Et “mysterium” i Aa Kirke

Vi skal renovere kirkens skifertag, der kom til, da kirken blev hårdhændet gennemrestaureret i 1874. Indtil da havde kirken haft blytag. Aa Kirke stammer helt tilbage til 1100-tallet, men er blevet ændret mange gange siden.

Loftet over kirken er et fladt træloft, men til vores store undren er det dækket af løst lagte ubrændte mursten med sand i fugerne. Murstenene er lette og meget porøse. Tegnestuens kirkeekspert Thomas Bertelsen havde aldrig set noget lignende! Det eneste, vi til at begynde med vidste om stenene, var, at de var lagt i forbindelse med restaureringen i 1874.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Aa Kirke, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_1423-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Aa kirke i sne”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/gammelt-postkort-aa-kirke.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”gammelt postkort”][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”vol2 loftet IMG_1392″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/vol2-loftet-IMG_1392-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”loftet”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26066″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Stenen”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”En sten kom med hjem” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En sten kom med hjem

Hjemme på tegnestuen gik stenen fra hånd til hånd, og der blev følt, vejet, klikket og hamret på den. Lige meget hjalp det, ingen vidste, hvilken slags sten det var. Så sendte vi den til Aarhus Murværkscenter på Teknologisk Institut til analyse. Der konkluderer man, at stenen består af rødler og kaolin. Kaolin, der minder lidt om pibeler, bruges normalt til at fremstille porcelæn. Det er karakteristisk ved at være porøst i ubrændt tilstand, men hårdt som, ja, porcelæn, når det bliver brændt.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”vandforsøg” _builder_version=”4.9.3″ global_colors_info=”{}”]

Forsøg med vand

Udover hamren og banken blev et stykke af stenen lagt i vand.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26099″ admin_label=”Vandforsøg 1″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26100″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”vandforsøg 2″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26101″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”vandforsøg 3″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Men hvorfor” _builder_version=”4.9.3″ global_colors_info=”{}”]

Men hvorfor?

En forklaring på, hvorfor der var lagt et lag af stenene på kirkens loft, var man dog ikke kommet nærmere. Men måske kunne en nu pensioneret medarbejder hjælpe? Han skulle angiveligt kende til alle danske mursten. Og han kunne hjælpe. Det var kaolinen, der var ledetråden. Mon ikke stenene stammede fra den nærliggende Hasle Klinker og Chamottestenfabrik? I den periode, som stenene stammer fra, fik fabrikken besøg af nogle tyske ingeniører, der skulle forbedre fabrikkens produktionsmetoder. Det kunne være forsøgssten fra denne periode?

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26067″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″ admin_label=”Hasle klinker”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26102″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Hasle klinker luftfoto”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26104″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”klinke”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”En teori formes” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En teori formes

Hvorfor placere ubrændte, skrøbelig sten på hele loftet af en kirke? Teorien er, at stenene er placeret på loftet som et brandhæmmende lag. Hvis der gik ild i selve kirkerummet, ville varmen stige op, og de ubrændte sten ville dels afgive fugt, dels virke brandhæmmende i sig selv, i takt med at de blev brændt. Når nu loftet over kirkerummet er af træ, og ikke som over våbenhuset et stenhvælv – ganske vist med groft tilhuggede sten, men dog brandhæmmende. Tilsvarende: hvis taget brændte, ville kaolinstenene forhindre, at ilden kunne trænge ned i selve kirkerummet. Hasle Klinker, som stenene stammer fra, er jo berømte for deres ildfaste sten.

På billedet ses det skumle hvælv over våbenhuset.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Hvælv over våbenhuset” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/hvaelv-over-våbenhuset-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”hvælvet”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kun en teori” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Men det er kun en teori

For nu er en stump af den ubrændte sten blevet brændt til 1000 grader, og det blev den rød af.

Så blev vi så kloge. Og det blev bekræftet, at stenen er hygroskopisk; den kan både opsuge og afgive fugt, men ikke så meget som en almindelig ubrændt lersten, fordi vores sten har et højt kaolinindhold.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Vol6 Halvt brændt sten” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/Vol6-Halvt-braendt-sten.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”mursten brændt”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Fladt loft i kirken, tegning 1871″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/Fladt-loft-i-kirken-tegning-1871.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tegning”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kun en teori” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Teorien var jo, at stenene blev lagt, da kirken fik fladt loft, da kirkens usædvanlige langsgående mur op gennem kirkerummet blev fjernet i 1874. Men nu har vi fundet en tegning af kirkerummet fra 1871, og her er loftet fladt. Så måske er de ubrændte sten ældre end 1874. Eller måske er tegningen dateret forkert?

Vi graver videre.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Aa Kirke: Renovering af tag blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Bæredygtighed er med rette blevet et buzzword også i byggebranchen. Til gengæld kniber det med en fælles forståelse af, hvad der egentlig definerer bæredygtigt byggeri. Nogle gange kan det mest bæredygtige være ikke at ændre på bygningen. Her er forklaringen på hvorfor:

Certificeringsordninger

For at kunne bedømme, om et nybyggeri eller en ombygning af et ældre byggeri er bæredygtigt, er det en udbredt holdning, at det er nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag, f.eks. ved at gennemregne bygningen i forhold til kommercielle certificeringsordninger som DGNB. Initiativet med at have certificeringsordninger, der forholder sig til bæredygtighed, er en rigtig god ide – problemet er bare, at som deres beregninger er i dag, kan det føre til de forkerte konklusioner og beslutninger. Det kan koste både bygherrer og samfundet dyrt på bæredygtighedskontoen.

