skabt frostsprængninger i betonen med deraf følgende vandindtrængning i bygningen. Tidligere forsøg på afskærmning har dog ikke taget hensyn til bygningens arkitektoniske potentiale. Vores mål er derfor at skabe en sammenhæng med nabobebyggelserne på H.C. Ørstedsvej. Facaden skal ikke kun lukkes med glas, der vil give en hård og kold facade, som ikke passer ind i gadens skala og profil. Vi ønsker at skabe et varieret udtryk, hvor nye mødepunkter på og omkring svalegangen kan opstå.

Svalegange og grønne altaner

Skitseforslaget foreslår en bibeholdelse af den eksisterende gangbredde i svalegangen. Betonværnet er fjernet og erstattet af høje glaspartier med indbyggede skydedøre. Disse giver adgang til nye altaner, som ligger langs svalegangen. Altanerne har varieret dybde, og skaber derved to dybere opholdsrum på hver etage. Disse er sat vilkårligt over hinanden, hvilket giver et broget spil i facaden. Værnopbygning på altanerne vil være af et halvtransparent tremmeværn, som vil markere de klare linjer med et nyt grafisk motiv, som tager afsæt i bygningens oprindelige grundstruktur. På altanerne kan der opsættes planter, buske og små træer i potter. Her vil der være mulighed for ophold; stole kan flyttes herud, og morgensolen kan nydes med en friskbrygget kop kaffe alt imens hverdagens mylder på gaden iagttages. Disse grønne opholdsrum vil yderligere markere altanerne og på den måde skabe en livlig facade. Dette til gavn for gadens beskuer, men i høj grad også for beboerne, som vil få opbrudt den lange svalegang med den grønne beplantning, som visuelt vil skabe et varieret rumligt forløb. På yderkanten af de nye altaner monteres nyt tremmeværn i hvidlakeret stål. Dermed opnås en halvtransparent kant på altanerne, som markerer den nye varierede og bølgende facade, men ikke lukker af for udsynet til gaden. Med lukningen af svalegangene skabes også en anden form for grøn effekt. Bygningen får nemlig en ekstra klimaskærm, hvilket vil kunne mærkes både i lejlighederne og på varmeregningen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – H.C. Ørstedsvej, Frederiksberg – Transformation” title_text=”h-c-oerstedsvej-facadetransformation-render-02″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/h-c-oerstedsvej-facadetransformation-render-02.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Fleksibel facadeudvikling

Skitseforslaget er udformet med ekstra altan på tagetagen, selvom dette ikke har været et krav. Dette viser forslagets fulde udviklingspotentiale: projektet er grundlæggende af en meget fleksibel karakter og kan nemt tilpasses til mindre behov. På grund af projektets fleksible karakter gives der desuden mulighed for til- og fravalg og justering af altaner, så projektet tilpasses ejendommens økonomiske realiteter inden der søges om byggetilladelse.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – H.C. Ørstedsvej, Frederiksberg – Transformation” title_text=”h-c-oerstedsvej-facadetransformation-render-03″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/h-c-oerstedsvej-facadetransformation-render-03.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – H.C. Ørstedsvej, Frederiksberg – Transformation” title_text=”h-c-oerstedsvej-facadetransformation-eks-03″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/h-c-oerstedsvej-facadetransformation-eks-03.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Transformation af facade med grøn profil på Frederiksberg blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Frit udsyn

Partner Hans Scheving har specialiseret sig i terrorsikring i arkitekturen, som holder fast i byrummets åbne struktur.

“Ved nybyggeri er det vigtigt at få beskyttelsen indarbejdet i selve planlægnings- og byggefasen. Ved restaurering af kulturarven må man forsøge at designe sig ud af problematikken, inden man begynder at klistre alle mulige tilbygninger på”. (…) afstand [er] et nøglebegreb. At der er frit udsyn, så man opdager overraskelser i tide. Før man begynder at opsætte pullerter og andre former for afspærringer. Man kan for eksempel sikre følsomme offentlige bygninger gennem omlægninger af veje, påbud om lavere hastighed og særlig overvågning af parkeringsarealer. “Det er en model,” siger Hans Scheving, “vi foretrækker i Danmark.”

Læs det fulde interview i Berlingske her

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Sikker arkitektur – Terrorsikring” title_text=”presse-bsarkitekter-sikker-arkitektur” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/11/presse-bsarkitekter-sikker-arkitektur.png” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Åben men sikker arkitektur blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Hestestald. Kaperstalden omtales i augusts udgave af HesteMagasinet, hvor der lægges vægt på funktionalitet og praktik.

Økonomiske løsninger

“Når arkitekttegnede løsninger bliver økonomiske, enkle og funktionelle. (…) Der er højt til loftet i stalden, og isoleringen er afstemt, så staldmiljøet er helt i top for de fire heste der er plads til i hvert af staldens seks separate afsnit. Opdelingen er en praktisk løsning fordi kaperstaldens vognmænd typisk har fire eller flere heste.” – Thomas Bisgaard.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaperstaldene – Nybyggeri” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/09/13-09-kaperstalden-hestemagasinet-02.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Enkelt og økonomisk blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Med den specialdesignede facade til det lille toilethus i Rabalder Parken er det nødvendigt at se en prøve. Derfor er der netop blevet opført en 1:10-model af huset. Det er dog ikke første gang vi bruger spejlende plader til konstruktioner. Blandt andet i kunstværket “Angels and Ghosts” lavet i samarbejde med Erik A. Frandsen.

Et rekreativt element i fremtidens by

BS Arkitekter har fået til opgave at skabe en toiletbygning i Rabalder Parken som er en del af Musicon-området i Roskilde. Rabalder Parken på Musicon er et prisvindende teknisk regnvandsbassin, der – når det ikke regner – fungerer som skatepark og rekreativt anlæg. Det samlede anlæg består af flere bassiner og kanaler, som gradvist kan fyldes op af regnvand. Parken indgår i en samlet afvandingsplan for hele Musicon, hvor alt overfladevand afledes på terræn som et rekreativt element i den fremtidige by. Toiletbygningen skal placeres i den eksisterende park, og tænkes udført som en præfabrikeret bygning der beklædes med en specialdesignet facade, der passer til stedets rå karakter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Rabalder Parken i Roskilde – Mini toilethus – Nybyggeri” title_text=”14-13-Rabalderparken-test-lille-hus” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/09/14-13-Rabalderparken-test-lille-hus.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Rabalderparken Roskilde: Mini toilethus blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.