Lige ved Trianglen, centralt på Østerbro, ligger Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Den blev skabt af pædagogen Ingrid Jespersen i 1894 og fik sin hovedbygning i 1897. Alle unge i København kender “Ingrid”, som den kaldes i daglig tale. Bygningen, af arkitekt A. M. Andersen, er udpeget som bevaringsværdig og er en fin repræsentant for de store, rolige bygninger i nationalromantisk stil, der præger store dele af Indre Østerbro.

“Ingrid” er en privatskole med både grundskole og gymnasium – den fremsynede Ingrid Jespersen indførte allerede i 1908 sløjd for piger på studentereksamensniveau! Nabobygningen, der indtil da var bydelens politistation, blev inkluderet i skolens ejendom i 1905.

Bertelsen & Scheving er arkitekter for en forstående istandsættelse af skolen. Vi går til opgaven med at skifte vinduer i hovedfacaden med den målsætning at opfylde både æstetiske og funktionelle krav med respekt for skolens særlige historie.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/Ingrids-kontor-med-boern.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Ingrid Jespersens Gymnasieskole” title_text=”Ingrids kontor med børn” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Skolen på den travle gade er i 2021 plaget af trafikstøj, blandt andet fra de mange tunge lastvogne til og fra de store anlægsarbejder i Nordhavn. Så meget større er problemet mod gaden, fordi de små klasselokaler og skolekontorer i bygningen ikke har mekanisk ventilation og derfor er afhængige af andre muligheder for frisk luft.

Bertelsen & Scheving er i foråret 2021 i tæt dialog med kommunens ansvarlige for kulturarv og bygningsbevaring at finde en løsning, hvor de nedslidte vinduer mod gaden udskiftes. Der udføres ny trævinduer i samme formater som de nuværende, med spinkle sprosser i sibirisk lærk, og som de nuværende vinduer med et enkelt lag glas i rammerne mod gaden. Derved tilnærmes den korrekte historiske fremtræden af facaden bedst muligt.

Indvendigt

På indersiden monteres koblede vinduesrammer med tolags-termoruder, der sammen med vinduernes øvrige detaljering, lyddæmpede friskluftventiler mm. sikrer den bedst mulige dæmpning af gadestøjen og den termiske isolans. I skolesommerferien 2021 foretages udskiftningen, så Ingrid Jespersens Gymnasieskole til august kan hilse sine omkring 600 elever i grundskolen velkommen tilbage i et væsentligt forbedret undervisningsmiljø.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Ingrid Jespersens Gymnasieskole – nye vinduer blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Den renovering af Overformynderiets facader og tagterrasser, vi gennemførte 2014-17, er sammen med Rørbæk og Møllers senere ombygning af husets indre, blevet nomineret til EU’s Mies Award 2022. Det er vi ret stolte af!

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/04/OF-01-S1140544-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Overformynderiet – Facaderestaurering – Overformynderiet – restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/01/Overformynderiet-facade-Jens-Lindhe-mies-logo-1.jpg” alt=”Overformynderiet facade – Jens Lindhe – mies logo 1 – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Som tidens andre arkitekter havde Frits Schlegel gennemgået en klassisk uddannelse i arkitektfaget, og det præger hans bygning for Overformynderiet fra 1937. Bygningen er på mange måder funktionalistisk, men i de accentuerede gesimser, facadernes store orden, opdeling og profilering slog Schlegels klassiske uddannelse igennem.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Klassisk funktionalisme

Årsagen skal i dette tilfælde nok – efter de mange dokumenterede facadeskitser – søges i bygningens funktion som overformynderi og derved et mere autoritært og magtfuldt formsprog.

Her har det klassiske formsprog altid haft de nødvendige virkemidler.

Facadepladerne i grønlandsk marmor trak yderligere husets udtryk i en klassicerende retning. Schlegel var modstander af marmorpladerne, og han havde helst pudset facaden, da det bedre underbyggede hovedmotivet med hierarkiet mellem de bærende og de bårne elementer. Det var en politisk beslutning at anvende den grønlandske marmor som en form for statslig støtte til Grønland.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/01/ARK_14310A.jpeg” alt=”ARK_14310A – Overformynderiet – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Under  facaderenoveringen er facaden efterisoleret, og cirka halvdelen af bygningens karakteristiske eksisterende marmorplader er genanvendt.  Disse plader er kløvet og limet til en honeycomb-plade for derved at sikre tilstrækkelig meget af den i dag utilgængelige type marmor til igen at kunne beklæde hele bygningen. Dette har minimeret byggeriets materialeforbrug samt reduceret bygningens varmetab.

Renoveringen og genopsætningen af marmorpladerne blev projekteret og udført af E-Nielsens Mekaniske Stenhuggeri.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/04/OF-05-S1140714-scaled.jpg” alt=”Facaderestaurering – Overformynderiet – facade – restaurering – Bertelsen & Scheving – Facaderestaurering – Overformynderiet – facade” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” width=”96%” max_height=”965px” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/04/OF-10-S1140719-scaled.jpg” alt=”Facaderestaurering – Overformynderiet – Restaurering – Bertelsen & Scheving – Overformynderiet – facadedetalje” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Det fine

Det fine ved Schlegels bygning er, at den på trods af det umiddelbart autoritære udtryk, udviser en sensibilitet over for de omgivelser, som den er opført i. Selvom bygningen fylder en hel karré er det lykkedes at optage en del af omgivelsernes formsprog ved at indføre runde hjørner, som relaterer sig til de afskårne hjørner på de byhuse, der blev opført efter 1794 branden. Men ikke mindst den terrassering som bygningskroppen har fået i de øverste to etager. Denne løsning er udnyttet til at lægge bygningens hovedgesims på toppen af fjerde sal og dermed under terrasserne mod Holmens Kanal. Det betyder, at bygningen arkitektonisk virker som en fire etagers bygning, mens den øverste del via terrasserne opfattes som ”tag” eller balustrade.

