Ombygning. Borgerstuen er en gammel staldbygning, der ligger i baggården til barokpalæet Staldmestergården i Frederiksholms Kanal. Bygningen har siden sin opførelse i begyndelsen af 1700-tallet haft utallige funktioner og er ombygget et utal af gange. Seneste ombygninger blev foretaget i 1983 og 2004.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/borgerstuen-plan-01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” title_text=”Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/frederiksholms-kanal-21-plantegning-01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” title_text=”frederiksholms-kanal-21-plantegning-01″ align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Åbent kontormiljø

Bygningen, der huser Børne- og Ungeministeriet, har haft bygningen inddelt i en masse mindre kontorer, som betød, at den fremstod lukket, tung og ufleksibel.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/borgerstuen-foto-01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” title_text=”Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/bsarkitekter-Borgerstuen-5-e1372144159137.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” title_text=”Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Med udgangspunkt i bygningens oprindelige funktion og de få oprindelige bygningselementer, blev hele underetagen åbnet op og kun inddelt af glasskillevægge.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/borgerstuen-foto-02.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” title_text=”Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/bsarkitekter-Borgerstuen-3-e1372144226852.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” title_text=”Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Overetagen, det gamle høloft, blev genetableret som en aktiv og integreret del af bygningen med nyindrettet mødelokale.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/bsarkitekter-Borgerstuen-2-e1372144256158.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” title_text=”Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/bsarkitekter-Borgerstuen-1-e1372144283674.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” title_text=”Borgerstuen – Ministerium – Ombygning” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Børne- og ungeministeriet: Fra hestestald til ministerium blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

MIPIM Award i Cannes er en af verdens førende konferencer for arkitektur og investeringer i byer, regioner og fast ejendom. I 2011 talte messen omkring 15.000 virksomheder, organisationer, developere og arkitekter fra ca. 80 lande, der alle mødtes i Cannes fra den 8.-11. marts.

Pixel Haveby

Med baggrund i Områdeløft for Sundholmskvarteret på Amager , har Bertelsen og Scheving Arkitekter ApS udviklet et forslag til det nye bæredygtige boligområde Sundholm Syd. Området får pixelhaver og boliger i forskellige højder med tagterrasser. I de små pixelhaver kan den enkelte beboer dyrke grøntsager og blomster, buske og træer. – Den første del, der bliver bygget, er de særlige Almen Bolig+-huse, som Boligforeningen 3B vil opføre. Grobunden for et bæredygtigt socialt liv mellem husene er et tilbud, som tiltrækker brugerne – fx kan man i stueetagerne indrette værksteder, serviceerhverv, butikker og andre funktioner, der vil skabe liv i havebyen, siger partner og arkitekt maa Jens Bertelsen.

Bæredygtig arkitektur

Med en krog i fremtidens bæredygtige arkitektur er København igen sat på verdenskortet som vigtig metropol med den bæredygtige bydel Pixel Haveby. Hjertet i projektet er, hvordan man skaber et aktivt, socialt liv blandt områdets beboere gennem Pixel-haver eller opholdssteder. ”Vi har aldrig før tegnet så mange pixel-småhaver og mødesteder og huse, der signalerer ”velkommen i vores kvarter”, fortsætter Jens Bertelsen. Tegnestuen vandt opgaven ved en indbudt konkurrence udskrevet af Københavns Kommune. Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS er stiftet i oktober 2007 og udmærker sig med et enestående bredt erfaringsgrundlag hos de to partnere, arkitekter Jens Bertelsen og Hans Scheving. Med sig havde de på tidspunktet et kreativt, ungt team på i alt 16 medarbejdere. Der er altid et element af kulturarv til stede i tegnestuens arbejder: som den savannestald, der blev færdigbygget i 2010 i Knuthenborgs 660 ha store romantiske have, tegnestuen har restaureret en del af 2006-2009. Et andet eksempel er den omfattende restaurering af det fredede Rosenhus fra 1914 – Tuborgs tidligere administrationsbygning i Hellerup, tegnet af Anton Rosen. Tegnestuen arbejdede på daværende tidspunkt også på en ny administrationsbygning til Haldor Topsøe a/s i Frederikssund. En opgave, der også blev vundet i en indbudt konkurrence i efteråret 2010. Den 31. januar 2011.

Læs om Pixel Haveby her.

For yderligere oplysninger kontakt Jens Bertelsen mail: jens@bsarkitekter.dk mobil: + 45 20 55 03 38

Læs mere på Byens Netværk her.

