Kippinge Kirkes tårn trængte til en grundig restaurering, der stod færdig i november 2020. Et år efter har tegnestuens arkitekter været på inspektion med droner.

Se de flotte billeder af kirken uden stillads eller kom med på en teknisk inspektion med drone.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippinge-Kirke-set-fra-luften-luftfoto-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – Restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippinge-kirke-set-fra-drone-Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter–scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Det sengotiske tårn fra 13-1400-tallet var blevet forhøjet i 1700-tallet og der blev sat et barokspir på. I 1911 fornyes spiret med visse ændringer; kuppel og lanterne gøres højere, lanternens lodrette brystning gøres lavere, spirets tag­skæg stejlere og 8 tagvinduer isættes kuplen.

Spiret er dækket af 14.236 stk. tagspån, der sidst blev fornyet for 60 år siden, i 1940. 

Restaureringen har omfattet både murværk, teglsten, træværk med videre. Læs mere om projektet her og læs om de håndværksmæssige detaljer her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippe-Kirke-tårn-detalje-Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Vejrhanen-på-Kippinge-Kirke-Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_video src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippinge-drone-video-Bertelsen-Scheving-Arkitekter.mp4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_video][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Restaurering: Kippinge Kirkes tårn færdigt blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Transformation: Det gamle fornemme posthus på Trianglen har gennem en årrække været på vej til en gennemgribende transformation. Bertelsen & Scheving Arkitekter har været med siden Post- og Telemuseet overtog det nedslidte posthus i 2015. I første etape, færdiggjort i 2017, blev der indrettet et indre torv og café/restaurant i den ældste del fra 1922, tegnet af Christiansborgs arkitekt Holger Jacobsen.

Herefter har været en langsigtet proces, hvor tegnestuen for Enigma har tegnet en gennemgribende transformation af sidebygningen fra 1980, der oprindeligt blev brugt til postsortering.

Målet var både at skabe funktionelle udstillingsrum, men også at åbne hele bygningen op mod Fælledparken, så museet inviterer ind, både fra den travle Triangel Metrostation og fra den store københavnske park. Samtidig skulle den oprindelige mørke betonfacade have et nyt udtryk.

Et vigtigt greb i transformationen er, at der er blevet fjernet et helt etagedæk i beton, så de tidligere lavloftede nederste etager har fået en ny højde, der gør dem endnu mere dynamiske i forhold til publikumsflow og udstillinger.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/10/Enigma-Tranformation.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Enigma museum – Transformation” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Et vigtigt greb i transformationen er, at der er blevet fjernet et helt etagedæk i beton, så de tidligere lavloftede nederste etager har fået en ny højde, der gør dem endnu mere dynamiske i forhold til publikumsflow og udstillinger.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/10/20200629-FRA-OeSTER-ALLE2-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Enigma museum – Transformation” title_text=”20200629 FRA ØSTER ALLE%912%93″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.11.4″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Store bogstaver

Hele bygningens betonfacade bliver præget af store vinduer og et åbent udtryk, der inviterer indenfor. På taget, helt ud mod facaden, er et karakteristisk træk de store bogstaver, der fortæller, hvad det handler om: Enigma Museum. Læs mere om tankerne bag Det inviterende museum.

I løbet af processen solgte PostNord bygningen til Jeudan, der herefter udbød selve gennemførelsen i totalentreprise. Til gennemførelse af selve transformationen er valgt Trørød Entreprise med den dansk/kinesiske arkitektvirksomhed Zeso som underleverandører.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.11.4″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Læs om den indvendige transformation af museet.

Museum – København
Art: Transformation
Bygherre: Jeudan
Projektstade: Første stadie færdigt 2019

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/10/20200615-Fra-gården2-1-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Enigma museum – Transformation” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Enigma: Transformation til et inviterende museum blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Detaljer om restaurering af Sorø Klosterkirke

Sorø Klosterkirke har været gennem en langvarig restaurering, og det har skabt fornyet interesse og debat om kirkens bygningshistorie. I denne artikel forsøger vi at besvare nogle af de spørgsmål, der oftest stilles.

Sorø Klosterkirke er igen blevet helt sin egen. Restaureringen i 1870’erne ændrede klosterkirken, der er en af de første teglstenskirker i Danmark, til at få et udtryk, som var på mode for kirker i sidste halvdel af 1800-tallet. Nu er nogle af den tids tilføjelser – bl.a. portalen omkring den centrale indgangsdør i vestgavlen – blevet fjernet, og klosterkirkens oprindelige døre er blevet genåbnet. Både indgangen mod vest i Nordre sideskib og de to syddøre mod den tidligere klostergård, Fratergården, er åbnet. Den oprindelige facade er blevet genskabt, så man kan se spor af tidligere forandringer.

Gå direkte til de enkelte afsnit, hvor du kan læse om

• • 1100-tallet – 1770’erne
  • Ny facade og bykirke i 1770’erne
  • Den “ny-gamle” facade fra 1800-tallet
  • Restaurering 2018-21
  • Genetablering af den oprindelige hovedindgang
  • Hvorfor er indgangen ændret?
  • Hvorfor er vinduerne ikke ført helt ned?
  • Hvorfor er mursten og puds så specielle i Sorø Klosterkirke
  • Hvad klosterkirkens vægge ellers gemte
  • Hvem har betalt for renoveringen
  • Hvorfor bliver mange kede af, at indgangen ændres?
  • Hvor bliver brudeparret, dåbsbarnet og konfirmanderne fotograferet i fremtiden?

[/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

1100-tallet til 1770’erne

Da kirken var en del af Sorø Kloster, kunne den lokale menighed kun komme ind i kirken gennem en dør i Nordre Sideskib. Alle andre indgange var fra klostergården, hvor  munkene og lægbrødrene kunne gå ind fra syd.

Sorø Klosterkirke er en af de første teglstenskirker i Danmark og en af de største danske middelalderkirker. Den er bygget af cistercienser munke, der blandt andet er kendt for deres gode arkitektur i middelalderen. Skibets vestlige del blev benyttet af sognets beboere med indgang via Nordre Sideskib. Men efter reformationen ændrede kirken sig fra at være en klosterkirke til i 1580 at blive en almindelig sognekirke.

Kirken har været voldsomt imponerende at opleve, for man kunne ikke se hele kirkerummet fra indgangsdøren, man skulle først ind gennem sideskibet og SÅ åbnede det lange, imponerende rum sig med overdådige bemalinger. Det er et arkitektonisk trick, man finder mange andre steder, både i traditionelle danske kirker fra middelalderen men også i barokken i 1600 tallet – eller i noget så nyt, som Jørn Utzons Bagsværd Kirke ved København.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/14-portal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a01-vestgavl.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/12-portal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Ny facade og bykirke i 1770’erne

1770’erne – 1870’erne

De fleste danske kirker har indgang via et sideskib, hvor man går gennem våbenhuset på nordsiden af kirken og så drejer ind i kirken og ser det storslåede rum åbne sig. Men i bykirker og katedraler er der ofte en indgang i vestfacaden. Det er som regel placeringen centralt i byen, der afgør, om indgangen er mod en gade eller ud til en plads.

Sorø Klosterkirke fik slået hul i facaden i 1770’erne med en indgang i vestfacaden. Måske handlede det dengang om, at borgerskabet voksede, og man gerne ville have en flot indgang – og udgang, til bryllupper og begravelser. Den “gamle indgang” i Nordre Sideskib blev stadig brugt.

Samtidig forkortede man de lange vinduer i facaden.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a04-vestgavlen-1854.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a04-vestgavlen 1854″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Den “ny-gamle facade” fra 1800-tallet

Da Sorø Klosterkirke blev restaureret i 1870’erne, blev hele kirkerummet malet op på ny som en totaldekoration. Udendørs blev kirken ændret markant. Nogle ville i dag kalde det en katastrofe, fordi den oprindelige facade blev udskiftet. Murværket blev hugget tilbage på stort set alle facader og muret op igen med nye sten. Det er derfor, Sorø Klosterkirke ser nyere ud end den er – byggeriet blev jo påbegyndt fra 1161.