Løsningen er formgivet meget drevent og viser, hvor god – og på mange måder undervurderet – en arkitekt Frits Schlegel var.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/01/ark_14310ab_1-1-scaled.jpg” alt=”ark_14310ab_1 – Overformynderiet – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/04/OF-19-S1140877-mindre.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Facaderestaurering – Overformynderiet” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Tanker om restaurering

Bygningen har gennem sin levetid lidt under, at der ikke har været en bevidsthed om den uhyre præcise proportionering og de arkitektoniske hierarkier, Schlegel har anvendt på bygningen. Nye løsninger har forvansket facadeudtrykket ved f.eks. at forhøje gesimser for at kunne tætne og forbedre bygningens isolering. Arbejderne har udover den arkitektoniske forvanskning også medført en række uhensigtsmæssige lag-på-lag løsninger der har resulteret i en opfugtning og nedbrydning af konstruktionen. Tegnestuen har derfor måttet foretage en komplet omplanlægning for ikke alene at sikre en effektiv velisoleret og ikke mindst tæt løsning, men også for at finde løsninger, der retablerer de oprindelige arkitektonisk raffinerede udtryk.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Vi udførte planlægningen og detailprojekteringen løbende, samtidig med at byggeriet var i gang. Det krævede en stor smidighed fra entreprenørens side. Vi udviklede en metode med løbende prøvefelter, der sikrede at konstruktionerne fungerede hensigtsmæssigt og ikke mindst var bygbare og økonomisk holdbare.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/01/HK20-DELSNIT-20210114-A4-Mies-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Facaderestaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”25495″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Renoveringen af Overformynderiets facader og tag repræsenterer en ny type opgaver, nemlig istandsættelsen og bevaringen af vores nyere bygningshistorie, der er præget af en lyst til at eksperimentere. Tidens bygninger har ført til konstruktivt spændende – men ofte komplicerede – bygninger, der ikke bare kan håndteres med et moderne materialekatalog og metoder, men kræver, at der udvikles nye metoder, der kan sikre bygningerne en fremtid både miljømæssigt, bygge- og isoleringsteknisk og ikke mindst æstetisk.

Vinduer og markiser

De udtagne vinduer blev erstattet af H.S. Hansens millenniumserie, der tidligere var anvendt i den indre gård. Vinduerne blev yderligere tilpasset i det ydre til de oprindelige vinduers udtryk med fokus på de smallest mulige profiler, med et minimum af relief og uden synlige ventilations- og drænåbninger, malet i den oprindelige matsorte farve.

Markiserne er også rekonstrueret med brunrøde pulverlakerede alu-lameller, der sikrer et samlet helhedsbillede meget tæt på det oprindelige udtryk. På 5. sal hvor de tilbagetrukne vinduer oprindeligt ikke havde markiser, er der opsat screens med lærred i samme rødbrune farve for at dække behovet for solafskærmning.

Genanvendelse

Projektet understreger vigtigheden af, at vi som samfund bør blive bedre til at anvende og optimere vores eksisterende bygningsmasse, hvor der i forvejen er bundet store mængder CO2, for at sikre en bæredygtig samfundsudvikling.

Erhvervsejendom – København
Art: Restaurering
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Projektstade: Udført 2014-2017

Fotografierne er taget af Jens Lindhe i et Corona-tomt København.

Læs mere om restaureringen her.

Se billeder fra byggeprocessen her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Overformynderiet blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Farver blev en valgmulighed med mange variationer, da udviklingen af kemiske processer i 1800-tallet resulterede i en mere ensartet produktion af stabile farver. Det gav mulighed for at træffe sikre valg, når man nu var frisat fra de naturlige farvers luner og en tilfældig købmandssvends evne til at blande pigmenter. Industrielle farver skabte siden mode inden for farve, så hvert årti kunne fokusere på nye farveskalaer, der faldt i tidens smag. 

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/08/4-maj-kollegiet-farver-stueetage.jpg” title_text=”4-maj-kollegiet-farver-stueetage” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Når vi restaurerer bygninger og leder efter de oprindelige farver i interiøret, udfører en farvekonservator en såkaldt farvetrappe; hvert farvelag markeres i den naturlige rækkefølge. Når en bygning har stået gennem flere hundrede år, dukker der ofte farver op, der udfordrer nutidens smag eller modeluner. Især barokkens interiører var i spraglede farver, som vi i dag vil kalde hidsige. I barokken malede man gerne en oprindelig lys- eller måske mørkegrå over med en festlig rød-orange marmorering. Den barokke marmorering blev så senere dækket af skiftende nuancer af grå og hvid, der kom på mode i 1700-tallets danske rokoko, der var inspireret af pietismens farvevalg: hvid, grå og guld.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”perlegråt” _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Perlegråt er altid pænt

Den lyse perlegrå kom på mode i nyklassicismens interiører i begyndelsen af 1900-tallet. Perlegråt går man aldrig fejl af, hvad der nogle gange fører til restaureringer, hvor datidens farvelyst ikke bliver respekteret, og derfor ofte bliver temmelig ensartede grå.Prinsens Palæ i Frederiksholms Kanal er blevet malet mange gange, som det ses af konservatorens arbejde på billedet. Den lyse grå øverst er typisk for klassicismen i starten af 1900-tallet og en nuance, de fleste moderne arkitekter godt kan lide.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/08-perlegråt-er-altid-pænt-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”08 perlegråt er altid pænt” show_in_lightbox=”on” admin_label=”prinsens palæ” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-05-scaled.jpg” alt=”Bertelsen og Scheving – Kunstnervilla i Charlottenlund – Restaurering” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-05″ admin_label=”Krathusvej” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”hvid rengøring” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Hvid rengøring

Netop den Skagengule og Nyboder-gul er stadig på mode. Mange forbinder de gule farver med en “oprindelig” dansk farve. Men før de industrielle farver kom til verden, var langt størstedelen af bygningsmassen hvidkalket eller grå. Hvidtekalk har den effekt, at det renser, samtidig med at det vedligeholder. Hvid kalk kom regelmæssigt på for at holde bygningerne fri for kryb og svamp. Den klassiske danske restaurering er siden 1970’erne ofte stoppet ved 1800-tallets jernvitriolgule til pudset mur, hvide vinduer og vogngrønne døre og porte.