Læs mere om MIPIM her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – MIPIM Award nominering – Pixel Haveby – Nybyggeri” title_text=”MIPIM-diplom-2011″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/MIPIM-diplom-2011.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – MIPIM Award nominering – Pixel Haveby – Nybyggeri” title_text=”om-presse-mipim-pressemeddelelse-render-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/om-presse-mipim-pressemeddelelse-render-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Danske arkitekter nomineret til international pris for bedste bud på bæredygtig bydel blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kontakt JENS BERTELSEN

Mail: jens@bsarkitekter.dk

Tlf.nr.: +45 20 55 03 38

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Presse blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Klassisk arkitektarbejde og kompetent rådgivning om alle aspekter inden for bebyggelsesplan, bygning, konstruktion, opførelse af byggeri samt indretning og landskab.

• Forundersøgelser
• Ide- og konceptudvikling
• Skitsering
• Bygherrerådgivning
• Tilstandsvurdering
• Bevaringsvurdering
• Historisk dokumentation
• Konservatorundersøgelser
• Myndighedsbehandling
• Byggetilladelse
• Tilladelse fra fredningsmyndighed
• Projektering
• Udbud af byggeri og anlæg
• Byggeledelse
• Fagtilsyn
• Styring af byggeøkonomi

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Hvad tilbyder vi blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Tegnestuen arbejder på to måder – som fageksperter og i dialogproces. 
Som fageksperter arbejder vi efter de projekteringssystemer, der hører med til et professionelt arkitektvirke, og fungerer ofte som projektledere. I dialogprojekter faciliterer vi som regel arbejdsprocessen, og dialogen foregår i en flad struktur, hvor alle samarbejdspartnere byder ind i ligeværdighed og udvikler projektet i fællesskab.
Uanset arbejdsmetode er det altid projektet, der er hovedsagen, ikke en særlig måde at formgive på.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Arbejdsmetoder blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Creative brief

Creative brief er det egentlige startgrundlag for en opgave. Her defineres i hovedtrækkene, hvad et byggeprojektet handler om, hvordan skal det se ud, om der er særlige krav eller ønsker osv. Et creative brief skrives efter første møde med kunden/bygherren for at samle tankerne. Efter bygherren har godkendt den, anvendes den til at lede de involverede arkitekter og rådgivere på rette vej i det indledende arbejde. Det er på baggrund af creative brief, at grundskitserne og ideerne til det nye byggeprojekt bliver til.

Se eksempel på creative brief her.

Hensigtserklæringer

Ved fredede ejendomme og sammenhænge anbefaler vi, at der udarbejdes en hensigtserklæring med det formål at opnå en fælles forståelse mellem bygherrer og rådgivere af rammerne for byggeriet. En hensigtserklæring er et dokument på ca. otte-ti A4-sider, der beskriver, hvad man ønsker at opnå – selvom der er tale om fredede eller bevaringsværdige sammenhænge. Er der tale om et byggeri, hvor haveanlæg eller omgivelser er helt afgørende for vurderingen, indgår landskabet i hvert afsnit som en fuldt integreret del af hensigtserklæringen. På relevante steder vil der blive indføjet ”Udfordringer”, som er de ønsker, bygherren eller brugerne har til projektet. Det er vores erfaring, at der ofte er ønsker der udfordrer regler eller skal diskuteres med myndigheder. Fordelen ved hensigtserklæringer er, at vi langt mere tidseffektivt kan guide processen i den rigtige retning i stedet for at gennemarbejde et helt projekt på ideplan. En hensigtserklæring er ikke en forhåndsgodkendelse, men alene en afdækning og indkredsen af projektets omfang på et detailniveau og afstikke linjer for en indsats i projektet. På den måde kan bygherrer nemt og hurtigt forholde sig til problematikker, udfordringer og ideer, og tilsvarende nemt tage de første beslutninger ud fra vores rådgivning om sandsynlige ”go’s” og ”no-go’s.”

Se eksempel på hensigtserklæring her.