Vestfacaden blev en del af den nye “pynt”, så indgangsdøren blev meget markant. I den periode var “ny gotik” og “historicisme” moderne stilarter. Hvis man ser på bykirker som f.eks. Sankt Bendts Kirke i Ringsted, vil man se noget, der ligner Sorø Klosterkirkes tidligere facade fra 1800-tallet; en facade der har fået “nyt historisk” pynt var simpelthen moderne dengang.

Samtidig blev der indrettet en forhal under orgelpulpituret, da det sikkert har trukket noget så gudsjammerligt i kirken, hver gang den “nye” indgangsdør gik op.

I det hele taget blev mange kirker restaureret i denne periode. Der var groft sagt to typiske udfordringer: Skulle man lave rent “tekniske løsninger”, der løste konkrete problemer og i hvilken stil? I den periode dyrkede man middelalderens konstruktioner og formsprog intensivt. Det ser man ret tydeligt i arkitekten Christian Hansens restaurering af Sorø Klosterkirke i 1870’erne, fordi den fik en “ny gammel” indgang, som måske så ud som om den var “gammel”, men faktisk var en ny, moderne indgang.

Lukkede døre og nye vinduer

Under de lidt hårdhændede restaureringer i løbet af 1800-tallet blev der lagt en ny facade på kirken med nye mursten. Det betød, at den oprindelige murkerne og facaden fra 1100-tallet blev gemt og kun kunne ses indvendigt i kirken.

Alle døre mellem kirken og fratergård blev muret til. Den oprindelige indgang for byens borgere i Nordre Sideskib blev også lukket.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/IMG_7600-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”IMG_7600″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a13-tilmuret-doer-i-sydfacaden-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a13-tilmuret dør i sydfacaden” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Restaurering 2018-21

Ved restaureringen i 2018-21 opstod der en mulighed for både at løse nogle praktiske problemer og at fremhæve det helt særlige ved Sorø Klosterkirke: At det er en af middelalderens største danske kirker, der er bygget af det dengang helt nye byggemateriale: brændte teglmursten – og at den står relativt uberørt.

I dag restaurerer man udfra meget mere komplekse forhold:

• hvad er historisk rigtigt at bevare eller fjerne?
• hvilken historisk dokumentation kan være argument for at vælge den ene eller den anden løsning?
• hvilke nye lovkrav skal overholdes, hvad er praktisk muligt, fx i forhold til krav fra brandmyndighederne, osv.?

Fordi det er en kirke, er det Kirkeministeriet, der er den øverste myndighed, men godkendelsen af ændringer i kirkerne varetages af Stifterne. De indhenter udtalelser fra forskellige konsulenter, blandt andre Nationalmuseet. Hvis Nationalmuseet anbefaler, at et arbejde ikke godkendes, så bliver det som regel også et nej fra Stiftet.

Restaureringen af Klosterkirken omfatter mange dele, men de største er:

• Udskiftning af blytaget på syd- og vestsiden af kirken
• Ændring af adgangsforhold med ny hovedindgang og forhal
• Ombygning af den tidligere forhal til handicaptoilet, bruderum og depot
• Total istandsættelse af dekorationer og restaurering af kalkmalerier
• Ændringer i installationer

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a14-gammelt-og-nyt-blytag-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a14-gammelt og nyt blytag” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/03-forhal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Genetablering af den oprindelige hovedindgang

Ved at genetablere den oprindelig indgang har Sorø Klosterkirke fået en indgang, der er placeret lige præcis der, hvor den oprindelige indgang for de lokale borgere har været siden middelalderen. Dermed har man genskabt oplevelsen af at gå ind ad en dør – og dreje om hjørnet – før man ser kirkerummet i al dets pragt.

I fremtiden vil man gå ind gennem Nordre Sideskib, og det første, der møder én, er et nyt vindfang i glas, der giver et langt flot kig op gennem Nordre Sideskib til Holbergs grav. Det nye vindfang er tilmed lyst og venligt i modsætning til den gamle forhal, der mørkt og skummelt var gemt under orglets balkon, også kaldet pulpituret.

Når man hugger ud i gammelt, ombygget murværk, så dukker der – hvis man er heldig – skatte op inde i murværket. På den måde fandt arkitekterne ikke kun det oprindelige dørhul fra ca år 1200, men også nogle fine dekorationer.  Endvidere fandt man middelalderlige grønne, glaserede mursten og blanke, glaserede fliser med fin ornamentik. Det var  genbrugt som murstensfyld, da indgangsdøren blev muret til i 1870’erne. En kendt keramiker fra Næstved, Peder Rasmussen, der er specialist i glasurer, fik til opgave at genskabe glasuren på de mursten, der fremover er placeret over den nye hovedindgang – det såkaldte tympanonfelt.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/18-portaldekoration.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/19-portaldekoration.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Over hovedindgangen

De smukt glaserede mursten er sat i tre korsformede figurer over indgangen. Korset er et helt centralt kristent symbol, der står for troen, Kristus, der døde for menneskets synder og opstandelsens under.

Når man ser tre kors sammen, som over indgangen til Sorø Klosterkirke, symboliserer det de tre kors på Golgata, hvor to røvere blev korsfæstet sammen med Jesus. Ifølge evangelisten Lukas hånede den ene røver Jesus, men den anden troede på ham og sagde: “Husk mig, når du kommer i dit rige.” Og Jesus sagde: “Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” (Lukas 23, 39-43)

Så i fremtiden går man ind under de tre kors på Golgata, som påmindelse om den centrale værdi i kristendommen; kærlighed og tilgivelse, og at kirken kan repræsentere en del af vejen til paradis.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Vestportal-viz_20210322.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” title_text=”Vestportal viz_20210322″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” width=”63%” max_height=”657px” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvorfor er indgangen ændret?

Det har i mange år været et ønske at få et brude- og dåbsværelse samt et depotrum til ekstra stole og rengøringsudstyr. Brude, der får lagt de sidste folder i kjolen på plads, eller småbørn i dåbskjoler, der venter på at blive døbt, har ikke haft deres eget rum, men har “gemt” sig i Søndre Sideskib.

Skulle man bruge et toilet, så var det på tværs af forhallen ovre i handicaptoilettet i Nordre sideskib, også kaldet  “sukkerknalden”, pga sin karakteristiske form.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/01-forhal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” width=”75%” max_height=”778px” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Nu er der så kommet et brude- og dåbsværelse og et nyt toilet (også til handicappede) og et længe ønsket depot til ekstra stole og rengøringsudstyr. Så den nye indgang løser en masse af de problemer, der er i nutiden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a09-den-oprindelige-indgang-nordre-sideskib-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a08-forhal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvorfor er vinduerne ikke ført helt ned?

Inden man går i gang med en omfattende restaurering af sådan et projekt, foretager restaureringsarkitekterne grundige historiske og arkæologiske undersøgelser. Når byggearbejdet går i gang, skal udhugninger i murværket og i gulvene overvåges af Nationalmuseet.

Oprindeligt ønskede vi at forlænge vinduerne. Vi vidste fra opmålingstegninger fra 1933-35, at de rundbuede vinduer i vestgavlen havde gået længere ned på et tidligere tidspunkt, formodentlig i 1300-tallet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a12-vestfacade.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a12-vestfacade” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Et nødvendigt nej, viste det sig

Nationalmuseet overvågede udhugningen af huller til forlængelsen af vinduerne, men måtte stoppe processen. Gemt inde i murværket var der blandt andet materialer fra 1300-tallet, der så meget anderledes ud end forventet. Der var ingen fine sten, men kun groft tilhuggede mursten og et tykt lag gråt pudslag, som ikke måtte fjernes for Nationalmuseet. Hvis de havde sagt ja til at fjerne pudslaget, så havde vi stået med nogle groft tilhuggede mursten, der ikke kunne danne ramme omkring et nyt vindue, og vi havde haft et problem, der var vanskeligt at løse.

I stedet blev de to forlængelser fra 1300-tallet markeret med hver sin niche. Det er naturligt, at mange tænker: hvorfor mure noget til, der lige er blevet lukket op? Men det er netop for at give en mere harmonisk facade og vise det udtryk, kirken havde i middelalderen. Nationalmuseet sagde nej til at forlænge selve vinduerne, men ja tak til at markere 1300-tals-længden af vinduerne.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/10-vestgavl.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a11-puds-og-nicher-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvorfor er mursten og puds så specielle i Sorø Klosterkirke?