Det er først fra midten af 1800-tallet, at verden – eller bygninger – bliver i farver. Blandt de slående eksempler er det ultramarinblå atelier i Ivar Bentsens kunstnerbolig i Klampenborg til billedhuggeren Kai Nielsen fra 1915. Hele huset er indvendigt præget af farver.

Og det er først efter Bauhaus og funktionalismen i 1920’erne, at farve bliver et bærende, arkitektonisk element i sig selv.

[/et_pb_text][et_pb_cta title=”Læs mere om vores arbejde med Krathusvej” button_url=”https://bsarkitekter.dk/faverig-kunstnervilla/” button_text=”Klik her” admin_label=”mere om Krathusvej” _builder_version=”4.8.1″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”15px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Farvevalg” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Farvevalg

Historiske farver og de valg, der blev truffet, er et levende element inden for restaurering. Hvis vi følger skiftende tiders farvesmag, når vi restaurerer, vil vores restaureringer blive overraskende forskellige, give uventede oplevelser og ny inspiration for os og vores bygherrer i dag og i fremtiden.

Oprindeligt var det større købmænd, der selv fremstillede maling og pigmenter til at sælge. Pigmenterne blev ofte pulveriseret og revet i et egnet bindemiddel. Derfor var farverne sjældent ensartede. Udviklingen af industrielle farver gav bogstaveligt talt en farveeksplosion.

Historien går om, at den kendte og særlige farve, Skagengul, hvis “korrekte” nuance næsten kan skille familier og lokalområder ad, faktisk er resultat af en fejl. En købmand i Skagen bestilte fransk rød okker hjem, men fik ved en fejl leveret en rødgul i stedet for. I de tider kunne man ikke returnere med GLS pakkeservice -– og herefter blev Skagen “skagengul”.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Tyske patenter

I 1869 gennemførte A.v. Baeyer den første syntese af indigo. Det indledte en industriel revolution uden fortilfælde, først og fremmest i Tyskland, hvor farvestoffremstilling blev grundlag for skabelse af store kemiske virksomheder, som vi stadig kender i dag. F.eks. Agfa, Bayer, Farbwerke Hoechst og Badische Anilin und Soda Fabrik (BASF). Omkring år 1900 var der i Tyskland udtaget 15.000 farvestofpatenter, og den tyske andel af verdensmarkedet for farvestoffer oversteg 80%. Langt de fleste af de farvetyper, vi benytter i dag, blev opdaget i den periode. Grundlaget for udviklingen af de industrielle farver var de store videnskabelige fremskridt inden for organisk kemi og en let adgang til vigtige råvarer som benzen, naftalen, antracen, mv. Man sagde farvel til at skulle fremstille ustabile farver af naturmaterialer såsom urin eller arsenik og havde pludselig stabile industriprodukter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Nyboder bliver gul” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Det er på omtrent samme tidspunkt, Nyboder bliver gul. Siden byggeriet i 1630 havde husene været hvide med røde skodder og dørrammer. En stor del af de oprindelige huse er siden revet ned, og der er blevet bygget nyt og udvidet i slutningen af 1700-tallet og igen i slutningen af 1800-tallet. I mellemtiden var gult blevet moderne, og der var adgang til industrielt, kemisk rent jernvitriol med en relativt stabil gul farve. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/04/ChrIVStokken01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”ChrIVStokken01″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”Nyboder” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/4maj-kollegiet-foto-18.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – 4. Maj Kollegiet – Restaurering – Farvesætning” title_text=”4. maj-kollegiet-foto-18″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”4. maj” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”funktionalisme” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Ligesom barokken gjorde oprør mod det grå, kom der i efterkrigstidens funktionalisme et oprør mod klassicismens perlegrå. 4. Maj kollegiet er et fint eksempel på det. Udvalgte steder refererer ornamentik og farvevalg symbolsk til befrielsen med de allieredes farver rød, blå, hvid. Overordnet er farvesætningen et udtryk for ønsket om at skabe håb, glæde og positive strømninger i samfundet. Da Bertelsen & Scheving Arkitekter gik i gang med restaureringen, var den originale radikale farvesætning gemt væk under tidens skiftende tendenser og farvelag.

Så forestillingen om en “oprindelige” farve har langt flere nuancer, end man lige kan se.

Billedet øverst i artiklen er en farveplanche fra restaureringen af 4. Maj Kollegiet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Hvilken grøn” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Men hvilken grøn?

Grøn er en blanding af gul og blå. Meget små ændringer i blandingsforholdet kan gøre den kold, varm – eller bare kedelig. 

I Strindbergs skuespil Et Drømmespil er der en tragikomisk figur, der inderligt ønsker sig et grønt sænkenet. Da drømmen vistnok går i opfyldelse, har det ikke lige præcis den  grønne farve, han havde forestillet sig. Det er også svært.

Der er en årsag til, at man bruger udtrykket “giftiggrøn”. De første stabile, industrielle grønne farver indeholdende arsenik blev fremstillet af den svenske kemiker Scheele i slutningen af 1700-tallet. De blev afløst i begyndelsen af 1800-tallet af en tysk, lige så giftig kobberblanding, kaldet Pariser-grøn – fordi den blev brugt til at dræbe rotter med i Paris’ kloakker. Industrielt fremstillet grøn er anderledes fredsommelig i dag – men stadig lige svær at blande.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”komplementærfarver” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Komplementærfarver

Da Bertelsen & Scheving planlagde Vitskøl klosters nye bygninger (kollegie og gårdbutik), skulle de både adskille sig fra og være i “samtale” med den store hvidkalkede klosterbygning fra 1100-tallet. De nye bygninger skulle have et anderledes moderne udtryk, og her har vi arbejdet bevidst med komplementære farver.