Formidlingsmapper

I forbindelse med byggeprojekter har vi udviklet er særligt redskab, der bygger videre på den nævnte hensigtserklæring i form af en formidlingsmappe. En formidlingsmappe beskriver i ord, fotos og tegninger de fysiske forhold, der er for byggeriet eller den periode en bygning eller et anlæg blev til i. Mappen samler projektets indre logik, så mappen kan danne grundlag for alle beslutninger under projekteringen og udførelsen. Formidlingsmappen er derfor både et redskab til at opnå enighed mellem bygherrer og arkitekter – og et redskab til skurvognen på byggepladsen. Her kan håndværkerne til hver en tid kan få forklaret, hvad der er hele ideen med et projekt. At pege på en tegning eller et historisk foto kan ofte levendegøre et projekt bedre i skurvognen end en tyk A4-mappe med projekttegninger.

Se eksempler på formidlingsmapper her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Procesredskaber – Arbejdsmetoder” title_text=”procesredskaber-formidlingsmapper-eks-01-900″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/06/procesredskaber-formidlingsmapper-eks-01-900.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Procesredskaber – Arbejdsmetoder” title_text=”procesredskaber-formidlingsmapper-eks-02-900″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/06/procesredskaber-formidlingsmapper-eks-02-900.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Procesredskaber blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

• at arbejde kreativt og relevant
• at gøre det komplicerede enkelt
• at arbejde i samspil med bygherren
• at være procesbevidste
• at arbejde i respekt for byggepladsens aktører

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Værdier blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Det er meget nemmere at opnå energibesparelser i nybyggeri. Men de fredede bygninger kan, med en forsigtig indsats, forbedres væsentligt. I forhold til fredede bygninger kan en enøjet fokusering på energibesparelser være ødelæggende. Særligt for den æstetiske oplevelse af arkitekturen. Men med en mere holistisk tilgang til opgaven kan man opnå store besparelser, uden at gå på kompromis med det æstetiske niveau. Dette gøres ved at fokusere på de øvrige parametre, der hører til under paraplyen bæredygtighed. Den altoverskyggende kvalitet ved en fredet bygning er dens levetid og de anvendte materialer.

God energi i gamle bygninger

De færreste nyere, ikke fredede bygninger, kan levere så lille et CO2-fodaftryk som en 2-300 år gammel bygning. For det første er den energi, der er forbrugt til byggematerialernes produktion, for længst betalt tilbage. For det andet er den fredede bygnings særlige kvalitet at forblive uforandret i forhold til radikale, ressourceforbrugende ombygninger. For det tredje er alle materialer i stort omfang genanvendelige. Men små funktionelle ændringer vil stadig være nødvendige mange steder.

Sådan får man bedre energi

Et væsentligt bæredygtighedsparameter er driften af de fredede bygninger. Især de dele, der ikke ændrer på bygningens udtryk og historie, men som helhed er med til at nedbringe bygningens CO2-fodaftryk. Det kan være:

• el-installationer, f.eks. sensorstyret belysning, etablering af lavenergiarmaturer/lyskilder.
• forbedringer af varmeanlæg, herunder CTS-styring, termostater, pumper, ude- og indefølere etc.
• forbedringer af ventilationen, f.eks. decentrale ventilationsaggregater med indbygget varmegenvinding med høj virkningsgrad.
• nedsættelse af vandforbrug ved udskiftning af armaturer med tilsvarende vandbesparende og berøringsfri armaturer. Muligheder for udnyttelse af regnvand til brug for toiletskyld, tøjvask etc.
• forbedring af energiforbrug ved at anvende alternative isoleringsmaterialer.
• at forandre brugernes adfærd i dagligdagen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bedre energidrift i ældre byggeri blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Respekt for kulturarven