I Nørre Løgum Kirke er der en sten, hvor der står med runer: Jeg er en mursten. Teglmursten var noget helt nyt i Danmark i slutningen af 1100-tallet. Sorø Klosterkirke er en af de første og største, der blev bygget i teglsten. Først i 1200-tallet blev det mere almindeligt at bygge middelalderkirker i mursten. I Danmark blev flere murstenskirker bygget i samme periode, bl.a. Sorø Kloster, Roskilde Domkirke, Løgum Kloster og Sankt Bendt Kirke i Ringsted.

Netop derfor repræsenterer Sorø Klosterkirke en helt speciel historie og kulturarv, det er vigtigt at bevare for kommende generationer.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a20-mursten-Noerre-Loegum.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a20-mursten Nørre Løgum” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvad Klosterkirkens vægge ellers gemte

Inde bag facademuren fra 1870’erne gemte der sig nogle pudsede false (vindueskarme). Den øverste del af vinduerne har i dag fine formsten, der danner søjler på hver side af vinduerne. Men inde bag pudsen var der ingen fine formsten, kun groft tilhuggede sten.

En af de skatte, der blev fundet bag noget hvidt kalk og puds, der skulle repareres, var den oprindelige rød-hvide murstensbemaling.

Da der blev brændt mursten i 1100-tallet var teglværkerne ikke så stabile i deres brændingsprocesser, at alle sten fik nogenlunde samme farve og blev lige godt brændt. Derfor fik de indre mure en murstensbemaling med rød kalk og hvidmalede fuger, der skabet et  stramt udtryk, der tydeligt viste, at kirken var bygget med de helt nye tegl mursten. Mindre felter af denne bemaling er nu bevaret og synlige i kirken.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/23-dekorationerne-i-kirken.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”23-dekorationerne i kirken” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2675-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”IMG_2675″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/bryllup.17.09.1977.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke, 1977″ title_text=”SKM_C45820112413000″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvor bliver brudeparret, dåbsbarnet og konfirmanderne fotograferet i fremtiden?

I fremtiden er der flere fotomuligheder.

Den nye hovedindgang i vestgavlen på Nordre Sideskib, under den smukke indgang med de tre Golgata kors er en naturlig mulighed. Der vil være sol om eftermiddagen. Belægningen er brosten, der kan give udfordringer for høje hæle – men samtidig er smukt og blødt at se på.

Foran den nye dør i sydfacaden ud til Fratergården. Der er smukt, lunt også en kold dag, og der er dejligt læ for blæsten. I Fratergården er der også den smukke brønd. Og dem med høje hæle vil nok sætte pris på fliserne.

Hvem har betalt for renoveringen

Sorø Klosterkirke er en af de få privatejede kirker i Danmark. Det er Stiftelsen Sorø Akademi, der ejer og driver kirkens bygninger. Stiftelsen har lagt et stort arbejde i både at få gennemført restaureringen og skaffe de fondstilskud, der har betalt til restaureringen. Det er:

• A.P. Møller Fonden
• Sorana A/S
• Augustinus Fonden
• Stiftelsen Sorø Akademi
• Ringsted-Sorø Provsti

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Sorø Klosterkirke er igen blevet helt sin egen blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Et “mysterium” i Aa Kirke

Vi skal renovere kirkens skifertag, der kom til, da kirken blev hårdhændet gennemrestaureret i 1874. Indtil da havde kirken haft blytag. Aa Kirke stammer helt tilbage til 1100-tallet, men er blevet ændret mange gange siden.

Loftet over kirken er et fladt træloft, men til vores store undren er det dækket af løst lagte ubrændte mursten med sand i fugerne. Murstenene er lette og meget porøse. Tegnestuens kirkeekspert Thomas Bertelsen havde aldrig set noget lignende! Det eneste, vi til at begynde med vidste om stenene, var, at de var lagt i forbindelse med restaureringen i 1874.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Aa Kirke, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_1423-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Aa kirke i sne”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/gammelt-postkort-aa-kirke.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”gammelt postkort”][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”vol2 loftet IMG_1392″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/vol2-loftet-IMG_1392-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”loftet”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26066″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Stenen”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”En sten kom med hjem” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En sten kom med hjem

Hjemme på tegnestuen gik stenen fra hånd til hånd, og der blev følt, vejet, klikket og hamret på den. Lige meget hjalp det, ingen vidste, hvilken slags sten det var. Så sendte vi den til Aarhus Murværkscenter på Teknologisk Institut til analyse. Der konkluderer man, at stenen består af rødler og kaolin. Kaolin, der minder lidt om pibeler, bruges normalt til at fremstille porcelæn. Det er karakteristisk ved at være porøst i ubrændt tilstand, men hårdt som, ja, porcelæn, når det bliver brændt.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”vandforsøg” _builder_version=”4.9.3″ global_colors_info=”{}”]

Forsøg med vand

Udover hamren og banken blev et stykke af stenen lagt i vand.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26099″ admin_label=”Vandforsøg 1″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26100″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”vandforsøg 2″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26101″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”vandforsøg 3″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Men hvorfor” _builder_version=”4.9.3″ global_colors_info=”{}”]

Men hvorfor?

En forklaring på, hvorfor der var lagt et lag af stenene på kirkens loft, var man dog ikke kommet nærmere. Men måske kunne en nu pensioneret medarbejder hjælpe? Han skulle angiveligt kende til alle danske mursten. Og han kunne hjælpe. Det var kaolinen, der var ledetråden. Mon ikke stenene stammede fra den nærliggende Hasle Klinker og Chamottestenfabrik? I den periode, som stenene stammer fra, fik fabrikken besøg af nogle tyske ingeniører, der skulle forbedre fabrikkens produktionsmetoder. Det kunne være forsøgssten fra denne periode?

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26067″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″ admin_label=”Hasle klinker”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26102″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Hasle klinker luftfoto”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26104″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”klinke”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”En teori formes” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En teori formes

Hvorfor placere ubrændte, skrøbelig sten på hele loftet af en kirke? Teorien er, at stenene er placeret på loftet som et brandhæmmende lag. Hvis der gik ild i selve kirkerummet, ville varmen stige op, og de ubrændte sten ville dels afgive fugt, dels virke brandhæmmende i sig selv, i takt med at de blev brændt. Når nu loftet over kirkerummet er af træ, og ikke som over våbenhuset et stenhvælv – ganske vist med groft tilhuggede sten, men dog brandhæmmende. Tilsvarende: hvis taget brændte, ville kaolinstenene forhindre, at ilden kunne trænge ned i selve kirkerummet. Hasle Klinker, som stenene stammer fra, er jo berømte for deres ildfaste sten.

På billedet ses det skumle hvælv over våbenhuset.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Hvælv over våbenhuset” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/hvaelv-over-våbenhuset-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”hvælvet”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kun en teori” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Men det er kun en teori

For nu er en stump af den ubrændte sten blevet brændt til 1000 grader, og det blev den rød af.

Så blev vi så kloge. Og det blev bekræftet, at stenen er hygroskopisk; den kan både opsuge og afgive fugt, men ikke så meget som en almindelig ubrændt lersten, fordi vores sten har et højt kaolinindhold.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Vol6 Halvt brændt sten” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/Vol6-Halvt-braendt-sten.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”mursten brændt”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Fladt loft i kirken, tegning 1871″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/Fladt-loft-i-kirken-tegning-1871.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tegning”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kun en teori” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Teorien var jo, at stenene blev lagt, da kirken fik fladt loft, da kirkens usædvanlige langsgående mur op gennem kirkerummet blev fjernet i 1874. Men nu har vi fundet en tegning af kirkerummet fra 1871, og her er loftet fladt. Så måske er de ubrændte sten ældre end 1874. Eller måske er tegningen dateret forkert?