Energiforbrug

Et helt overordnet problem er, at man måler ret ensidigt på energiforbrug i den færdige bygning og ser mindre på, hvad det koster i CO2 at bygge, bortskaffe og nedrive. F.eks. regnes det ikke med i resultatet, hvor længe en bygning har eksisteret, hvor længe den kan stå i fremtiden, hvordan materialerne patinerer, om anvendelsen af bygningen er omskiftelig – og hvor glade brugerne er for den.

De mest bæredygtige bygninger er de, der kan stå i rigtigt mange år. Et dansk eksempel er murstensbygningen Østre Gasværk, der i 1883 blev bygget og anvendt som gasbeholder – indtil det i slutningen af 1900-tallet blev transformeret til teater.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-01.jpg” title_text=”Østre Gasværk 01″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-02.jpg” title_text=”Østre Gasværk 02″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-03.jpg” title_text=”Østre Gasværk 03″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

At det er en god ide at se på en bygnings levetid, viser flere rapporter. Ifølge en Velux-støttet rapport fra tænketanken Concito er udledningen af CO2 pr. kvm i et nybygget hus 1.070 kg, dvs. over 140 ton CO2. Det svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme i en bolig med et forbrug på 10 MWh.

Blandt rapportens anbefalinger til mere bæredygtigt byggeri er

• Længere levetid for bygningen, herunder fleksibilitet
• Renovering eller transformation frem for nybyggeri
• Valg af så klimavenlige materialer og så små mængder som muligt
• Øget genanvendelse af byggematerialer.

Kilde – Concito rapport, side 14

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” global_colors_info=”{}”]

Luft

I en af de  pt. mest brugte certificeringsordninger er der et  “knock-out”-kriterie, der kan være med til at smadre alle gamle bygninger; “indendørs luftkvalitet”. Det kan være vanskeligt at få plads til et udsugningsanlæg, der kan skaffe en konstant, ensartet luftkvalitet. Flere hundrede år gammel bygninger er bygget i de tider, hvor vi åbnede et vindue, når luften blev tung. Men i certificeringsordningen tæller det kun på plussiden, hvis bygningerne opfylder de samme krav til ventilation som et glaspalads, hvor vinduerne ikke kan åbnes, og “frisk luft” bliver styret fra et centralt anlæg. Det er faktisk mærkeligt, for i Bygningsreglementets krav sidestilles muligheden for at åbne et vindue med mekanisk ventilation.

Kilde: Bygningsreglementet

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Bevaringsvaerdigt-vindue.jpeg” title_text=”Bevaringsværdigt vindue” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Energi

Ældre uistandsatte bygninger har ofte et højt varmeforbrug og energispild. Restaurering og nænsom energioptimering kan langt hen ad vejen forbedre dette. I takt med vores omstilling til grøn energi bliver spørgsmålet om, med hvor tung en faktor energiforbruget skal veje med i bæredygtighedscertificeringen, stadig mere påtrængende. Man kunne lige så godt se på bæredygtigheden ved at fastholde funktioner, rumforløb og materialer, fordi man ved at fastholde det undgår at bruge CO2 til nye materialer, byggeprocessen, transport og bortskaffelse af det gamle, osv.

Det er vanskeligt for ældre bygninger at leve op til nutidens krav om f.eks. isolering. Konklusionen bliver hurtigt, at hvis man vil have en bæredygtig bygning, skal man rive den gamle ned og bygge nyt, hvor alle bæredygtighedstiltag er indbygget. Men en gammel bygning vil altid være mere bæredygtig, bare ved f.eks. at genbruge væggenes mursten og dermed undgå de CO2-udledninger, der sker ved produktion af nye byggematerialer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/IMG_8325.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”Sorø Klosterkirke – Restaurering” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fremstilling af et ton nye mursten udleder 258 kg CO2, mens genbrug af et ton gamle mursten udleder 2,7 kg. Det betyder at produktion af nye mursten koster 95 gange så meget i CO2-regnskabet som genanvendelsen af de gamle, viser en beregning fra den danske miljøvaredeklaration EDP.

I en helt ny undersøgelse fra november 2020, foretaget af Rambøll for 12 af byggeriets organisationer, fastslås det med stor sikkerhed, at det altid kan betale sig at renovere frem for at rive ned. I undersøgelsen indgår både enfamiliehuse, etageboliger, offentlige bygninger og erhvervsbygninger. Læs om undersøgelsen hos Arkitektforeningen, hvor den også kan downloades.

Kilde: EDP og bygtek.dk

En lille sidebemærkning her kan være: brug aldrig hård cementmørtel. Blød kalkmørtel er lige så holdbart som betonmørtel, nemt at fjerne fra stenen – og det gør det muligt at genbruge murstenen igen og igen.

I certificeringsordningerne indgår beregninger af det kommende energiforbrug, men ikke den allerede forbrugte energi. Det burde da give point, at den energi, som gik til opførelsen af byggeriet for mange år siden, er udlignet over tid. På samme måde medregnes ikke, at bevaringen af en gammel bygning minimerer brug af ny energi til nye materialer og transport af dem. Der ses på “at minimere bygningens samlede levetidsomkostninger”, men det resulterer i et fokus på lave omkostninger, der giver kort levetid, i stedet for at målet burde være lang levetid som det primære.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Energi ved at rive ned

Et af de steder, hvor certificeringerne skævvrider resultatet, er, at de ikke medregner de  energiomkostninger, der er forbundet med at rive gammelt byggeri ned og bortskaffe det. Omvendt  får man heller ikke bonuspoints for at genbruge. Hvad det nye byggeri betyder for infrastruktur, kultur, bystruktur og menneskelige adfærdsmønstre regnes heller ikke med. Den arkitektoniske kvalitet tæller kun lidt i den samlede score og kun, hvis der har været afholdt en arkitektkonkurrence før opførelsen. Sådan blev fornuftige, gedigne, velproportionerede, funktionelle murermesterhuse ikke opført for 100 år siden … men de står der stadig!