Det var Johannes Itten, en skattet underviser og teoretiker på Bauhausskolen i Tyskland fra 1919-22, der formulerede en farvelære, der navngav syv farvekontraster, der giver markante farvevirkninger. En af disse er ”komplementær-kontrasten”. I 1960 definerede Itten en farvecirkel, hvor de komplementære farver står diametralt modsat hinanden, så der kun er én farve, der er komplementær til en anden farve. Komplementærfarver forstærker hinanden, de øger hinandens ”strålekraft”, så der opstår en særlig harmoni, når to komplementære farver sættes sammen. Det er den virkning, vi har ønsket skulle opstå i bevægelsen fra det røde ydre til det turkisgrønne indre på Vitskøl projektet. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/02-Vitskøl-komplementærfarver-scaled-e1597148052386.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl Kloster – Nybyggeri – TAMU” title_text=”Vitskøl komplementærfarver” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Vitskøl farver” _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,1_4,1_2″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/03-Holte-grøn-01-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”03 Holte grøn 01″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/04-Versailles-grøn-og-holte-version-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl Kloster – Nybyggeri – TAMU” title_text=”Versailles grøn og Holte version” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Med hjem” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Med hjem

Fascineret af den stærke effekt tog vi bogstaveligt talt arbejdet med hjem. Jens Bertelsen malede sit haveskur i den samme grønne farve – men det kom til at se giftigt ud, fordi den røde farve ikke var med her.

Men inspireret af en tur til Versailles, hvor man anvender en støvet grøn på de sekundære bygninger, gik jagten ind på netop dén grønne farve til skuret. Haveskuret står op ad et hvidmalet hus – og de to ting skal tale sammen. Jens Bertelsen havde i Versailles stukket næsen ind i et værksted og taget et billede af en malerbøtte med den anvendte Versailles-grønne farve. Via søgning på nettet blev farvekoden fundet frem – og den lokale malerbutik gik i gang.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”sidste sjat” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Men den farve, der er så fin og let syd for Paris, blev mørk, død og trist i det mere blå danske lys. Det krævede 6 farveprøver, den perfekte blanding af blå, gul og hvid, opstillet både i nord-skygge og sol-lys, for at finde frem til den perfekte Versailles version Cph-2.0 grønne farve. Alle elementer omkring huset, skur og tørrestativ, blev malet.

Sidste sjat i bøtten

Med den sidste sjat i malerbøtten endte en havelåge med at blive Versailles grøn. Havelågen er placeret dybt og mørkt i bunden af haven med høje hække og vedbend omkring sig. Men det var forkert. Pludselig var den smukke lette støvede Versailles-grønne stikkende og hård mod forårets frodighed. Så når tiden er inde, ender den nok med en Gassehavegrøn ligesom alle andre haveelementer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/07-Versailles-grøn-holte-verssion-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Farver i arkitekturen” title_text=”07 Versailles grøn holte verssion” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Farver i arkitekturen blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Bæredygtighed er med rette blevet et buzzword også i byggebranchen. Til gengæld kniber det med en fælles forståelse af, hvad der egentlig definerer bæredygtigt byggeri. Nogle gange kan det mest bæredygtige være ikke at ændre på bygningen. Her er forklaringen på hvorfor:

Certificeringsordninger

For at kunne bedømme, om et nybyggeri eller en ombygning af et ældre byggeri er bæredygtigt, er det en udbredt holdning, at det er nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag, f.eks. ved at gennemregne bygningen i forhold til kommercielle certificeringsordninger som DGNB. Initiativet med at have certificeringsordninger, der forholder sig til bæredygtighed, er en rigtig god ide – problemet er bare, at som deres beregninger er i dag, kan det føre til de forkerte konklusioner og beslutninger. Det kan koste både bygherrer og samfundet dyrt på bæredygtighedskontoen.

Energiforbrug

Et helt overordnet problem er, at man måler ret ensidigt på energiforbrug i den færdige bygning og ser mindre på, hvad det koster i CO2 at bygge, bortskaffe og nedrive. F.eks. regnes det ikke med i resultatet, hvor længe en bygning har eksisteret, hvor længe den kan stå i fremtiden, hvordan materialerne patinerer, om anvendelsen af bygningen er omskiftelig – og hvor glade brugerne er for den.

De mest bæredygtige bygninger er de, der kan stå i rigtigt mange år. Et dansk eksempel er murstensbygningen Østre Gasværk, der i 1883 blev bygget og anvendt som gasbeholder – indtil det i slutningen af 1900-tallet blev transformeret til teater.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-01.jpg” title_text=”Østre Gasværk 01″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-02.jpg” title_text=”Østre Gasværk 02″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-03.jpg” title_text=”Østre Gasværk 03″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

At det er en god ide at se på en bygnings levetid, viser flere rapporter. Ifølge en Velux-støttet rapport fra tænketanken Concito er udledningen af CO2 pr. kvm i et nybygget hus 1.070 kg, dvs. over 140 ton CO2. Det svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme i en bolig med et forbrug på 10 MWh.

Blandt rapportens anbefalinger til mere bæredygtigt byggeri er

• Længere levetid for bygningen, herunder fleksibilitet
• Renovering eller transformation frem for nybyggeri
• Valg af så klimavenlige materialer og så små mængder som muligt
• Øget genanvendelse af byggematerialer.