Vi graver videre.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Aa Kirke: Renovering af tag blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Den. 8. september 1921, på den store salmedigters fødselsdag, nedlagdes den første sten til Grundtvigskirken, men først i 1940, efter 19 års byggeri, kunne den kolossale kirkebygning på Bispebjerg indvies. Under anvendelse af fem millioner gule teglsten havde arkitekten P.V. Jensen Klint (1853-1930) skabt en kirke, som var rundet af både stor originalitet og lange håndværkstraditioner: Her mødes middelalderens teglstensgotik med både historisme og modernisme.

I de seneste år har vi været kirkens arkitekt, og vi bidrager til, at både bygning og inventar bevares for eftertiden.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Krypten” _builder_version=”4.11.1″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Krypter forbindes almindeligvis med middelalderens store katedraler. Og så er der undtagelserne som Grundtvigskirken. Under den store kirkes kor indrettede arkitekt P.V. Jensen Klint (1853-1930) en krypt, der ligesom resten af kirken er muret af gule håndstrøgne teglsten.

Med Grundtvigskirkens arkitektoniske afsæt i middelalderens nordtyske teglstensgotik føjer krypten sig naturligt til bygningen, og spiller i dag en vigtig rolle som menighedens forsamlingslokaler. 

Krypten anvendes som supplement til kirkerummet, og det er i høj grad her, at konfirmandforberedelse, menighedskaffe, møder, foredrag, fællesspisninger, strikkeklub, børneteater, mv. finder sted. Men den bruges også til de funktioner, som knytter sig til den daglige drift, fx rummer krypten kirkens eneste køkken, som bruges dagligt at personalet. I den dagligdagen kæmper man altså med en række udfordringer i dette multi-funktionelle rum, blandt andet en akustik som er svær at styre, når flere ting, som fx en frokostpause og baby-salmesang skal foregå samtidig.

Menighedsrådet ønsker derfor at foretage en række ændringer i krypten, så den i fremtiden kommer til at fungere bedre i denne funktion.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Grundtvigs_Kirke_kbh.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Grundtvigs Kirke – vedligeholdelse” title_text=”Grundtvigs_Kirke_kbh” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26028″ admin_label=”Galleri – krypt tegning” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Skærmende væg og køkken forslag” _builder_version=”4.11.1″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

En væg til at skærme for lyden

Menighedsrådet har ønsket sig en væg i krypten, der kan skærme for lyden fra køkkenet, når der foregår arrangementer og møder i krypten. Vi har foreslået, hvordan sådan en væg kan se ud.

Vi har også tegnet et forslag til, hvordan køkkenet kan komme til at se ud.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26027″ admin_label=”Galleri – køkken tegning” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_2988-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Grundtvigs Kirke – vedligeholde” title_text=”IMG_2988″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”Billede af mursten” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” width=”62%” max_width=”62%” min_height=”652px” height=”651px” max_height=”652px” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”tekst – mursten” _builder_version=”4.11.1″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Mursten

Efter tekniske analyser af de eksisterende sten fulgte eksperimenter med lertyper og brændinger. I samarbejde med Petersen Tegl endte vi med at vælge en tysk ler, hvis farvepalet efter brænding foruden gyldne også indeholder både grønlige og rødlige nuancer lige som den originale sten. Herefter blev afdækningsstenen håndlavet i træforme, og efter en let tilsmudsning med oxidsort i okker, så de passer til den patinerede kirke. kunne de mures op.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/IMG_3002-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Grundtvigs Kirke – vedligeholde” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Infostander” _builder_version=”4.11.1″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Infostander

Når en markant kirke som Grundtvigs Kirke skal have en ny infostander, smutter man ikke bare i byggemarkedet og køber en.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”27149″ admin_label=”Galleri – infostander tegning” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”27144″ admin_label=”Galleri – infostander færdig” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Grundtvigs Kirke – vedligeholdelse blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Historien

Omgivet af en stor romantisk have ligger herregården Nivaagaard tæt på Øresund. Den mindre hovedbygning er opført af godsejeren Johannes Hage (1842-1923) i 1880-81, og er i tidens ånd iklædt nyrenæssances detaljer og former. Stuerne fyldte han med sin omfattende malerisamling, der tæller betydningsfulde flamske og nederlandske malerier fra 1600-tallet, foruden vigtige værker fra dansk guldalder.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/105897052_691319264985697_2161287405049888605_n.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Nivaagaard – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Adgang

For at sikre offentligheden adgang til samlingen, lod Hage i 1903 arkitekten Johan Schrøder (1836-1914) opføre en mindre museumsbygning i parken, der siden er blevet udvidet – både hvad angår bygning og samling. Den oprindelige nyklassicistiske museumsbygning er i dag indlemmet i et større udstillingskompleks, som kgl. bygningsinspektør David Bretton-Meyer tegnede i årerne omkring 1990.

Modernisering

Vi arbejder for tiden på en modernisering af både den første og den nuværende museumsbygning fra årene omkring 1990, som vi også forestod en ombygning af i 2006-2009. Det aktuelle projekt omfatter tekniske installationer, ombygning af glaslofter og udskiftning af ovenlysvinduer – og så etableres der jordvarmeanlæg.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Nivå_das_Nivaagaard_Museum-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving, Nivaagaard Malerisamling – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/104944345_647552006115572_1535297253356484848_n.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Nivaagaard malerisamling – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Nivaagaard: Opgradering af sikkerhed blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Blandt Danmarks ti domkirker står Københavns Vor Frue som den mest bemærkelsesværdige. Mens de øvrige er fra middelalderen, blev Københavns domkirke først påbegyndt efter forgængeren var blevet endelig ødelagt under den engelske flådes bombardement af byen i 1807.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Tekst” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

C.F. Hansen

Arkitekten var C.F. Hansen (1756-1845), der på samme tid tegnede en række af Københavns mest iøjnefaldende byggerier for kongen – heriblandt Metropolitanskolen, Christiansborg Slotskirke og Københavns byret. 

Alle Hansens opførelser kendetegnes ved en streng klassicistisk arkitektur, som med overordentlig god sans for proportioner og enkle virkemidler, endnu virker tidssvarende og friske. Dette kendetegner også hans domkirkeprojekt, der stod færdig til indvielse i 1829.

Under et fælles tag blev bygningen delt i tre skibe, der mod øst afrundes i en bred apsis, og mod vest krones af et slankt tårn med lavt pyramidespir. Det er her, vi skal op og kravle for at lægge nyt tag!

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Vor-Frue-Kirke-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter, Vor Frue Kirke, Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” width=”89%” max_width=”89%” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Vor-Frue-Kirke-set-fra-Rundetårn.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter, Vor Frue Kirke, Restaurering” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”Række” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Det stramme kirkerums kølige udtryk understreges forbilledligt af udsmykningen, der blev udført af tidens store billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844).

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ admin_label=”Række” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/IMG_1709.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter, Vor Frue Kirke, Restaurering” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Thorvaldsen_Christus.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter, Vor Frue Kirke, Restaurering” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” width=”89%” max_width=”89%” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fast rådgiver

Vi er faste rådgivere for Vor Frue Kirke og hjælper med både småt og stort, lige fra en kopi af en håndliste og opsætning af kameraer til corona-gudstjenester til at lægge nyt tag på tårnet.

[/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Arkitektens usynlige arbejde

Vi har installeret højttalere i kirkerummet, som ingen lægger mærke til. Det betyder, at vi er lykkedes med opgaven.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/IMG_1702.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving Akitekter, Vor Frue Kirke, Restaurering” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Vor Frue Kirke: Nyt tag på tårnet blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Taarbæk Kirke, tegnet af arkitekt C.E. Wessel, blev opført i 1864 som et kapel under Kongens Lyngby Sogn. Kirken af røde teglsten er rejst som en lille nygotisk bygning med tårn mod nord og et væld af facadedetaljer; vinduer, gesimser, blændinger og stræbepiller er rigt varierede. Oprindeligt lå kirken i lysningen af et lille skovareal, der slutter sig til Dyrehaven. En kirkegård blev etableret i 1905, men i takt med de seneste årtiers gradvise nedlæggelse af kistegravsteder, er vide dele af kirkegården atter udlagt til græs.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/F-01-F-copy-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Taarbæk menighedshus – forslag – Taarbæk kirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_7399.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Taarbæk kirke – nyt menighedshus – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Skovkapel

I en helhedsplan fra 2015, udført af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted, foreslås disse frilagte arealer beplantet med træer, hvorved skovlysningen begrænses til området omkring selve kirken. Med denne løsning forstærkes bygningens placering i et grønt område, foruden dens oprindelige betegnelse som ’skovkapel’.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

På foranledning af menighedsrådet er der i 2019 udarbejdet forslag til et menighedshus i kirkegårdens sydøstre hjørne, placeret parallelt med en eksisterende materialebygning med kirkekontor. Det foreslåede menighedshus er planlagt som en delvist nedgravet længebygning med en svag vinkling, der orienterer sig mod grusstien mellem kirken og den sydfor liggende parkeringsplads.