Næsten alle tegnestuens projekter har i dag et element af kulturarv i sig. Eksempelvis indpasning af nye bygninger i forhold til omgivelserne, sammenbygning med eksisterende huse eller renovering af ældre bygninger. Dette er tegnestuens speciale. For det er med dyb respekt for kulturarven, at der skitseres, tegnes, bygges og renoveres alt fra nye anlæg til dyr til gennemgribende renoveringer af historiske bygninger. I Knuthenborg Safaripark har girafferne og antiloperne fået en savannestald, der er indpasset i Knuthenborg Safariparks romantiske have.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″][et_pb_text _builder_version=”3.22.7″ text_text_shadow_horizontal_length=”text_text_shadow_style,%91object Object%93″ text_text_shadow_vertical_length=”text_text_shadow_style,%91object Object%93″ text_text_shadow_blur_strength=”text_text_shadow_style,%91object Object%93″ link_text_shadow_horizontal_length=”link_text_shadow_style,%91object Object%93″ link_text_shadow_vertical_length=”link_text_shadow_style,%91object Object%93″ link_text_shadow_blur_strength=”link_text_shadow_style,%91object Object%93″ ul_text_shadow_horizontal_length=”ul_text_shadow_style,%91object Object%93″ ul_text_shadow_vertical_length=”ul_text_shadow_style,%91object Object%93″ ul_text_shadow_blur_strength=”ul_text_shadow_style,%91object Object%93″ ol_text_shadow_horizontal_length=”ol_text_shadow_style,%91object Object%93″ ol_text_shadow_vertical_length=”ol_text_shadow_style,%91object Object%93″ ol_text_shadow_blur_strength=”ol_text_shadow_style,%91object Object%93″ quote_text_shadow_horizontal_length=”quote_text_shadow_style,%91object Object%93″ quote_text_shadow_vertical_length=”quote_text_shadow_style,%91object Object%93″ quote_text_shadow_blur_strength=”quote_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_text_shadow_horizontal_length=”header_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_text_shadow_vertical_length=”header_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_text_shadow_blur_strength=”header_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_2_text_shadow_horizontal_length=”header_2_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_2_text_shadow_vertical_length=”header_2_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_2_text_shadow_blur_strength=”header_2_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_3_text_shadow_horizontal_length=”header_3_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_3_text_shadow_vertical_length=”header_3_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_3_text_shadow_blur_strength=”header_3_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_4_text_shadow_horizontal_length=”header_4_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_4_text_shadow_vertical_length=”header_4_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_4_text_shadow_blur_strength=”header_4_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_5_text_shadow_horizontal_length=”header_5_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_5_text_shadow_vertical_length=”header_5_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_5_text_shadow_blur_strength=”header_5_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_6_text_shadow_horizontal_length=”header_6_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_6_text_shadow_vertical_length=”header_6_text_shadow_style,%91object Object%93″ header_6_text_shadow_blur_strength=”header_6_text_shadow_style,%91object Object%93″ z_index_tablet=”500″]

Ved KEA/Empire er tre matrikler på Nørrebro totalforandret til et levende campusområde for 2000 studerende. I Frederikssund er den nye den ny administrationsbygning til Haldor Topsøe a/s et eksempel på et byggeri, hvor nybyggeriet er i samspil med en eksisterende bebyggelse. Opgaven blev vundet i en indbudt konkurrence i efteråret 2010. Og så er den omfattende restaurering af det fredede Rosenhus fra 1914 – Tuborgs tidligere administrationsbygning i Hellerup, tegnet af Anton Rosen – et eksempel på en renovering, der er udført med dyb respekt for fortidens arkitektur og øje for nutidens krav. Rosenhuset er renoveret for Realdaniabyg.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kulturarv blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

En bygnings placering i landskabet er afgørende for, hvordan den opfattes. Derfor arbejder vi tæt sammen med landskabsarkitekter. En bygning ligger altid et sted, og den danner altid et sted. Et sted i byen, et sted i landskabet. Et ubetydeligt hus kan definere et landskab på en måde, så huset opfattes som vidunderligt. Et betydeligt hus kan placere sig så arrogant og kejtet i landskabet, at begge dele arbejder imod hinanden, og det samlede resultat bliver forvirrende og ubetydeligt. Vi opfatter derfor den samlede virkning som altafgørende. Uden et bevidst forhold til det sted en bygning ligger, og uden et bevidst forhold til de rum der opstår, mister tingene den betydning, der er væsentlig for alle der besøger stedet. Siden 2000 har Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS samarbejdet med den danske landskabsarkitekt Bertel Bruun fra det tyske firma Breimann & Bruun netop for at etablere en bevidst forbindelse mellem bygning og landskab, som vi finder afgørende for et godt resultat.

Landskabskunsten har mange udfordringer. Men arkitekturen har lige så mange udfordringer, for bygningsarkitektens ideer kan stå nok så klart og overbevisende frem i det endelige byggeri. Men flytter der brugere ind, som vil det modsatte af hvad arkitekten havde tænkt, så arbejder hus og indretning imod hinanden. Og det samlede resultat er i en intern konflikt. En klar fælles ambition om at danne gesamte værker mellem bygning og landskab har til gengæld en tendens til at holde gennem århundreder. Eremitageslottets klare position i landskabet er et langtidsholdbart koncept der overlever, selv om selve slottet bliver bygget om, og selv om nogle af de gamle egetræer på sletten falder døde om. Tanken var klar og ideen var robust, da slottet blev anlagt og landskabet defineret. Det er med sådanne langtidsholdbare tanker, vi har arbejdet siden år 2000.