Kilde – Concito rapport, side 14

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” global_colors_info=”{}”]

Luft

I en af de  pt. mest brugte certificeringsordninger er der et  “knock-out”-kriterie, der kan være med til at smadre alle gamle bygninger; “indendørs luftkvalitet”. Det kan være vanskeligt at få plads til et udsugningsanlæg, der kan skaffe en konstant, ensartet luftkvalitet. Flere hundrede år gammel bygninger er bygget i de tider, hvor vi åbnede et vindue, når luften blev tung. Men i certificeringsordningen tæller det kun på plussiden, hvis bygningerne opfylder de samme krav til ventilation som et glaspalads, hvor vinduerne ikke kan åbnes, og “frisk luft” bliver styret fra et centralt anlæg. Det er faktisk mærkeligt, for i Bygningsreglementets krav sidestilles muligheden for at åbne et vindue med mekanisk ventilation.

Kilde: Bygningsreglementet

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Bevaringsvaerdigt-vindue.jpeg” title_text=”Bevaringsværdigt vindue” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Energi

Ældre uistandsatte bygninger har ofte et højt varmeforbrug og energispild. Restaurering og nænsom energioptimering kan langt hen ad vejen forbedre dette. I takt med vores omstilling til grøn energi bliver spørgsmålet om, med hvor tung en faktor energiforbruget skal veje med i bæredygtighedscertificeringen, stadig mere påtrængende. Man kunne lige så godt se på bæredygtigheden ved at fastholde funktioner, rumforløb og materialer, fordi man ved at fastholde det undgår at bruge CO2 til nye materialer, byggeprocessen, transport og bortskaffelse af det gamle, osv.

Det er vanskeligt for ældre bygninger at leve op til nutidens krav om f.eks. isolering. Konklusionen bliver hurtigt, at hvis man vil have en bæredygtig bygning, skal man rive den gamle ned og bygge nyt, hvor alle bæredygtighedstiltag er indbygget. Men en gammel bygning vil altid være mere bæredygtig, bare ved f.eks. at genbruge væggenes mursten og dermed undgå de CO2-udledninger, der sker ved produktion af nye byggematerialer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/IMG_8325.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”Sorø Klosterkirke – Restaurering” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fremstilling af et ton nye mursten udleder 258 kg CO2, mens genbrug af et ton gamle mursten udleder 2,7 kg. Det betyder at produktion af nye mursten koster 95 gange så meget i CO2-regnskabet som genanvendelsen af de gamle, viser en beregning fra den danske miljøvaredeklaration EDP.

I en helt ny undersøgelse fra november 2020, foretaget af Rambøll for 12 af byggeriets organisationer, fastslås det med stor sikkerhed, at det altid kan betale sig at renovere frem for at rive ned. I undersøgelsen indgår både enfamiliehuse, etageboliger, offentlige bygninger og erhvervsbygninger. Læs om undersøgelsen hos Arkitektforeningen, hvor den også kan downloades.

Kilde: EDP og bygtek.dk

En lille sidebemærkning her kan være: brug aldrig hård cementmørtel. Blød kalkmørtel er lige så holdbart som betonmørtel, nemt at fjerne fra stenen – og det gør det muligt at genbruge murstenen igen og igen.

I certificeringsordningerne indgår beregninger af det kommende energiforbrug, men ikke den allerede forbrugte energi. Det burde da give point, at den energi, som gik til opførelsen af byggeriet for mange år siden, er udlignet over tid. På samme måde medregnes ikke, at bevaringen af en gammel bygning minimerer brug af ny energi til nye materialer og transport af dem. Der ses på “at minimere bygningens samlede levetidsomkostninger”, men det resulterer i et fokus på lave omkostninger, der giver kort levetid, i stedet for at målet burde være lang levetid som det primære.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Energi ved at rive ned

Et af de steder, hvor certificeringerne skævvrider resultatet, er, at de ikke medregner de  energiomkostninger, der er forbundet med at rive gammelt byggeri ned og bortskaffe det. Omvendt  får man heller ikke bonuspoints for at genbruge. Hvad det nye byggeri betyder for infrastruktur, kultur, bystruktur og menneskelige adfærdsmønstre regnes heller ikke med. Den arkitektoniske kvalitet tæller kun lidt i den samlede score og kun, hvis der har været afholdt en arkitektkonkurrence før opførelsen. Sådan blev fornuftige, gedigne, velproportionerede, funktionelle murermesterhuse ikke opført for 100 år siden … men de står der stadig!

Det, der er allermest bæredygtigt, er, når en bygning er ordentligt udført og har en arkitektonisk kvalitet, der har en ambition om at række ind i de kommende generationer. Hvis ikke vi holder af det, som er bygget, så har vi heller ikke lyst til at bevare det. Så hvis du vil bygge bæredygtigt, så byg dog for pokker noget, der i fremtiden vil blive kulturarv.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Kulturarv

Certificeringsordninger lægges ofte ned over tilbud, arkitekt- og entreprenørkonkurrencer. Men bygherrerne risikerer, at certifikatet bliver et mål i sig selv – i stedet for at se på langsigtet bæredygtighed og god arkitektur. Det kan føre til, at eksisterende – “naturligt” bæredygtigt byggeri rives ned, fordi det ikke umiddelbart kan leve op til de meget specifikke krav, der gælder nu og her i en certificeringsordning. Der bør i højere grad tildeles bæredygtig værdi  når eksisterende bygninger genanvendes og kulturarvsværdier bliver sikret i vores byer og landzoner.

Certificeringsordningernes manglende fokus på kulturarv er tragisk, set i lyset af, at noget af det vigtige for alle byer netop er deres kulturarv. Det betyder meget for befolkningen – og turismen. Kulturarvsværdien er netop en endnu større berettigelse for, at bygninger bliver bevaret eller ombygget nænsomt til nye formål. Meget af det byggeri, vi har i vores byer, er hundreder af år gammelt og har på den måde vist sig bæredygtigt i kulturel og materialemæssig forstand.