Kontrast

Med denne placering mødes den besøgende straks efter indtræden på kirkegården af menighedshusets diskrete og enkle sydgavl, der sammen med den afdæmpede skovklædte kirkegård, danner en virkningsfuld kontrast til den kultiverede og detaljerige kirkebygning. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/TMH-vizz-D_Rev-NV.jpg” alt=”Bertelsen og Scheving Arkitekter – Taarbæk Kirke – nyt menighedshus – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/Firpasvindue_foto.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Taarbæk Kirke – Restaurering – Taarbæk menighedshus – firpasvindue” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Med henblik på at opnå en overordnet samhørighed mellem de to meget forskellige bygninger, kirken og det projekterede menighedshus, tilføres nybygningens teglfacader en rødtoning, der omtrent svarer til kirkens; herigennem knyttes også bånd til den ældre materialebygning.

Cirkelvindue

Yderligere forsynes nybygningens sydgavl med et blyindfattet cirkelvindue, der gentager kirkekorets firpasvindue, der således også får en central placering i menighedshusets sal. For at fremhæve disse betragtninger, kan gavlen med fordel indrammes med enkelte træer langs bygningens vestside.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Taarbæk Kirke – nyt menighedshus blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Vores COO Maria Wedel Søe tog i 2021 en Master i Nordisk arkitekturarv med et speciale om begrebet “restaureringsholdning – proces og metode”. 

“For alle, der arbejder med at bevare landets kulturarv, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan et bevaringsarbejde skal udføres, og til dette arbejde er udførelsen af en restaureringsholdning et vigtigt værktøj. Men ingen har endnu formået at finde frem til metoden og processen for, hvordan den skrives, og det satte jeg mig derfor som mål, for at vi på tegnestuen kan have et vigtigt redskab til at arbejde sikkert med bevaring af vores kulturarv i Danmark i fremtiden.

Vi møder desuden ofte i de statslige udbud et krav om at beskrive en “restaureringsholdning”, uden at der er en fælles forståelse for, hvad det betyder. I mine år i Slots- og Kulturstyrelsen arbejdede jeg bl.a med værdisætninger af fredede bygninger, der altid er grundlaget for en kommende restaureringsholdning. Det er jo en kæmpe fornøjelse i en masteruddannelse at kunne bruge min erfaring fra tidligere job og mit nuværende arbejde på en tegnestue, der er specialiseret i kulturarv”, fortæller Maria Wedel Søe. 

I artiklen her kan du læse nogle af de væsentlige elementer, der er omfattet af en restaureringsholdning.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – COO Maria Wedel Søe – Hvad er en restaureringsholdning? – Arbejdsmetoder” title_text=”Maria Wedel Søe, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/MWS04.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Maria”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1824)” title_text=”1824 Vestgalv før Chr. Hansen udsnit” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1824-Vestgalv-foer-Chr.-Hansen-udsnit.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1924″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen før Chr. Hansen, udsnit (1824)

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Hvad er en restaureringsholdning?

En restaureringsholdning er den overordnede tilgang, som en restaureringsarkitekt fastlægger for et enkelt projekt. Denne holdning kan spænde vidt i feltet mellem at tilbageføre til det oprindelige og genoprette, så alt ser næsten nyt ud, eller det kan være at lade bygningen stå med patina og forfald. Der er ikke tale om en generel holdning, som en arkitekt har til hele restaureringsfaget. En restaureringsholdning til et konkret projekt vil uundgåeligt være påvirket i mere eller mindre grad af personlige holdninger.

Processen

Der har længe været en forståelse af, at en restaureringsholdning skulle skrives og afklares i de tidlige faser, som illustreret i figuren herunder.

I Marias dybdegående arbejde med masterafhandlingen er det dog blevet klart, at man skal se en restaureringsholdning som en meget længere udstrakt og dynamisk proces, der skal kunne ændre sig undervejs. I forbindelse med arbejdet med ældre bygninger vil der ofte dukke elementer op, som der løbende skal tages stilling til. Derfor er det også vigtigt, at en restaureringsholdning ikke “bare” er noget, der skrives ind i et udbud – men ses om en del af den samlede proces, der først er færdig, når restaureringen er gennemført.

“Vi må erkende, at vi løbende bliver klogere, når vi arbejder med de historiske bygninger.” siger Maria. Det betyder, at vores restaureringsholdning vil blive revideret løbende også under projektering og udførelse, sådan som processen er illustreret i figuren nedenfor.

Der er blevet gjort meget fra statslig side for at komme tættere på at bruge restaureringsholdning proaktivt. Men en kommende udfordring vil være at få myndighedernes anerkendelse af, at en restaureringsholdning er en proces, og at beslutninger kan ændre sig i takt med, at der opnås ny viden om bygningen i forbindelse med selve projekteringen og efterfølgende i arbejdet med bygningen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Holdningen præger udtrykket

Den moderne restaurering som akademisk disciplin tog først sin begyndelse i 1800-tallet. Det har altid været naturligt at vedligeholde og udskifte forfaldne bygningsdele, men et egentligt fag, hvor man anlagde en holdning, analyserede fortiden, foretog sammenligninger og klassificerede stilarter, var ny praksis. Den tidlige restaureringspraksis var båret af enkeltpersoners arkitektoniske idealer, mens man fra 1800-tallet begyndte at have et samlet samfundssyn på historiedyrkelse, hvor der også kom et statsligt fokus med de første lovgivninger om bevaring af kulturarv.

De første lovgivninger fokuserede på kirker, fortidsminder og ruiner, og derfor ser man også mange restaureringer af disse monumenter i anden del af 1800-tallet. Her blev restaureringen brugt som hjælp til at understøtte det, der gjorde Danmark dansk. 

Sorø Klosterkirke er et eksempel på dette, hvor man ved restaureringen i anden halvdel af 1800-tallet skabte en ny indgangsportal og delvist tilbageførte kirken til et mere romansk udseende.  Bertelsen & Scheving arkitekter har netop genåbnet den oprindelige indgang fra klosterets opførelse i slutningen af 1100-tallet og har dermed fjernet den senere tilføjelse fra 1800-tallet. En beslutning, der har vakt mange følelser i lokalsamfundet, fordi den “gamle” centralt placerede indgang fra 1870’erne nu er nedtaget. Der kan være for og imod, men en ting er sikkert: der ligger en klar restaureringsholdning og mange historiske overvejelse bag at tage denne beslutning, og det er en interessant diskussion. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sorø Klosterkirke (1933) – opmåling” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1933-Charles-Chr-vestgalv.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavl 1933″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Opmåling af kirkens vestgavl. 1933.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1740)” title_text=”IMG_9670″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_9670-scaled.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1740″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen da den var klemt inde mellem det påbyggede våbenhus og Lauritz de Thuras hovedbygning. 1740.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Stort spænd i restaureringsholdninger

 Begrebet restaurering er gennem tiden ivrigt diskuteret, og i dag er der stadig to modsatrettede hovedsynspunkter fra 1800-tallet at finde i nutidige diskussioner om restaurering. 