Se nogle af vores projekter her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Landskaber og byggeri” title_text=”landskaber-og-byggeri-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/06/landskaber-og-byggeri-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Landskaber og byggeri blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS er stiftet i 2007.

Jens Bertelsen (CEO og stiftende partner) var fra 1983-1991 redaktør på Arkitektens Forlag. Siden 2013 har Jens Bertelsen været eneejer.

​

Virksomhedens udvikling

Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS havde ved etableringen i 2007 syv medarbejdere, men er trods finanskrisen vokset til 25 medarbejdere i 2015 og har siden været 27-28 medarbejdere.
I perioden 2012-2015 var Bertelsen & Scheving Arkitekter Aps udvalgt til at varetage to ud af de seks kongelige bygningsinspektorater med Jens Bertelsen som Kongelig Bygningsinspektør.
Bertelsen & Scheving blev i 2013 og 2014 kåret som Gazellevirksomhed.

Tegnestuens ledelse varetages i dag af CEO Jens Bertelsen og COO, arkitekt Maria Wedel Søe.
Maria har en fortid i Slots- og Kulturstyrelsen som leder af fredningsgennemgangen i hele Danmark 2011-2017.
2018-2020 gennemgår Maria en efteruddannelse på NordMak i kulturarv.

[/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Advisory Board

Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS har i 2014 etableret et Advisory Board bestående af:

• Leif Lønsmann, direktør i DR Koncertsalen. Lønsmann er startet i DR som journalist og udviklingschef
  og siden 1998 været henholdsvis radiodirektør (1998-2007), musikchef I DR (2008-11) og direktør for DRs nye koncerthus siden indvielsen I 2009 til 2018. Lønsmanns interesse- og beskæftigelsesområde er således kultur, oplevelse og medier.
• Charlotte Buhl, medindehaver af tegnestuen Hasløv & Kjærsgaard. Charlotte Buhl er arkitekt maa og uddannet bygningsarkitekt 1988 fra Kunstakademiets arkitektskole og har siden 1995 været ansat hos Hasløv & Kjærsgaard, hvor hun har været tegnestueleder fra 2007-2010, direktør og partner siden 2010, og fra 2013 medindehaver sammen med Dan Hasløv. Charlotte Buhl ar det daglige ansvar for ledelsen af tegnestuen, og fungerer desuden som projektleder med speciale i: Proceskonsulent og bygherrerådgivning, parallelopdrag og konkurrencesekretær, helhedsplaner og skitsering, omdannelsesprojekter og planprocesser, interessentinddragelse.
• Erik Larsson, partner i NJORD law firm, advokat (L) . Erik Larsson, der i øvrigt er tegnestuens faste advokat og rådgiver, er ekspert i: Environment & Cleantech, Public Authorities & Public procurement, Real Estate & Construction, Entrepriseret, Fast ejendom-boligrådgivning/ejendomsberigtigelse, Lejeret.
• Der afholdes 2 møder om året og Advisory Board-rollen er at bidrage til tegnestuens drift med sparring, erfaring, gode råd og fremtidstanker m.v. og er således med til at inspirere til og videreudvikle tegnestuen, så den også i fremtiden er en levende og dynamisk og innovativ virksomhed.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,1_3,1_3″][et_pb_column _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_cta title=”Se alle vores projekter” button_url=”https://bsarkitekter.dk/projekter/” button_text=”Klik her” _builder_version=”4.4.8″ custom_button=”on” button_text_size=”17px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” type=”1_3″][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” type=”1_3″][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Historie blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS

er stiftet i 2007 af Jens Bertelsen og Hans Scheving.
Jens Bertelsen har været eneejer af virksomheden siden 2013.

Siden 8. juni 2022 en del af Over Byen Arkitekter

Store Kongensgade 59A, 2. sal
DK-1264 København K
Se på kort her

Telefon  +45 35 87 47 40
mail: mail@bsarkitekter.dk

Cvr: 34697094

Antal medarbejdere: 26

Forsikring: Tryg. Ansvarsfors. 12,5 mill.
Bank: Sydbank 6748 00011 30804
Omsætning: 2018 DKK 25 mio.