Certificeringsordninger medregner sociale kvaliteter, men kun i forhold til trivsel og sundhed i forhold til indeklima og ikke på den sociale værdi, der knytter sig til den kulturarv, der skaber rammerne om vores identitet.

Billederne herunder forestiller den tidligere politistation på Howitzvej på Frederiksberg, der er blevet transformeret til det topmoderne Student Innovation House, The Station. Transformationen er næsten udelukkende sket indenfor.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/10/stat-09-S1250886-kopier-1-1.jpg” alt=”Station – udefra, Bertelsen og Scheving Arkitekter, Restaurering” admin_label=”Howitzvej” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/10/stat-16-S1260012-1-1.jpg” alt=”Station – interiør, Bertelsen og Scheving Arkitekter, Restaurering” admin_label=”Station interiør” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Nedrivning af villaer

I de danske villakvarterer sker der pt. et omfattende CO2 svineri og et kæmpe tab af kulturarv, når gamle huse rives ned, og der bygges “nyt, bæredygtigt og vedligeholdelsesfrit”. En restaurering kan forekomme dyr, hvis man sammenligner med billigt nybyggeri. Men hvad nu hvis man sætter det lange lys på? Meget nybyggeri er slet ikke skabt til at have en lang levetid, og det skal helt sikkert vedligeholdes, hvis det skal holde. For hvis der er et ord, der er næsten lige så populært som bæredygtighed, er det vedligeholdelsesfrit. Men husk, at det er bæredygtigt at vedligeholde. Hvis noget er vedligeholdelsesfrit, betyder det ofte, at det skal udskiftes, når det ikke fungerer mere. Og det er rigtig dyrt på CO2-kontoen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Murstensvilla.png” title_text=”Murstensvilla” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Leverandører

Certificeringsordningerne lægger ofte vægt på, at leverandører har en bæredygtighedsprofil. Men at blive certificeret og få en bæredygtig profil koster penge, kræver processer og kontroller, som små specialiserede virksomheder ofte hverken har økonomi eller ressourcer til at gennemføre.

Det er ofte små, lokale specialiserede virksomheder, der restaurerer kulturarv. På den måde er certificeringsordningen med til at skævvride konkurrencen og give de store firmaer en fordel.

Det kan være, at nogle af de eksisterende materialer, som indgår i bygningen, ikke lever op til kravet om certificering. Men det er stadig mere bæredygtigt at bevare dem end at fjerne, bortskaffe og producere nogle nye. Meget af det, man traditionelt bruger i byggeriet, er lavet af naturmaterialer, der i sig selv er bæredygtige, for det meste kan skilles ad og genbruges igen og igen, hvis det var. Dermed skaber certificeringer en risiko for, at der bruges nye materialer, der måske nok er certificerede, men reelt ikke er bæredygtige.

Fra et beskæftigelsessynspunkt er det en rigtig god ide at renovere. Dansk Byggeris beskæftigelsesmultiplikator viste i 2014, at pr. m2 nybyggeri er beskæftigelseseffekten 1.450 årsværk. På bygningsrenovering, er beskæftigelseseffekten 1.860 årsværk.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Bæredygtighed – links” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Bertelsen & Scheving har længe arbejdet med bæredygtighed, læs fx følgende artikler:

Bæredygtighed i byplanlægning,

Prisvindende forslag til haveby,

Bæredygtig renovering af byhus,

Udskiftning af kobbertag,

Jens Bertelsen om bæredygtig renovering.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Sådan bevarer vi kulturarven bæredygtigt” module_class=”bsa-category” _builder_version=”4.4.8″ background_color=”#dcecdb” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Sådan bevarer vi kulturarven bæredygtigt

1. Det er altid mere bæredygtigt at bevare og vedligeholde end at bygge nyt

   a. Nye mursten koster 95 gange mere i CO2-forbrug end genbrug
   b. Udledningen af CO2 pr. kvm i et nybygget hus på 140 kvm svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme med et forbrug på 10 MWh.

2. Transformer og renover kulturarven så det har en arkitektonisk kvalitet, som fremtiden har lyst til at bevare

3. Genbrug eksisterende materialer så vidt muligt

4. Undgå at ændre for meget på forløb og rum – det koster på CO2 kontoen at rive ned og bruge nye materialer

5. Byg fleksibelt – måske er der andre, der vil transformere bygningen til nye formål 50 år efter dig

6. Isoler hvor det er muligt – og vælg altid grøn energi

7. Undgå mekaniske løsninger der ødelægger huset. Husk at man kan åbne et vindue for ventilation.

8. Brug materialer og konstruktioner, som kan skilles ad og genbruges

9. Accepter løbende vedligeholdelse som en del af tilværelsen

10. Tænk lokalt – brug lokale materialer og håndværkere

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Sådan bygger vi en bæredygtig kulturarv” module_class=”bsa-category” _builder_version=”4.5.6″ background_color=”#dcecdb” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Sådan bygger vi en bæredygtig kulturarv

1. Byg fremtidens kulturarv med en arkitektonisk kvalitet, som fremtiden har lyst til at bevare

2. Brug materialer og konstruktioner, som kan skilles ad og genbruges

3. Byg fleksibelt, så bygningen kan transformeres til andre formål

4. Brug materialer, der kan vedligeholdes og patinerer

5. Accepter løbende vedligeholdelse som en del af tilværelsen

6. Benyt genbrug hvor det er muligt 

7. Brug kalkmørtel frem for cementmørtel af hensyn til genbrug

8. Brug enkle løsninger til ventilation

9. Tænk lokalt – brug lokale materialer og håndværkere

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bæredygtighed handler om at genbruge blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kong Haakons Kirke (1958) i København er tegnet af den norske arkitekt Carl Corwin og er en af 32 norske sømandskirker i udlandet. Inde i kirken skabte kunstneren Sigurd Winge et centralt alterbillede, og kirkeklokkerne blev udført af klokkestøber Ole Olsen Nauen og var en gave fra A.P.Møller og hans norske kone Pernille. Kirken har efterfølgende modtaget mange gaver, som i dag opbevares og udstiles i bygningen. Den ret stramme modernistiske arkitektur, som bygningen har haft fra opførelsen, var blevet sløret.