Arkitekturteoretikeren Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc (1814-1879) understregede vigtigheden af, at man som arkitekt stod på en fast grund af faglig viden. Han havde den holdning, at bygninger skulle bringes tilbage til det originale, dvs. den oprindelige bygherres og arkitekts visioner. Dette betød, at han var fortaler for at fjerne senere tilføjelser og endda gøre et monument mere perfekt i sin stil, end det måske havde stået oprindeligt. Dog var han også pragmatisk og gik ind for at nyere mere moderne teknikker blev brugt, hvis de havde vist sig at være bedre end det, der havde været til rådighed, da bygningen blev opført. For Viollet-le-Duc var højdepunktet for en bygning opførelsestidspunkt og målet derfor altid at tilstræbe at monumentet tog sig ud således. Mange af de store herregårde i det danske landskab blev i 1800-tallet restaureret efter dette princip, og i nyere tid har man også i mange af landets købstæder fjernet senere klassicistiske facader for at genskabe de oprindelige bindingsværksfacader.  

Arkitekten John Ruskin (1819-1900) var derimod romantiker og fortaler for, at bygninger skulle vedligeholdes nænsomt hele tiden, så egentlig restaurering helt kunne undgås. Han havde den holdning, at bygninger, som ikke kunne modstå tidens tand, skulle have lov til at forgå i et pittoresk forfald. For ham var det vigtigste, at man kunne aflæse en bygnings alder ved materialernes patina og forfald, og han anså, at værdien for en bygning ligger i den tid, som er gået. De tydeligste eksempler på dette er vores ruiner, der ikke bliver genopført, som de engang så ud, men får lov at fortælle deres historie gennem deres forfald. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Præcision i vores sprogbrug

Gennem Maria Wedel Søes arbejde med en masterafhandling om restaureringsholdninger er det kommet frem, at det er utrolig vigtigt, at man, når man arbejder med kulturarv, er bevidst om at nuancere sprogbruget, så det ikke alene er begrebet restaurering, som anvendes om alt det arbejde, der udføres i vores historiske bygninger. For der er ikke altid tale om en restaurering. Som arkitekten Johannes Exner har formuleret det: ”Ordet bliver ofte opfattet som noget enestående specielt, men uden at man gør sig klart, hvad det indeholder.” Restaurering dækker i princippet over det arbejde, der udføres, når vi frembringer tidligere lag og dermed genfinder eller forstærker en historie i en bygning. Når vi maler et vindue eller skifter et tag, så er det ikke restaurering men forebyggelse for at bevare bygningen, som den er. Ved at blive mere præcise og bevidste om vores indgreb og det arbejde, der kræves i de historiske bygninger, kan vi altså blive skarpere på vores restaureringsholdninger til de enkelte bygninger, og dermed bevare kulturarven levende for eftertiden.  

Hos Bertelsen & Scheving arkitekter arbejder vi altid med udgangspunkt i den konkrete bygning og dens historie. Vi tager erfaringer med fra tidligere projekter, men tilgår en ny opgave med en ny restaureringsholdning hver gang. Vi arbejder med hele spektret, der for hver bygning vil blive præciseret gennem et omfattende research-, registrerings- og dokumentationsarbejde, der så kan danne grundlag for en restaureringsholdning. Når vi er grundige i vores dokumentation og bygger vores løsninger på historien, tror vi også på, at vi leverer et arbejde, som vil blive forstået og respekteret af eftertiden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sorø Klosterkirke – 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_0967.jpeg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavl nu”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen med midterindgang fra 1870’erne lukket og den oprindelig indgang i nordre sideskib genetableret. 2021. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke, 1977″ title_text=”SKM_C45820112413000″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/bryllup.17.09.1977.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Bryllupsbillede”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Brudepar foran midterindgangen fra 1870’erne. 1977.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

En restaureringsholdning er afhængig af en åben proces 

En restaureringsholdning må være et værktøj, som kan udvides i takt med, at vi lærer bygningerne at kende. 

Det er en vigtig forudsætning for en vellykket og effektiv restaurering, at processen bæres oppe af konstant dokumentation, der sikrer, at man ikke mister kontrollen over projektet, selvom beslutninger måske afventer. Jo mere historisk dokumentation, der er, jo mindre vil de personlige holdninger præge resultatet – og det er der, vi opnår restaureringer af høj værdi, der bevarer bygningerne og historierne for, hvad de er. Dokumentationen er vigtig, fordi den binder restaureringsholdningen op på fakta. En grundig dokumentation og værdisætning sørger ligeledes for, at det er den konkrete bygnings værdier, der bliver medbestemmende for, hvad der vægtes, og hvor fokus i bevaringsarbejdet skal lægges. Arkitekternes æstetiske holdning kan og skal ikke undgås, men det er vigtigt, at det ikke er æstetikken og valget af løsningernes synlighed, der sætter kursen, men at det understøtter en formidling af historien og værdierne. Dokumentationen sikrer også, at efterfølgende  generationer kan forstå de bevæggrunde, der formede restaureringen. Dermed er der en større chance for, at man i fremtiden vil bevare senere tilføjelser og ændringer, som dermed bliver en del af historien, frem for at være noget tilfældigt, der bare kan skiftes ud igen. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Hvad er en restaureringsholdning? blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Læs om, hvordan lysskulpturen blev til.
Læs om vores øvrige arbejde med Kong Haakons Kirks (Sjømannskirken).

Den Norske Sømandskirke – København
Art: Nyindretning og renovering
Bygherre: Kong Haakons Kirke
Projektstade: Udført 2017-2018

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kong Haakons Kirke: billeder af ny belysning blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Se og læs mere

Sorø Klosterkirke er igen blevet helt sin egen
Blytaget
Historisk renovering

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.5.6″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2655-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2655″ admin_label=”Billede 1 – 655″ _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2660-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2660″ admin_label=”Billede 2 – 660″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2675-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2675″ admin_label=”Billede 3 – 2675 ” _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2688-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2688″ admin_label=”Billede 4 – 688″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2694-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2694″ admin_label=”Billede 5 – 694″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2786-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2786″ admin_label=”Billede 6 – 786″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_3222-scaled.jpeg” title_text=”IMG_3222″ admin_label=”Billede 7 – 222″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_3235-scaled.jpeg” title_text=”IMG_3235″ admin_label=”Billede 8 – 235″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_3552-scaled.jpeg” title_text=”IMG_3552″ admin_label=”Billede 9 – 552″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_4082-scaled.jpeg” title_text=”IMG_4082″ admin_label=”Billede 10 – 082″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_8324-scaled.jpeg” title_text=”IMG_8324″ admin_label=”Billede 11 – 324″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_8326-scaled.jpeg” title_text=”IMG_8326″ admin_label=”Billede 12 – 326″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_8331-scaled.jpeg” title_text=”IMG_8331″ admin_label=”Billede 13 – 331″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9039-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9039″ admin_label=”Billede 14 – 039″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9394-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9394″ admin_label=”Billede 15 – 394″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9399-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9399″ admin_label=”Billede 16 – 399″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9401-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9401″ admin_label=”Billede 17 – 401″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9402-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9402″ admin_label=”Billede 18 – 402″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9746-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9746″ admin_label=”Billede 19 – 746″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9759-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9759″ admin_label=”Billede 20 – 756″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9816-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9816″ admin_label=”Billede 21 – 816″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9851-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9851″ admin_label=”Billede 22 – 851″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9861-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9861″ admin_label=”Billede 23 – 861″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9865-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9865″ admin_label=”Billede 24 – 865″ _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Sorø Klosterkirke: byggepladsbilleder blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kirker er samlingspunkter, der ofte repræsenterer den ypperste arkitektur og en meget vigtige kulturarv. Det er derfor også med stor respekt, at vi går til arbejdet med de danske kirker. I mange år har Bertelsen & Scheving Arkitekter varetaget større og mindre projekter i Danmarks historiske kirker, og har derigennem oparbejdet stor ekspertise og erfaring med bevaring og udvikling af såvel kirkebygninger som kirkeinventar.

HISTORIEN OG HÅNDVÆRKET I FOKUS 

Der er mange års arkitekturhistorie og håndværksmæssige traditioner gemt i kirkerne, og disse skal vi forstå, passe på og videreføre. At arbejde med at restaurere eller ombygge en eksisterende kirke kræver derfor en stor viden om arkitekturhistorien. 