Det, der er allermest bæredygtigt, er, når en bygning er ordentligt udført og har en arkitektonisk kvalitet, der har en ambition om at række ind i de kommende generationer. Hvis ikke vi holder af det, som er bygget, så har vi heller ikke lyst til at bevare det. Så hvis du vil bygge bæredygtigt, så byg dog for pokker noget, der i fremtiden vil blive kulturarv.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Kulturarv

Certificeringsordninger lægges ofte ned over tilbud, arkitekt- og entreprenørkonkurrencer. Men bygherrerne risikerer, at certifikatet bliver et mål i sig selv – i stedet for at se på langsigtet bæredygtighed og god arkitektur. Det kan føre til, at eksisterende – “naturligt” bæredygtigt byggeri rives ned, fordi det ikke umiddelbart kan leve op til de meget specifikke krav, der gælder nu og her i en certificeringsordning. Der bør i højere grad tildeles bæredygtig værdi  når eksisterende bygninger genanvendes og kulturarvsværdier bliver sikret i vores byer og landzoner.

Certificeringsordningernes manglende fokus på kulturarv er tragisk, set i lyset af, at noget af det vigtige for alle byer netop er deres kulturarv. Det betyder meget for befolkningen – og turismen. Kulturarvsværdien er netop en endnu større berettigelse for, at bygninger bliver bevaret eller ombygget nænsomt til nye formål. Meget af det byggeri, vi har i vores byer, er hundreder af år gammelt og har på den måde vist sig bæredygtigt i kulturel og materialemæssig forstand.

Certificeringsordninger medregner sociale kvaliteter, men kun i forhold til trivsel og sundhed i forhold til indeklima og ikke på den sociale værdi, der knytter sig til den kulturarv, der skaber rammerne om vores identitet.

Billederne herunder forestiller den tidligere politistation på Howitzvej på Frederiksberg, der er blevet transformeret til det topmoderne Student Innovation House, The Station. Transformationen er næsten udelukkende sket indenfor.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/10/stat-09-S1250886-kopier-1-1.jpg” alt=”Station – udefra, Bertelsen og Scheving Arkitekter, Restaurering” admin_label=”Howitzvej” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/10/stat-16-S1260012-1-1.jpg” alt=”Station – interiør, Bertelsen og Scheving Arkitekter, Restaurering” admin_label=”Station interiør” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Nedrivning af villaer

I de danske villakvarterer sker der pt. et omfattende CO2 svineri og et kæmpe tab af kulturarv, når gamle huse rives ned, og der bygges “nyt, bæredygtigt og vedligeholdelsesfrit”. En restaurering kan forekomme dyr, hvis man sammenligner med billigt nybyggeri. Men hvad nu hvis man sætter det lange lys på? Meget nybyggeri er slet ikke skabt til at have en lang levetid, og det skal helt sikkert vedligeholdes, hvis det skal holde. For hvis der er et ord, der er næsten lige så populært som bæredygtighed, er det vedligeholdelsesfrit. Men husk, at det er bæredygtigt at vedligeholde. Hvis noget er vedligeholdelsesfrit, betyder det ofte, at det skal udskiftes, når det ikke fungerer mere. Og det er rigtig dyrt på CO2-kontoen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Murstensvilla.png” title_text=”Murstensvilla” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Leverandører

Certificeringsordningerne lægger ofte vægt på, at leverandører har en bæredygtighedsprofil. Men at blive certificeret og få en bæredygtig profil koster penge, kræver processer og kontroller, som små specialiserede virksomheder ofte hverken har økonomi eller ressourcer til at gennemføre.

Det er ofte små, lokale specialiserede virksomheder, der restaurerer kulturarv. På den måde er certificeringsordningen med til at skævvride konkurrencen og give de store firmaer en fordel.

Det kan være, at nogle af de eksisterende materialer, som indgår i bygningen, ikke lever op til kravet om certificering. Men det er stadig mere bæredygtigt at bevare dem end at fjerne, bortskaffe og producere nogle nye. Meget af det, man traditionelt bruger i byggeriet, er lavet af naturmaterialer, der i sig selv er bæredygtige, for det meste kan skilles ad og genbruges igen og igen, hvis det var. Dermed skaber certificeringer en risiko for, at der bruges nye materialer, der måske nok er certificerede, men reelt ikke er bæredygtige.

Fra et beskæftigelsessynspunkt er det en rigtig god ide at renovere. Dansk Byggeris beskæftigelsesmultiplikator viste i 2014, at pr. m2 nybyggeri er beskæftigelseseffekten 1.450 årsværk. På bygningsrenovering, er beskæftigelseseffekten 1.860 årsværk.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Bæredygtighed – links” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Bertelsen & Scheving har længe arbejdet med bæredygtighed, læs fx følgende artikler:

Bæredygtighed i byplanlægning,

Prisvindende forslag til haveby,

Bæredygtig renovering af byhus,

Udskiftning af kobbertag,

Jens Bertelsen om bæredygtig renovering.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Sådan bevarer vi kulturarven bæredygtigt” module_class=”bsa-category” _builder_version=”4.4.8″ background_color=”#dcecdb” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Sådan bevarer vi kulturarven bæredygtigt

1. Det er altid mere bæredygtigt at bevare og vedligeholde end at bygge nyt

   a. Nye mursten koster 95 gange mere i CO2-forbrug end genbrug
   b. Udledningen af CO2 pr. kvm i et nybygget hus på 140 kvm svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme med et forbrug på 10 MWh.