Vores opgave var at udpege og fremhæve kirkens arkitektoniske kvaliteter. Udover en ’oprydning’ er der foretaget punktvise nedslag som fokus for renoveringen, hvor der er bygget om og forbedret. Der blev designet en ny lysekrone til det store kirkerum og etableret nyt fast inventar, og der blev valgt nye møbler, som harmonerer med rummene. Opdateringen omfatter kun de primære publikumsrum, dvs. forstue, pejsestue, festsal og kirkerum, herudover køkken og lager i kælder.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18638″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18634″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18635″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Tekst 2″ _builder_version=”4.9.7″ z_index_tablet=”500″]

Oprydning

Løst inventar er blevet sorteret og optimeret. Lageret i kælderen er ryddet op og organiseret. Indretningen er optimeret.

Ombygning

Funktionelle og logistiske forhold er blevet optimeret: Der er installeret nyt industrikøkken og ny elevator til kælder (lager). Endvidere er venteværelset ombygget.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18643″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18642″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”18640″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Tekst 3″ _builder_version=”4.9.7″ z_index_tablet=”500″]

Forbedring

Vi har installeret ny belysning i form af en lysskulptur, som du kan se billeder af her. Designprocessen kan du læse om her. Derudover har vi foretaget en akustisk regulering af festsalen og installeret ny teleslynge i kirkerummet. Der er lagt nyt gulv i festsalen, ligesom der er installeret en ny foldevæg mellem forstuen og pejsestuen. Endvidere er kirken blevet energioptimeret, og diverse overflader er blevet opfrisket.

Gå til Kong Haakons Kirkes hjemmeside.

Den Norske Sømandskirke – København
Art: Nyindretning og renovering
Bygherre: Kong Haakons Kirke
Projektstade: Udført 2017-2018

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kong Haakons Kirke: Arkitektoniske kvaliteter fremhævet blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Skindergade 26 (1812-13) var frem til 1919 privat bolig for en række prominente københavnere. I 1919 blev ejendommen, sammen med nabomatriklen på St. Kannikestræde 19, opkøbt af Hovedforeningen KFUM-KFUK. Foreningens opførte efterfølgende sit hovedsæde på St. Kannikestræde 19 som en forlængelse af den eksisterende ejendom i Skindergade. De to ejendomme blev sammenbundet med et indre gård- og haverum som et samlet anlæg.

Vi har i samarbejde med Hovedforeningen KFUK-KFUM videreudviklet ønsker og visioner for de to ejendomme, der i dag huser frivilligcafé og kollegium.

Igennem to workshops, der er afholdt med caféens styregruppe, husets brugergruppe og kollegianere, er der blevet udpeget behov, muligheder og idéer for anlægget, som er blevet indarbejdet i et skitseforslag, som skal danne grundlag for en efterfølgende fondsansøgning om støtte til udførelse af projektet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/11/18-73_KFUK_KFUM_Axonometri-1.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – KFUK – KFUM – Ombygning – Kollegie” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/11/18-73_KFUK_KFUM_Haveplan-1.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – KFUK – KFUM – Ombygning – Kollegie” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/11/18-73_KFUK_KFUM_Forslag_Indgang.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – KFUK – KFUM – Ombygning – Kollegie” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Kollegie – København
Art: Transformation
Bygherre: KFUK/KFUM
Projektstade: Under opførelse 2020-2021

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/11/18-73_KFUK_KFUM_Luftfoto-1.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – KFUK – KFUM – Ombygning – Kollegie” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget KFUM/KFUK: Nye rummuligheder inde og ude blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kirkebyggeriet er en stor del af vores kulturarv og har i mange århundreder domineret vores landskab og byer. I det flade og bakkede landskab kan man ikke undgå at se kirkernes tårne og spir, der strækker sig op i himlen, og i vores byer fornemmer man mange steder, hvordan de oprindelige bykerner er komponeret omkring kirken som centrum i byen. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.1″ z_index_tablet=”500″]

Kirker – en bunden opgave

Kirkernes indretning og anvendelse er en bunden opgave, der danner rammen om gudstjenesten og det kirkelige liv gennem året. Mange kirker anvendes til mange andre aktiviteter og kombinationen af bundethed og fornyelse har vores særlige interesse. Bertelsen & Scheving Arkitekter har fra 2013 været faste arkitekter på Grundtvigs Kirke på Bispebjerg og arbejder med andre projekter som et pulpiturorgel i Mattæus Kirke på Vesterbro i København og renoveringen af tårnet på Nysted Kirke på Lolland.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.1″ z_index_tablet=”500″][/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kirker blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

I november 2012 gik Bygningskulturens Hus i luften som kontorfælleskab og viden- og mødested for virksomheder, organisationer og ildsjæle, der arbejder med bygningskultur.

Huset er et kontorfælleskab for en række organisationer og virksomheder, hvor hovedparten arbejder inden for det bygningskulturelle felt. Bygningskulturens Hus er en del af konsulentvirksomheden Dansk Bygningsarv og er støttet af Realdania.

Projekt

Med ønsket om at udvikle huset som aktivt møde og netværkssted og et dynamisk hus er der et behov for at kommunikere Bygningskulturens Hus som et sammenhængende, åbent og tilgængeligt sted.

Vi har udarbejdet et forslag med det formål at udvikle og understøtte husets aktiviteter med et markant løft af adgangsforhold, orienteringsmuligheder, belysning og tilgængelighed.