Ligeledes er det vigtigt at forstå det traditionelle kirkerums opbygning, og hvordan det har forandret sig for at følge med kirkens og samfundets ændringer og stræben efter det optimale religiøse rum.

KIRKEN I SAMFUNDET 

I en travl, moderne hverdag glemmer de fleste, at vores samfund gennem århundreder er blevet reguleret og styret af det religiøse – vores moral, vores leveregler – og vi har derfor også glemt, at det er derfor en kirke altid skal være synlig i landskabet og i byen. Kirkernes samfundsmæssige betydning har altid stillet de højeste krav til arkitekturen og kunsten, så arbejdet med kirkerne handler derfor om at læse, bevare og håndtere det ypperste inden for æstetikken. Kirkernes form og indretning har altid ændret sig og er løbende blevet tilpasset ændringer i samfundet og tidernes skiftende krav. Velhavende kirkegængere har i perioder foræret vidunderlige kunstværker til kirkerne, og kirkerne er i perioder blevet indrettet, så de inviterede de fattigste indenfor og gav mulighed for, at mindrebemidlede kunne få en uddannelse, der bibragte forandring og udvikling. 

KIRKEN SOM KULTURARV 

Der er mange års arkitekturhistorie og håndværksmæssige traditioner gemt i kirkerne, og disse skal vi forstå at passe på og videreføre. 

At restaurere eller ombygge en eksisterende kirke kræver derfor en stor viden om arkitekturhistorien. 

Vi arbejder således med grundig dokumentation af de eksisterende kirkebygninger, inden vi går i gang med selve arbejdet. Vi skal nemlig først forstå, hvorfor de er bygget som de er, hvorfor de har ændret sig gennem tiden, og hvorfor de nu har brug for at blive ændret. For os er historien og håndværket altid i fokus. 

KUNSTEN I KIRKERNE 

Et særligt interessefelt er den kunstneriske bearbejdning af kirkens rum og inventar. Også billedkunsten i kirkerne er en bunden opgave, fordi kunstneren ikke har frie hænder, men skal bidrage til forkyndelsen. Enten i udformningen af alter og døbefont eller i det dekorative, der i dag betegnes som bygningsintegreret kunst og som er med til at anslå en stemning i kirkerummet. 

Billedkunsten kan være afgørende i den enkeltes fortrolighed med det religiøse, hvorfor samspillet mellem arkitekturen og billedkunsten kan være det “gesamte” værk, der forener det at tro med det at leve. 

Der er forskellige niveauer i arbejdet med kirkerne. Fra forbedringer og nye tiltag, til nænsom restaurering, større udskiftninger og løbende vedligeholdelse. Vi har stor fornøjelse af at arbejde med en lang række af Danmarks kirker, både de helt store og signifikante og de mindre landsbykirker, da de alle har hver deres historie og arkitektoniske kvaliteter. 

SAMARBEJDER 

Når man arbejder med kirkebyggeri er der mange interessenter og mange forskellige instanser, som skal inddrages i projekterne. Gennem tegnestuens mange års arbejde med kirkebyggeri har vi lært de særlige forhold i denne proces, og vi er derfor fortrolige med at tage højde for dette i vores arbejde. Vi faciliterer gerne og har altid fokus på at etablere et godt samarbejde mellem menighedsråd, provsti, stift, myndigheder og de forskellige konsulenter, der er tilknyttet processen med at udvikle og godkende arbejdet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kirker blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Historie

I Kippinge Kirke er kirkeskibet opført i unggotisk stil (ca. år 1250-1300) og våbenhus og tårn er sengo­tisk (ca. år 1300-1400).
Tårnet er opdelt i en gotisk del (ca. år 1300-1400) fra terræn til kordongesimsen og herpå en 1700-tals for­højning. Tagformen for dette første tårn er ukendt, men i 1670 er tårnet gengivet med pyramidetag. I 1701 erstattes pyramidetaget af et barokspir og tårnmuren forhøjes. Spiret dækkes med 14.236 stk. tagspån.

I 1911 fornyes spiret med visse ændringer; kuppel og lanterne gøres højere, lanternens lodrette brystning gøres lavere, spirets tag­skæg stejlere og 8 tagvinduer isættes kuplen.

Spiret er dækket af 14.236 stk. tagspån, der sidst blev fornyet for 60 år siden, i 1940.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/Opstalt-perioder.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Restaurering – Kippinge Kirke” title_text=”Restaurering – Kippinge Kirke” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/Kippet-tegning.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Restaurering – Kippinge Kirke” title_text=”Restaurering – Kippinge Kirke” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Tømmer og murværk” _builder_version=”4.12.0″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Istandsættelse af tømmer og murværk

Murværket i den forhøjede 1700-tals del af tårnet er skadet, grundet vandindtræn­gen og anvendelse af en ringere teglsten i den nedre del. Der udføres partiel udskift­ning af skadede sten med nye specialsten samt ommuring med genanvendte teglsten. Ligeledes udbedres murværk ved kordonge­sims, og defekte teglsten ved afdækninger på stræbepiller udskiftes. Eksisterende murankre istandsættes og males. Grundet spirets for­holdsvis gode tilstand, er der ikke behov for større stabiliseringsindgreb. De 4 trækstæn­ger med indmurede bundplader der forbin­der dækket i murkroneniveau og tårnets murværk i klokkestolsniveau udskiftes pga. rustskader. Ligeledes udskiftes eksisterende beslag i overgangen mellem lanternen og spiret. Nye beslag udføres i sammen form, men med en bedre galvanisering.

Ved rådskader i tømmerkonstruktionen i spir eller tårn, udbedres disse med tømmer i samme dimensioner og træsort samt med traditionelle tømmersamlinger eller for spi­rets vedkommende med boltsamlinger som eksisterende fra 1911. Eksisterende glamlu­ger i tårnet samt den profilerede trægesims over lanternen gennemgås og malerbehand­les som eksisterende.

Se det færdige projekt her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/04/CSonnMedia_20200618-0017-DJI_0069-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Restaurering – Kippinge Kirke” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kuppel lanterne og spir” _builder_version=”4.9.6″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Istandsættelse af kuppel, lanterne og spir

Eksisterende kobberbeklædning i lanternen udskiftes og udføres som eksisterende. Der etableres nye trapper og stiger op igennem tårnet af hensyn til adgang og personsikker­hed. I kuplen fjernes de 2 støbejerns tag­vinduer på hver af kuplens 4 sider. Disse er tilføjet ved ombygningen af spiret i 1911 og fjernes af æstetiske samt vedligeholdelses­mæssige hensyn.

Som fremtidig forebyggelse mod råd- og svampeskader etableres ventilation af spirets konstruktion ved tagfod, gesims og ved vind­fløjens fodinddækning.

Fløjstangen nedtages til istandsættelse. For fremtidig lynsikring etableres lynafleder fra vindfløjens fod i spirets top og ned til terræn.

Herunder ses adskillige plansnit fra kirkens spir.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”23732″ _builder_version=”4.9.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”23731″ _builder_version=”4.9.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”23730″ _builder_version=”4.9.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”23729″ _builder_version=”4.9.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Link og projekt” _builder_version=”4.9.6″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Klik her for at læse mere om traditionelt håndværk ved restaurering af spiret.

Kippinge kirke, Falster
Art: Restaurering
Bygherre: Kippinge Kirkes Menighedsråd
Projektstade: Færdigt 2021

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kippinge Kirke: Istandsættelse af spir og tårn blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Det er en særdeles bunden opgave at bygge om eller til på et museum. Et utal af krav, der ofte kan være modsatrettede, skal opfyldes. Den originale arkitektur skal honoreres, det nye rums funktion skal være perfekt, dørene skal være brandsikrede – og det skal være smukt! Ved åbningen af auditoriet sagde museets direktør Mikkel Bogh blandt andet: “Det nye auditorium er et nyt og helt centralt rum i museet, fordi det repræsenterer det vigtigste ved et museum; et sted hvor man kan diskutere og fortolke kunsten.”