2. Transformer og renover kulturarven så det har en arkitektonisk kvalitet, som fremtiden har lyst til at bevare

3. Genbrug eksisterende materialer så vidt muligt

4. Undgå at ændre for meget på forløb og rum – det koster på CO2 kontoen at rive ned og bruge nye materialer

5. Byg fleksibelt – måske er der andre, der vil transformere bygningen til nye formål 50 år efter dig

6. Isoler hvor det er muligt – og vælg altid grøn energi

7. Undgå mekaniske løsninger der ødelægger huset. Husk at man kan åbne et vindue for ventilation.

8. Brug materialer og konstruktioner, som kan skilles ad og genbruges

9. Accepter løbende vedligeholdelse som en del af tilværelsen

10. Tænk lokalt – brug lokale materialer og håndværkere

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Sådan bygger vi en bæredygtig kulturarv” module_class=”bsa-category” _builder_version=”4.5.6″ background_color=”#dcecdb” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Sådan bygger vi en bæredygtig kulturarv

1. Byg fremtidens kulturarv med en arkitektonisk kvalitet, som fremtiden har lyst til at bevare

2. Brug materialer og konstruktioner, som kan skilles ad og genbruges

3. Byg fleksibelt, så bygningen kan transformeres til andre formål

4. Brug materialer, der kan vedligeholdes og patinerer

5. Accepter løbende vedligeholdelse som en del af tilværelsen

6. Benyt genbrug hvor det er muligt 

7. Brug kalkmørtel frem for cementmørtel af hensyn til genbrug

8. Brug enkle løsninger til ventilation

9. Tænk lokalt – brug lokale materialer og håndværkere

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bæredygtighed handler om at genbruge blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kong Haakons Kirke (1958) i København er tegnet af den norske arkitekt Carl Corwin og er en af 32 norske sømandskirker i udlandet. Inde i kirken skabte kunstneren Sigurd Winge et centralt alterbillede, og kirkeklokkerne blev udført af klokkestøber Ole Olsen Nauen og var en gave fra A.P.Møller og hans norske kone Pernille. Kirken har efterfølgende modtaget mange gaver, som i dag opbevares og udstiles i bygningen. Den ret stramme modernistiske arkitektur, som bygningen har haft fra opførelsen, var blevet sløret.

Vores opgave var at udpege og fremhæve kirkens arkitektoniske kvaliteter. Udover en ’oprydning’ er der foretaget punktvise nedslag som fokus for renoveringen, hvor der er bygget om og forbedret. Der blev designet en ny lysekrone til det store kirkerum og etableret nyt fast inventar, og der blev valgt nye møbler, som harmonerer med rummene. Opdateringen omfatter kun de primære publikumsrum, dvs. forstue, pejsestue, festsal og kirkerum, herudover køkken og lager i kælder.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18638″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18634″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18635″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Tekst 2″ _builder_version=”4.9.7″ z_index_tablet=”500″]

Oprydning

Løst inventar er blevet sorteret og optimeret. Lageret i kælderen er ryddet op og organiseret. Indretningen er optimeret.

Ombygning

Funktionelle og logistiske forhold er blevet optimeret: Der er installeret nyt industrikøkken og ny elevator til kælder (lager). Endvidere er venteværelset ombygget.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18643″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18642″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18640″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Tekst 3″ _builder_version=”4.9.7″ z_index_tablet=”500″]

Forbedring

Vi har installeret ny belysning i form af en lysskulptur, som du kan se billeder af her. Designprocessen kan du læse om her. Derudover har vi foretaget en akustisk regulering af festsalen og installeret ny teleslynge i kirkerummet. Der er lagt nyt gulv i festsalen, ligesom der er installeret en ny foldevæg mellem forstuen og pejsestuen. Endvidere er kirken blevet energioptimeret, og diverse overflader er blevet opfrisket.

Gå til Kong Haakons Kirkes hjemmeside.

Den Norske Sømandskirke – København
Art: Nyindretning og renovering
Bygherre: Kong Haakons Kirke
Projektstade: Udført 2017-2018

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kong Haakons Kirke: Arkitektoniske kvaliteter fremhævet blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Den ældste bro i Frederiksberg Have, Køkkenhavebroen, er blevet restaureret efter det eksisterende forlæg, hvormed fundament og smedejernsværn er blevet genbrugt. En større frihøjde (ca. 300 mm) under broen gør vandvejen rundt i haven mere attraktiv. Vandvejen er en vigtig del af Frederiksberg Have, der giver mulighed for nye synsvinkler og en anderledes oplevelse af den grønne park. Den øgede højde giver også mere bue på broens underside, uden at der bliver gået på kompromis med tilgængelighedskravene. Oversiden har fået en mere jævn bue, og denne markante bue var et af kendetegnene for den romantiske haves tidligere træbroer. Broerne udgør stærke knudepunkter i haven som sammen med havens mange andre små indlagte kroge og kig, understreger og markerer variationen og får gæsten til at stoppe op og opholde sig flere forskellige steder. Køkkenhavebroen var den første af de fire betonbroer, som blev opført i perioden 1895 til 1903, og den mest sparsomme hvad angår udformning og udsmykning.