Medarbejdere:
19 arkitekter
3 konstruktører
4 (chefsekretær, økonomiansvarlig, piccolo og it-konsulent)
1 hund

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Fakta blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

De kongelige bygningsinspektører udfører bygningssyn og gennemfører vedligeholdsopgaver og om- og tilbygningsprojekter på statens fredede bygninger og andre statslige bygninger, som har arkitekturhistorisk og kulturel betydning. Desuden skal bygningsinspektørerne fungere som konsulenter i sager vedrørende kirkebygninger. Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS arbejdede i perioden 2012-15 som kongelige bygningsinspektører ud fra en vision om, at en moderne kongelig bygningsinspektør ikke kun er én person, men et team der dækker de kompetencer, et inspektorat skal kunne bidrage med. Den formelle titel forudsætter naturligvis, at én i teamet påtager sig ansvar og handlekraft både internt og eksternt og fylder rollen ud på kompetent vis.

Team-tankegang

Tanken om et team går tilbage til første halvdel af 1700-tallet, hvor Christian VI – med inspiration fra de øvrige hoffer i Europa – havde mere end én rådgiver tilknyttet, når der skulle forandres eller bygges nyt. Det gjaldt om at få det bedste ud af opgaven – projektet var hovedsagen. Gennem dialog og parallelle forslag og alternativer fandt forandringer deres form. Og forandret blev der. Nogle gange råt og brutalt, andre gange nænsomt og under hensyn. Dialogen bandt det hele sammen. I en årrække har arkitekturen været båret af en opfattelse af en, i bogstaveligste forstand, enestående arkitekt. Men for at moderne byggeprocesser skal give et godt resultat, er det nødvendigt at inddrage så mange specialister, at teams – hvor man lytter til og respekterer hinanden – er naturlige og nødvendige. Netop denne arbejdsmetode benytter Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS: et diskuterende team, der både taler om æstetik, økonomi og tid – og i syntesen af disse får det bedste ud af ønsker og krav og de penge, der er til rådighed.

Læs mere om vores arbejdsmetode her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen og Scheving – Kulturarv, Amalienborg, Christian d. IX´s Palæ – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/06/om-kgl-bygningsinspektorat-foto-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kongelige bygningsinspektører blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Nænsomme arbejder

Restaurering.

Det gamle Christiansborg Slot brændte stort set ned til grunden i 1794, men ridebaneanlægget bag slottet overlevede mirakuløst. De to fløje med stalde, ridehus og beslægtede funktioner – og ikke mindst hoffets private teater – blev opført i årene 1738-45.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,2_3″][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-01.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”2_3″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-02.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Tekst”]

Den tyske arkitekt E.D. Häusser var arkitekten bag nordfløjen, og efter hans afsked overtog hans assistent Nicolai Eigtved opførelse af sydfløjen. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-03.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-05.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Anlæggets facader undergik en restaurering med dyb respekt for den oprindelige udsmykning og detaljering.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” column_structure=”2_5,3_5″][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”2_5″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-06.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”3_5″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-04.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Projektet er udført i samarbejde med Baumann Arkitekter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Christiansborg: Istandsættelse af Christiansborgs ældste facader blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Nye funktioner

Kulturarven. Biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, har indstillet 16, eventuelt 17, kirker til at blive taget ud af brug, og derudover er to kirker på en “måske”-liste. Kirkerne tilhører seks provstier og fremgår af rapporten. Biskoppen har anmodet om bygningsinspektoratets bedømmelse af de nævnte kirker og ønsker en vurdering af:

• de enkelte kirkebygningers arkitektoniske/æstetiske værdier
• de arkitektoniske værdier af kirkernes inventardele
• eventuel anvendelse til helt andre formål og i den sammenhæng, om kirkens inventar kan udtages af kirkebygningen, og endelig, om der i kirkerummet eventuelt kan indskydes ekstra dæk eller opsættes andre former for underopdelinger for at imødekomme nye funktionelle krav. Mulige fremtidige funktioner ønskes oplyst.

Anmodningen er besvaret efter besøg i alle kirkerne og sammenfattet i rapporten 19 københavnske kirker. Rapporten forsøger desuden at supplere den udtalelse, Nationalmuseet har udarbejdet 8. maj 2012 om samme emne: “Vedr. Vurdering af de antikvariske værdier i en række københavnske kirker. Dok.nr. 46150/12.”

Læs hele rapporten her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Lukningstruede kirker – Rapport – Kulturarv” title_text=”NetKirkelukningerJ1_720039a” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/06/NetKirkelukningerJ1_720039a1.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Rapport: Lukningstruede kirker blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.