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/11/bs-SMK-02-S1060063-kopier.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – SMK – Nyt Auditorium” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/11/bs-SMK-04-tæt-S1060059-kopier.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – SMK – Nyt Auditorium” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/11/SMK-Auditorium_visualisering.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – SMK – Nyt Auditorium” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/11/bs-SMK-01-S1060067-kopier-1.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – SMK – Nyt Auditorium” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Statens Museum for Kunst, København
Art: Ombygning af caféområde til nyt auditorium
Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen
Projektstade: Udført 2018-2020

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Statens Museum for Kunst: Nyt auditorium blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Restaurering af Sorø Klosterkirke 

Kulturarv fra middelalderen, et træt blytag og genåbning af en indgang. Det er kun nogle af elementerne i den omfattende restaurering af Sorø Klosterkirke, der har stået på siden 2019, og som forventes færdig i 2021.

Kirken, der i middelalderen var tilknyttet et cistercienserkloster, er rejst i 1100-tallets anden del af den magtfulde midtsjællandske Hvideslægt. Blandt slægtens mest markante medlemmer var biskop Absalon, der ofte betegnes som klosterets initiativtager. Kirken kom siden til at tjene som gravkirke for Hvideslægten samt for tre danske middelalderkonger.

Blandt de store elementer i restaureringen af kirken er, at indgangspartiet er flyttet og blytaget er udskiftet. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”Sorø Klosterkirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/07/17-40_Soroe_Klosterkirke_Plan_w.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ align=”center” admin_label=”Billede”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”Sorø Klosterkirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/07/17-40_Soroe_Klosterkirke_Snit_w.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ align=”center”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Nyt blytag

I den igangværende restaurering er blytaget på kirkens sydside blevet udskiftet. I forbindelse med dette omfattende tækkearbejde, er der udført grundige analyser af blyets sammensætning, så den nye tagbeklædning har kunnet tilføres så optimale egenskaber som muligt. De nye blyplader er fremstillet “i hånden” i England. Noget af det, vi har lært i forbindelse med kirkerestaureringer er, at bly ikke bare er bly. Selvom de 99% af en blylegering er grundstoffet bly, så er den sidste % afgørende for blyets egenskaber, så derfor er det vigtigt at få analyseret blyet i det gamle tag. Oplægningen er udført af indskrevne blytækkere fra England, hvor blytækkerfaget endnu står stærkt. Her udføres arbejdet tilmed efter omtrent samme enkle retningslinjer, som de der i århundreder har været anvendt i Danmark.

[/et_pb_text][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”Sorø Klosterkirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/11/1740_Soroe_Klosterkirke_Bly_02.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ align=”center” width=”61%” max_height=”652px”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Tekst”]

Genfunden indgang

Under restaureringen er kirkens adgangsveje blevet ændret radikalt. Klosterkirken havde oprindeligt, som de fleste cistercienserkirker, flere indgange, nogle eksklusivt for munkene, direkte fra klostret, og en anden for kirkegængerne. Munkene havde brug for let adgang til kirken døgnet rundt. I 1770 blev kirken ombygget markant, og indgangen blev anbragt i midtskibets vestgavl, så byens borgere trådte direkte ind i kirkerummet.

Nu er den middelalderlige indgang i vestgavlen genåbnet og indgangen fra 1770 muret til igen, hvilket har givet mulighed for at tilføre kirken nogle ekstra rum, som det er svært at undvære i en kirke i dag, nemlig handicaptoilet, brude/dåbsværelse og et opbevaringsrum. Foran den nye indgang strækker sig en smal brolagt allé, som forbinder akademibygningen og byen.

Under omlægningen af kirkens hovedindgang er der i facaden tegnet en ny indfatning omkring den genåbnede vestportal. To romanske vinduer i midtskibsgavlen har fået deres tidligere længde markeret med hver sin niche. I søndre sideskib er genåbnet to yderligere romanske indgangsdøre, som i middelalderen vendte mod klosterets fratergård. De blev begge tilmuret i 1800-tallets første del, men kan nu tages i anvendelse, når kirken er fyldt.

[/et_pb_text][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”Sorø Klosterkirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/07/17-40_Soroe_Klosterkirke_Tværsnit_w.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ align=”center”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Tekst”]

Revolutionerende tegl

Sorø Klosterkirke er bygget af røde teglsten, som dengang var et nyt og revolutionerende materiale i Norden. Arkitektonisk har kirken både referencer til Norditalien og Frankrig, hvorfra håndværkere og bygmestre kan være hentet. På denne tid var tegl et prestigefyldt materiale forbeholdt eliten, noget der dog hurtigt ændrede sig – allerede i 1200-tallet blev tegl udbredt og er endnu i dag, 850 år efter klosterkirkens påbegyndelse, blandt de vigtigste byggematerialer i Danmark. 

[/et_pb_text][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”IMG_9394″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/07/IMG_9394-2-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ align=”center” admin_label=”Billede” width=”57%” max_width=”100%” max_height=”613px”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Genopmalet udsmykning

I 1800-tallets anden del gennemgik klosterkirken en grundig restaurering ledet af arkitekten Chr. Hansen, der i tråd med tidens restaureringsidealer søgte at tilbageføre den store bygning til sin oprindelige romanske skikkelse. Foruden Hansens mange nyromanske tiltag, udførte maleren Jacob Kornerup i 1870’erne og ’80’erne en omfattende nyudsmykning af kirkerummets vægge, piller og hvælv og genopmalede desuden højkirkemurenes lange middelalderlige skjoldfrise. Kornerup, der er blandt pionererne indenfor dansk kalkmalerikonservering, skabte i Sorø både sin største udsmykning og et af sine absolut bedste arbejder. 

Endelig er der sket en omfattende restaurering af alle kalkmalerier udført af Nordisk Konservering.

[/et_pb_text][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”IMG_2675″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2675-scaled.jpeg” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ width=”61%” max_height=”649px”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Restaureringen

I den igangværende restaurering sikres kirkens store kulturhistoriske værdi for eftertiden – herunder tag og udsmykning. Restaureringen omfatter: 

• Udskiftning af klosterkirkens sydvendte blytage. 
• Renovering af klosterkirkens indvendige flader – herunder kalkmalede dekorationer fra middelalderen og frem.
• Gennemgang og sikring af kirkens konstruktive forhold – statik.
• Renovering af el- og varmeinstallationer.
• Ændring af adgangsforhold og indgangspartier.
• Renovering af eksisterende inventar og udarbejdelse af nye inventarstykker. 
• Optimering af funktionelle forhold.

I arbejdet involveres mange specialuddannede håndværkere og fagfolk fra ind- og udland. Desuden har restaureringen nødvendiggjort en række bygningsarkæologiske undersøgelser, som har bidraget med ny viden om den historiske bygning. Den omfattende restaurering og resultaterne af de mange forskelligartede undersøgelser som har ledsaget arbejdet, præsenteres i 2021 i en publikation fra Aristo Forlag. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”Sorø Klosterkirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/07/17-40_Soroe_Klosterkirke_02_w.jpg” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”Sorø Klosterkirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/07/17-40_Soroe_Klosterkirke_04_w.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Billede” align=”center”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Kirkerestaurering, Sorø
Art: Restaurering
Bygherre: Stiftelsen Sorø Akademi
Projektstade: Under opførelse 2019-2021

Bygherre: Stiftelsen Sorø Akademi
Bygherrerådgiver: Brüel og Nørgaard Arkitekter
Totalrådgiver: Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS, kontaktperson: Jens Bertelsen, arkitekt
Konstruktions-ingeniør: Keld Abrahamsen Rådgivende Ingeniør F.R.I. ApS, kontaktperson: Keld Abrahamsen, ingeniør
VVS-ingeniør: Martin Funch Rådgivende Ingeniørfirma ApS, kontaktperson: Martin Funch, ingeniør
EL-ingeniør: Gert Carstensen Rådgivende El-ingeniørfirma F.R.I. A/S, kontaktperson: Kasper Jørgensen, ingeniør
Akustiker: Gade & Mortensen Akustik A/S, kontaktperson: Anders Chr. Gade, civilingeniør PhD

Se og læs mere

Læs artikel om udskiftning af taget
Se byggepladsbilleder
Sorø Klosterkirke er igen blevet helt sin egen 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Sorø klosterkirke: Historisk restaurering blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.