Integreret i omgivelserne

Restaureringen af Køkkenhavebroen strakte sig fra august 2013 til juli 2014, og har været omfattende. Der er foretaget en støbning af en helt ny betonbro på de gamle fundamenter og det gamle rækværk i smedejern er genbrugt, renoveret og forlænget. På oversiden markerer broen sig desuden med en ny belægning. Den tidligere asfalt fremstod fremmedartet for haven, og er nu erstattet af store mørke rødbrune klinker, som er lagt fladt i et tværgående krydsforbandt. Dette giver et mærkbart og taktilt skifte i overfladen, som dog stadig relaterer sig til det tilstødende jordfarvede grus. Sider og bund har ikke tidligere været mærkbart udsmykket, så den nye udsmykning af sider og underside holdes i en diskret form, som bevarer broens lidt lavmælte fremtoning. De indfasede felter i siderne af broen er identiske med dem på de oprindelige betonsider. Derudover er der lavet ét stort indfaset felt på undersiden af broen. Felterne er slebet op, pudset og olieret. På den måde fremstår de som en glat terrazzo-overflade, som lader betonens naturlige indhold af farvede granitsten træde frem og markere sig i den glatte overflade. Disse sten er en diskret detalje, som ikke umiddelbart opfattes på afstand, men er en fin overraskende oplevelse for den, der træder nærmere broen eller sejler under den.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/frederiksberg-have-køkkenhavebro-foto-02.jpg” title_text=”frederiksberg-have-køkkenhavebro-foto-02″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″ alt=”Bertelsen og Scheving – Frederiksberg Have – Renovering”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/06/frederiksberg-have-køkkenhavebro-foto-03.jpg” alt=”Bertelsen og Scheving – Frederiksberg Have – Renovering” title_text=”frederiksberg-have-køkkenhavebro-foto-03″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/frederiksberg-have-køkkenhavebro-foto-06.jpg” title_text=”frederiksberg-have-køkkenhavebro-foto-06″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” alt=”Bertelsen og Scheving – Frederiksberg Have – Renovering” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/frederiksberg-have-køkkenhavebro-foto-04.jpg” title_text=”frederiksberg-have-køkkenhavebro-foto-04″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” alt=”Bertelsen og Scheving – Frederiksberg Have – Renovering” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Køkkenhavebroen i Frederiksberg Have: Renovering blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

I de sidste godt 20 år har den fredede bygning på hjørnet af Højbro Plads levet en stille, indadvendt tilværelse som kontorbygning. Men nu bliver den historiske perle midt i København åbnet op efter en omfattende renovering. BS Arkitekter har renoveret den historiske ejendom til den indre bys puls. Et stort butiksareal mod gaden er blevet skabt ved at sænke gulvet og tilføre en ny facade, der skaber endnu mere aktivitet mod Læderstræde.

Grundidéen klar trods mange ombygninger

Ejendommen er typisk for det indre Københavns bygningsarv. Højbro Plads ligger i det nyklassicistiske København, der blev genopbygget efter branden i 1795, hvorefter Højbro Plads blev anlagt – dels som plads, dels som brandbælte. Højbro Plads 4 har huset flere forskellige erhverv siden opførelsen. De store lagerrum blev for alvor slidt dengang handlen i København mest foregik inden for voldene. Senere er der foretaget mange ombygninger for at tilpasse bygningen forlagsvirksomhed, manufakturhandler og andet. Trods de senere ombygninger emmer bygningen stadig af dansk klassicisme, hvor håndværket og dets logiske dispositioner i forhold til fagdeling, udtryk og konstruktioner var i fokus.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-22″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/hoejbro-foto-22.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Adgang direkte fra gaden

I dag er det begrænset hvor meget menneskestrømmen, der daglig bruger Højbro Plads og Storkespringvandet, oplever den historiske bygning. Fra 1993 indtil 2011 fungerede Højbro Plads 4 som kontorbygning for Miljøministeriet. For bygningsejeren Barfoed Group har BS Arkitekter lavet en gennemgribende renovering af ejendommen, der nu rummer detail- og restaurant lejemål i stueplan og 20 eksklusive lejelejligheder på de øvrige etager i forskellige størrelser fra ca. 100 m² til ca. 250 m². Den karakteristiske facade fra 1850 med de sammenhængende indfatninger fra kælder til første sal med bueafslutning har fået store vinduespartier og er udvidet til Læderstræde. På stueniveauet er gulvet blevet sænket, så det giver en stor, sammenhængende butik med direkte adgang fra pladsen og gaden. Dog er der indsat et tilbagetrukket plateau en halv-etage over gulvplan, der kan bruges til restauration og events.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,1_3,1_3″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-14″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/hoejbro-foto-14.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/hoejbro-foto-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-10″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/hoejbro-foto-10.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Nomineret til Renoverprisen

Projekt er yderligere blevet nomineret til Renoverprisen. Ud af 179 indstillede renoveringsprojekter har nomineringsudvalget udvalgt de seks bedste renoveringsprojekter i Danmark. Vi er glade – både fordi prisen sætter fokus på at renovering er centralt for at bevare kulturarven men også vigtigt for økonomi og bæredygtighed.

BARFOED GROUP Erhvervslejemål

Læs mere om Renoverprisen her

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-20″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/hoejbro-foto-20.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-16″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/hoejbro-foto-16.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Renovering af butik på Højbro Plads 4 blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

I november 2012 gik Bygningskulturens Hus i luften som kontorfælleskab og viden- og mødested for virksomheder, organisationer og ildsjæle, der arbejder med bygningskultur.

Huset er et kontorfælleskab for en række organisationer og virksomheder, hvor hovedparten arbejder inden for det bygningskulturelle felt. Bygningskulturens Hus er en del af konsulentvirksomheden Dansk Bygningsarv og er støttet af Realdania.