Hoveddøren er i dag en tung trædør, der giver velkomsten et lukket og strengt udtryk. Inde i bygningen er man også afskåret fra at se ud og få dagslys ind. Endvidere bliver der let meget koldt og gennemtræk i bygningen, når døren lejlighedsvis stilles åben.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/Udklip.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bygningskulturens Hus – Ombygning” title_text=”Bygningskulturens Hus – Ombygning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Adgangsforhold

Håndtering af hoveddør og ankomstforhold fordrer trofasthed over for den markante arkitektur, men samtidig er der behov for at skabe et mere tidssvarende og åbent indtryk. Den skitserede løsning sætter en glasdør bag ved trædøren. Hoveddørrene vendes, og dørpartiet rykkes en smule ind. Dørene kan nu åbnes ud mod gården og stadig være overdækket af nichen. Indadtil etableres der en glasdør, der i det daglige vil være lukket, men nu vil fremstå mere inviterende. Det samme princip gælder for døren ind til aulaen.

Belysning

Belysningen og den supplerende lyssætning skal forholde sig ydmygt til arkitekturen og understrege denne, fremfor at bemægtige sig rummet og blive en diffust lysende installation med fare for, at lampen bliver mere interessant end lyset.

Et firkantet stålprofil udspændes centreret mellem tagspærene, i samme højde som det nederste spær i tagkonstruktionen. På røret monteres seks lamper. En i hver side over svalegangene og fire over det dobbelthøje rum. Hver lampe giver to lyskilder. Et bredt diffust opadvendt lys mod tagkonstruktionen og et rettet nedadvendt justerbart lys.

Læs mere om Bygningskulturens Hus her

Bygningskulturens Hus, København
Art: Ombygning af hovedindgang, belysning og skiltning
Bygherre: Bygningskulturens Hus
Projektstade: Skitseforslag

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.4.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/08_Ankomst_Render_indv.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bygningskulturens Hus – Ombygning” title_text=”Bygningskulturens Hus – Ombygning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/07_Ankomst_Render_indv.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bygningskulturens Hus – Ombygning” title_text=”07_Ankomst_Render_indv” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/05_Ankomst_Render.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bygningskulturens Hus – Ombygning” title_text=”Bygningskulturens Hus – Ombygning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”23482″ show_title_and_caption=”off” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”23457″ show_title_and_caption=”off” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”23456″ show_title_and_caption=”off” _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/belysning.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Bygningskulturens Hus – Ombygning” title_text=”Bygningskulturens Hus – Ombygning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bygningskulturens Hus: Et åbent og tilgængeligt sted blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Loftsrummet er gjort funktionelt, og kvist er tilføjet, så lys og luft blev lukket ind.

Se flere projekter om private boliger her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”5810″ posts_number=”3″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”5824″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”5817″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2010/09/kvist-2-600.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – privat bolig – ombygning tag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2010/09/kvist-600.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – privat bolig – ombygning tag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2010/09/kvist-5-600-e1365593684417.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – privat bolig – ombygning tag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2010/09/kvist-3-600.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – privat bolig – ombygning tag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Privat bolig: Ombygning af tag blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Nyindretning af fredet ejendom

Skitsering af indretning af bevaringsværdig butiks- og kontorejendom i Købmagergade, København.
Bygherre: Oskar Jensen Ejendomme
Projektstade: Idéskitse 2008

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Købmagergade – indretning” title_text=”facade-all-saints1″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2009/04/facade-all-saints1-e1365429669785.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Købmagergade – indretning” title_text=”goerdhave-all-saints” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2009/04/goerdhave-all-saints-e1365429694725.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Købmagergade: Indretning af fredet ejendom blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Sommerhus på Tuse Næs

Idéskitse til udvidelse og ombygning.
Bygherre: privat
Projektstade: Idéskitse 2008

[/et_pb_text][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – sommerhus – udvidelse” title_text=”Server01alleBertelsen IArkitekturTusenæs_Engbovej 19�7 T” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/06/tuse-naes-oversigtsplan.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sommerhus – udvidelse” title_text=”tusenaesfacader” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2009/04/tusenaesfacader.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Tuse Næs: Udvidelse af sommerhus blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Masser af lys

Efter en totalrenovering af privatboligen i Gilleleje er det lidt tunge og mørke hus blev åbnet op mod syd og øst med døre fra gulv til loft. Indenfor er rummene åbnet op, så lyset nu gennemstrømmer boligen. I 2013 blev huset udbudt til salg.

Se annoncen her

Privat bolig, Gilleleje

Totalrenovering

Projektstade: udført 2009

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”3.27.4″ z_index_tablet=”500″]

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”3.27.4″ z_index_tablet=”500″]

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Fra tung kasse til åben villa blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Skitseforslag til ombygning af privat bolig

Den nye tilbygning taler den oprindelige bygnings sprog. Den giver samtidig familien plads til nyt køkken, en udvidelse af badeværelse og nye karnapper.

Projektstade: skitse 2006

Se flere af vores ombygninger af private boliger her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Ombygning af privat bolig i Holte – Renovering” title_text=”birkebakke12_6001″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2009/04/birkebakke12_6001.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,1_3,1_3″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Ombygning af privat bolig i Holte – Renovering” title_text=”birkebakken06_9002″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2009/04/birkebakken06_9002.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Ombygning af privat bolig i Holte – Renovering” title_text=”birkebakken05_9001″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2009/04/birkebakken05_9001.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Ombygning af privat bolig i Holte – Renovering” title_text=”birkebakken04_9001″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2009/04/birkebakken04_9001.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,1_3,1_3″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Ombygning af privat bolig i Holte – Renovering” title_text=”birkebakken07_9001″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2009/04/birkebakken07_9001-e1365406869455.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Ombygning af privat bolig i Holte – Renovering” title_text=”birkebakken03_9001″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2009/04/birkebakken03_9001.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Ombygning af privat bolig i Holte – Renovering” title_text=”birkebakken02_9001″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2009/04/birkebakken02_9001.gif” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Ombygning af privat bolig i Holte blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.