Projekt

Med ønsket om at udvikle huset som aktivt møde og netværkssted og et dynamisk hus er der et behov for at kommunikere Bygningskulturens Hus som et sammenhængende, åbent og tilgængeligt sted.

Vi har udarbejdet et forslag med det formål at udvikle og understøtte husets aktiviteter med et markant løft af adgangsforhold, orienteringsmuligheder, belysning og tilgængelighed.

Hoveddøren er i dag en tung trædør, der giver velkomsten et lukket og strengt udtryk. Inde i bygningen er man også afskåret fra at se ud og få dagslys ind. Endvidere bliver der let meget koldt og gennemtræk i bygningen, når døren lejlighedsvis stilles åben.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/Udklip.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bygningskulturens Hus – Ombygning” title_text=”Bygningskulturens Hus – Ombygning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Adgangsforhold

Håndtering af hoveddør og ankomstforhold fordrer trofasthed over for den markante arkitektur, men samtidig er der behov for at skabe et mere tidssvarende og åbent indtryk. Den skitserede løsning sætter en glasdør bag ved trædøren. Hoveddørrene vendes, og dørpartiet rykkes en smule ind. Dørene kan nu åbnes ud mod gården og stadig være overdækket af nichen. Indadtil etableres der en glasdør, der i det daglige vil være lukket, men nu vil fremstå mere inviterende. Det samme princip gælder for døren ind til aulaen.

Belysning

Belysningen og den supplerende lyssætning skal forholde sig ydmygt til arkitekturen og understrege denne, fremfor at bemægtige sig rummet og blive en diffust lysende installation med fare for, at lampen bliver mere interessant end lyset.

Et firkantet stålprofil udspændes centreret mellem tagspærene, i samme højde som det nederste spær i tagkonstruktionen. På røret monteres seks lamper. En i hver side over svalegangene og fire over det dobbelthøje rum. Hver lampe giver to lyskilder. Et bredt diffust opadvendt lys mod tagkonstruktionen og et rettet nedadvendt justerbart lys.

Læs mere om Bygningskulturens Hus her

Bygningskulturens Hus, København
Art: Ombygning af hovedindgang, belysning og skiltning
Bygherre: Bygningskulturens Hus
Projektstade: Skitseforslag

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.4.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/08_Ankomst_Render_indv.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bygningskulturens Hus – Ombygning” title_text=”Bygningskulturens Hus – Ombygning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/07_Ankomst_Render_indv.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bygningskulturens Hus – Ombygning” title_text=”07_Ankomst_Render_indv” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/05_Ankomst_Render.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bygningskulturens Hus – Ombygning” title_text=”Bygningskulturens Hus – Ombygning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”23482″ show_title_and_caption=”off” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”23457″ show_title_and_caption=”off” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”23456″ show_title_and_caption=”off” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/belysning.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bygningskulturens Hus – Ombygning” title_text=”Bygningskulturens Hus – Ombygning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bygningskulturens Hus: Et åbent og tilgængeligt sted blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Nyt liv til lyset

Kulturarv: De gamle støbejernslamper var ved deres indvielse i 1857 den første elektriske belysning i København. Støbejernsmasterne er opstillede på riflede tamburer af sandsten og er forsynede med fint detaljerede lygtehoveder af kobber, støbejern og glas. Lamperne er nu blevet restaureret og fremstår i dag som ved deres indvielse.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/lamper-ridebanen-christiansborg-www-03.jpg” alt=”kulturarv, Restaurering. Christiansborg, Bertelsen og Scheving Arkitekter” align=”center” admin_label=”Billede” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” width=”34%” max_width=”34%”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/lamper-ridebanen-christiansborg-www-02.jpg” alt=”kulturarv, Restaurering. Christiansborg, Bertelsen og Scheving Arkitekter” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/12-02-09-Christiansborg-ridebane-belysning-FORSIDE.jpg” alt=”kulturarv, Restaurering. Christiansborg, Bertelsen og Scheving Arkitekter” admin_label=”Billede” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default”]

Se vores andre projekter på Christiansborg her

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Christiansborg: Københavns første belysning stråler på ny blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Med respekt for tidens spor

Kulturarven genoprettes. Karakteristisk for Gartnergården er synligheden af bygningen som funktionshus. Gården er præget af de mange udvidelser og ombygninger, der igennem tiden har tilpasset bygningen efter de gældende behov. Bygningen genoprettes nu med respekt for tidernes spor. Hovedsageligt med henblik på en gennemgribende restaurering af facader og tag.

Se hele projektet her.  

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Frederiksberg Have – Renovering” title_text=”kat-aktuelt-Gartnergaarden-02-www” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/kat-aktuelt-Gartnergaarden-02-www.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Frederiksberg Have – Renovering” title_text=”kat-aktuelt-Gartnergaarden-01-www” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/kat-aktuelt-Gartnergaarden-01-www.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Frederiksberg Have: Gartnergården genoprettes blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Området bag Empire Bio har gennem et år været forvandlet til byggeplads, mens et helt nyt campusområde til Københavns Erhvervsakademi, KEA, tog form. KEA bor nu i en fireetagers gammel produktionsbygning, der tidligere har huset F.E. Bordings Trykkeri, samt i tre mindre bygninger kaldet Studiehuset, Lille Anneks og Store Anneks.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/04/IMG_9910-copy1.jpg” title_text=”IMG_9910 copy” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/IMG_9928-copy-e1365412884993.jpg” title_text=”IMG_9928 copy” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/IMG_9918-copy-e1365412928481.jpg” title_text=”IMG_9918 copy” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/KEA051.gif” alt=”Bertelsen & Scheving -KEA – Transformation” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/IMG_9922-copy-e1365412907967.jpg” title_text=”IMG_9922 copy” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/KEA081.gif” alt=”Bertelsen & Scheving -KEA – Transformation” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/KEA091.gif” alt=”Bertelsen & Scheving – KEA – Transformation” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Produktionsbygningen er en betonkonstruktion, der er støbt på stedet, in situ, som søjledrager-konstruktion og efterfølgende tilføjet rigelige mængder rødt murværk og trævinduer. Bygningen blev ryddet for mursten og vinduespartier i træ, så den rene betonkonstruktion kom til at stå tydeligt frem. De nye bærende søjler overholder både det regulære princip ved at være betonkonstruktioner og bryder med rationaliteten ved at have en åben, rumlig form; som en overraskelse i regulariteten.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/KEA011.gif” alt=”Bertelsen & Scheving -KEA – Transformation” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/IMG_9927-copy.jpg” title_text=”IMG_9927 copy” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/IMG_9923-copy.jpg” title_text=”IMG_9923 copy” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/IMG_9919-copy.jpg” title_text=”IMG_9919 copy” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/CNE_39571-e1365413040609.jpg” title_text=”CNE_3957″ show_in_lightbox=”on” align=”center” align_tablet=”center” align_phone=”center” align_last_edited=”on|desktop” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/CNE_39431-e1365414503984.jpg” title_text=”CNE_3943″ show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

KEAs indretning af undervisningslokalerne er blevet en åben-plan-løsning med den helt særlige feature, at det i dag er muligt at se lige igennem bygningen. De store glasflader spejler himlen, naboerne og trækker i det hele taget sollyset ned i gårdrummene. Det er gammel industri i en ny optik. Campus Empire danner rammen om et nyt og unikt studiekvarter. Målet var at skabe et åbent byrum, hvor livet flettes sammen mellem beboere, erhvervsliv og studerende. Der er derfor fortsat biograf på området, men nu  vil også restauranter, butikker og folkekøkken være med til naturligt at tiltrække og skabe liv i de gamle baggårde.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/CNE_39401.jpg” title_text=”CNE_3940″ show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/CNE_39391-e1365414549977.jpg” title_text=”CNE_3939″ show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/02/CNE_39591.jpg” title_text=”CNE_3959″ show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2012/11/9115790copy-e1365414597756.jpg” title_text=”OLYMPUS DIGITAL CAMERA” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2012/11/A098777-copy-e1365414575386.jpg” title_text=”OLYMPUS DIGITAL CAMERA” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” link_option_url=”http://bsarkitekter.dk/campus-empire-n%C3%B8rrebro/” global_colors_info=”{}”]

Læs mere om projektet her

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget KEA: Under udvikling blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Nænsomme arbejder

Restaurering.

Det gamle Christiansborg Slot brændte stort set ned til grunden i 1794, men ridebaneanlægget bag slottet overlevede mirakuløst. De to fløje med stalde, ridehus og beslægtede funktioner – og ikke mindst hoffets private teater – blev opført i årene 1738-45.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,2_3″][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-01.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”2_3″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-02.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Tekst”]

Den tyske arkitekt E.D. Häusser var arkitekten bag nordfløjen, og efter hans afsked overtog hans assistent Nicolai Eigtved opførelse af sydfløjen. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-03.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-05.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Anlæggets facader undergik en restaurering med dyb respekt for den oprindelige udsmykning og detaljering.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” column_structure=”2_5,3_5″][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”2_5″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-06.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” type=”3_5″][et_pb_image _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” alt=”Facaderenovering – Restaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansborg” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/facaderenovering-christiansborg-04.jpg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Projektet er udført i samarbejde med Baumann Arkitekter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Christiansborg: Istandsættelse af Christiansborgs ældste facader blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Vedligeholdelse. Provianthuset, på Christiansborg, udgør en del af Tøjhuskomplekset, og er opført fra 1604 og frem. I dag rummer bygningen kontorer for Folketingets partier og medlemmer, men oprindeligt blev Magasinbygningen brugt til losning af proviant og salteri af flæsk til flådens skibe, der lå fortøjede i havebassinet – der hvor bibliotekshaven ligger i dag.

Genbrugsarkitektur

På grund af de store mængder ophobet salt i de tykke ydermure er en stadig vedligeholdelse af murene nødvendig. Murene er et godt eksempel på tidligere tiders genbrug, idet stenene formentlig stammer fra flere klosteranlæg, der blev revet ned i årtierne efter Reformationen, og som blev genanvendt ved opførelsen af Tøjhuskomplekset. Hvert år renoveres en sektion af den lange bygnings ydermure og vinduer, og på billederne ses arbejderne i sommeren 2012.

Projektet er udført i samarbejde med Baumann Arkitekter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen og Scheving – Christiansborg – Vedligeholdelse” title_text=”IMG_7296_lj” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/04/IMG_7296_lj.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen og Scheving – Christiansborg – Vedligeholdelse” title_text=”IMG_7295_lj” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/04/IMG_7295_lj.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Folketingets partier sidder i det gamle flæskesalteri blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Udbedring efter vandskade

Søndre Løngangsbygning på Christiansborg Slot får ny tagbelægning efter vandskade som følge af skybrud.

[/et_pb_text][et_pb_image _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen og Scheving Arkitekter – Christiansbog – Lille Søndre Løngangsbygning – Ny tagbelægning” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/loengangsbygningen-christiansborg-tagbelaegning-01.jpg” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Christiansbog – Lille Søndre Løngangsbygning – Ny tagbelægning” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/loengangsbygningen-christiansborg-tagbelaegning-03.jpg” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen og Scheving – Christiansbog – Lille Søndre Løngangsbygning – Ny tagbelægning” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2014/07/loengangsbygningen-christiansborg-tagbelaegning-02.jpg” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Se vores andre projekter på Christiansborg her

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Christiansborg: Ny tagbelægning på Lille Søndre Løngangsbygning blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Masterplanen for Bispebjerg Hospital tager udgangspunkt i de eksisterende bygninger på området. Kravene til hospitalsbyggeri har ændret sig meget siden Martin Nyrop opførte Bispebjerg Hospital tilbage i 1913 og det er nødvendigt med massive udvidelser og ombygninger. Men udgangspunktet med pavillonagtige bygninger placeret i en park med masser af grønt og rekreative fællesarealer mellem husene, er stadig et ideal i arbejdet på at skabe et miljø, hvor raske ikke skal føle sig syge. Og hvor syge kan blive raske.  

[/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Filter fra syd til nord

I projektforslaget bindes de nye bygninger i den nordlige ende af grunden derfor sammen med de eksisterende bygninger mod syd med netop åbne facader, små grønne gårde, oplevelseshaver, åbne områder, spisekroge og stisystemer, der gør området tilgængeligt og indbydende for alle. Sådan et levede filter fra syd til nord skaber en unik haveplan, der viderefører det eksisterende hospitals havestruktur med små, afgrænsede haverum med varierende beplantning samtid med, at hele hospitalet samles i et helstøbt landskabsrum. Det levende hospital er nemlig et hospital, der hylder livet og mangfoldigheden, et hospital, der fungerer som en del af dagligdagen, en del af byen og på den baggrund skaber de optimale rammer for at blive rask og for ikke at blive syg.

Projektet er udarbejdet i et team under ledelse af Drees & Sommer A/S. De øvrige i teamet er Nord Arkitekter, landskabsarkitekterne Breimann & Bruun, trafikplanlæggerne Tetraplan og ingeniørfirmaet WTM.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Bispebjerg Hospital – Situationsplan – Helhedsplan” title_text=”Bispebjerg Hospital – Helhedsplan” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/bispebjerg-foto-eksisterende-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Bispebjerg Hospital – Helhedsplan – Landskab” title_text=”Bispebjerg Hospital – Helhedsplan” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/bispebjerg-oversigtsplan-haverum-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Bispebjerg Hospital – Helhedsplan – Landskab” title_text=”Bispebjerg Hospital – Helhedsplan” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/bispebjerg-oversigtsplan-mellemrum-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bispebjerg Hospital: Det levende hospital blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Fredet ejendom. Bombardementshuset i Krystalgade 3 er fra 1809. Efter flere ombygninger og tilføjelse af et mellemhus, fremstod bygningen inden renoveringen i 2010 slidt og uplejet.

Fredet ejendom skal have ‘byens farver’

Forhuset mod Krystalgade er fredet. Baghuset vurderes til bevaringsværdigt i klasse 4 og mellembygningen fra 1931 kan ikke tilskrives nogen hverken arkitektonisk eller kulturel værdi. Vinduer og døre istandsættes og males og husets facader renses, repareres og farvesættes efter retningslinier fra “Byens Farver” af Københavns Malerlaug. I for.- og mellemhuset indrettes butik i de gamle restaurationslokaler mens der ved baghuset tilføjes et trappetårn.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/Krystalgade-foto-historisk-1943-2.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bombardementshuset i Krystalgade – Renovering” title_text=”Krystalgade-foto-historisk-1943-2″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/Krystalgade-foto-historisk-1936-1.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bombardementshuset i Krystalgade – Renovering” title_text=”Krystalgade-foto-historisk-1936-1″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/Krystalgade-foto-1.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bombardementshuset i Krystalgade – Renovering” title_text=”Krystalgade-foto-1″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/Krystalgade-foto-2.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bombardementshuset i Krystalgade – Renovering” title_text=”Krystalgade-foto-2″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/Krystalgade-foto-3.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bombardementshuset i Krystalgade – Renovering” title_text=”Krystalgade-foto-3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″ show_in_lightbox=”on”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”15493″ show_title_and_caption=”off” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/Krystalgade-scene-1.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bombardementshuset i Krystalgade – Renovering” title_text=”Krystalgade-scene-1″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/05/Krystalgade-scene-1_nat.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bombardementshuset i Krystalgade – Renovering” title_text=”Krystalgade-scene-1_nat” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”15494″ show_title_and_caption=”off” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Krystalgade 3: “Bombardementhus” fra 1809 renoveres og ombygges blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Lille bar med stor personlighed

Indretning af vinbar og nyt facadeparti

Projektstade: færdiggjort 2011

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/st-strandstraede-stueplan-eksisterende-e1373444375794.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/04/facade-013.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” width=”95%” max_height=”951px” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/st-strandstraede-foto-02.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/st-strandstraede-stueplan-fremtidig-e1373444392281.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/st-strandstraede-1-sal-eksisterende-e1373444411338.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/st-strandstraede-1-sal-fremtidig-e1373444432224.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/09-30-st-strandstraede-foto-06.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/07/09-30-st-strandstraede-foto-05.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/04/110627-Store-Strandstræde-16-008.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/04/110627-interior1.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/05/st-strandstraede-foto-eksisterende-01.jpg” alt=”Vinbar i Store Strandstræde – Indretning – Bertelsen og Scheving Arkitekter” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Se flere af vores indretningsprojekter her

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Vinbar i Store Strandstræde blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.